worlding/index.qmd



title: |
Scholia som del af en verdensgøringspraksis
subtitle: |
HumTek-23, Basisprojekt 2 

eksamensgruppe FIXME0123456789
metadata-files:

_actors.yml
../_report.yml
../_draft.yml
format:
html: default
pdf:
output-file: FIXME0123456789.pdf

breaks: false


Projektemne


Semantisk web:
Med afsæt i en praktisk behovsanalyse af problemorienteret projektlæring (PPL),
vil vi undersøge,
hvordan det digitale redskab Moodle understøtter de identificerede behov,
og hvordan de kunne understøttes af de digitale reskaber Scholia og Hypothes,is.
Scholia og Hypothes.is undersøges som teknologiske artefakter,
funktionelt dikteret af datasproget Resource Description Framework (RDF)
anskuet som informationsteknologisk system,
hvor opgaven snævert vil belyse to dele:
Dels konstruktionen af ontologier,
og dels anvendelsen af de konstruerede ontologier ved vidensbehandling.
Vi forventer i undersøgelsen at drage paralleller
mellem på den digitale side
den underliggende teori om konceptuelle grafer (KR²),
og på den pædagogiske side
konstruktivistiske ideer af Piaget og Luhmann.
Evt. en kort belysning af de sociopolitiske motiver
blandt udviklerne af RDF
i form af visionen om det semantiske web,
stillet i kontrast til det mere teknokratisk(?) orienterede Knowledge management,
som anvender samme tekniske teknologier,
men med en væsensforskellig bagvedliggende videns- og læringsteori.
RDF
forsøgt populariseret gennem en stribe catch-phrases
som "det semantiske web", "web of data", Web 3.0", "Linked Open Data" og "5-stjernede data".
og hypothes.is sammenlignet med Moodle som måder at organisere og udforske viden. Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden? På hvilke måder kan læringsprocessen gentænkes med fri bevægelse af viden mellem studerende og professorer i fokus vha. hypothes.is som offentligt, dynamisk annotationsmedie frem for - eller som støtte til - moodle som statisk modulbaseret læringsplatform.
Hvilke effekter skaber denne TSA som vi vil inddrage i projektet?
RDF, eller Resource Description Framework, er et kodesprog til at beskrive "triples", eller simple relationer med subjekt, objekt og relation. Sammenhænge beskrevet med RDF kan automatisk omdannes til visualiseringer i form af vidensgrafer. Mulighederne indenfor RDF sammenlignes med moodle, som har en firkantet og 1-dimensionel struktur.
OWL (Web Language Ontology) er et framework bygget på RDF, som altid ligger på nettet, og hvert koncept og relation er beskrevet af en URI adresse, som ligger online. OWL er et eksempel på en anvendelse af RDF, som åbner viden op og overskueliggør den vha. internettet. OWL bruges til at formulere ontologier, og hvert ord er altså defineret ud fra hvert andet ord.
Hypothes.is er et system på en server, som opbevarer semantiske annotationer og tillader brugeren at annotere en hvilken som helst hjemmeside på internettet med råtekst, som bliver opbevaret som 5-stjernet data. Hypothes.is kan fungere som åbent samarbejdsredskab mellem studerende og professorer til at udvikle forståelsen af fagets indhold dynamisk over tid. RDF kan senere bruges til at kategorisere annotationerne under hver deres design & konstruktionsfaglige koncept i en vidensgraf.
Målet med projektet er udviklingen af et dynamisk og flerdimensionelt alternativ til de statiske og 1-dimensionele forløb på moodle.
Vores projekt er 1 af 3 projekter under en samlet supergruppe, som hver arbejder med et aspekt af implementering af RDF-grafer i undervisningen. Vores er fokuseret på det sproglige aspekt; altså, hvilken proces kan vi udarbejde, der laver de mest tekst- og virkelighedsnære abstraktioner fra faget til kernerelationerne i kodesproget. De to andre grupper arbejder henholdsvis med selve kodningen af en hjemmeside, der kan facillitere samarbejdet mellem studerende som beskrevet, og med anvendelsen af grafer og grafvisualisering i klasseværelset, med det praktiske aspekt af at skabe overblik og forståelse vha. direkte visualisering af kernerelationer.
Problemfelt
Hvad er udgangspunkt/problemstilling/behov?
Moodle gør det besværligt at arbejde fokuseret med de begreber og relationer, som hver elev har svært ved, da det hele er kogt sammen i sammenhængende forløb. Noter er derfor uundværlige, når man skal læse op, da undervisningen ikke selv byder på en overskuelig oversigt over fagets bevægende dele. Moodle tilbyder forståelse på helt nært plan. Hvert koncept beskrives med mange siders udsnit af bøger (som muligvis ikke burde stå for sig selv). Dette hindrer kun læringsprocessen når eleven udelukkende mangler overblik over de forskellige koncepters relationer til hinanden. Det bedste nuværende bud på en sådan oversigt er de PowerPoints, der ligger fra forelæsningerne, men de mangler ofte tekst, som blev formuleret mundtligt, og de er besværlige at finde rundt i.
Hvorfor er problemet interessant og relevant?
RUC er et universitet, som praler af at være direkte forbundet med virkeligheden, og HumTek undersøger specifikt forholdet mellem mennesket og teknologien. Alligevel går mange med en følelse af, at moodle er ugennemtænkt, eller som minimum ikke burde stå for sig selv. Meget lidt vægt bliver lagt på effektive studiestrategier når det kommer til det operative aspekt af læringen. Gode studievaner kan kun få dig så langt, inden man er begrænset af et manglende overblik.
Design & Konstruktion er forskelligt fra HumTeks andre 2 dimensioner på flere måder.


