breaks: false
Gruppemøde: 6/9-24 kl. 10:00
- Gruppen skriver i Git/HedgeDoc (lærings eksperimenter).
- Crab Fit for planlægning, HUSK at sætte ind jeres aftaler, så vi kan navigere mødeplanlægning bedre.
- Matrix klienter, eksempelvis Element.io eller Nheko for kommunikation.
- Rotation af roller. Ian er facilitator (for nu).
- Næste gruppemøde er 11/9-24 kl. 12:00
- Projektets dimensioner er STS og TSA/D&K?
- Læs Dimensionskrav for STS dimensionen.
Vi tager udgangspunkt i Data (datasættet er ikke fastlåst, men indtil videre CO2)
Få styr på målgrupper, faggrupper, alm. befolkning, professionelle osv.
- Nogle målgrupper forstår bedre metan og co2 fremvist som co2 ekvivalenter, andre har brug for begge dele osv.
Teorier:
problem felt
data visualsering
Metoder:
Grundlæggende kigger vi efter 2 eller flere målgrupper, som data præsenteres for.
mere efter tereori og Data
Liste over litteratur fundet af Johan, slaaet op d. 16.09.2024:
-
The role of transportation in the persuasiveness of public narratives: Teori om narrativer i kommunikation og hvordan det er effektivt at 'transportere nogle ind i en historie'. Kunne vaere interessant at kigge paa ift en alternativ maade at kommunikere data paa istedet for grafer, tabeller osv.
-
A Conceptual Foundation for the Shannon-Weaver Model of Communication: Saa vidt jeg har forstaaet er det en kort artikkel der giver indblik i en saerlig maade at repraesentere teknisk videnskab paa. Kan sansynligvis give et godt teoretisk fundament men vil nok ogsaa skulle understoettes af flere teorier.
https://www.researchgate.net/profile/Sabah-Al-Fedaghi/publication/272964534_A_Conceptual_Foundation_for_the_Shannon-Weaver_Model_of_Communication/links/5644461708aef646e6ca787b/A-Conceptual-Foundation-for-the-Shannon-Weaver-Model-of-Communication.pdf
-
https://knowablemagazine.org/content/article/mind/2019/science-data-visualization : En artikel vi har laest i datavisualiseringskursus. Den giver en god oversigt over hvilke maader der er gode at praesentere data med og kan give en god indgangvinkel paa vores emne.
-
Principles of Effective Data Visualization: Ligesom nr. 3 er det en liste over principper i datavisualisering med vokus paa videnskabelig data. Vil nok ogsaa kunne give en god indgangsvinkel.https://www.cell.com/patterns/fulltext/S2666-3899(20)30189-6
-
Exploratory Data Analysis with MATLAB | Wendy L. Martinez, Angel R. Ma (kb.dk): Hvis vi har til hensigt at skulle lave noget dataanalyse er denne bog en guide til dette samt fortaeller den ogsaa om teorier indenfor emnet.
- Git + Radicle
- Licens
- ORCID
- Rækkefølge
- Korrespondence
Gruppemøde: 9/10-24 kl. 12:00
Antagelses/problemformulering:
Supplement kapital: hvad er Data? (Michael)
Teori
STS: Find teori der omhandler mennesker og data, Modellering
TSA: Teknologi analyse af data./ D&K: Modellerings teori
Metode:
kvantitativ og kvalitativ metode
Analysemetode: Analyse af data
Semi-skrukturet Interviews teori/metode
Data fra RUC: studerende og administrationen
Hvordan teknologi bliver brugt til at formidle data? Mellem os og administrationen
Visual lag, lag bag ved det, det der ligger på serveren (1 og 0 på serveren)
Modeller som teknologi kan formidler mellem os og administrationen
(Er der en manglede belysning af strukturel problem ved genbrug af data?)
Hvorfor er det et problem??
To faggruppe
Løs notere:
åbenhed videnskab -> bliver kapitaliseret, interoperability
der er to gruppe der snakker forbi hinanden
hvordan kan de interaktivere med hinanden
Felt: Data (Dele af videnskab og fakta).
Hvordan Data(objekt/teknologi) interagerer med forskellige grupper og hvordan de modellerer den data forskelligt.
Spørgeskema interviews: kan de genkende hinanden?
Hvordan kan en teknologi (RDF) hjælpe med at se hinanden.
