diff options
| -rw-r--r-- | HumTek_logo.png | bin | 0 -> 11767 bytes | |||
| -rw-r--r-- | midtvejs_eval.md | 906 | ||||
| -rw-r--r-- | rester/fra_før_cookies.md | 526 | ||||
| -rw-r--r-- | sub_kap_cookies.md | 43 |
4 files changed, 1475 insertions, 0 deletions
diff --git a/HumTek_logo.png b/HumTek_logo.png Binary files differnew file mode 100644 index 0000000..0e6b299 --- /dev/null +++ b/HumTek_logo.png diff --git a/midtvejs_eval.md b/midtvejs_eval.md new file mode 100644 index 0000000..de338ca --- /dev/null +++ b/midtvejs_eval.md @@ -0,0 +1,906 @@ +--- +breaks: false +--- +# EU's cookies kaos + + + +Roskilde Universitet + +3. Semester + +Gruppe nr.: V2427355A099 + +Gruppe medlemmer:\ +Jonas Smedegaard - [stud-jonasj@ruc.dk](stud-jonasj@ruc.dk)\ +Johan Aksel Maribo Andreasen - [stud-maribo@ruc.dk](stud-maribo@ruc.dk)\ +William John Brown - [stud-wjb@ruc.dk](stud-wjb@ruc.dk)\ +Michael Andersen - [stud-mican@ruc.dk](stud-jonasj@ruc.dk) + +Vejleder: Sune Stoustrup - [sunest@ruc.dk](sunest@ruc.dk) + +Dato: 30/10 - 2024 + +\clearpage + +## Indholdsfortegnelse + +1. Status (s. 3) +2. Rapportdesign (s. 3) +3. Indledning og problemfelt (s. 4) + 1. Problemformulering (s. 5) + 2. Arbejdsspørgsmål (s. 5) + 3. Andre spørgsmål (s. 6) +4. Metodiske overvejelser (s. 6) + 1. Interviewmetode (s. 7) +5. Teoretiske overvejelser (s. 8) + 1. Videnskabsteori (s. 8) + 2. Cookiebannere (s. 9) +6. Semesterbinding (s. 10) +7. Substantielt kapitel (Web Cookies) (s. 11) + 1. Cookie lovgivning (s. 11) + 2. Cookie typer (s. 12) + 1. Nødvendige Cookies (s. 12) + 2. Præference Cookies (s. 12) + 3. Statistik Cookies (s. 12) + 4. Marketing Cookies (Tracking Cookies) (s. 12) +8. Interviews (s. 13) + 1. Analyse af interviews (s. 13) + 2. Transkribering og evt. kodning af interviews (s. 13) +9. Analyse af cookies med udgangspunkt i TRIN-modellen (s. 13) +10. Kritisk diskursanalyse (s. 13) +11. Diskussion af forskelle mellem diskurser (s. 13) +12. Evt. perspektivering (s. 13) +13. Projektplan - Planlægning fra 28. oktober 2024 til 16. januar 2025 (s. 13) +14. Litteraturliste (s. 17) + +\clearpage + +## Status + +Vi er kommet sent i gang, +da vi har haft omfattende problemer med at vælge et problemfelt. +Der har været både forskellige ønsker til retninger, +uenighed om emnet og problemfeltet, +samt misforståelser og miskommunikation om, +hvordan vi kommer frem til en endelig retning med projektet. +Vi ønsker os at få noget sparring og feedback på, +hvordan vi hurtigere når til det praktiske i fremtiden. +Vi har på nuværende tidspunkt indsnævret emnet til to problemformuleringer. +Den første, +som lægger større vægt på diskursanalysen af virksomhedernes præsentation af cookiebannere, +lyder således: + +>**Hvordan anvender virksomheder cookie-bannere til at legitimere dataindsamling, +>og hvordan påvirker det den offentlige diskurs om digital autonomi?** + +den anden, som lægger større vægt på påvirkningen af cookiebannere generelt på de studerende, +lyder således: + +>**hvordan har lovgivningen om samtykke til cookies påvirket individers oplevelse af digital autonomi, +>og hvor meget af den påvirkning er reel frem for et legitimerende røgslør?** + +vi er også åbne for en formulering, +som lægger op til en mellemting. +det vigtigste er at opgaven er nogenlunde nem at gå til, +så vi hurtigt kan indhente den tid vi har mistet på at være fortvivlede. +Den mest presserende opgave på nuværende tidspunkt er en konkretisering af problemet. +Vi har en idé om, +at problemet bliver klarere i takt med vi går i gang med analysearbejdet +og dermed kommer i kontakt med de fænomener der går igen +på tværs af diskursen blandt virksomheder (i form af cookie-bannere) og studerende. +Vi føler måske lidt, +problemfeltet er skiftet emne- og nuancemæssigt så mange gange, +at det er blevet svært at holde styr på, +hvad der ligger inden for projektets rammer. + +Vi vil også helt generelt vide hvilke aspekter af vores problemfelt, +opponentgruppen finder mest inspirerende og interessante, +og eventuelt få nogle synspunkter på emnet, +som ikke fremgår af midtvejsevalueringsdokumentet her. +Vi vil gerne vide, +hvilke aspekter af problemet I tror leder til det bedste projekt. +Hvis I har bud på alternativ teori (eller nye aspekter ved allerede nævnte teori), +er vi også meget åbne for at høre dem. + +## Rapportdesign + +Rapportdesign er lavet ved at tilføje overskrifter de relevante steder i dokumentet, +skrive korte kommentare under hver, +og derefter generere en automatisk indholdsfortegnelse. +Derfor har vi bestrebt os efter at udforme dokumentet +så tæt på den endelige form som muligt (status osv. undtaget). + +## Indledning og problemfelt + +I den Europæiske Union blev der i 2018 indført en forordning +kaldet General Data Protection Regulation (GDPR), +der havde til formål at gøre det mere gennemskueligt for borgere i EU at vide, +hvad virksomheder gemmer af data, +når borgerne bruger deres produkter. +En del af regelsættet forpligter virksomhederne til at oplyse borgerne +om de web cookies som bliver gemt på den enkelte konto på computeren. +Brugeren har altså ret til både at vide, hvilke slags cookies, +der lagres på deres PC, +samt at vælge hvilke typer cookies, +hjemmesiden skal havde lov til at gemme på maskinen. (Strycharz, J. et al. 2020)\ +Problemet består i brugen af tracking cookies, +da disse bliver brugt til at spore en bestemt persons færden på nettet, +og i de fleste tilfælde bruges dataene til +at målrette reklamer og hjemmesider til brugernes adfærd. +De kan dog også bruges til at opspore +og manipulere med specifike personer eller grupper af mennesker. + +Lovgivning har ansporet mange virksomheder til +at konstruere cookie banners på en måde, +så det bliver nemmere at acceptere alle cookies fuldt ud, +hvilket altså går imod EU's ønsker om bedre informering af deres borgere. + +Vi ønsker at undersøge, +hvor legitimt det er hævde et enkelt banner kan informere nok til at træffe valget, +hvordan cookiebannere har påvirket diskursen om online privatliv, +samt almindelige studerendes opfattelser af og attituder til cookiebannere. +Vi vil undersøge virksomhedernes sprogbrug og de studerendes oplevelser +ved henholdsvis kritisk diskursanalyse og semistrukturerede interviews efterfulgt +af kodning og analyse. +Vi sammenligner resultaterne og sammenfatter dem med teori om digital privatliv +for at komme med et forslag til en alternativ implementering af privatlivssikring, +som respekterer brugerne og tager udgangspunkt i de regelsæt og etiske retningslinjer, +som har formet lovgivning og privatliv hidtil. + +### Problemformulering + +Hvordan har EU-lovgivningen om tvunget stillingstagende til cookies, påvirket brugernes adfærd og bevidsthed om digital sikkerhed og privatliv. + +I hvilket omfang bidrager lovgivningen reelt til beskyttelsen af brugernes personlige data, eller skaber den blot en illusion af kontrol? + +Hvordan har lovgivningen om samtykke til cookies formet den offentlige diskurs om digital autonomi, +og i hvor høj grad understøtter den nye diskurs den herskende orden + +Hvordan legitimerer cookie-lovgivningen virksomheders indsamling af private data, +og hvordan har det påvirket den offentlige diskurs om digital autonomi? + +**Hvordan anvender virksomheder cookie-bannere til at legitimere dataindsamling, +og hvordan påvirker det den offentlige diskurs om digital autonomi?** + +**Hvordan har lovgivningen om samtykke til cookies påvirket individers følelse af digital autonomi, +og hvor meget af den påvirkning er reel frem for et legitimerende røgslør?** + +### Arbejdsspørgsmål + +* Hvad er cookies og hvordan fungerer de i praksis? + * Her lægger vi op til en teknisk beskrivelse af funktionaliteten i cookies, + deres anvendele på internettet, + og deres privatlivsmæssige effekter. +* Hvad omfatter lovgivningen om cookies, og hvornår er den blevet etableret/ændret? + * Hvilke EU-direktiver og forordninger + * [direktiv 2002/58/EF](https://eur-lex.europa.eu/legal-content/da/ALL/?uri=CELEX%3A32002L0058) + * [direktiv 2009/136/EF](https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=celex:32009L0136) + * [Generel forordning om databeskyttelse (GDPR)](http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/2016-05-04) + * Hvilke danske love og krav og henstillinger (eller hvad det hedder mere præcist) + * [Cookiebekendtgørelsen](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2011/1148) + * [Databeskyttelsesloven](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/289) + +* Hvordan karakteriseres sproget på "samtykke til cookies" bannere? + * Her foretager vi en kritisk diskursanalyse af kommunikationen på cookie bannere + på forskellige hjemmesider. + * Vi undersøger, + hvordan den sociale orden opretholder visse standarder for kommunikationen + på cookie bannere. + * Vi vil eventuelt komme ind på Nissenbaum og teorien om privatliv + som kontekstuel integritet. + Altså hvordan stemmer diskursdannelsen på cookie bannere overens med en "notice and consent" + model for privatliv på internettet, + og hvordan er det problematisk for at håndhæve en standard for privatliv, + som holder? + +* Hvordan beskriver universitetsstuderende på RUC deres oplevelse med digital autonomi ift. cookies? + * Kodning af semistrukturerede interviews + skal understøtte en diskursanalyse af RUC-studerende, + som her repræsenterer en mere højt-uddannet målgruppe for cookie bannere. + Målet er at få indsigt i, + hvor godt idealet om det oplyste valg holder vande. + Vi leder efter måder, + de studerende