diff options
| author | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2025-11-10 09:26:51 +0100 |
|---|---|---|
| committer | Jonas Smedegaard <dr@jones.dk> | 2025-11-10 09:26:51 +0100 |
| commit | b3c73882bfab5b7251f61a9b10746017839b92d7 (patch) | |
| tree | b392141bcc0ce7bad1b918018e74f027e8a13f77 | |
| parent | 3cc4d7773c58d64535783ff4d7e3f6c3b0ccff75 (diff) | |
consistently use paragraph separation (not subtle forced newline)
| -rw-r--r-- | overview-peer-prod-socialism.md | 33 |
1 files changed, 22 insertions, 11 deletions
diff --git a/overview-peer-prod-socialism.md b/overview-peer-prod-socialism.md index 543701d..b853ace 100644 --- a/overview-peer-prod-socialism.md +++ b/overview-peer-prod-socialism.md @@ -6,14 +6,16 @@ Kreativt arbejde er i dag indfanget i "a digital envelope" [@Peters2015, s. 4]. Artiklen udforsker ideen om kreativt arbejde som en funktion af "kollektiv intelligens", -som opstår gennem internettet. +som opstår gennem internettet. + Kreativt arbejde er her ikke synonymt med "kreative industrier" men forstås som peer-to-peer produktion gennem internettet, der implicit udfordrer kapitals dominans gennem kollektiv handling. Det forstås altså som en samfundsmæssig transformativ kraft rettere end blot kunstnerisk udtryk inden for online peer-baserede rammer -[@Peters2015, s. 4]. +[@Peters2015, s. 4]. + Med denne definition kan vi altså forstå blandt andet Open Knowledge-arbejde som kreativt arbejde. Peters og Reveley fastslår, @@ -25,7 +27,8 @@ Teksten argumenterer for det første for, at nye sociale produktionsmåder findes i dag, og at internettet samtidig har værktøjer i sig til politisk mobilisering, organisering -og dermed potentiel udvidelse af disse produktionsmåder. +og dermed potentiel udvidelse af disse produktionsmåder. + Dette gør teksten ved at lave en syntese af to perspektiver: den ene, der fokuserer på, hvordan kollektiv intelligens og kreativt arbejde udnyttes i kognitivkapitalismen, @@ -38,14 +41,16 @@ større end summen af dets dele. Det er en igangværende debat i feltet, om peer-produktion reelt kan udfordre den kapitalistiske status quo eller blot vil blive absorberet af den -[@Peters2015, s. 5]. +[@Peters2015, s. 5]. + Sociologen Jakob Rigi daterer peer-produktionens begyndelse til fri software-bevægelsen i 1980'erne og kalder det en ny historisk og stadig fremvoksende produktionsmåde. Social teoretiker Jeremy Rifkin daterer peer-produktion tilbage til lige efter feudalismens fald, men mener at internettet har bragt det "ud af skyggerne" -[@Peters2015, s. 6]. +[@Peters2015, s. 6]. + Men for at være et alternativ til kapitalistisk produktion og økonomisk strukturering kan peer-produktion ifølge @Peters2015 [s. 6] ikke formodes @@ -66,7 +71,8 @@ Kort sagt: "The internet and creativity is at the core of [cognitive] capitalism, in which capital 'accumulation is based on knowledge and creativity' expressed in digital network" -[@Peters2015, s. 7]. +[@Peters2015, s. 7]. + Dette immaterielle kreative arbejde er en funktion af kollektiv intelligens, som er den ressource, kapitalismen i dag prioriterer højest. @@ -80,7 +86,8 @@ i dette system. På den anden side kan kreativt arbejde i form af peer-produktion ses som en mulig frigørelse fra denne struktur -[@Peters2015, s. 7-8]. +[@Peters2015, s. 7-8]. + Dette virker umiddelbart parallelt til Copyleft-idealer om mere reciprokke produktionsstrukturer for vidensgoder som en frigørelse fra nuværende ejendomsstrukturer -- @@ -131,7 +138,8 @@ En sådan konsensus bør ikke antages at kunne blive til en ensartet fællesvilj men kan skabe enighed om generelle sociale processer og fremtidsidealer, og den er en forudsætning for overgangen fra kapitalistiske til sociale produktionsmåder -[@Peters2015, s. 11]. +[@Peters2015, s. 11]. + Peters og Reveley noterer dog, at en mobilisering imod kapitalisme ikke er givet, da sociale medieplatforme er ejet af store virksomheder, @@ -143,7 +151,8 @@ that seeks to transform existing economic arrangements" Dette er en virkning af, at stigmergy-mekanismen findes på niveauet af hjemmesidernes kodning, og at kodningens design hos disse sider er guidet af kommercielle hensyn -[@Peters2015, s. 12]. +[@Peters2015, s. 12]. + Sociale mediers overvågende egenskaber, dataindsamling og målrettede annoncer solgt for profit skaber en "social medie-habitus", @@ -179,7 +188,8 @@ gennem en vis form for centraliseret koordinering. Dette ville være nødvendigt, da ingen centralisering overhovedet ville betyde, at produktionen er anarkistisk i stedet for social -[@Peters2015, s. 14]. +[@Peters2015, s. 14]. + Peters og Reveley fremhæver, hvad de kalde "the E-CoordiNet", som et muligt koordinationsværktøj for peer-produktion og social økonomi, @@ -216,7 +226,8 @@ må politisk vilje være tilstede, og den kollektive intelligens må skabe konsensus med sig selv for at organisere peer-aktivitet ude i verdenen, og det fremhæves, at en vis centraliseret koordinering er nødvendigt -for at understøtte dette. +for at understøtte dette. + Copyleft kunne velsagtens udgøre (i hvert fald en del af) sådan en centralisering. Copyleft kan være relevant for kreativt arbejde, |