- Kan de gruppe se hinanden se dem bedre eller dårligere
Problemfelt: Tracking cookies og sociale klasser
Tracking cookies er en udbredt teknologi på internettet, der bruges til at indsamle data om brugeres adfærd med henblik på målrettet reklame og skræddersyede onlineoplevelser. Selvom cookies er en essentiel del af den digitale økonomi, rejser de også vigtige spørgsmål om privatlivets fred og brugerens kontrol over egne data (Masur et al., 2019) (skal have alternativ kilde da denne ikke virker til at eksistere).
I en stadig mere digitaliseret verden er det blevet klart, at ikke alle brugere forholder sig til tracking cookies på samme måde, hvilket kan hænge sammen med både teknologisk forståelse og socioøkonomiske faktorer (Turow et al., 2015).
En central udfordring er, at folk med færre økonomiske midler ofte står over for et digitalt dilemma: Mange af de gratis tjenester på internettet er kun tilgængelige, hvis man accepterer at afgive sine data. Alternativet til gratis tjenester er ofte betalte premium-løsninger, som er uden dataindsamling, men disse er ikke nødvendigvis tilgængelige for alle (Federal Trade Commission, 2019).
Denne dynamik skaber en situation, hvor individer fra lavere sociale klasser i højere grad er tvunget til at acceptere tracking cookies, da de ikke har råd til at vælge privatlivsbeskyttende alternativer (Turow et al, 2015).
Dette fører til en ulighed i digital autonomi, hvor individets sociale klasse kan være bestemmende for graden af kontrol over eget privatliv.
Denne problemstilling åbner op for spørgsmål om, hvordan teknologiske værktøjer som tracking cookies kan forstærke eksisterende sociale uligheder. Det er derfor vigtigt at undersøge de samfundsmæssige og økonomiske mekanismer, der driver accepten af tracking cookies, samt hvilke konsekvenser det har for forskellige befolkningsgrupper.
Kilder:
Turow, J., Hennessy, M., & Draper, N. (2015). The tradeoff fallacy: How marketers are misrepresenting American consumers and opening them up to exploitation. Annenberg School for Communication, University of Pennsylvania.
Federal Trade Commission. (2019). Do you get what you pay for? Comparing the privacy behaviors of free vs. paid apps. FTC PrivacyCon. https://www.ftc.gov/system/files/documents/public_events/1415032/privacycon2019_s3a_ftc_privacy_behavior_of_free_vs_paid_apps.pdf
- Arbejdsspørgsmål:
Redegørende:
o Hvad er tracking cookies teknisk set, og hvordan fungerer de i praksis?
- Dette spørgsmål kan bidrage til en grundlæggende forståelse af, hvad tracking cookies er, og hvordan de bruges af websites til at indsamle og behandle brugerdata.
o Hvilken rolle spiller tracking cookies i den digitale økonomi, og hvordan påvirker de brugerens oplevelse og privatliv?
- Dette spørgsmål redegør for cookies' rolle i at skabe værdi for virksomheder og giver indsigt i de økonomiske incitamenter bag deres brug.
Analyserende spørgsmål:
o Hvordan kan sociale klasser påvirke individers viden om og holdninger til tracking cookies og deres evne til at beskytte deres privatliv online?
- Dette spørgsmål analyserer forskelle mellem sociale grupper med hensyn til digital dannelse og teknologisk forståelse.
o Hvordan kan det at have adgang til betalte tjenester (som undgår cookies) fremme ulighed i forhold til digital privatlivsbeskyttelse?
- Dette spørgsmål analyserer, hvordan økonomisk ulighed spiller ind på, hvem der har råd til at beskytte deres data mod sporing, og hvordan dette påvirker privatlivsbeskyttelse.
o Hvordan kan virksomheder eller regeringer bidrage til at mindske de uligheder, som tracking cookies kan forårsage?
- Dette spørgsmål går i dybden med mulige politiske eller teknologiske løsninger, der kunne hjælpe med at beskytte brugere fra alle sociale klasser mod uønsket dataindsamling.
Perspektiverende spørgsmål:
- Hvordan kunne fremtidige teknologier eller lovgivning, såsom GDPR, udfordre eller ændre den nuværende brug af tracking cookies og deres indvirkning på sociale klasser?
- Dette spørgsmål ser på den potentielle udvikling af privatlivslovgivning og teknologi og deres rolle i at afhjælpe uligheder i privatlivsbeskyttelse.