enten afviger fra idealet om informed consent + eller måder deres attitude er eller ikke er formet af sproget på bannerne. + +* Hvilke aktører har i højest grad formet diskursen omkring cookies? +eller +* Hvordan er diskursen omkring cookies formet af virksomheders interesser? + * Besvarelsen af dette spørgsmål kommer til at bestå af en sammenligning + mellem resultaterne af de 2 diskursanalyser. + * Punktet leder op til en kritisk vurdering af effektiviteten af consent-and-notice + modellen for samtykke til cookies. + Vi leder efter uoverensstemmelser mellem de studerendes attituder, sprogbrug, opfattelser osv. + i sammenligning med den ideologiske og politiske karakter af virksomhedernes ordvalg. + Vi har eksempelvis en hypotese om, + at de fleste studerende vil udtrykke ligegyldighed over for + at forstå cookie-politikken hos den enkelte hjemmeside, + hvorfor idealet om "informed" consent ikke er realistisk. + Det er også muligt de studerende giver udtryk for forsøg på at tale ind + i den diskurs, + virksomhederne har skabt, + måske uden at være enige. +eller +* Hvilke aktører gavner af den nuværende lovgivning om samtykke til cookies og hvordan? + +* Hvordan kan lovgivningen om cookies ændres for at styrke individuel autonomi i privatliv og sikkerhed på internettet? + * Sandsynligvis med udgangspunkt i Nissenbaum vil vi diskutere muligheder for + at forbedre lovgivningen om privatliv online, + som et forventningsrum, + der burde stemme overens med almindelige retningslinjer for privatliv. + Analysen af de studerendes fremlægning af diskursen + vil ydermere hjælpe os med at se, + hvilke tiltag der kunne være mere realistiske ift. + at understøtte stemningen hos befolkningen. + +### Andre spørgsmål + +* Hvilke teorier anvender vi? + * Hvilke teorier understøtter vores ønskede metode, kritisk diskursanalyse? + * muligt svar: Socialkonstruktivisme (Jürgen Habermas) + * Hvilke teorier knytter sig til valgte teori og metode + *og* dækker teknologiforståelse? + +* Har det nogen betydning om man nu skal tage et aktivt fravalg af cookies kontra tilvalg og var EU's hensigt med lovgivningen at man skulle lave et aktivt tilvalg? + * ja/nej + +* Hvordan har cookies udviklet sig historisk? + +## Metodiske overvejelser + +Vores projekt undersøger, +i hvor høj grad EU-lovgivningen om samtykke til cookies lever op til formålet med loven, +herunder om den styrker brugerens autonomi, privatliv og sikkerhed på internettet. +Mange accepterer staidig cookies uden eftertanke, +og det frembringer spørgsmål om, +hvorvidt lovgivningen i virkeligheden blot legitimerer indsamlingen af brugerens data +bag diskursen om et valg. + +Formuleringen varierer fra samtykke banner til samtykke banner. +Nogle hjemmesider gør brug af forskellige tricks til +at få accepten af cookies til at se eftertragtet ud, +og gør det sværere at fravælge cookies ved at opstille komplicerede menuer, +som kræver flere clicks at komme igennem. +Eksempelvis skriver nogle hjemmesider "do not personalize my browsing experience" +og lignende formuleringer til at betegne afviselsen af valgfrie cookies. + +Cookies er blevet et aktivt fravalg, +og det betyder at hjemmesiden uanset hvad får en mulighed +for at påvirke brugerens valg ift. cookies. +Projektet søger at belyse fænomenet gennem en kritisk diskursanalyse +af resultaterne af semistrukturerede interviews med elever på RUC +for at sammenligne attituden hos forbrugerne +med den semiotiske praksis af de pågældende hjemmesider. +Vi analyserer sproget på bannerne ved kritisk at sammenfatte +det med sin strukturelle, samfundsmæssige kontekst. + +Ifølge Fairclough (2013) kan kritisk diskursanalyse fokusere sin analyse +på 2 primære dialektiske relationer: +mellem struktur og begivenhed; +og indeni hver af dem mellem semiotiske og andre elementer. +Relationerne mellem det semiotiske og de andre elementer finder sted på tre primære måder: +som en facet af handling; +konstruktionsmæssigt ift. forskellige aspekter af verden; +og i etableringen af identiteter. +Disse har 3 diskurs-analytiske kategorier, +henholdsvis kaldet genre, diskurs og stil. + +Fairclough (2013) uddyber disse kategorier som følgende. +Genre er som nævnt relationen mellem det semiotiske og det agerende, +som en facet af handling. +Disse inkluderer aviser, reklamer og job-interviews. +En del af at udføre et stykke socialt arbejde +er at interagerer semiotisk på bestemte måder, +og sådanne aktiviteter har særlige genre associeret med dem. +Således er bannerne på cookies udtryk for en vis genre, +som til tider eksempelvis bliver blandet sammen med andre genre, +som når bannerne inkorporere juridisk eller hverdagsligt sprog til forskellige målgrupper. +Når en del af verden beskrives indenfor et felt, +sker det ofte på forskellige måder, +afhængig af forståelse og udgangspunkt. +Disse forskellige semiotiske konstruktioner af verden udgør diskurser +i konteksten af kritik diskursanalyse. +Afhængigt af, +hvilken type aktør, +der udtrykker sig, +varierer den stil, +der præger deres måde at udtrykke sig selv. +Stile er identiteter eller "måder at være" (Fairclough, 2013), +i deres semiotiske aspekt. +For at beskrive dette bruger Fairclough eksemplet om en manager, +der som en del af sin stilling må udvikle den rigtig måde at kommunikere på, +om det er indenfor universitets- eller virksomhedslivet. +Stilaspektet af semiotikken kan forklare forskelle i formuleringen af samtykkebanneret +afhængigt af, +om afsenderen er en bager eller en techgigant. + +### Interviewmetode + +Det primære empiri for projektet er semistrukturerede interviews med elever fra RUC. +Vi vælger elever på RUC, +fordi det er en nemt tilgængelig fokusgruppe, +og fordi universitetsstuderende angiveligt er vant til at tænke kritisk +over det samfund, der møder dem. +De er derfor en oplagt gruppe at undersøge, +når vi søger at belyse påvirkningen af cookiebannere på den offentlige diskurs +om privatliv på internettet. + +Det semistrukturerede interview er oplagt, +da en diskursanalyse vil kræve kvalitative data +i form af transkriberede interviews. +Det løst strukturerede interview er udfordrende at anvende rigtigt, +og vi har i forvejen svært ved at indsnævre problemfeltet. +Interviewguiden skal derfor både være fremstillet ud fra vores emne, +men samtidig åbne op for at lade svarene på interviewsne påvirke, +hvad der ender med at være væsentligst ved analysen i projektet. + +Vi udelukker ikke, +at vi allerede her begynder at afholde interviews baseret på vores nuværende viden. +Vi vil alligevel efter teori og metode afsnittet kigge på interviewguiden, +ændre den hvis der er behov for det, +og afholde flere interviews med større fokus på at sørge for at spørgsmålene, +vi stiller, knytter sig til vores teori. + +Forarbejdet til vores interviewundersøgelse vil vi anvende ”De syv faser” +fra ”Interview, Det kvalitative forskningsinterview som håndværk” (Kvale, S. 2015) +skrevet af Steinar Kvale og Svend Brinkmann. +Vi anvender disse faser til at hjælpe med systematisk planlægning +af arbejdsprocessen i henhold til interviews. +Her kommer vi både ind på tematisering, begrebsliggørelsen +og designet af interviewprocessen. +Dette vil hjælpe med udformningen af vores spørgsmål +og analyse af vores interviews. + +Vi vil her præsentere de syv faser her som er beskrevet sådan: + +Fase et er tematisering, +hvor vi formulerer formålet med vores projektundersøgelse +og forståelsen af vores valgte tema som vi vil undersøge. +Det er her vores ”hvorfor” og ”hvad” spørgsmål der bliver afklaret, +så vi kan arbejde os frem til vores ”hvordan” spørgsmål. + +Fase to er omhandler design. +Dvs. hvordan vi planlægger vores undersøgelsesdesign +med hensyn til de andre faser fremadrettet +og for at opnå den tilsigtede viden om emnet. +Her kan man også tage hensyn til om der er nogle moralske implikationer med undersøgelsen. +Dette gøres før selve udførelsen af vores interviews. + +Fase tre er her vi udfører vores interviews, +som bliver bygget på en interviewguide, +for at sikre os at vi har en reflekteret tilgang til den viden +vi søger og holder den rette kontekst til spørgsmål og svar. +Her kan vi også overveje hvad interviewsituationens interpersonelle relationer er. + +Fase fire er transskription. +Her vil interviewet blive forberedt til at blive analyseret, +hvor vores direkte talesprog vil blive oversat til skreven tekst. + +Fase fem er analysefasen. +Her vil vi arbejde med undersøgelsens formål, +samt emne og vores interviewmateriales karakter. +Dette vil blive gennemgët med en analysemetode til interviewene. + +Fase seks er verifikationsfasen. +Dvs. at vi afgør hvad validiteten, +reliabiliteten og generaliserbarheden af denne indsamlede empiri. +Reliabilitet omhandler hvor konsistente vores resulter er +og validtet betyder om vores interviewundersøgelse undersøger det, +vi ville undersøge. + +Fase syv er rapportering af vores undersøgelse. +Her kommunikerer vi vores resultater for vores undersøgelse, +samt vores anvendte analysemetode som lever op til de videnskabelige kriterier, +hvor vi tager hensyn til de etiske aspekter. +Vores resulterer i et læseværdigt afsnit til vores rapport. + +## Teoretiske overvejelser + +### Videnskabsteori + +Note til midtvejsevaluering: +Vi er endnu ikke afklarede om, +hvilken videnskabsteori vi lægger til grund for vores projekt. +Centralt for vores arbejde har vi valgt at anvende kritisk diskursanalyse, +og prøver at "regne baglæns" til en videnskabsteori, +der kan understøtte vores ønskede metode. + +Diskursanalyse