Faget indeholder det halve antal timer, og er derfor en mindre arbejdsbyrde at skulle visualisere.


Vi har netop skrevet projekt indenfor Design & Konstruktion, og har derfor en intuitiv forståelse af faget udover den faglige.


D&K bruger ofte modeller, men slående nok er modellerne ikke altid ens. Pontis' model er en videreudvikling af en tidligere model, som stammer helt tilbage fra 1980'erne med Langdon Winners "The Whale and the Reactor" @Winner_2020. Denne forskel bliver aldrig behandlet dybdegående, ej heller er der en indlysende måde at lære mere om nuancerne.


Hvad har motiveret jer til at vælge netop denne problemstilling?
Vi har selv enormt svært ved at finde relevante tekster, når vi vil genopfriske vores forståelse af faget. Vi er interesserede i de reelle, filosofiske kategoriseringer, som faget foretager sig, men sjældent beskriver kort. Her kan for eksempel indrages vores manglende forståelse af, hvorfor vi egentlig bør følge en vis designproces, og hvorfor denne er cirkulær. Det viser sig, at det skyldes et vidensvakuum, at nogle problemer simpelthen ikke kan løses fra startpunktet, og viden om løsningen kun kan nås gennem iterationer af produktet og induktiv åbenhed overfor ny viden.

Hvem er problemstillingen relevant for (brugere/målgruppe/interessenter)?
Problemstillingen er relevant både for studerende og forelæsere. Studerende kan benytte den som et værktøj til effektivt at identificere og tilegne sig relevante tekster og begreber, hvilket muliggør hurtig og problemfri adgang til den ønskede information. Udover at fungere som en søgemaskine, kan studerende også anvende den som et noteværktøj til at organisere og nedskrive væsentlige oplysninger.
For forelæsere indebærer problemstillingen en mulighed for at opnå en mere præcis forståelse af de studerendes faglige opfattelse ved at kigge på det noter som  studerne har skrevet og justering af de noter, samt tilpasse indholdet i kommende forelæsninger for at forbedre læringen.
Hvordan er det metodisk eller teoretisk interessant?
Projektet forsøger at gøre TSA så relevant for vores eget liv som muligt ved at kigge på de vilkår, der er gældende for vores undervisning på universitetet. At undersøge RDF som TSA er også en indgang til en mere filosofisk og epistemologisk diskussion af, hvordan verden kan opdeles, og hvordan verden allerede opdeles implicit i brødteksterne på Moodle. Projektet tager derfor også udfordringen op med at benytte tværfaglighed som en styrke.
Er det noget, der forekommer jer at være paradoksalt?
Det forekommer os paradoksalt, at vores studieretning beskæftiger sig med nøjagtig forholdet mellem menneske og teknologi, studerende og læringsmiddel, når undervisninge foretages på samme måde som på alle andre studieretninger. HumTek burde vise sin relevans for virkeligheden ved at anvende sine egne metoder til at effektivisere undervisningen mest muligt.


Titel: Scholia som del af en verdensgøringspraksis
Problemfelt: På RUC anvendes typisk en stribe IT-hjælpeværktøjer, som ikke virker understøttende for PPL. Nogle studerende bruger en række værktøjer som synes understøttende for PPL.
Problemformulering: Kan Scholia siges at være understøttende for PPL?
Med teoretisk basis i Ernst Scraubes nye bog
(dvs. mere præcist de teorier som han lægger til grund - eller hvad de mere simplistisk modsvarer indenfor vores pensum)
vil vi undersøge vores egen og studiekollegers gruppearbejdspraksis
i foregående og nuværende semester,
hhv. med og uden inddragelse af de grafrevne redskaber Scholia og Hypothes.is.
Problemformuleringen
Hvordan kunne grafmodellering understøtte kollaborativ akademisk læring?
Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden?
Arbejdsspørgsmål
Hvordan fungerer grafsproget RDF, særligt i forhold til at abstrahere akademiske begreber som ontologier?
Skal enhver ontologi være logisk konsekvent?

Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber designes, så de understøtter kollaborativ akademisk læring, og/eller hvordan kan eksisterende ontologier genbruges?
Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber konkretiseres, eksempelvis ved statisk visualisering eller interaktiv digital/fysisk modellering, så materialiseringen understøtter kollaborativ akademisk læring?
Kan integreringen af 5-stjernet data med RDF (Resource Description Framework) forbedre forelæsninger
Metodiske overvejelser
Projektet starter med en oplæring i RDF-sprogets opbygning, relevans og brug gennem tiden. Herunder en analyse af sproget vha. TRIN-modellen.
Den erfaring vil vi bruge når vi optegner D&K i RDF. Måden, vi abstraherer, vil være biased mod en bestemt filosofisk retning. Vi forestiller os, at vi samtidigt vil arbejde med at forstå de filosofiske grundantagelser bag abstraktionerne og selve konstruktionen af en samlet vidensgraf for faget. I mødet med vores egen uvidenhed vil vi have bedre forudsætninger for at søge relevante filosofiske forståelser af virkeligheden. Er det eksempelvis mere relevant at opstille faget i en ANT-analyse over aktører i faget, eller giver det mere mening at opdele hvert fænomen i designprocessen efter kernedialektiske indre modsætningsforhold?
TRIN-modellen vil danne det empiriske analytiske grundlag for den fortløbende undersøgelse.
Projektet vil være gennemsyret af en deduktionistisk fremgangsmåde da vi vil bruge fagets kildeteksters mange postulater og konklusioner til at opstille de kernesammenhænge, der nødvendigvis må være gældende.
Selve projektets grundantagelse er også, at viden bør være under konstant udvikling, og dette burde være afspejlet i de ressourcer, de studerende har tilgængelige. I den forbindelse vil den dialektiske metode uden tvivl være relevant, herunder potentielt ideen om negationen af negationen som type af relation, samt skarpere epistemologisk forståelse af forskellen mellem kvalitative fænomener og deres udspring af kvantitative ophobninger. Derudover vil dialektikken hjælpe os med at forstå det gensidige forhold der er mellem den studerende, og grafernes kontinuerlige udvikling gennem de studerende.
ANT kan hjælpe os med at forstå enkelte fænomener og aktører som knudepunkter i et sammenvævet spind af knudepunkter og relationer mellem disse.
Herudover kan vi anvende Description Logic som en måde at kategorisere de omtalte koncepter og roller under en logisk paraply.
Hvilke metoder der vægter højest vil vise sig gennem arbejdet.

Teoretiske overvejelser
Udover ovennævne kan John F. Sowas udviklinger af teorier om konceptuelle grafer indenfor computer-videnskab danne grundlag for måden vi visualiserer den viden, vi opnår gennem projektforløbet.
Vi vil anvende teori på vores empiri gennem abstraktionsprocessen der er i at oversætte fra prosa til RDF. Vores empiri vil bestå af kildetekster til D&K, som vi vil udsætte for grundig teoretisk kategorisering på baggrund af ovennævnte mulige filosofiske teorier. Gennem arbejdet vil vi sandsynligvis opdage, at nogle metoder er bedre egnet til at kategorisere fagets virkelighed end andre. Eksempelvis kunne Bertel Ollman's @Ollmann_2003 beskrivelse af "udgangspunkt" indenfor dialektikken hjælpe med at beskrive, hvordan det samme fænomen kan være forskelligt afhængigt af, hvilken aktør, der beskuer det. For togkontrolløren er det et irritationsmoment at passageren er faldet i søvn og må blive vækket for at vise billet, mens irritationsmomentet for passageren er at blive vækket.
Kildeovervejelser
@Allemang_2020, @Pontis_2015, @Pressman_2018_book, @Sahli_2022, @Springer_2017_ESWC_remote, @Nielsen_2017, @Springer_2021_ISWC, @Fathalla_2023, @Couch_2015, @Heath_2011, @DuCharme_2011 og @Janowicz_2014.
https://www.authorea.com/users/6341/articles/107281 om definition af begrebet "vidensgraf".
Evt. ogå kilde til et stærkt citat:
"[V]idensgrafer [...] har et stort potentiale
for gennemgribende forandring indenfor datavidenskab og domænevidenskaber".
Semesterbindingen

Projektet tager udgangspunkt i teknologien RDF til at kategorisere og beskrive viden. Teknologien er særligt relevant, da den repræsenterer en mulighed for at holde uddannelsessystemet opdateret til den tid, vi lever i, og de teknologiske muligheder, der er tilgængelige.

Vi vil anvende TRIN-modellen gennem projektet når vi arbejde med RDF og semantisk web. Projektets fokus er lidt utraditionelt, da vi ikke kigger på en teknologi, der bliver anvendt i den kontekst, vi selv forsøger at analysere og anvende den indenfor. Projektet vil derfor automatisk byde på filosofiske spørgsmål om, hvordan man eksempelvis kan modellere RDF på baggrund af trin 4, når RDF i sig selv er en måde at modellere; hvor mange meta-lag, er der brug for, for at beskrive virkeligheden præcist?
Plan for vejleder- og gruppemøder

