aboutsummaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
authorJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2025-12-18 08:56:56 +0100
committerJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2025-12-18 08:56:56 +0100
commitaa6037e1de8c48074db27455c1ff8fa2343988d4 (patch)
tree0d903c3c1a300cd923baf5f4a33f1ea7eaa5ba2f
parentf9503f93dc5e4eb2d12f65aaaf0264debfdd58a6 (diff)
drop unused, commented-out content
-rw-r--r--overview-copyleft.md67
1 files changed, 0 insertions, 67 deletions
diff --git a/overview-copyleft.md b/overview-copyleft.md
index 79982dc..f12885d 100644
--- a/overview-copyleft.md
+++ b/overview-copyleft.md
@@ -108,25 +108,6 @@ Software-licenser er altså, stærkt forenklet,
aftaler mellem ejeren af et software-program og brugere af programmet,
indenfor retsssystemer med ophavsret eller tilsvarende lovgivning.
-<!--
-Danmark har været med i Bernerkonventionen i mere end hundrede år,
-og USA tilsuttede sig som en af de seneste større nationer i 1989
-[@LEX_Bernerkonventionen; @LEX_copyright].
-Begrebet fri software blev lanceret 6 år tidligere i 1983 i USA,
-hvor den daværende lovgivning muliggjorde de fire friheder
-uden behov for implementering af en regulerende mekanisme
-[@FIXME FIXME].
-I forbindelse med USAs tiltrædelse i Bernerkonventionen i 1989,
-blev USAs copyright-lovgivning væsentligt mere begrænsende
-for de fire friheder.
-[@FIXME FIXME].
-Som reaktion på dette, lanceredes samme år en software-licens
-direkte målrettet sikring af fri software,
-[@FIXME FIXME].
-kaldet GNU Public License (GPL)
-[@Stallman2002, s. 199].
--->
-
En række software-licenser er blevet implementeret
til sikring af de fire friheder indenfor ejeerskabslovgivninger,
bl.a. GNU Public License (GPL) og 3-klausuls BSD-licensen (BSD)
@@ -136,21 +117,6 @@ En sådan licens kaldes en fri software-licens
eller [free software licence]{lang=en-UK}])
[@Chopra2008, s. 33-34].
-<!--
-at udtrykket copyleft
-En kilde til forvirring er,
-
-I denne gennemgang kan to faktorer være forvirrende.
-Dels bruges ordet "copyleft" om både et abstrakt begreb
-og nogle konkrete implementeringer,
-og dels vedrører copyleft andet end software,
-uanset at det er defineret gennem et begreb som kun omfatter software:
-Udtrykket copyleft anvendes
-både om et etisk begreb og juridiske implementeringer af begrebet,
-og dette (ikke kun software-)etiske copyleft-begreb
-har som definerende betingelse det software-etiske begreb fri software.
--->
-
De fleste fri software-licenser sikrer kun de fire friheder
konkret for en given udgivelse af software-programmet
For hver ny udgivelse skal de fire friheder altså sikres påny,
@@ -176,40 +142,7 @@ som her vil blive forklaret.
Udtrykket copyleft er et begreb for immaterielle ting
om sikring af en række friheder for brugen af dem
[@Chopra2008, s. 14].
-<!--
-Mere præcist er konceptet copyleft defineret
-ved de samme
-
-Konceptet er implementeret
-
-,
-af især software og beslægtede digitale ressourcer.
-til sikring af
-[@Stallman2002, s. 23; @Morin2012, s. 3],
-
-en praksis
-[@Chopra2008, s. 14],
-en metode
-[@Stallman2002, s. 22],
-en mekanisme
-[@Zhu2013, s. 290],
-juridisk jiu-jitsu
-[@Zittrain2004, s. 269],
-nogle forpligtelser (engelsk: [obligations]{lang=en})
-[@Honkasalo2009, s. 4]
-og en licensbestemmelse (engelsk: [provision]{lang=en})
-[@Davies2014, s. 431],
-Ovenstående er alle beskrivelser af eet og samme begreb.
-Nævneværdigt omfatter begrebet ikke
-en social bevægelse (engelsk: [movement]{lang=en}),
-[@Broussard2007, s. 8],
-Open Access licensering
-[@Suoranta2017, s. 2353]
-eller en licens
-[@Perens1999, s. 171] --
-beslægtede men særskilte betydninger af ordet.
--->
Det copyleft-begreb, som undersøges i denne tekst,
er altså direkte forankret i en specifik juridisk licensbestemmelse,
og samtidigt mere abstrakt end dens juridiske funktion.