handler generelt om at anskue verden som dynamisk formet af italesættelser -- +kaldet diskurser. +Poststrukturalisme er en filosofiske strømning, +som siden 1960'erne undersøgte verden som fundamentalt dynamisk, +hvor særligt Michel Foucault analyserede diskurser fra (samfunds)kritiske perspektiver, +men eksplicit undveg at formulere en teori eller formelt at kalde det en metode. +Foucaults senere formelle magtteori, som gruppen konkret har overvejet at inddrage, +undersøger magt som abstrakt fænomen adskilt fra aktører, +men gruppens interesse er dog at undersøge magt *hos* aktører. +Foucault har desuden sent i sin karriere præcisereret, +at hans diskursanalyser mere skal forstås som "problematiseringer" -- +dvs. en slags flydende erstatning for videnskabelig teori og metode, +og vores gruppe har ikke interesse i abstrakte filosofiske reflektioner. + +Videnskabsteorien socialkonstruktivisme, +udviklet primært af Jürgen Habermas, +anvender centralt den videnskabelige metode diskursanalyse, +men "ukritisk", dvs. uden magtrelationer som central komponent, +og det er derfor uvist om teorien er relevant for vores undersøgelse. + +Kritisk diskursstudie, først udviklet af Norman Fairclough, +er et motiveret fokus for brugen af en række mere generelle analysemetoder, +med det mål at afdække magtstrukturer i tekster. +Denne tilgang til tekstanalyser blev tidligere kaldt "kritisk diskursanalyse", +men blev omdøbt for ikke at blive misforstået som en formel videnskabelig metode. +Tilgangen inddrager Foucaults magtteori, +koblet til en specifik tredimensionel model. +Hvis det er netop denne tilgang gruppen vil bruge, +er det fortsat uklart, hvilken teori det bunder i, +og desuden uklart hvilke konkrete, formelle metoder vi vil bruge. + +Diskursteori er en videnskabelig teori udviklet af Ernesto Laclau og Chantal Mouffe. +Teorien er båret af poststrukturalistisk kritisk diskursanalyse, +hvor "teksten" ikke er konkrete tekster, +men mere abstrakt hvad aktiviteter i samfundet "siger". +Her er der altså en teori, knyttet til diskursanalyse som metode, +hvor metoden er (samfunds)kritisk. +Det er dog usikkert om gruppen er interesseret +i at analysere et *meget* udvidet tekstbegreb. + +ANT er en videnskabelig teori, +hvor forståelsen er forankret i dynamikker indenfor et system -- +hverken systemet (f.eks. det kapitalistiske samfund eller World Wide Web) +eller den enkelte aktant (f.eks. en virksomhed eller en bruger) er afgørende. +Centralt ved ANT er også, +at ikke kun menneskelige aktører deltager i dynamikker +(fremhævet med det anderledes ord "aktant"). +Diskurser kan med ANT anskues som aktanter, +og dermed kan kritiske diskursstudier eller (ikke-kritiske) Habermasianske diskurser +indgå i en metaundersøgelse om dynamikker. +Det er dog usikkert om gruppen er interesseret i ANTs abstraktioner +væk fra mere konventionelle forståelsesrammer. + +### Cookiebannere + +For at forstå, +hvordan cookies er problematiske ift. privatliv, +må vi også forstå, +hvordan privatliv anskues af den videnskabelige litteratur. +Til dette vælger vi først og fremmest Helen Nissenbaum, +som har grundlagt ideen om privatliv som kontekstuel integritet. +Det vil sige privatliv som en forventningsramme baseret på konteksten for det valg, +der skal tages om privatliv. +Således frembringer hun eksemplet om sygehuse, +hvor patienterne oftest ikke har mulighed for at forstå ricisi ved en procedure +eller kompleksiteten af det juridiske. +Det stopper dog ikke de fleste fra at skrive under på dyr behandling, +fordi der er en forventning om, +at systemet er til at stole på. + +Eksemplet med sygehuse illustrerer også et problem, +som Nissenbaum (2011) kalder "the transparency paradox". +Der er et modstridigt forhold mellem gennemsigtighed og tilgængelighed: +hvis hver detalje så korrekt som muligt beskriver de processer, +cookies går igennem efter indsamling, +er det tæt på umuligt at forstå for en almindelig læser, +selvom det på den måde er mest gennemsigtigt; +hvis processerne derimod opsummeres for at gøre dem tilgængelige, +mister læseren vigtige detaljer, +som kan påvirke deres mening. +Patienter på hospitaler forventes derfor ikke at have fuld forståelse for procedurene, +men stoler på lægepersonalets udlægning i kraft deres tillid til systemet. +De er altså ikke baseret på notice-and-consent, +men en kontekstuel ramme for hvad, +der kan forventes af privatliv. +Hvor fortalere for notice-and-consent vil argumentere for, +at lovgivning om internetprivatliv simpelthen mangler +skarpere opsummeringer og bedre kvalitetssikring af notitsen om cookie-brug, +argumenterer Nissenbaum (2011) for, +at lovgivningen i stedet bør være baseret på et overordnet ideal om, +hvad privatliv på internettet er. +Problemet med cookie-bannere, +der beder om samtykke baseret på en kort forklaring, +er altså ifølge Nissenbaum at det ved et enkelt ligegyldigt 'ja' +kan koste brugeren store mængder data. +Uregulerede aspekter af privatliv betragtes ifølge hende som +"up for grabs" for private aktører der kan skaffe et 'ja'. + +Nissenbaum karakteriserer internettet ikke som en ny, +unik og homogen sfære af menneskelig hverdag, +men tværtimod som en radikalt heterogen sfære af social virkelighed, +som på alle måder er dybt indlejret i allerede eksisterende sociale praksisser: +"Not only is life online integrated into social life, +and hence not productively conceived as a discrete context, +it is radically heterogeneous, +comprising multiple social contexts, not just one, +and certainly is not just a commercial context +where protecting privacy amounts to +protecting consumer privacy and commercial information" (Nissenbaum, 2011, s. 38). +Hendes argument er derfor, +at selvom internettet former måden vi kommunikerer og arbejder med hinanden på nye måder, +er der intet så grundlæggende nyt ved internettet, +at privatliv skal håndhæves på grundlæggende nye måder. +Lovgivning om privatliv har derfor intet grundlag for at tage udgangspunkt +i helt nye forudsætninger for, hvad privatliv er, baseret på mediet. + +## Semesterbinding + +Hvordan projektet forankrer sig i STS og i TSA. + +Projektets emne er som beskrevet cookies og autoritet over egne data samt fornemmelse heraf. +Dette forankrer sig i STS på den måde, +at der tages udgangspunkt i individers livsverden +angående deres oplevelse med cookies. +Derudover kigges der på samfundsmæssige magtstrukturer +og den institutionelle påvirkning af cookie semantik og lovgivning, +plus den generelle kommunikation heraf. +Projektet vil også anskue cookies i et historisk perspektiv, +hvor teknologien ikke blot ses som et nutidigt fænomen, +men som en del af en længere udviklingshistorie +inden for dataindsamling og privatlivsbeskyttelse. +Her vil vi se på, +hvordan udviklingen af cookies og de tilhørende reguleringer +er blevet formet af samfundsmæssige og politiske drivkræfter, +samt hvordan brugernes autonomi er blevet påvirket. +Samspillet mellem teknologi, +brugere og de institutionelle magtforhold vil blive analyseret +ved hjælp af relevante teorier fra STS. +Herunder kunne teorier som teknologisk determinisme +og sociale konstruktionsprocesser være relevante. +Samtidig kunne teorier indenfor kommunikation og brugeradfærd/psykologi +vise sig potentielt at være nyttige. +Generelt kan det siges at emnet for projektet hviler sig i STS, +da der er tale om en undersøgelse af en teknologis (cookies) effekt på samfundet og individet. + +Projektet vil også tage udspring i TSA, +da der vil blive foretaget en teknisk analyse af cookie-teknologien ud fra TRIN-modellen. +Denne analyse vil gøre det muligt at forstå de tekniske aspekter af cookies, +herunder deres arkitektur, funktionalitet +og hvordan de teknisk implementeres på tværs af hjemmesider. +TRIN-modellen giver os mulighed for at dekomponere teknologien +i dens bestanddele og analysere de mest relevante trins indflydelse +på brugernes oplevelse og sikkerhed. +Derudover vil projektet analysere, +hvordan cookies som teknologi skaber både muligheder og udfordringer +i forhold til brugerens kontrol over egne data. +Ved at bruge TSA-perspektivet vil vi få en større forståelse for teknologien +på et teknisk plan og derved lettere kunne gøre rede for årsagerne +til at reglerne ser ud som de gør nu +og hvilke muligheder der er for at lave alternative tiltag. + +## Substantielt kapitel (Web Cookies) +Når der tænkes på cookies, tænkes der ofte på noget med nogle, +der gerne vil havde fat på dine data, +hvad end det betyder, +"De skulle skamme sig!". +Men det er ikke cookien i sig selv som skaber problemet, +dens opgave er at opbevare genkendelige data på computeren, +i relation til en bestemt hjemmeside. +Det kan eksempelvis være de ting, +som man bestiller på en webshop, +status i et spil, +bruger identifikation, +eller det meget omtalte emne "tracking" informationer (Kristol D. 2001), +men mere om dette senere. +Følgende kapitel beskriver, hvad cookies er, +hvorfor de er brugbare, +og hvordan de bruges i forbindelse med dataindsamling. (Kristol D. 2001) + +Når en bruger åbner en hjemmeside på nettet, +opstår der et klient-server-forhold, +hvor en klient (brugerens maskine), +anmoder om at sende eller modtage noget data fra en server. +Det vil sige, +at klienten ikke har en konstant forbindelse med serveren, +mens længe brugeren kigger på indholdet. +Denne tilstand kaldes 'tilstandsløs' eller 'stateless', +og der er i forbindelse med dette defineret visse standarder, +som sørger for, +serverne kan holde styr på, +Dette