| Møderække | Punkter til dagsorden | Oplæg til mødet |
| -------- | -------- | -------- |
| 2. vejledermøde | Spørgsmål til foreslået litteratur, snak om metode og kildetekster | Gruppen har forberedt status på arbejdet som fremlægges |
| 2 gruppemøder hver uge, onsdag og fredag 10.00 - 15.00, evt. supergruppemøde i forlængelse af hverdagsmøder eller aftale afhængigt af ledighed blandt gruppernes medlemmer | Spørgsmål til foreslået litteratur, snak om metode og kildetekster. Arbejde med tekster i fællesskab | Alle gruppens medlemmer fortæller hvad de har læst, lært og lavet siden sidst, samt giver forslag til fremtidig læsning på tværs af medlemmer |
| Problemformuleringsseminar |  | Oplæg til PF-seminar, Oplæg til opponent-gruppen |
| 3. vejledermøde | Dialog om valgt metode og teori | Gruppen har forberedt status på arbejdet som fremlægges |
| 2 gruppemøder hver uge, onsdag og fredag 10.00 - 15.00 | Spørgsmål til foreslået litteratur, snak om metode og kildetekster. Arbejde med tekster, teori og metode i fællesskab | Snak om metode og kildetekster. Fumlen med grafvisualiseringsværktøjer som Protégé og arbejde med tekster i fællesskab |
| Midtvejsevaluering | | Oplæg til ME, Oplæg til opponentgruppen |
| 4. vejledermøde | Evaluering af ME og plan for intensiv periode | Oplæg om ME |
| 2-4 gruppemøder hver uge, onsdag og fredag 10.00 - 15.00, evt. andre ugedage | Status på arbejdet, bekymringer, forvirringer og fingeren på pulsen ift. projektets retning. Diskussion af litteratur og arbejde med brødtekster til RDF til grafer. | Alle medlemmer har forberedt spørgsmål til fællesskabet samt input/ideer til anvendelse af metode og teori |
Referenceliste {.appendix}

\begingroup
\raggedright
::: {#refs .foo}
:::
\endgroup
Bilag
Bilag 1: Forudundersøgelser
Hands-on brug af eksisterende semantiske læringsredskaber
i supergruppen.
Finde centrale begreber på websiden
https://sheilapontis.com/2015/06/04/design-thinking-revised/
Prøve at skitsere hvordan begreberne relaterer til hinanden - er nogle begreber de samme (flere or for samme begreb)? Er nogle begreber overordnede? Er nogle sideordnede?
Kigge på programmer til at formalisere begrebsrelationer.
F.eks. WebVOWL, Protege, SDML.
Pas på at det handler om at modellere vidensgrafer,
og kun sekundært at visualisere dem
(som visuelle grafer, som er noget andet end vidensgrafer).
Evaluering af eksisterende semantiske ontologier
til brug i modellering af læring ved RUC HumTek,
undersøgelse af relevante
eksisterende ontologier,
og formulering af tillægsontologier efter behov.
F.eks. brug at sdml til hurtig skitsering af ontologier:
# show source
sdml highlight -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm

# visualize
sdml draw --diagram entity-relationship -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm -f svg -o properties.svg
inkview properties.svg

# translate to RDF
sdml convert -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm -f rdf

Design af semantisk understøttede læringsteknikker
med brug af eksisterende semantiske redskaber
som Scholia, hypothes.is og Gooseberry,
og evaluering af styrker og svagheder
sammenlignet med nuværende læring ved RUC.
Design af semantisk understøttede læringsredskaber
som komplementerer Scholia, hypothes.is og Gooseberry,
og evaluering af styrker og svagheder
sammenlignet med eksisterende læringsredskaber
(inkl. nuværende semantiske reskaber som Scholia m.fl.).
Bilag 2: Møder
Møde 2024-03-02
Aftale gruppemøder de næste to uger frem
Torsdag d. 7 mellem kl 15 og 16 til 22:00 FYSISK (Efter Workshop på biblioteket)
Søndag d. 10 kl 12:00 til 14:00 ONLINE
Mandag d. 11 fra 12 til 15 FYSISK (Efter forelæsning på biblioteket)
Finde tidspunkter at foreslå til næste vejledermøde
Mandag fra 15:00 - 16:00 eller Tirsdag fra 15:00 - 16:00
Konkret fumle med vidensgrafer
Vi har downloadet hypothes som google chrome web extention. Derefter har vi været inde på webvewol og testet det lidt af ved lave nogle få class. Til sidst kigget vi på Scholia.
Vi har aftalt at vi være især downloader protege på sin pc til næste møde og kigget på toturial videoen med inderen.
Finde litteratur
Hvilke (helst videnskabelige) tekster understøtter
hvad vi har fumlet med,
og hvad vi vil fumle videre med.
Beslutte hjemmeopgaver
Hvad skal vi hver især lave forud for næste gruppemøde?
Installere og lege med Protege og se toturial?
Læse texten på Element
Næste møde
Problemformuleringsseminarskabelon
sæt annotationer til teksten Pontis
opstil graf ud fra Pontis teksten
Diskutere hvordan vi skal forstå Scholias opslag om Pontis,
og hvad vi kan bruge opslaget til?
Bilag 3: Problemformuleringsseminar
Problemstilling meget vag. Hvad menes der med forstærker? Hvilke elementer af konflikten kigges der på? Hvilket aspect af konflikten skulle et værktøj påvirke? Spørgsmålet er vagt nok til at "værktøj" kunne betyde "våben".
Metodiske overvejelser

