fix translation

1 files changed, 10 insertions, 10 deletions

diff --git a/overview-classical-ethics.md b/overview-classical-ethics.md
index 3287aca..364629f 100644
--- a/overview-classical-ethics.md
+++ b/overview-classical-ethics.md
@@ -9,20 +9,20 @@ De finder derimod deres moral ved at udlede moralske principper
 fra oftest hypotetiske situationer,
 hvor rationelle agenter fremstiller den bedst mulige aftale.
 
-Indenfor kontraktteori skelnes mellem kontraktarisme,
+Indenfor kontraktteori skelnes mellem kontraktarianisme,
 eksemplificeret ved Thomas Hobbes, og kontraktualisme,
 eksemplificeret ved Jean Jacques Rousseau.
 
-Kontraktarisme karakteriseres ved,
+kontraktarianisme karakteriseres ved,
 at de moralske principper,
 som den endelige kontrakt mellem rationelle mennesker udgør,
 er baseret på egen-interessen hos den enkelte.
 Kontraktualisme grunder derimod sine moralske principper
 i idealet om reciprocitet, fornuft og retfærdighed [@Darwall2005].
 
-### Kontraktarisme
+### kontraktarianisme
 
-Hobbes begynder sin formulering af kontraktarisme ved at forestille sig
+Hobbes begynder sin formulering af kontraktarianisme ved at forestille sig
 et individ som overvejer sine handlinger uafhængigt af alle andre.
 Hver person ser det sådan,
 at de må gøre som de vil,
@@ -62,13 +62,13 @@ som når bilister venter for rødt,
 fordi der ellers ville være kaos på vejene.
 Moral kan siges at være en specielt udbredt og fremtrædende form for samarbejde [@Darwall2005].
 
-Kontraktarismen siger at en handling er rigtig hvis overholdelsen af de bredeste regler,
+kontraktarianismen siger at en handling er rigtig hvis overholdelsen af de bredeste regler,
 som ligger til grund for den,
 resulterer i at alles egne interesser er bedre opfyldt end hvis der ikke havde været nogen regler.
 Men der er også situationer hvor flere forskellige mulige regler
 til en given situation vil stille alle bedre,
 end hvis de bestræbte sig på egne interesser uden reglen.
-Kontraktarismen forsøger at svare på det spørgsmål ved punktet af "ingen enighed" [@Darwall2005, s. 23],
+kontraktarianismen forsøger at svare på det spørgsmål ved punktet af "ingen enighed" [@Darwall2005, s. 23],
 hvor enhver regels evne til at gavne egeninteresser sættes op mod styrken af folks interesser
 uden reglen.
 Alle vil gerne undgå alles krig mod alle,
@@ -82,21 +82,21 @@ for at opretholde et sundhedssystem,
 da alternativet er en arbejdsstyrke med bl.a. lavere levealder
 og derfor ringere mulighed for at generere profit.
 
-Kontraktarismen arbejder altså med spændet mellem alles krig mod alle tilstanden
+kontraktarianismen arbejder altså med spændet mellem alles krig mod alle tilstanden
 og samarbejds-relaterede moralgivende kontrakter,
 som hæver alles egne interesser over det niveau de havde haft under anarkiets tilstand.
 
 ### Kontraktualisme
 
 Kontraktualismen har en lignende struktur,
-men er nyere end og kritiserer derfor kontraktarismen,
+men er nyere end og kritiserer derfor kontraktarianismen,
 som ser moralske principper som skabt ud af forhandling.
 Kontraktualismen ser det som problematisk,
 og hviler i stedet på et meta-etisk fundament af idealet om
 lige respekt for alle,
 hvilket er inkompatibelt med en forhandlingsproces.
 Den ser et grundlæggende problem i,
-at kontraktarismen antager at individer har et moralsk krav på de ressourcer,
+at kontraktarianismen antager at individer har et moralsk krav på de ressourcer,
 de ville besidde hvis de ikke var omfattet af en kontrakt.
 Hvis der ikke er forskel i ejendom,
 hvorfor så have brug for at forhandle overhovedet?
@@ -108,7 +108,7 @@ I et fællesskab med rationelle aktører kan de kun fortsat være frie moralske
 hvis de kun er omfattet af love de selv er med til at lave.
 Rousseau beskriver noget lignende med begrebet "den almene vilje",
 som betegner viljen af hver som et frit og lige medlem af samfundet.
-Hvor kontraktarismen mener at moralske principper er dem,
+Hvor kontraktarianismen mener at moralske principper er dem,
 som folk ville foreskrive og forsøge at få andre med på baseret på egen interesse,
 mener kontraktualismen simpelthen at de moralske principper for hvad der er rigtigt,
 er dem som individer ville foreskrive og skrive under på som enkelte personer blandt