kaldes en 'session' og er et lag i HTTP protokollen, +som opretter en unik nøgle for den pågældende åbning af en hjemmeside. +Med denne nøgle har serveren mulighed for at gemme data +i forbindelse med brugen af hjemmesiden, +men mister de data så snart brugeren lukker hjemmesiden. + +En session gør det alstå muligt at holde styr på, +hvad en bruger arbejder med af data, +så længe de ikke lukker browseren eller skifter server. +I nyere tid er det blevet meget populært at dele sin web service ud på mange servere +for at kunne supportere mange brugere på en gang. +Men en session er som udgangspunkt kun tilknyttet en praktisk server. +Dette giver et problem når man gerne vil holde styr +på brugerens handlinger på tværs af sin service, og over tid. +I de tilfælde bruger man cookies, +der kan opbevare identificerende og midlertidige data, +der gerne skulle give brugeren af en hjemmeside en bedre oplevelse. +Det sker ved at serveren angiver en cookienøgle, +der registreres på hjemmesidens URL, +og som derefter bliver gemt på klientmaskinen som en tekst fil. +Det er så op til browseren at sørge for, +at andre hjemmesider ikke kan få adgang til cookies, +de ikke har ret til. +Dette er et problem, +som er blevet løst relativt sent, +og som desuden gav mange it-systemer hovedpine, +da man fra en hvilken som helst hjemmeside kunne få adgang til andre siders brugernøgler +og dermed adgang til services i en anden brugers navn. (West, 2016) + +### Cookie lovgivning +I 2002 indførte EU den såkaldte cookie lov, +som krævede at brugerne skulle godkende brugen af cookies. +Denne lov suppleredes med EU's General Data Protection Regulation(GDPR) i 2018, +som skulle give forbrugere en højere grad af kontrol over deres egen data og privatliv. +En del af denne lovgivning indeholder, +at alle brugere af en hjemmeside skal tage stilling til hvilke cookies, +de tillader en hjemmeside at gemme; +både på brugerens maskine og på udbyderens servere. +Virksomheden, der står bag hver hjemmeside, +bliver således ansvarlig både for at oplyse brugeren om, +hvilken slags data om brugerens færden på siden, de gemmer, +samt for at bede brugeren acceptere disse cookies.(Strycharz, J. et al. 2020) + +### Cookie typer +Som hentydet tidligere inddeles cookies i flere typer med hver deres formål, +hvor kun nogle af dem er af den problematiske slags. +Vi vil her gennemgå de mest anvendte. +Cookietype er en kompleks størrelse, +da definitionen af de enkelte typer, +ud over sporingscookies, +i stor grad afhænger af udvikleren bag hjemmesiden. +Ifølge Europa-Kommissionen findes der 4 typer cookies fordelt efter formål (GDPR.eu, n.d.). + +#### Nødvendige Cookies +Nødvendige cookies kan for eksempel definere, +hvad der ligger i brugerens indkøbskurv på en shopping side. +Nødvændige cookies er de cookies, +som gør siden brugbar for brugeren, +og i de fleste tilfælde er det også disse cookies som man ikke kan vælge fra. + +#### Præference Cookies +Præference cookies er også kendt som funktions- eller identitetscookies, +og de bruges til at gemme indstillinger, +som hænger sammen med den specifikke funktionalitet, +som siden tilbyder. +De kan for eksempel definere arrangeringen af elementer på en aktieoversigt, +den by, brugeren ønsker vejrrapporter fra, +eller lagringen af brugernavne, passwords og adgangsnøgler til hurtigt at logge ind på siden. + +Vi snakker her om cookies som er særdeles interessante for hackere, +da de lagrede data giver potentiel adgang til de IT systemer, +som brugeren har adgang til. +De kan gøre stor skade eller bruges til direkte at identificere personen bag browseren. + +#### Statistik Cookies +De statistiske/performance cookies bruges til at spore kundernes adfærd på selve siden. +Det kan være hvilke sider de går ind på og i hvilken række følge. +Disse cookies har til formål at forbedre sidens funktionalitet og performance +og skal derudover indsamles aggregeret og anonymiseret, +således at en enkelt eller en specifik gruppe af personer ikke kan identificeres. + +#### Marketing Cookies (Tracking Cookies) +Med Marketing cookies bliver den enkelte person fulgt gennem sin færden, +både på det enkelte websted, +men også på resten af internettet - +i hvert fald de steder brugeren accepterer cookies. +Det er typisk disse cookies som også kaldes tredjepartscookies, +og de bruges af eksempelvis google til at se hvilke sider, +brugeren kigger på, +hvad de har liggende i sin indkøbs kurv, hvad de har købt, +hvilke videoer, de ser osv. +Marketing cookies dækker altså praktisk talt alt data, +der kan fortælle noget om brugeren som person, +mere end hvad brugerens identitets cookies kan. + +## Interviews + +### Analyse af interviews + +Med det metodiske og teoretiske fundament på plads, +går vi sideløbende i gang med at transkribere forrige interviews, +og vi afholder eventuelt flere hvis vi ikke mener interviewguiden var god nok. + +### Transkribering og evt. kodning af interviews + +## Analyse af cookies med udgangspunkt i TRIN-modellen + +Vi foretager den tekniske analyse af cookies. + +Til dette punkt søger vi feedback til, +hvordan TSA får en ordentlig plads i projektet. + +## Kritisk diskursanalyse + +Vi udfører en kritisk diskursanalyse af udvalgte cookiebannere + +## Diskussion af forskelle mellem diskurser + +Vi diskuterer årsager til forskelle i de to diskurser, +for at supplere ovenstående analyse. + +## Evt. perspektivering + +Måske til kapitalismen og markedets rolle i demokratiet m.m. + +## Projektplan - Planlægning fra 28. oktober 2024 til 16. januar 2025 +________________________________________ +Uge 1 (28. oktober - 3. november 2024) + +Mål for ugen: Aflevering af midvejsevaluering og gennemgang samt start på feedback på opponentgruppes oplæg. + +Aktiviteter og delopgaver: +* Aflevere midvejsevaluering. +* Kigge på opponentgruppens aflevering og starte på feedback. +* Afholde gruppemøde for at uddelegere feedbackpunkter. + +Noter: Sørg for, at alle gruppemedlemmer har lavet deres del til midvejsevaluering og at alle medlemmer får gennemgået opponentgruppes opgave og uddeleger feedbackpunkter. +________________________________________ +Uge 2 (4. november - 10. november 2024) + +Mål for ugen: Opsamling på midtvejsevaluering, gennemgang af TRIN-modellen og udvælgelse af trin. + +Aktiviteter og delopgaver: +* Opfølgning på midtvejsevalueringens feedback: + * Afholde møde om opsamling på midtvejsevaluering. +* Gennemgang af cookies i TRIN-modellen: + * Udvælgelse af relevante trin i TRIN-modellen. +* Udvælgelse af relevante teorier: + * Kigge på hvilke relevante teorier vi bør redegøre for for at kunne starte analyseafsnittet. +* Undersøgelse af EU lovgivning om cookies og gdpr + * Skal hjælpe med at afklare arbejdsspørgsmål 2 + +Noter: Sørg for at alle har forståelse for TRIN-modellen og hvilke trin der er relevante for projektet. Dette skal hjælpe os med at undersøge arbejdsspørgsmål 1 +________________________________________ +Uge 3 (11. november - 17. november 2024) + +Mål for ugen: Udførelse af interviews, udarbejdelse af interviewguides, arbejde med TRIN-modellen, færdiggørelse af metodeafsnit, og valg af videnskabsteori. + +Aktiviteter og delopgaver: + +* Interviews og interviewguides: + * Udarbejde interviewguides til studerende på RUC. + * Udføre interviews med RUC-studerende. +* TRIN-modellen: + * Arbejde med de udvalgte trin i TRIN-modellen for at fortsætte den tekniske analyse. +* Færdiggørelse af redegørelse af EU lovgivning +* Metodeafsnit og videnskabsteori: + * Udarbejde metodeafsnit efter færdiggørelse af interviewguides. + * Afklare hvilken videnskabsteori der skal anvendes og holde møder om, hvordan denne skal indgå i arbejdet. + +Noter: Sørg for, at interviewguidesne er færdige før interviews, og at der er klarhed over den videnskabsteoretiske tilgang. +________________________________________ +Uge 4 (18. november - 24. november 2024) + +Mål for ugen: Transskribering og analyse af interviews, arbejde med TRIN-modellen, og start på analyseafsnit. + +Aktiviteter og delopgaver: + +* Interviews: + * Behandle og transskribere de foretagede interviews. +* Analysearbejde: + * Starte på analysedelen af opgaven, herunder både det videnskabsteoretiske og de andre teorier fra STS og TSA. +* TRIN-model analyse: + * Arbejde videre med TRIN-modellen (afslutning kan udskydes til næste uge, hvis nødvendigt). + +Noter: Vær opmærksom på, at dette er en uge med eksaminer i andre fag, så projektarbejdet kan have lavere produktivitet. +________________________________________ +Uge 5 (25. november - 1. december 2024) + +Mål for ugen: Fortsat analyse og kodning af interviews, start på kritisk diskursanalyse, og færdiggørelse af TRIN-model analyse. + +Aktiviteter og delopgaver: + +* Interviewanalyse: + * Fortsætte analyse og kodning af de transskriberede interviews. +* Kritisk diskursanalyse: + * Cookie bannere: + * Indsamle eksempler på cookiebannere fra forskellige hjemmesider. + * Foretage en kritisk diskursanalyse af sproget på cookie bannere. +* TRIN-model: + * Færdiggøre TRIN-model analysen (hvis ikke afsluttet tidligere). + +Noter: Der kan være lavere produktivitet på grund af eksaminer i andre fag. +________________________________________ +Uge 6 (2. december - 8. december 2024) + +Mål for ugen: Udarbejdelse af analyse af hvilke aktører der har påvirket diskurs om cookies og hvem der gavner af lovgivningen herom. + +Aktiviteter og delopgaver: + +* Diskursanalyse: + * Analyser de forskellige cookiebannere og danske love vedrørende cookies. + * Undersøg, hvornår