- I hvilken grad kan tracking cookies bruges til at skabe opmærksomhed omkring digitale uligheder, og hvordan kan teknologien omformes for at styrke digital dannelse på tværs af samfundet?
- Dette spørgsmål kan bruges til at diskutere, hvordan tracking cookies ikke nødvendigvis kun forstærker uligheder, men også kan bruges til at sætte fokus på problematikken og potentielt ændre praksis.
Alternative problemformuleringer:
-
Hvordan påvirker socioøkonomiske faktorer individers holdninger til og accept af tracking cookies, og hvilke konsekvenser har dette for digital ulighed i samfundet?
- Denne problemformulering vil fokusere på at undersøge den socioøkonomiske dimension af cookies, samt hvordan disse påvirker digitale rettigheder og autonomi.
-
I hvilket omfang påvirker manglende adgang til betalte online-tjenester individer fra lavere sociale klasser til at acceptere tracking cookies, og hvilke følger har dette for deres digitale privatliv?
- Denne vinkel vil gå mere i dybden med, hvordan økonomisk ulighed driver adfærden omkring brug af cookies og dataindsamling.
-
Hvordan har EU-lovgivningen om valg af cookies påvirket folks forhold til privatliv på internettet?
-
Er folk generelt blevet mere bevidste om, hvad det vil sige at acceptere cookies, herunder de forskellige typer cookies?
Stage 1: Focus upon a social wrong, in its semiotic aspects.
Stage 2: Identify obstacles to addressing the social wrong.
Stage 3: Consider whether the social order ‘needs’ the social wrong.
Stage 4: Identify possible ways past the obstacles.
Problemformulering
Hvordan har EU-lovgivningen om tvunget stillingstagende til cookies, påvirket brugernes adfærd og bevidsthed om digital sikkerhed og privatliv.
I hvilket omfang bidrager lovgivningen reelt til beskyttelsen af brugernes personlige data, eller skaber den blot en illusion af kontrol?
Hvordan har lovgivningen om samtykke til cookies formet den offentlige diskurs om digital autonomi,
og i hvor høj grad understøtter den nye diskurs den herskende orden
Hvordan legitimerer cookie-lovgivningen virksomheders indsamling af private data,
og hvordan har det påvirket den offentlige diskurs om digital autonomi?
Hvordan anvender virksomheder cookie-bannere til at legitimere dataindsamling,
og hvordan påvirker det den offentlige diskurs om digital autonomi?
Hvordan har lovgivningen om samtykke til cookies påvirket individers følelse af digital autonomi,
og hvor meget af den påvirkning er reel frem for et legitimerende røgslør?
Arbejdsspørgsmål
-
Hvad er cookies og hvordan fungerer de i praksis?
- Her lægger vi op til en teknisk beskrivelse af funktionaliteten i cookies,
deres anvendele på internettet,
og deres privatlivsmæssige effekter.
-
Hvad omfatter lovgivningen om cookies, og hvornår er den blevet etableret/ændret?
- Hvilke EU-direktiver og forordninger
- Hvilke danske love og krav og henstillinger (eller hvad det hedder mere præcist)
-
Hvordan karakteriseres sproget på "samtykke til cookie" bannere?
- Her foretager vi en kritisk diskursanalyse af kommunikationen på cookie bannere
på forskellige hjemmesider.
- Vi undersøger,
hvordan den sociale orden opretholder visse standarder for kommunikationen
på cookie bannere.
-
Hvordan beskriver universitetsstuderende på RUC deres oplevelse med digital autonomi ift. cookies?
- Kodning af semistrukturerede interviews
skal understøtte en diskursanalyse af RUC-studerende,
som her repræsenterer en mere højt-uddannet målgruppe for cookie bannere.
Målet er at få indsigt i, [@FIXME]
-
Hvilke aktører har i højest grad formet diskursen omkring cookies?
eller
-
Hvordan er diskursen omkring cookies formet af virksomheders interesser?
eller
-
Hvilke aktører gavner af den nuværende lovgivning om samtykke til cookies og hvordan?
-
Hvordan kan lovgivningen om cookies ændres for at styrke individuel autonomi i privatliv og sikkerhed på internettet?
Andre spørgsmål
Vi undersøger det sociotekniske netværk der udgør cookies (og evt. diskursen om cookies),
for derefter at foretage en magtanalyse med udgangspunkt i kritisk teori,
for at afdække de uligheder i magt der udgør netværket.