Hvad menes der med semistrukturerede kvantitative interviews? Hvordan skal statiske spørgeskemaer være semistrukturerede? Sigter I efter åbne tekstfelter hvor folk kan svare frit?
Hvordan forholder jeres metode sig til folkemordet i Palæstina? Hvordan vil I koble vestlige brugere af sociale medier sammen med niveauet af destruktion i Mellemøsten?
Hvorfor vil I have fat i en fra META? Hvad har deres anskuelser at gøre med folkemordet i Palæstina?
Hvordan kobles behaviorism psychology sammen med analyser af kommentarfelter på facebook? Hvad menes der med "understøtte de observationer, der er blevet taget"?
Hvad er et "dæmpende værktøj"? Løsningsforslaget er meget utydeligt, og det er svært at forstå den helhed, der forsøges udarbejdet gennem projektet? Vi havde regnet med, dette værktøj som minimum ville have noget med vidensgrafer at gøre, men intet i skabelonen nævner dette.
"Bubble-theory beskriver en gruppe af mennesker som interagerer med hinanden i et lukket omfang" Hvad har dette med folkemordet at gøre? Hvordan kan brugere af SoMe påvirke mellemøsten hvis de hver er i deres egne bobler?
hvordan har i tænkt at koble jeres problemstilling til jeres arbejdsspørsmål?
"Trinnet i discover er koblet til Grounded theory som gør os i stand til at opfange mønstre ved blot at observerer" hvad mener I med blot at observere? hvilke medtoder vil i bruge til at observere folk som bruge SoMe?
Metode og teori


==Akademisk læring== = PPL, det didaktiske spørgsmål

"Didaktik handler om, hvordan man planlægger og tilrettelægger undervisning og læringsforløb. Det er et centralt begreb inden for uddannelsesverdenen.""
Hvad er ==kollaborativ akademisk læring==? find en relevant model/metode af læringsprocessen


Vi arbejder ud fra en grundantagelse fra ==aktør-netværk teori== om, at moodle er en social konstruktion som kan ændres.


Giver det overhovedet mening at bruge grafer af enhver slags til at repræsentere viden? (måske er der en god grund til at der ikke er andre der har gjort det)


Produkt og formål

Vi har sat os i gang med noget meget bredt, som enten kan ende spekulativt eller for overordnet. Hvad er ==behovet==? Hvis vi tager udgangspunkt i en situation, kan vi aflæse et mønster?

Vi er 2. semester studerende, pas på med at dømme moodle for hurtigt.
==Kvantificér== hvorfor/hvordan Moodle er utilstrækkeligt

==Afsæt:== Moodle virker ikke. Hvorfor? Hvad beskæftiger vi os med? Kvalificer det. vi har ikke nok data til at sige, at moodle ER besværligt
==Formel begrundelse==: undersøge hvorfor humtek har valgt at være som andre linjer på RUC.
==Begrænsninger== aflukkkede filer i moodle?


Er det de studerende, der kan bidrage til et fælles begrebslandkort? passende interface og holder styr på det inkonsistent der kommer?

Manglende beskrivelse af tekster

Mangler til tekster på moodle

Manglen af keywords

Styret af professor, udemokratisk, udenfor elevers kontrol


Mangler relevante titler

Ofte tilfældige, korte


| Mangel | Årsag | Løsning |
| -------- | -------- | -------- |
| Keywords     | Styret manuelt af professor, udemokratisk og uden for elevers kontrol| Demokratisering af muligheden for at hæfte keywords på tekster. Formel opstilling af metadata til tekster i SQL database     |
|Heltekst|Professor uploader kun efter kortsigtet relevans, ikke for helhedsforståelse|Pensumtekster koblet sammen med data om undervisningsgang, nøgleord, sidetal osv.|
|Struktur af pensumtekster |Pensumtekster er struktureret efter forelæsningsgang, som kun løst relaterer til en overordnet struktur efter læringsprocessen. | Indeksering af pensumtekster efter nøgleord, undervisningsgang, forfattere osv.|
Korrekt titelangivelse | Automatisk angivet v. download eller af professor |Hver tekst beskrevet korrekt ud fra relevant bibTex data|
Disse mangler forårsager ekstraarbejde for eleven, idet de skal bruge tid på at finde kilder på manglende information ved at læse irrelevante tekster igennem, frem for at lære. Der var ikke noget der beskiver texten, der er kun titler til filer som ikke er nok infomation til at vide hvad der sår på documentet.