lovgivningen er blevet etableret og ændret. +* Teknisk analyse: + * Hvis dette ikke er gjort endnu: Sammenskrivning af analysen af cookies' funktion og lovgivning. + +Noter: Fokus på de historiske ændringer og deres betydning for brugerne. Fokus også på diskursudvikling. +________________________________________ +Uge 7 (9. december - 15. december 2024) + +Mål for ugen: fortsat arbejde på analysen. + +Aktiviteter og delopgaver: + +* Analysearbejde: + * Fortsætte arbejdet med interviewdata. + * Fortsætte diskursanalyse. + +Noter: Notér forskelle i sprogbrug og hvordan det påvirker brugernes forståelse. +________________________________________ +Uge 8 (16. december - 22. december 2024) + +Mål for ugen: Udarbejdelse af den reflekterende del og færdiggørelse af analyser. + +Aktiviteter og delopgaver: + +* Refleksion: + * Udarbejde den reflekterende del om studerendes oplevelse af digital autonomi. + * Inkludere studerendes perspektiver og sammenligne med lovgivningen. +* Færdiggørelse af analyser: + * Afslutte kritisk diskursanalyse og TRIN-model analyse. + +Noter: Sørg for, at refleksionen stemmer overens med de analyserede data. +________________________________________ +Uge 9 (23. december - 29. december 2024) + +Mål for ugen: Gennemgang og revision af rapporten. + +Aktiviteter og delopgaver: + +* Revision: + * Samlet gennemgang af hele rapporten (på datoer der er ledige). + * Revidere indhold baseret på feedback fra gruppemedlemmer. + +Noter: Sørg for, at alle dele er sammenhængende og adresserer problemformuleringen samt arbejdsspørgsmål klart. Visse datoer i denne uge er forbeholdt ferie. +________________________________________ +Uge 10 (30. december 2024 - 5. januar 2025) + +Mål for ugen: Endelig korrekturlæsning og forberedelse til aflevering. + +Aktiviteter og delopgaver: +* Korrekturlæsning: + * Endelig gennemgang og korrekturlæsning af rapporten. +* Aflevering: + * Forberede og aflevere rapporten. + +Noter: Tjek formalia som kildehenvisninger, layout og formatering. +________________________________________ +Uge 11 (6. januar - 9. januar 2025) + +Mål for ugen: Forberedelse til forsvar af rapporten. + +Aktiviteter og delopgaver: + +* Forsvarsforberedelse: + * Gennemgang af rapporten med henblik på forsvar. + * Forberedelse af præsentation og spørgsmål til forsvar. + +Noter: Sørg for, at alle gruppemedlemmer er fortrolige med rapportens indhold og argumenter. +________________________________________ +Uge 12 (10. januar - 16. januar 2025) + +Mål for ugen: Forsvar af rapporten. + +Aktiviteter og delopgaver: +* Forsvar: + * Gennemføre forsvar af rapporten. + +Noter: Sørg for at alle er klar til at besvare spørgsmål om rapportens indhold. +________________________________________ +Denne skabelon er inddelt i uger fra 28. oktober 2024 til 16. januar 2025. Skabelonen skal hjælpe med at give et overblik over hvad der kan være forventet at være færdigt til bestemte tidspunkter, men er ikke nødvendigvis fastlagt og kan være til forandring i løbet af projektets forløb. + +\clearpage +## Litteraturliste + +GDPR.eu. (n.d.). Cookies, the GDPR, and the ePrivacy Directive. Hentet fra https://gdpr.eu/cookies/ + +West, M. (2016). Incrementally Better Cookies. Internet Engineering Task Force. Hentet fra https://datatracker.ietf.org/doc/html/draft-west-cookie-incrementalism-00 + +Kristol, D. M. (2001, november). HTTP Cookies: Standards, Privacy, and Politics. Bell Labs, Lucent Technologies. + +Strycharz, J., Smit, E., Helberger, N., & van Noort, G. (2020, juli). No to cookies: Empowering impact of technical and legal knowledge on rejecting tracking cookies. Elsevier Ltd. + +Nissenbaum, H. (2011). A Contextual Approach to Privacy Online. Daedalus, 140(4), 32–48. http://www.jstor.org/stable/23046912 + +Kvale, S., & Brinkmann, S. (2015). Interview: Det kvalitative forskningsinterview som håndværk (3. udg.). Hans Reitzels forlag. (A. Ringer, Red.). + +Fairclough, N. (2013, juni). Critical discourse analysis. I The Routledge Handbook of Discourse Analysis (s. 9–20). Routledge. https://doi.org/10.4324/9780203809068-3
\ No newline at end of file diff --git a/rester/fra_før_cookies.md b/rester/fra_før_cookies.md new file mode 100644 index 0000000..73d6319 --- /dev/null +++ b/rester/fra_før_cookies.md @@ -0,0 +1,526 @@ +--- +breaks: false + +--- +# Gruppemøde: 6/9-24 kl. 10:00 +- Gruppen skriver i Git/HedgeDoc (lærings eksperimenter). +- Crab Fit for planlægning, HUSK at sætte ind jeres aftaler, så vi kan navigere mødeplanlægning bedre. +- Matrix klienter, eksempelvis Element.io eller Nheko for kommunikation. +- Rotation af roller. Ian er facilitator (for nu). +- Næste gruppemøde er 11/9-24 kl. 12:00 +- Projektets dimensioner er STS og TSA/D&K? +- Læs Dimensionskrav for STS dimensionen. + + +--- + +Vi tager udgangspunkt i Data (datasættet er ikke fastlåst, men indtil videre CO2) + +Få styr på målgrupper, faggrupper, alm. befolkning, professionelle osv. +- Nogle målgrupper forstår bedre metan og co2 fremvist som co2 ekvivalenter, andre har brug for begge dele osv. + + +Teorier: + +problem felt + +data visualsering + +Metoder: + +Grundlæggende kigger vi efter 2 eller flere målgrupper, som data præsenteres for. + +mere efter tereori og Data + +--- +Liste over litteratur fundet af Johan, slaaet op d. 16.09.2024: + +1. **The role of transportation in the persuasiveness of public narratives**: Teori om narrativer i kommunikation og hvordan det er effektivt at 'transportere nogle ind i en historie'. Kunne vaere interessant at kigge paa ift en alternativ maade at kommunikere data paa istedet for grafer, tabeller osv. + +2. **A Conceptual Foundation for the Shannon-Weaver Model of Communication**: Saa vidt jeg har forstaaet er det en kort artikkel der giver indblik i en saerlig maade at repraesentere teknisk videnskab paa. Kan sansynligvis give et godt teoretisk fundament men vil nok ogsaa skulle understoettes af flere teorier. +https://www.researchgate.net/profile/Sabah-Al-Fedaghi/publication/272964534_A_Conceptual_Foundation_for_the_Shannon-Weaver_Model_of_Communication/links/5644461708aef646e6ca787b/A-Conceptual-Foundation-for-the-Shannon-Weaver-Model-of-Communication.pdf + +3. https://knowablemagazine.org/content/article/mind/2019/science-data-visualization : En artikel vi har laest i datavisualiseringskursus. Den giver en god oversigt over hvilke maader der er gode at praesentere data med og kan give en god indgangvinkel paa vores emne. + +4. **Principles of Effective Data Visualization**: Ligesom nr. 3 er det en liste over principper i datavisualisering med vokus paa videnskabelig data. Vil nok ogsaa kunne give en god indgangsvinkel.https://www.cell.com/patterns/fulltext/S2666-3899(20)30189-6 + +5. **Exploratory Data Analysis with MATLAB | Wendy L. Martinez, Angel R. Ma (kb.dk)**: Hvis vi har til hensigt at skulle lave noget dataanalyse er denne bog en guide til dette samt fortaeller den ogsaa om teorier indenfor emnet. +--- + +--- + +* Git + Radicle +* Licens +* ORCID +* Rækkefølge +* Korrespondence + +--- +--- + +# Gruppemøde: 9/10-24 kl. 12:00 + +Antagelses/problemformulering: +Supplement kapital: hvad er Data? (Michael) + +Teori +STS: Find teori der omhandler mennesker og data, Modellering +TSA: Teknologi analyse af data./ D&K: Modellerings teori +Metode: +kvantitativ og kvalitativ metode +Analysemetode: Analyse af data +Semi-skrukturet Interviews teori/metode + +Data fra RUC: studerende og administrationen + +Hvordan teknologi bliver brugt til at formidle data? Mellem os og administrationen +Visual lag, lag bag ved det, det der ligger på serveren (1 og 0 på serveren) + +Modeller som teknologi kan formidler mellem os og administrationen + +(Er der en manglede belysning af strukturel problem ved genbrug af data?) +Hvorfor er det et problem?? + +To faggruppe +Løs notere: +åbenhed videnskab -> bliver kapitaliseret, interoperability + +der er to gruppe der snakker forbi hinanden +hvordan kan de interaktivere med hinanden + +---- + +Felt: Data (Dele af videnskab og fakta). +Hvordan Data(objekt/teknologi) interagerer med forskellige grupper og hvordan de modellerer den data forskelligt. + +Spørgeskema interviews: kan de genkende hinanden? +Hvordan kan en teknologi (RDF) hjælpe med at se hinanden. + +* Kan de gruppe se hinanden se dem bedre eller dårligere + +---- + +## Problemfelt: Tracking cookies og sociale klasser + +Tracking cookies er en udbredt teknologi på internettet, der bruges til at indsamle data om brugeres adfærd med henblik på målrettet reklame og skræddersyede onlineoplevelser. Selvom cookies er en essentiel del af den digitale økonomi, rejser de også vigtige spørgsmål om privatlivets fred og brugerens kontrol over egne data (Masur et al., 2019) (skal have alternativ kilde da denne ikke virker til at eksistere).\ +I en stadig mere digitaliseret verden er det blevet klart, at ikke alle brugere forholder sig til tracking cookies på samme måde, hvilket kan hænge sammen med både teknologisk forståelse og socioøkonomiske faktorer (Turow et al., 2015).\ +En central udfordring er, at folk med færre økonomiske midler ofte står over for et digitalt dilemma: Mange af de gratis tjenester på internettet er kun tilgængelige, hvis man accepterer at afgive sine data. Alternativet til gratis tjenester er ofte betalte premium-løsninger, som er uden dataindsamling, men disse er ikke nødvendigvis tilgængelige for alle (Federal Trade Commission, 2019).\ +Denne dynamik skaber en situation, hvor individer fra lavere sociale klasser i højere grad er tvunget til at acceptere tracking cookies, da de ikke har råd til at vælge privatlivsbeskyttende alternativer (Turow et al, 2015).