Vi udelukker postfænomenologi
Substantielt kapitel (Web Cookies)
Når der tænkes på cookies, tænkes der oftes på noget med nogle der gerne vil havde fat på dine data, hvad end det betyder, "De skulle skamme sig!".
Men det er ikke cookien i sig selv som skaber problemet, dens opgave er at opbevare genkendelige data på computeren, i relation til en bestemt hjemmeside. Eks. de ting som man bestiller på en webshop, status i et spil, bruger identifikation, eller det meget omtalte emne "tracking" informationer(Kristol D. 2001), men mere om dette senere.
Vi vil her i kapitlet snakke om hvad cookies er, hvorfor er de brugbare og hvordan de bruges i forbindelse med data indsamling. (Kristol D. 2001)
Nå vi åbner en hjemmeside på nettet, opstår der et server, klient forhold, hvor en klient (din maskine), anmoder om at sende eller modtage noget data fra en server. Det vil sige at klienten ikke har en fast forbindelse med en server, så længe at en bruger kigger på noget indhold. Denne tilstand kaldes for tilstands løs eller stateless, og derfor er der blevet defineret nogle standarter så serverne kan holde styr på hvilke brugere der er relateret håndtere hvilke data, den første kaldes en session og er et lag i HTTP protokollen, som opretter en unik nøgle for den pågældende åbning af en hjemmeside, serveren har nu mulighed for at gemme data i forbindelse med brugen af hjemmesiden, men mister de data så snart at brugeren lukker hjemmesiden.
En session gør det alstå muligt at holde styr på hvad en bruger arbejder med af data så længe at de ikke lukker browseren eller skifter server. I nyere tid er det blevet meget populært og dele sin web service ud på mange servere, for at kunne supporterer mange brugere på en gang. Men en session er som standart kun tilknyttet en praktisk server.
Dette giver et problem når man gerne vil holde styr på brugerens handlinger på tværs af sin service, og over tid.
I de tilfælde bruger man cookies der kan opbevare identificerende og midlertidige data, der gerne skulle give brugeren af en hjemmeside en bedre oplevelse. Det sker ved at serveren angiver en cookie nøgle der registers på hjemmesidens URL, og bliver gemt på klientmaskinen som en tekst fil. Det er så op til browseren at sørge for andre hjemmesider ikke kan få adgang til cookies de ikke har ret til, dette er et problem som er blevet løst relativt sent og gav mange it systemer hoved pine, da man fra en hvilken som helst hjemmeside kunne få adgang til andre siders bruger nøgler, og dermed adgang til services som en anden bruger. (West, 2016)
Cookie lovgivning
I 2002 indførte EU den såkaldte cookie lov, som krævede at brugerne skulle godkende brugen af cookies, denne lov bliver suppleret med EU's General Data Protection Regulation(GDPR) forordningen som blev introduceret i 2018, og som skal give forbrugere en højere grad af kontrol over deres egen data og privatliv, en del af denne lovgivning indeholder at alle brugere af en hjemmeside skal tage stilling til hvilke cookies de tillader en hjemmeside at gemme, både på vores maskine, samt på deres egene servere. Virksomhederne der har hjemmeside bliver således ansvarlige for at oplyse brugeren om hvilke slags data de gemmer omkring brugerens færden på siden, og på samme tid spørge brugeren om de acceptere disse cookies.(Strycharz, J. et al. 2020)
Cookie typer
Som hentydet tidligere inddeles cookies i flere typer, hver med deres formål, hvor kun nogle af dem er af den problematiske slags. vi vil her gennemgå de mest anvendte, cookie typer er en kompleks størrelse, da definitionen af de enkelte typer, ud over Tracking cookies, afhænger i stor grad af udvikleren bag hjemmeside.
I følge europa kommissionen findes der 4 typer cookies fordelt efter formål (GDPR.eu, n.d.):
Nødvendige Cookies
Nødvendig eller funktionalitets cookies, som for eksempel en indkøbskurv på en shopping side.
En nødvendig cookie er med andre ord de cookies som gør siden brugbare for brugeren der arbejder med hjemmeside, og i de fleste tilfælde er det også disse cookies som man ikke kan vælge fra.
Præference Cookies
Præference cookies også kendt som funktionelle eller identitets cookies, bruges til at gemme indstillinger som hænger sammen med den specifikke funktionalitet som siden tilbyder, for eksempel kan det være at arrangere elementer på en aktie oversigt, den by du ønsker vejr rapporter fra, eller gemme brugernavn/password eller adgangsnøgler til hurtigt at logge ind på siden, og få adgang til sidens services.