Abstract

Introduktion

I dagens digitale tidsalder står læring og dens facilitering overfor udfordringer,
hvor komplekst tekstmateriale kræver effektive værktøjer
til at kunne analysere og forstå dem.
Dette projekt undersøger datadrevet tilgang til at støtte læring,
vha. grafbaserede digitale redskaber.
Vi ser konkret på de digitale redskaber Scholia og Hypothes.is,
der kan analysere og visualisere relationer
mellem videnskabelige tekster, forskere, stofområder og begreber,
og evaluerer hvorvidt redskaberne er hensigtsmæssige at anvende
ved problemorienteret projektlæring.
Vi finder det paradoksalt,
at vi i en tid med meget store teknologiske fremskridt
og flere årtiers erfaring i avanceret hyperlinking med World Wide Web,
på vores RUC-studie anvender mangelfuldt krydsrefereret læringsmateriale,
bl.a. indscannede tekster uden OCR-scanning
og lukkede dokumentformater som Word og Powerpoint.
For os nye studerende fremstår formidlingen af læringsmateriale som uprofessionel, forvirrende og ineffektiv:
Vi føler os bremset i vores muligheder for at navigere i og skabe overblik over de vidensfelter vi introduceres for,
så vi kan komme i gang med vores læring.
Vi undrer os derfor over,
om det vi føler bremsende reelt er bevidst planlagt,
som del af de anvendte, pædagogiske metoder.
Vi er altså nysgerrige på,
om anvendelsen af digitale teknologier til navigation i metadata
kunne styrke eller måske forstyrre vores læring på RUC.
Problemfelt


Viden kan formidles på flere måder.
Indsigt kan opnås på flere måder,
og indsigt gennem læring involverer formidling af viden.
Roskilde Universitet anvender problemorienteret projektlæring
som pædagogisk princip.
Vi er i det 21. århundrede
med store muligheder med og forventninger til digitale teknologier.
Roskilde Universitet er en institution med begrænsede ressourcer.
Det er udfordrende at studere,
og nogen, men ikke al hjælp er gavnlig for læring.
Mange studerende og læringsfacilitatorer oplever udfordringer
med at håndtere komplekst tekstmateriale
og skabe meningsfuld forståelse
og sammenhæng mellem tekster.
Vores problemfelt fokuserer specifikt på behovet
for at understøtte pædagogisk læring og PPL
(Problemorienteret Projektlæring)
ved hjælp af datadrevne teknologier som f.eks. grafteori.
Vi vil undersøge,
om problemorienteret projektlæring (PPL),
med kernebegreber
som stilladsering, bridging og constructive alignment,
ville styrkes eller modvirkes
af at inddrage grafbaserede værktøjer som Scholia og Hypothes.is i læringsprocessen.
Scholia analyserer forbindelser mellem videnskabelige videnselementer
som udgivelser, forfattere, videnskabelige begreber og mere generelle temaer,
og tilbyder udvidede navigationsmuligheder mellem dem.
Hypothes.is registrerer annotationer til websider og PDF-dokumenter.
Vores hypotese er,
at disse værktøjer, hensigtsmæssigt anvendt,
kunne støtte studerendes læring.
I vores undersøgelse i problemfeltet
har vi taget flere fravalg.
Vi undgår "magiske teknologier" som kunstig intelligens.
Selvom AI-teknologier kan være kraftfulde værktøjer,
ønsker vi at fokusere på mere tilgængelige og bæredygtige løsninger,
da "omkostningerne til deep learning-modeller [...] er kendt for at være massive"
[@Selvan_2023, vores oversættelse].
Vi søger i stedet at udforske løsninger,
der er baseret på eksisterende teknologier og metoder,
som effektivt kan implementeres og bruges af alle.
Vi undgår lukket software.
Grundkravene om gennemsigtighed og genbrugelighed
ved Fri software og (delvist) ved åbne standarder
gør dem væsentligt nemmere for os at undersøge videnskabeligt,
og for andre at efterprøve.
Problemformulering
Vi har i dette projekt valgt at undersøge
følgende problemstilling:

Hvordan kunne redskaberne Scholia og Hypothes.is hensigtsmæssigt anvendes
til at understøtte problemorienteret projektlæring?

Problemstillingen har vi valgt at bryde op
i følgende underspørgsmål:


Hvilke muligheder og begrænsninger kan der være
for problemorienteret projektlæring
i anvendelsen af digitale vidensnavigationsredskaber
som integreret del af læringsprocessen?


Hvordan fungerer redskaberne Scholia og Hypothes.is
i forhold til grafbaseret håndtering af videnskabelige begreber?


Hvordan kan studerende og forelæsere konkret vejledes i brug af Scholia og Hypothes.is,
for en hensigtsmæssig understøttelse af problemorienteret projektlæring?