\ +Dette fører til en ulighed i digital autonomi, hvor individets sociale klasse kan være bestemmende for graden af kontrol over eget privatliv. +Denne problemstilling åbner op for spørgsmål om, hvordan teknologiske værktøjer som tracking cookies kan forstærke eksisterende sociale uligheder. Det er derfor vigtigt at undersøge de samfundsmæssige og økonomiske mekanismer, der driver accepten af tracking cookies, samt hvilke konsekvenser det har for forskellige befolkningsgrupper. + + +### Kilder: +Turow, J., Hennessy, M., & Draper, N. (2015). *The tradeoff fallacy: How marketers are misrepresenting American consumers and opening them up to exploitation.* Annenberg School for Communication, University of Pennsylvania. + +Federal Trade Commission. (2019). *Do you get what you pay for? Comparing the privacy behaviors of free vs. paid apps.* FTC PrivacyCon. https://www.ftc.gov/system/files/documents/public_events/1415032/privacycon2019_s3a_ftc_privacy_behavior_of_free_vs_paid_apps.pdf + +2. Arbejdsspørgsmål: + +#### Redegørende: + +o Hvad er tracking cookies teknisk set, og hvordan fungerer de i praksis? +1. Dette spørgsmål kan bidrage til en grundlæggende forståelse af, hvad tracking cookies er, og hvordan de bruges af websites til at indsamle og behandle brugerdata. + +o Hvilken rolle spiller tracking cookies i den digitale økonomi, og hvordan påvirker de brugerens oplevelse og privatliv? +1. Dette spørgsmål redegør for cookies' rolle i at skabe værdi for virksomheder og giver indsigt i de økonomiske incitamenter bag deres brug. + + +#### Analyserende spørgsmål: +o Hvordan kan sociale klasser påvirke individers viden om og holdninger til tracking cookies og deres evne til at beskytte deres privatliv online? +1. Dette spørgsmål analyserer forskelle mellem sociale grupper med hensyn til digital dannelse og teknologisk forståelse. + +o Hvordan kan det at have adgang til betalte tjenester (som undgår cookies) fremme ulighed i forhold til digital privatlivsbeskyttelse? +1. Dette spørgsmål analyserer, hvordan økonomisk ulighed spiller ind på, hvem der har råd til at beskytte deres data mod sporing, og hvordan dette påvirker privatlivsbeskyttelse. + +o Hvordan kan virksomheder eller regeringer bidrage til at mindske de uligheder, som tracking cookies kan forårsage? +1. Dette spørgsmål går i dybden med mulige politiske eller teknologiske løsninger, der kunne hjælpe med at beskytte brugere fra alle sociale klasser mod uønsket dataindsamling. + + +#### Perspektiverende spørgsmål: +1. Hvordan kunne fremtidige teknologier eller lovgivning, såsom GDPR, udfordre eller ændre den nuværende brug af tracking cookies og deres indvirkning på sociale klasser? + * Dette spørgsmål ser på den potentielle udvikling af privatlivslovgivning og teknologi og deres rolle i at afhjælpe uligheder i privatlivsbeskyttelse. +2. I hvilken grad kan tracking cookies bruges til at skabe opmærksomhed omkring digitale uligheder, og hvordan kan teknologien omformes for at styrke digital dannelse på tværs af samfundet? + * Dette spørgsmål kan bruges til at diskutere, hvordan tracking cookies ikke nødvendigvis kun forstærker uligheder, men også kan bruges til at sætte fokus på problematikken og potentielt ændre praksis. + + +Alternative problemformuleringer: + +1. Hvordan påvirker socioøkonomiske faktorer individers holdninger til og accept af tracking cookies, og hvilke konsekvenser har dette for digital ulighed i samfundet? + * Denne problemformulering vil fokusere på at undersøge den socioøkonomiske dimension af cookies, samt hvordan disse påvirker digitale rettigheder og autonomi. +2. I hvilket omfang påvirker manglende adgang til betalte online-tjenester individer fra lavere sociale klasser til at acceptere tracking cookies, og hvilke følger har dette for deres digitale privatliv? + * Denne vinkel vil gå mere i dybden med, hvordan økonomisk ulighed driver adfærden omkring brug af cookies og dataindsamling. + + +1. Hvordan har EU-lovgivningen om valg af cookies påvirket folks forhold til privatliv på internettet? +2. Er folk generelt blevet mere bevidste om, hvad det vil sige at acceptere cookies, herunder de forskellige typer cookies? + +Stage 1: Focus upon a social wrong, in its semiotic aspects. +Stage 2: Identify obstacles to addressing the social wrong. +Stage 3: Consider whether the social order ‘needs’ the social wrong. +Stage 4: Identify possible ways past the obstacles. + +# Problem felt + +## Problemformulering + +* Hvad er data? +* Hvad er RDF? +* Hvordan kan RDF hjælpe med at strukturere den samme data til forskellige målgrupper? +* På hvilke måder kan data fra Kalundborg havn formidles til forskellige målgrupper? +* Hvilken fremgangsmåde bevarer bedst oprindelig niveau af information i forskellige formater? +* Hvordan kan formidlingen hjælpe forskellige målgrupper til dialog med hinanden? +* Hvordan forstås data modeller forskelligt for forskellige målgrupper? +* Hvilke fordelle er der ved brugen af de forskellige modeller for de forskellige målgrupper? +* Hvordan kan data modelleres så det er optimalt for flere målgrupper? +* Hvordan reagerer forskellige målgrupper forskelligt afhængigt af formidlingstype? + +--- + +Eksempler på datasæt anvendt/italesat forskelligt af flere fagdomæner + + * økologisk bæredygtighed: naturvidenskabsfolk - erhvervsfolk ("grønt regnskab") + * dyrkning af jord: konventionelle landmænd - økologer - naturfredningsfolk + * børns udvikling: pædagoger - undervisere - sundhedspersonale + * samfundsbehov: erhvervsfolk - sundhedspersonale - politikere + * [AI som mediator] + * Konstruktionsstøj: byggeriarbejdere, undervisere og studerende + * Læringsudbytte og effektivitet: studerende (det intuitive, forstående), undervisere (forklarende og rammesættende) og bureukrater (målbare resultater) + + +Undersøg strukturering af sociale og faglige begivenheder på RUC, +eksempelvis gennem data om fremmøde til forskellige begivenheder. +Empiri indsamles til sidst ved at vise forskellige designs af invitationer +til begivenheder til forskellige studerende i fokusgrupper. +Målet er at forbedre dialog mellem planlæggere og studerende. +Nogle studerende når ikke ud til administrationen, +og administrationen føler ikke de kan nå ud til de studerende. + +[AI som mediator]: https://www.information.dk/indland/2024/09/taenketank-skabt-model-faa-hverdagsheltenes-viden-paa-christiansborg?kupon=eyJpYXQiOjE3MjY3NDk1MzcsInN1YiI6IjI2OTU5OjgyMzg3MCJ9.DHf2PFH3b14WEAPzrLXk9g + "artikel om eksperiment med brug af AI til at designe lovgivning" + +--- + +Problemfelt: +Nogle komplekse problemer kræver inddragelse af flere faggrupper +til overhovedet at forstå problemet, +netop fordi problemet er *komplekst*. +Problemet kan beskrives udfra et datasæt, +men hver faggruppe anvender potentielt forskelligt sprog i deres beskrivelse, +som komplicerer evnen til at samarbejde om en problemløsning. + +Problemformulering: +Kan et kommunikationsdesign, +i form af en modellering af faggruppers forståelse af et fælles datasæt +og identificering af overlappende begreber på tværs af faggruppers samlet set divergerende modeller, +facilitere vidensdeling på tværs af forskellige fagsprog? + +Ved vejledermøde 2024-09-20 blev vi foreslået at kigge på +[organisationsteori](https://en.wikipedia.org/wiki/Organizational_theory). +[Organisatorisk økologi](https://en.wikipedia.org/wiki/Organizational_ecology) er en organisationsteori som nok er for avanceret at dykke dybere ind i, +men som måske kan inspirere til mere generelle betragtninger. +[@TeBlunthuis_2021] indikerer i kapitel 1, at communities konventionelt anskues som i konkurrence med hinanden men at nogle online communities har en symbiotisk (mutualistisc) natur. +Måske TAPer og VIPer på RUC er mere konventionelt organiseret mens studerende i mindre grad identificerer sig som "studerende" og i højere grad som "medlemmer" af en række forskellige symbiotiske interessegrupper. og de forskellige organiseringer præger gruppernes syn og sprog, så de "taler forbi hinanden" selvom de bruger ord der synes generelle. Vores projekt handler **ikke** om at få disse konkrete grupper til at tale sammen, men om mere generelt at finde en måde de kan lytte til hinanden uden at forstå hinandens helheder. + +Vi vil designe en teknik - et datadrevet kommunikationsdesign - +til at facilitere faggruppers "afkodning af hinandens sprog" så hver faggruppe kan drage nytte af andre faggruppers anderledes brug af fælles underliggende data uden at kræve "fælles fodslag" - altså uden at en faggruppes sprog er "mere rigtigt". + +[@TeBlunthuis_2021](https://digital.lib.washington.edu/researchworks/items/c8b247ed-0198-4182-83fe-01409921d794) +--- + +## 24/09/2024 +### Flere Organisationsteorier: +Mintzberg's Organizational Structure Theory: Lunenburg, Fred C. Organizational Structure Mintzberg Framework IJSAID V14 N1 2012.pdf (nationalforum.com) +Saa vidt jeg kan lease mig til fra abstractet er Mintzberg organitationsteori en general teori om organisationer, baade hvilke forskellige former for organisationer der matte findes og hvordan disse virker kommunikativt og praktisk. + +Weick’s Sensemaking Theory: ENACTED SENSEMAKING IN CRISIS SITUATIONS[1] (wiley.com) +Handler mere om organisationer naar der er krise men handler ogsaa om at misforstaa information. Kunne vaere relevant. + + +Theories of Organizational Culture (Schein’s Model): Organizational culture : a dynamic model (mit.edu) Endnu