summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
authorJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2024-10-29 12:21:58 +0100
committerJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2024-10-29 12:21:58 +0100
commit4b19e56ec4de72b74e327c6c9e4dd1fbe1f17697 (patch)
treec4a9aa37d531b0e555fcfc44c8c9b52629af6a88
parent847547796734a3f9ef39ddb87e8927636db4e664 (diff)
add notes on theories related to Nissenbaum
-rw-r--r--_NOTES.qmd106
1 files changed, 100 insertions, 6 deletions
diff --git a/_NOTES.qmd b/_NOTES.qmd
index 50db143..333cf7d 100644
--- a/_NOTES.qmd
+++ b/_NOTES.qmd
@@ -193,26 +193,60 @@ og hvor meget af den påvirkning er reel frem for et legitimerende røgslør?**
* [Cookiebekendtgørelsen](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2011/1148)
* [Databeskyttelsesloven](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/289)
-* Hvordan karakteriseres sproget på "samtykke til cookie" bannere?
+*
+
+* Hvordan karakteriseres sproget på "samtykke til cookies" bannere?
* Her foretager vi en kritisk diskursanalyse af kommunikationen på cookie bannere
på forskellige hjemmesider.
* Vi undersøger,
hvordan den sociale orden opretholder visse standarder for kommunikationen
på cookie bannere.
+ * Vi vil eventuelt komme ind på Nissenbaum og teorien om privatliv
+ som kontekstuel integritet.
+ Altså hvordan stemmer diskursdannelsen på cookie bannere overens med en "notice and consent"
+ model for privatliv på internettet,
+ og hvordan er det problematisk for at håndhæve en standard for privatliv,
+ som holder?
* Hvordan beskriver universitetsstuderende på RUC deres oplevelse med digital autonomi ift. cookies?
* Kodning af semistrukturerede interviews
skal understøtte en diskursanalyse af RUC-studerende,
som her repræsenterer en mere højt-uddannet målgruppe for cookie bannere.
- Målet er at få indsigt i, [@FIXME]
+ Målet er at få indsigt i,
+ hvor godt idealet om det oplyste valg holder vande.
+ Vi leder efter måder,
+ de studerende enten afviger fra idealet om informed consent
+ eller måder deres attitude er eller ikke er formet af sproget på bannerne.
* Hvilke aktører har i højest grad formet diskursen omkring cookies?
eller
* Hvordan er diskursen omkring cookies formet af virksomheders interesser?
+ * Besvarelsen af dette spørgsmål kommer til at bestå af en sammenligning
+ mellem resultaterne af de 2 diskursanalyser.
+ * Punktet leder op til en kritisk vurdering af effektiviteten af consent-and-notice
+ modellen for samtykke til cookies.
+ Vi leder efter uoverensstemmelser mellem de studerendes attituder, sprogbrug, opfattelser osv.
+ i sammenligning med den ideologiske og politiske karakter af virksomhedernes ordvalg.
+ Vi har eksempelvis en hypotese om,
+ at de fleste studerende vil udtrykke ligegyldighed over for
+ at forstå cookie-politikken hos den enkelte hjemmeside,
+ hvorfor idealet om "informed" consent ikke er realistisk.
+ Det er også muligt de studerende giver udtryk for forsøg på at tale ind
+ i den diskurs,
+ virksomhederne har skabt,
+ måske uden at være enige.
eller
* Hvilke aktører gavner af den nuværende lovgivning om samtykke til cookies og hvordan?
* Hvordan kan lovgivningen om cookies ændres for at styrke individuel autonomi i privatliv og sikkerhed på internettet?
+ * Sandsynligvis med udgangspunkt i Nissenbaum vil vi diskutere muligheder for
+ at forbedre lovgivningen om privatliv online,
+ som et forventningsrum,
+ der burde stemme overens med almindelige retningslinjer for privatliv.
+ Analysen af de studerendes fremlægning af diskursen
+ vil ydermere hjælpe os med at se,
+ hvilke tiltag der kunne være mere realistiske ift.