Vi snakker her om cookies som er særdeles interessante for hackere, da disse data giver potentiel adgang til de IT systemer, som brugeren har adgang til, og dermed kan gører stor skade, eller kan bruges til at direkte identificere personen bag browseren.
Statistik Cookies
De statistiske/performance cookies bruges til at spore kundernes adfærd på selve siden, så som hvilke sider du går ind på og i hvilken række følge. Med det formål at forbedre siden funktionalitet, og performance.
Disse cookie skal indsamles aggregeret, og anonymisere, således at en enkelt eller en gruppe af personer ikke kan identificeres.
Marketing Cookies (Tracking Cookies)
Med Marketing cookies bliver den enkelte person fulgt gennem sin færden både på den enkelte side men også på resten af internettet, i alt falde de steder brugeren accepterer cookies. Det er typisk disse cookies som også kaldes tredie parts cookies, og bruges af eksemplet vis google, til at se hvilke sider du kigger på, hvad du har liggende i din indkøbs kurv, hvad man har købt, hvilke videoer man kigger på, osv. praktisk talt alt data der kan fortælle noget om brugeren som person, mere end hvad brugerens identitets cookies kan.
GDPR.eu. (n.d.). Cookies, the GDPR, and the ePrivacy Directive. https://gdpr.eu/cookies/
West, M. (2016). Incrementally Better Cookies. Internet Engineering Task Force. https://datatracker.ietf.org/doc/html/draft-west-cookie-incrementalism-00
David M. Kristol (Nov, 2001) HTTP Cookies: Standards, Privacy, and Politics Bell Labs, Lucent Technologies
Joanna Strycharz, Edith Smit, Natali Helberger, Guda van Noort (Jul, 2020) No to cookies: Empowering impact of technical and legal knowledge on rejecting tracking cookies Elsevier Ltd.
Metodiske overvejelser
Vores projekt undersøger,
i hvor høj grad EU-lovgivningen om samtykke til cookies lever op til formålet med loven,
herunder om den styrker brugerens autonomi, privatliv og sikkerhed på internettet.
Mange accepterer staidig cookies uden eftertanke,
og det frembringer spørgsmål om,
hvorvidt lovgivningen i virkeligheden blot legitimerer indsamlingen af brugerens data
bag diskursen om et valg.
Formuleringen varierer fra samtykke banner til samtykke banner.
Nogle hjemmesider gør brug af forskellige [tricks] til
at få accepten af cookies til at se eftertragtet ud,
og gør det sværere at fravælge cookies ved at opstille komplicerede menuer,
som kræver flere clicks at komme igennem.
Eksempelvis skriver nogle hjemmesider "do not personalize my browsing experience"
og lignende formuleringer til at betegne afviselsen af valgfrie cookies.
Cookies er blevet et aktivt fravalg,
og det betyder at hjemmesiden uanset hvad får en mulighed
for at påvirke brugerens valg ift. cookies.
Projektet søger at belyse fænomenet gennem en kritisk diskursanalyse
af resultaterne af semistrukturerede interviews med elever på RUC
for at sammenligne attituden hos forbrugerne
med den semiotiske praksis af de pågældende hjemmesider.
Vi analyserer sproget på bannerne ved kritisk at sammenfatte
det med sin strukturelle, samfundsmæssige kontekst.
Ifølge @Fairclough2013Jun kan kritisk diskursanalyse fokusere sin analyse
på 2 primære dialektiske relationer:
mellem struktur og begivenhed;
og indeni hver af dem mellem semiotiske og andre elementer.
Relationerne mellem det semiotiske og de andre elementer finder sted på tre primære måder:
som en facet af handling;
konstruktionsmæssigt ift. forskellige aspekter af verden;
og i etableringen af identiteter.
Disse har 3 diskurs-analytiske kategorier,
henholdsvis kaldet genre, diskurs og stil.
@Fairclough2013Jun uddyber disse kategorier som følgende.
Genre er som nævnt relationen mellem det semiotiske og det agerende,
som en facet af handling.
Disse inkluderer aviser, reklamer og job-interviews.
En del af at udføre et stykke socialt arbejde
er at interagerer semiotisk på bestemte måder,
og sådanne aktiviteter har særlige genre associeret med dem.