en model over organisationer og hvordan deres dynamikker virker + +### Ideer til indsamling af data hos <del>elever</del> studerende: +- Spørgeskema +- forespørgsel hos RUC + +*** Forslag til indledning *** + +# Indledning +Videnskaben har altid brugt data til at fortælle os omkring den verden vi lever i, men vi forstår verden gennem abstraktioner og definitioner af de elementer som vi sanser os til. + +Og når vi sanser os frem i vores verden, finder vi frem til objekter der skal kunne beskrives som et koncept for relation mellem mennesker, i alt falde indtil videre. + +Til det opbygger vi begreber enten i form af ord, tal, eller tegn. Når vi samler disse ord, tal og tegn kalder vi dem for data. + +I en videnskabelig kontekst indsamler vi dataene på en systematisk måde, så vi kan finde mønstre og opbygge modeller omkring dem, for at kunne sige en masse klogt. + +F.eks. laver vi en måling af temperaturen, hverdag i løbet af et år, og fortæller så om temperaturen stiger, svinger eller falder, hen over året. Denne indsamling af data sker i langt større grad en tidligere, og omkring alt lige fra lufttryk til hvor mange gange en person klikker på et bestemt link på en hjemme side. + +Vi indsamler dem gennem spørgeskemaer, interviews, elektroniske enheder, og så videre. Men almindelige mennesker kan ikke forstå eller håndterer disse data, så vi skaber opsummeringer og visuelle modeller af dem, som skal gører dem mere forståelige, men i den proces mistes de egentlige "rå" data, og udvekslingen af dataene forstummes, Og menings dannelse tager over. + +Som leder til diskussioner og uenigheder mellem forskellige grupper, som måske kunne få gavn af en bredere kommunikation af de indsamlede data. + + +## Problemfelt +Æbler og Bananer + +Forskellige vidensverdener taler ikke det samme sprog, men de taler ofter om det samme. + +### Forslag til problem formuleringer + + + +Hvordan kan vi gennem via kommunikations design kommunikere data så forskellige faggrupperne, så grupperne kan bedre snakke sammen.? + +Kan modellering af data, understøtte faggruppers udnyttelse af andre faggruppers problemstillinger? + +Hvordan kan man gennem (data) modellering gører data mere tilgængelig for forskellige faggrupper, på tværs/uafhængigt af deres kommunikation? + +Hvorfor data drevet? + +Hvordan kan vi igennem et kommunikativt produkt, skabe en model ? + +<b>(Hvordan) Kan man gennem datamodellering lave en model for hvor der er fællestræk mellem forskellige grupper</b> + +- Hvordan kan metoden til at finde data punkter overføreres til andre grupper? + +<b>Hvordan kan man finde fælles kommunikative data punkter, mellem 2 forskellige grupper, som gør kommunikationen interresant for grupperne individuelt? +</b> + +### Arbejdsspørgsmål + +Hvad er data, information, viden og visdom? +* Hvordan kan de samme data understøtte forskellige forståelser? +* Hvordan påvirker en faggruppes (TAP'ernes) forhåndværende viden/forståelse indsamlingen af data +* information, especially facts or numbers, collected to be examined and considered and used to help decision-making, or information in an electronic form that can be stored and used by a computer. -[Definition fra Cambridge](https://dictionary.cambridge.org/dictionary/english/data) + +---- + +## Interviewguide for kvalitative interview til TAP'ere på RUC + +Formålet med semistrukturerede interviews er at belyse livsverdenen/udgangspunktet +hos to faggrupper - Her de studerende og TAP'ere på RUC. +Disse faggrupper mødes bl.a. når administrationen er involveret +i at øge den faglige og sociale trivsel på RUC. +Vi har en antagelse om, at de to gruppers livsverdener +tydeligst kommer til udtryk gennem deres succeskriterier +til fritidsaktiviteter på RUC. +Vi har en hypotese om, at administrationen potentielt kan stirre sig blind på data som fremmøde +og firkantede spørgeskemaundersøgelser, +mens de studerende kunne gavne af en mere helhedsorienteret +fremgangsmåde ift. fritidsaktiviteter. +Målet med projektet er ikke at få de to grupper til at tale samme sprog, +snarere at hjælpe dem med at se hinandens synspunkter bedre. + +Den semistrukturerede interviewform giver mulighed for respondenden +at kunne uddybe sine svar samt give kontektst til hvad de mener med disse. +Paa samme vis giver interviewformen også mulighed for, +at intervieweren kan holde en form for struktur paa fremgangsmetoden +for senere at kunne sammenligne de svar man har indsamlet, +hvilket er vaesentligt mere udfordrende hvis man skal sammenligne løst strukturerede interviews. + +Vi interviewer dels de arbejdere i administrationen på RUC, +som er i kontakt med trivselsundersøgelser og foretager en del af deres arbejde derefter. +Målet med interviewsne er at danne en overordnet model for det sprog, +administrationen på RUC taler for at forstå trivsel samt måden, +de danner succeskriterier til god trivsel. +Den forståelse og de succeskriterier, +administrationen giver udtryk for, +stiller vi overfor resultaterne af en tilsvarende undersøgelse af de studerende. + +Interviewsne undersøger først den adspurgtes erfaringer med forrige initiativer, +der havde til formål at forbedre den sociale eller faglige trivsel, +samt sådanne initiativer generelt. + + +Vi stiller spørgsmål til følgende: + +* Succeskriterier +* Værdisættelse af data +* Erfaringer + +Antal informanter (3-5) +Vi stiller undervejs opklarende spørgsmål, hvis disse bliver relevant. + + + +### <b>Administration</b> +Hvad er din alder og køn? +Hvor længe har du arbejdet på RUC? +Har du studeret her? + +Kan du huske nogen af de arrangementer, der har været for de studerende? (Spørg gerne ind til flere) +* Mener du/I at arrangementet har været en succes? +* Hvordan vurderer du/I, om arrangementet har været en succes? +* Hvorfor vurdere det sådan? (grundlag) +* Mener du at det er en god måde at vurdere det? + +Hvor stor en rolle spiller spørgeskemaer i administrationens beslutninger om aktiviteter udenfor undervisningstiden? + +Hvilke data kigger administrationen primært på, når I sætter succeskriterier for aktiviteter? +* Føler du det stemmer overens med dine egne værdier? +* Hvilke data synes du burde vægte mest i forhold til dine succeskriterier? +* Mener du at metoden/kriterierne kan ændres for at give et mere retvisende billede af hvad, der trækker i de studerende? + +Hvad tror du de studerendes succeskriterier er for et succesfuldt arrangement? +* Tror du der er forskel på adminstrationens og de studerendes? Hvilken? + +### <b>Studerende</b> +Hvad er din alder og køn? +Hvor længe har du studeret på RUC? + +Kan du huske nogen af de arrangementer, der har været for de studerende? (Spørg gerne ind til flere) +* Mener du at arrangementet har været en succes? +* Hvordan vurderer du, om arrangementet har været en succes? +* Hvorfor vurdere det sådan? (grundlag) +* Mener du at det er en god måde at vurdere det? + +Hvordan vurderer du generelt, om du vil tilbringe din fritid på RUC? + +Hvordan vurderer du generelt, om du vil deltage i en fritidsaktivitet på RUC? + +Hvem tror du er ansvarlige for de mest vellykkede fritidsarrangementer på RUC? + +Hvad tror du administrationens succeskriterier er for et succesfuldt arrangement? +* Hvilke forskelle tror du der er mellem jeres og deres? +* Er der noget *spørgeskemaer* ikke kan tage højde for i administrationens vurderinger? +---- + +## Temaer + +* De mange begrebsliggørelser af "open" +* Interoperabilitet (fremfor konsensus) + +---- + +## Potentielle problemformuleringer + +Hvordan kan faggruppers forskellige forståelser hjælpes til at se hinanden gennem linked data? + +Hvordan kan man via data modelering, hjælpe grupper til at berige deres egen vidensverden, ud fra andre gruppers vidensverden? + +## Eksempler på arbejdsspørgsmål + +### Redegørende + +Hvilke sæt af faggrupper baserer deres forskellige viden på samme underliggende data, og er derfor gode kandidater for genbrug af hinandens data? + +Hvordan er indsamlingen og tolkningen af data påvirket af udgangspunktet hos indsamleren og det system, de indgår i? +* Dialektik, kritisk teori + +Hvordan bliver teknologi brugt til at formidle data? (mellem os og administrationen) + +### Undersøgende + +På hvilke måder forstår TAP'ere og RUC'ere trivsel forskelligt? +* Interviews og analyse af både interviews of spørgeskemaresultater fra RUC + +Hvordan interagerer mennesker med denne model? + +Hvordan kan generaliseringer af vidensmodeller øge genbrug af modellerne? + +### Analyserende + +Hvilke forståelser fylder mest hos de undersøgte faggrupper? (kodning og analyse af interviews) + +Hvordan påvirker (styrker/svækker) generaliserede vidensmodeller en faggruppes muligheder for genbrug af andre faggruppers viden (dvs. inddragelse af data udenfor deres ekspertise)? + +Hvordan er RUC's administrations udgangspunkt for trivsel forskelligt fra de studerendes? +* De kvantitative data der ligger til grund for administrationens arbejde +* Kvalitative undersøgelser af de forskellige forståelsesrammer af de to grupper. Vi kan sætte krav til, at spørgsmålene skal uddybe: +* Folk til interviews + * Folk fra administrationen + * Involverede Elever + +### Diskuterende + +Med udgangspunkt i TAP'ere og Studerende på RUC, kan vi opbygge en model der kan synligøre ligheder og forskelle mellem de to gruppers livsverdener(antagelser/succeskriterier)? + +Hvordan kan interessegrupper genbruge hinandens viden? +Er der en manglede belysning af strukturel problem ved genbrug af data? + +### Perspektiverende + +Holdt åbent indtil videre. +--- + +Teknologi: RDF som værktøj/model + +--- + +# Baggrundsviden + +Viden som allerede er etableret, +og som vi derfor kan inddrage *redegørende*, +og derfor ikke skal *undersøge*. + +## Hvad er trivsel + +Trivsel forstås ofte som enten lykke (hedonisme), +som potentiale (eudaimonia) +eller som en kombination af de to. +Der er en øget tendens til at måle ikke kun negativt +(eksempelvis omfang og grader af psykiske lidelser) +men også positivt. + +Hollandsk forskning +som sammenligner tidsopfattelser +af studieforløb på videregående uddannelser, +blandt studerende, institutioner og politikere +i 6 EU-lande: +<https://doi.org/10.1080/2331186X.2023.2190697> + +RUC-semesteropgave +om (danske) sociologiske forståelser af begrebet "lykke": +<https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99125450863305763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL> + +Videnskabelig bog +som bl.a. pointerer relevansen af engagement +for styrkelse af "sense of belonging" i et studieforløb: +<https://doi.org/10.4324/9781315297293> + +RUC-opgave +som belyser studievejlederes syn på studerendes trivsel: +<https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99125451676605763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL> + +RUC-opgave +som undersøger, +med fokus på gymnasiestuderende, +brugbarheden af trivselsanalyser +og bl.a. indeholder en dekonstruktion af trivselsforståelser: +<https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99125452594605763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL> + +### RUC-specific empiri + +RUC-studerendes trivsel koblet med søvnmangel: +<https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99125688952205763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL> + +RUC-opgave +som kobler "sense of belonging" til frivilligt arbejde på RUC, +bl.a. med kvalitative interviews med VIP'ere +om hvordan introdage for kandidatuddannelser tilrettelægges. +<https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99125451774605763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL> + +RUC-opgave +som afdækker studerendes syn på trivsel +blandt RUC-studerende med psykosociale udfordringer: +<https://soeg.kb.dk/discovery/fulldisplay?docid=alma99125453225605763&context=L&vid=45KBDK_KGL:KGL> + +## Hvordan opfattes tid + +En undersøgelse har afdækket tidsopfattelser for studieforløb, +som den opfattes af både studerende, undervisere og politikere. +Undersøgelsen pointerer forskelle mellem studerende og andre, +men også variationer på tværs af nationer i Europa +(trods mange års politisk italesættelse i Danmark +om EU-normalisering som målsætning for kortere og kortere tid +til gennemførelse af en uddannelse). +<https://doi.org/10.1177/0038038521996979> + +## Datamodellering vha. grafteori som videnskabelig metode + +Videnskabelig gennemgang +af videnskabelig anvendelse af datamodellering vha. grafteori, +med en fin introduktion om hvad "grafer" er, +og skelnen mellem *modellering* og *visualisering* af dem: +<https://doi.org/10.1016/j.chemolab.2023.104896> diff --git a/sub_kap_cookies.md b/sub_kap_cookies.md new file mode 100644 index 0000000..8fbc75f --- /dev/null +++ b/sub_kap_cookies.md @@ -0,0 +1,43 @@ +## Substantielt kapitel (Web Cookies) +Når der tænkes på cookies, tænkes der oftes på noget med nogle der gerne vil havde fat på dine data, hvad end det betyder, "De skulle skamme sig!". +Men det er ikke cookien i sig selv som skaber problemet, dens opgave er at opbevare genkendelige data på computeren, i relation til en bestemt hjemmeside. Eks. de ting som man bestiller på en webshop, status i et spil, bruger identifikation, eller det meget omtalte emne "tracking" informationer(Kristol D. 2001), men mere om dette senere. +Vi vil her i kapitlet snakke om hvad cookies er, hvorfor er de brugbare og hvordan de bruges i forbindelse med data indsamling. (Kristol D. 2001) + +Nå vi åbner en hjemmeside på nettet, opstår der et server, klient forhold, hvor en klient (din maskine), anmoder om at sende eller modtage noget data fra en server. Det vil sige at klienten ikke har en fast forbindelse med en server, så længe at en bruger kigger på noget indhold. Denne tilstand kaldes for tilstands løs eller stateless, og derfor er der blevet defineret nogle standarter så serverne kan holde styr på hvilke brugere der er relateret håndtere hvilke data, den første kaldes en session og er et lag i HTTP protokollen, som opretter en unik nøgle for den pågældende åbning af en hjemmeside, serveren har nu mulighed for at gemme data i forbindelse med brugen af hjemmesiden, men mister de data så snart at brugeren lukker hjemmesiden. + +En session gør det alstå muligt at holde styr på hvad en bruger arbejder med af data så længe at de ikke lukker browseren eller skifter server. I nyere tid er det blevet meget populært og dele sin web service ud på mange servere, for at kunne supporterer mange brugere på en gang. Men en session er som standart kun tilknyttet en praktisk server.\ +Dette giver et problem når man gerne vil holde styr på brugerens handlinger på tværs af sin service, og over tid.\ +I de tilfælde bruger man cookies der kan opbevare identificerende og midlertidige data, der gerne skulle give brugeren af en hjemmeside en bedre oplevelse. Det sker ved at serveren angiver en cookie nøgle der registers på hjemmesidens URL, og bliver gemt på klientmaskinen som en tekst fil. Det er så op til browseren at sørge for andre hjemmesider ikke kan få adgang til cookies de ikke har ret til, dette er et problem som er blevet løst relativt sent og gav mange it systemer hoved pine, da man fra en hvilken som helst hjemmeside kunne få adgang til andre siders bruger nøgler, og dermed adgang til services som en anden bruger. (West, 2016) + +### Cookie lovgivning +I 2002 indførte EU den såkaldte cookie lov, som krævede at brugerne skulle godkende brugen af cookies, denne lov bliver suppleret med EU's General Data Protection Regulation(GDPR) forordningen som blev introduceret i 2018, og som skal give forbrugere en højere grad af kontrol over deres egen data og privatliv, en del af denne lovgivning indeholder at alle brugere af en hjemmeside skal tage stilling til hvilke cookies de tillader en hjemmeside at gemme, både på vores maskine, samt på deres egene servere. Virksomhederne der har hjemmeside bliver således ansvarlige for at oplyse brugeren om hvilke slags data de gemmer omkring brugerens færden på siden, og på samme tid spørge brugeren om de acceptere disse cookies.(Strycharz, J. et al. 2020) + +### Cookie typer +Som hentydet tidligere inddeles cookies i flere typer, hver med deres formål, hvor kun nogle af dem er af den problematiske slags. vi vil her gennemgå de mest anvendte, cookie typer er en kompleks størrelse, da definitionen af de enkelte typer, ud over Tracking cookies, afhænger i stor grad af udvikleren bag hjemmeside. +I følge europa kommissionen findes der 4 typer cookies fordelt efter formål (GDPR.eu, n.d.): + +#### Nødvendige Cookies +Nødvendig eller funktionalitets cookies, som for eksempel en indkøbskurv på en shopping side. +En nødvendig cookie er med andre ord de cookies som gør siden brugbare for brugeren der arbejder med hjemmeside, og i de fleste tilfælde er det også disse cookies som man ikke kan vælge fra. + +#### Præference Cookies +Præference cookies også kendt som funktionelle eller identitets cookies, bruges til at gemme indstillinger som hænger sammen med den specifikke funktionalitet som siden tilbyder, for eksempel kan det være at arrangere elementer på en aktie oversigt, den by du ønsker vejr rapporter fra, eller gemme brugernavn/password eller adgangsnøgler til hurtigt at logge ind på siden, og få adgang til sidens services. + +Vi snakker her om cookies som er særdeles interessante for hackere, da disse data giver potentiel adgang til de IT systemer, som brugeren har adgang til, og dermed kan gører stor skade, eller kan bruges til at direkte identificere personen bag browseren. + +#### Statistik Cookies +De statistiske/performance cookies bruges til at spore kundernes adfærd på selve siden, så som hvilke sider du går ind på og i hvilken række følge. Med det formål at forbedre siden funktionalitet, og performance. +Disse cookie skal indsamles aggregeret, og anonymisere, således at en enkelt eller en gruppe af personer ikke kan identificeres. + +#### Marketing Cookies (Tracking Cookies) +Med Marketing cookies bliver den enkelte person fulgt gennem sin færden både på den enkelte side men også på resten af internettet, i alt falde de steder brugeren accepterer cookies. Det er typisk disse cookies som også kaldes tredie parts cookies, og bruges af eksemplet vis google, til at se hvilke sider du kigger på, hvad du har liggende i din indkøbs kurv, hvad man har købt, hvilke videoer man kigger på, osv. praktisk talt alt data der kan fortælle noget om brugeren som person, mere end hvad brugerens identitets cookies kan. + +## Litteraturliste + +GDPR.eu. (n.d.). Cookies, the GDPR, and the ePrivacy Directive. https://gdpr.eu/cookies/ + +West, M. (2016). Incrementally Better Cookies. Internet Engineering Task Force. https://datatracker.ietf.org/doc/html/draft-west-cookie-incrementalism-00 + +David M. Kristol (Nov, 2001) *HTTP Cookies: Standards, Privacy, and Politics* Bell Labs, Lucent Technologies + +Joanna Strycharz, Edith Smit, Natali Helberger, Guda van Noort (Jul, 2020) *No to cookies: Empowering impact of technical and legal knowledge on rejecting tracking cookies* Elsevier Ltd.
\ No newline at end of file |