Målgruppe

Problemstillingen,
som vi har valgt at tage udgangspunkt i,
er relavant for blandt andet læringsfacilitatorer på RUC,
som skal formidle viden efter PPL-principperne,
som er oplyst på RUCs hjemmeside.
Vi vil gerne arbejde med denne målgruppe,
da vi ønsker en mere gennemskuelig læringsproces,
og vi vurderer også,
at det må være i facilitatorens interesse
at få formidlet deres viden på den mest optimale måde.
En anden målgruppe,
som vi gerne vil fokusere på,
er de studerende på RUC.
Vi mener,
at denne målgruppe vil være oplagt,
da det er dem der i sidste ende får gavn af vores projekt,
og som oplever begrænsningerne
ved de nuværende læringsrutiner på studiet.
Dette henviser primært til de studerende,
som kan finde læringsprocessen forvirrende
og har brug for mere systematik,
gennem grafteori til anvendelse af PPL-principperne.
Teoretisk Ramme

Vi vil gennemgå den digitale service Scholia og Hypothes.is som teknologier
med hjælp fra TRIN-modellen [@Jørgensen_2018]
(vi er opmærksomme på at det kun er en model, ikke en metode).
Anvendelsen af Scholia og Hypothes.is ved RUC
kræver at vi forklarer projektorienteret læring (PPL),
og reflekterer over dets samspil med brug af teknologien.
Vi overvejer (men er usikre om det bliver for omfattende)
at anvende technochange prototyping [@Simonsen_2012]
til eksperimentelt at undersøge,
hvordan teknologiens anvendelse ved RUC som institution
ikke kun er teknologisk-pædagogisk,
men også griber ind i institutionens administrative rutiner.
Metode

Vi vil undersøge og afdække to digitale redskaber -
Scholia og Hypothes.is -
som teknologiske systemer,
og reflektere over hvordan de kunne anvendes ved Humtek-studiet.

Vi vil først undersøge teknologierne i deres nuværende form,
identificere mangler eller suboptimale aspekter,
og iterere over flere forskudte progressioner af fremtidsscenarier
hvor stadigt flere forbedringer inddrages.
Eksempelvis kunne en iteration inddrage en Moodle-plugin
til PDF-dannelse af proprietære dataformater
og OCR-scanning af informationssvage dataformater.
Hvis tiden er til det,
vil vi inddrage eksperter inden for både pædagogik og datalogi,
for at sikre, at vores tilgang og løsninger fagligt giver mening
i forhold til vores problemstilling og arbejdsspørgsmål.
Hvis tiden er til det,
vil vi udvikle prototyper af grafteoribaserede læringsværktøjer
og teste om de teknisk set fungerer
udfra målbare tests som vi har udfærdiget på forhånd.

Hvis tiden er til det,
vil vi også teste vores prototype(r) kvalitativt
overfor både læringsfacilitatorer og studerende
udfra spørgeskemaer vi har udfærdiget på forhånd,
for at få et indblik i deres oplevelser, udfordringer og behov
i forhold til navigation gennem tekstmateriale.
Dette vil give os mulighed for at evaluere
brugervenlighed og effektivitet af vores løsninger
i en reel læringskontekst.
For at navigere i denne proces,
har vi vendt os mod FEDS (Framework for Evalutation in Design Science), som vi blev præsenteret for i første semester under Design og Konstruktion.
FEDS giver os et solidt grundlag for at evaluere vores design og ens implementering i læringsprocessen. Ved at anvende FEDS fokuserer vi på at analysere vores evalueringskontekst og krav, som kan hjælpe os med at identificere relevante evalueringsstrategier og vælge passende evalueringsmetoder. Dette inkluderer både formativ og summativ evaluering for at sikre, at vores design ikke kun er teoretisk gennemført, men også er effektivt, når det bruges i praksis.
Semesterbinding
I vores projekt vil vi bruge dimensionen "Teknologiske systemer og artefakter" (TSA),
[FIXME: Uddybe hvordan - med vores nuværende mere snævre fokus]

Derudover vil vi bruge TSA
til at være opmærksomme på
at identificere og håndtere eventuelle effekter,
vores teknologiske produkt kan have på læring og uddannelse,
og hvordan det kan påvirke både studerende og læringsfacilitatorer
i deres daglige praksis.