Således er bannerne på cookies udtryk for en vis genre,
som til tider eksempelvis bliver blandet sammen med andre genre,
som når bannerne inkorporere juridisk eller hverdagsligt sprog til forskellige målgrupper.
Når en del af verden beskrives indenfor et felt,
sker det ofte på forskellige måder,
afhængig af forståelse og udgangspunkt.
Disse forskellige semiotiske konstruktioner af verden udgør diskurser
i konteksten af kritik diskursanalyse.
Afhængigt af,
hvilken type aktør,
der udtrykker sig,
varierer den stil,
der præger deres måde at udtrykke sig selv.
Stile er identiteter eller "måder at være" [@Fairclough2013Jun],
i deres semiotiske aspekt.
For at beskrive dette bruger Fairclough eksemplet om en manager,
der som en del af sin stilling må udvikle den rigtig måde at kommunikere på,
om det er indenfor universitets- eller virksomhedslivet.
Stilaspektet af semiotikken kan forklare forskelle i formuleringen af samtykkebanneret
afhængigt af,
om afsenderen er en bager eller en techgigant.
@incollection{Fairclough2013Jun,
author = {Fairclough, Norman},
title = {{Critical discourse analysis}},
booktitle = {{The Routledge Handbook of Discourse Analysis}},
journal = {Taylor {&} Francis},
pages = {9--20},
year = {2013},
month = jun,
isbn = {978-0-20380906-8},
publisher = {Routledge},
address = {New York, NY, USA},
doi = {10.4324/9780203809068-3}
}
@book{Michael2023May,
author = {Michael, Handford and James Paul, Gee},
title = {{The Routledge Handbook of Discourse Analysis}},
journal = {Routledge {&} CRC Press},
year = {2023},
month = may,
isbn = {978-0-36747383-9},
publisher = {Routledge},
address = {New York, NY, USA},
url = {https://www.routledge.com/The-Routledge-Handbook-of-Discourse-Analysis/Handford-Gee/p/book/9780367473839?srsltid=AfmBOoo-7sxoKi2CLfDWcZyBMlLjsoraMPSrBkrdLOhGRXml8W4GBVLZ}
}
Teoretiske overvejelser
Privatliv som kontekstuel integritet og Helen Nissenbaum.
"Transparency paradox" og problemet med informed choice
@article{NissenbaumHelen2011ACAt,
volume = {140},
author = {Nissenbaum, Helen},
address = {One Rogers Street, Cambridge, MA 02142-1209, USA},
copyright = {2011 American Academy of Arts & Sciences},
issn = {0011-5266},
journal = {Daedalus (Cambridge, Mass.)},
keywords = {Commerce ; Consent (Law) ; Data Collection ; Government Regulation ; Internet ; Online information services ; Privacy ; Search engines ; Social sciences ; Subsidiary corporations ; Web sites},
language = {eng},
number = {4},
pages = {32-48},
publisher = {The MIT Press},
title = {A Contextual Approach to Privacy Online},
year = {2011},
}
Indledning og problemfelt
I den Europæiske Union(EU) er der i 2018 blevet indført en forordning kaldet General Data Protection Regulation(GDPR), der skal gøre det mere gennemskueligt for borgere i EU at vide hvad virksomheder gemmer af data, når borgerne bruger deres produkter. En del af regelsættet forpligter virksomhederne at oplyse borgerne om de web cookies som bliver gemt på den enkelte konto på computeren. Her er det personens ret til at vide hvilke slags cookies, samt at vælge hvilke typer at hjemmesiden skal havde lov til at gemme på maskinen. (Strycharz, J. et al. 2020)
Problemet bliver især tydeligt ved brugen af tracking cookies, da disse bliver brugt til at spore en bestemt persons færden på nettet, og i de fleste tilfælde bruges dataerne til at målrette reklamer, og hjemmesider til brugernes adfærd. Men kan også bruges til at opspore og manipulere med specifike personer eller grupper af mennesker.
Lovgivning har ansporet mange virksomheder til at opbygge cookie banners, på en måde så det bliver nemmere at acceptere alle cookies fuldt ud, der altså går imod EU's ønsker om bedre informering af deres borgere.
Vi ønsker at kigge på om det faktum at borgerne i EU skal forholde sig til cookie på deres maskiner, har haft en effekt på hvordan de tænker omkring brugen af deres data, og hvordan den har påvirket deres privatliv.
Fair Information Principles (FIP)