+ at understøtte stemningen hos befolkningen.
### Andre spørgsmål
@@ -376,10 +410,70 @@ om afsenderen er en bager eller en techgigant.
## Teoretiske overvejelser
-Privatliv som kontekstuel integritet og Helen Nissenbaum.
-
-"Transparency paradox" og problemet med informed choice
-@article{NissenbaumHelen2011ACAt,
+For at forstå,
+hvordan cookies er problematiske ift. privatliv,
+må vi også forstå,
+hvordan privatliv anskues af den videnskabelige litteratur.
+Til dette vælger vi først og fremmest Helen Nissenbaum,
+som har grundlagt ideen om privatliv som kontekstuel integritet.
+Det vil sige privatliv som en forventningsramme baseret på konteksten for det valg,
+der skal tages om privatliv.
+Således frembringer hun eksemplet om sygehuse,
+hvor patienterne oftest ikke har mulighed for at forstå ricisi ved en procedure
+eller kompleksiteten af det juridiske.
+Det stopper dog ikke de fleste fra at skrive under på dyr behandling,
+fordi der er en forventning om,
+at systemet er til at stole på.
+
+Eksemplet med sygehuse illustrerer også et problem,
+som @Nissenbaum2011 kalder "the transparency paradox".
+Der er et modstridigt forhold mellem gennemsigtighed og tilgængelighed:
+hvis hver detalje så korrekt som muligt beskriver de processer,
+cookies går igennem efter indsamling,
+er det tæt på umuligt at forstå for en almindelig læser,
+selvom det på den måde er mest gennemsigtigt;
+hvis processerne derimod opsummeres for at gøre dem tilgængelige,
+mister læseren vigtige detaljer,
+som kan påvirke deres mening.
+Patienter på hospitaler forventes derfor ikke at have fuld forståelse for procedurene,
+men stoler på lægepersonalets udlægning i kraft deres tillid til systemet.
+De er altså ikke baseret på notice-and-consent,
+men en kontekstuel ramme for hvad,
+der kan forventes af privatliv.
+Hvor fortalere for notice-and-consent vil argumentere for,
+at lovgivning om internetprivatliv simpelthen mangler
+skarpere opsummeringer og bedre kvalitetssikring af notitsen om cookie-brug,
+argumenterer @Nissenbaum2011 for,
+at lovgivningen i stedet bør være baseret på et overordnet ideal om,
+hvad privatliv på internettet er.
+Problemet med cookie-bannere,
+der beder om samtykke baseret på en kort forklaring,
+er altså ifølge Nissenbaum at det ved et enkelt ligegyldigt 'ja'
+kan koste brugeren store mængder data.
+Uregulerede aspekter af privatliv betragtes ifølge hende som
+"up for grabs" for private aktører der kan skaffe et 'ja'.
+
+Nissenbaum karakteriserer internettet ikke som en ny,
+unik og homogen sfære af menneskelig hverdag,
+men tværtimod som en radikalt heterogen sfære af social virkelighed,
+som på alle måder er dybt indlejret i allerede eksisterende sociale praksisser:
+"Not only is life online integrated into social life,
+and hence not productively conceived as a discrete context,
+it is radically heterogeneous,
+comprising multiple social contexts, not just one,
+and certainly is not just a commercial context
+where protecting privacy amounts to
+protecting consumer privacy and commercial information" [@Nissenbaum2011, s. 38].
+Hendes argument er derfor,
+at selvom internettet former måden vi kommunikerer og arbejder med hinanden på nye måder,
+er der intet så grundlæggende nyt ved internettet,
+at privatliv skal håndhæves på grundlæggende nye måder.
+Lovgivning om privatliv har derfor intet grundlag for at tage udgangspunkt
+i helt nye forudsætninger for, hvad privatliv er, baseret på mediet.
+
+
+
+@article{Nissenbaum2011,
volume = {140},
author = {Nissenbaum, Helen},
address = {One Rogers Street, Cambridge, MA 02142-1209, USA},