Mulige kilder
@Pontis_2015 diskuterer eksisterende designmodeller
og foreslået en udvidelse af en udbredt model.
Denne tekst blev anvendt ved 1. semester på Humtek,
og kunne bruges som afsæt i undersøgelser om,
hvorvidt dens indeholdte viden kunne formidles bedre
indenfor problemorienteret projektlæring,
ved brug af af semantiske værktøjer til navigation og annotation
af begreber indenfor materialets vidensfelt.
@Andersen_2015 og @Heilesen_2016
undersøger PPL understøttet af digitale redskaber.
Omkring PPL specifikt
relateret til digitale redskaber mere løst,
undersøger @Bjørn_2006 problemorienteret projektlæring ved fjernundervisning.
Om semantiske digitale redskaber specifikt
relateret til videnskabelig læring mere løst,
undersøger @Kanza_2019 semantiske redskaber til videnskabelig annotation,
og @Goy_2017 undersøger forbedring af brugeroplevelse ved kollaborativ annotation
vha. semantisk klassificering af og ræsonnement om mærkatnavne.
@Frederiksen_2016 vejleder bibliotekarer i brug af Hypothes.is.
@Jørgensen_2018 introducerer TRIN-modellen
til undersøgelser af teknologiske systemer og artefakter.
@Pressman_2018 vedr. at vores fokus nok vil være produkt mere end state-of-the-art.
@Yokochi_2023 om kvaliteter ved Oxigraph som SPARQL endpoint.
@Nielsen_2017 og @Diefenbach_2021 om kvaliteter ved Wikidata.
@Bento_2022 om kvaliteter ved RDF-baserede ræsonnementsmaskiner (reasoning engines),
relevante ved et fremtidsscenarie
hvor Scholia og Hypothes.is ikke blot knyttes sammen,
men også påføres logisk ekstrapolering af "missing dots" i sammenlagte grafer.
@Liu_2022 om prior art vedr. semantisk bibliotekshåndteringssystem.
@Couch_2015 om prior art vedr. effektivisering af læring gennem strukturering af læreingsmaterialet.
@Venable_2016 introducerer FEDS-metoden
til organisering af evalueringer henover et projektforløb.
@Janowicz_2014 om begrebet 5-stjernede data.
Undersøgelser
[FIXME:
Nedenstående kapitel skal omskrives til hvad vi har undersøgt
fra nuværende interne arbejdsnoter om hvad vi kan undersøge]
Prior art
Måske plukke noget herfra (og kigge efter flere lignende oversigter):
https://info.arxiv.org/labs/showcase.html#arxiv-bibliographic-explorer
Semantisk vidensraffinering
Hands-on brug af eksisterende semantiske læringsredskaber
i supergruppen.
Opsætning af lokal vidensbase
Opsætning af Oxigraph quad-store
og validering at anvendelse sker udelukkende lokalt
(dvs. uden "læk" af aktiviteter til omverdenen).
Udvidelse af Oxigraph quad-store
til at bruge den mere intuitive Sparnatural frontend,
og indlejring af opslagseksempler
udviklet i samarbejde med andre grupper.
Opsætning af lokal klon af Scholia,
hvor data synkroniseres fra offentlige ressourcer (Wikidata m.fl.),
og validering at anvendelse sker udelukkende lokalt
(dvs. uden "læk" af aktiviteter til omverdenen).
Scraping af data om forskere fra https://forskning.ruc.dk/,
og udvidelse af lokal Scholia-klon
til at inkludere scrapede data.
Semantisk raffinering af lokal viden
Opsætning af lokal klon af Hypothes.is
hvor indsamlede data lagres i lokalt opsat Oxigraph quad-store
og validering at anvendelse sker udelukkende lokalt
(dvs. uden "læk" af aktiviteter til omverdenen).
Scraping af PDF-filer fra https://moodle.ruc.dk/,
automatisk OCR-scanning af rent grafiske PDF-filer,
og udvidelse af lokal Hypothes.is-klon
til at inkludere lokalt lagrede PDF-filer.
Udvidelse af lokal Scholia-klon
til at medtage annotationer fra lokal Hypothes.is-klon,
inspireret af Gooseberry.
Konklusion

Som konkrete produkter
forestiller vi os for hvert progressive scenarie
at udfærdige et sæt af vejledninger.
Som minimum een brugervejledning (pr. scenarie),
anvendelig for vores to målgrupper, læringsfacilitatorer og studerende,
men potentielt differentierede vejledninger,
som hver fremhæver den respektive målgruppes behov.
Hvis tiden er til det,
så også en vejledning til beslutningstagere på RUC
om de mere strategiske fremfor praktiske aspekter.
Perspektivering

Skitsere hvordan vi ville have grebet de tiltag an,
som vi har skitseret men ikke nåede at dykke tilstrækkeligt ned i
til at kunne medtage mere substantielt i rapporten.
Reflektere over
hvordan forbedringer i opmærkning af metadata i publikationer
kan styrke muligheden for brugen af de undersøgte teknologier.
Overveje hvordan konkurrence,
bl.a. fra markeder som modarbejder copyleft,
kunne påvirke de undersøgte teknologier,
eksempelvis belyst gennem Diamond Open Access.
Kan Scholia siges at være "decolonial politics of matter"
(som beskrevet i Ernst Schraubes bog s. 50),
idet det understøtter åbne associeringer for viden,
fremfor at diktere en bestemt ontologisk struktur?
Referenceliste {.appendix}

\begingroup
\raggedright
::: {#refs .foo}
:::
\endgroup
Bilag 1: Plan for vejleder- og gruppemøder

{{< include _gantt.qmd >}}
Bilag 2: Kommende opgaver

Opstille masterplan

Gennemgå hvor meget tid hvert gruppemedlem forventer at investere
(side 88-89 i "den lille røde")
Gennemgå gruppearbejdsforståelse for hvert gruppemedlem
(side 49-53 i "den lille røde")
Diskutere overordnet arbejdsrytme
(side 66-67 og 80-81 i "den lille røde")

evt. fordele opgaver så vi hver har særlig "mission"?


Diskutere overordnede arbejdsfaser
(side 93-94 i "den lille røde")
Skitsere en plan
(side 96-99 i "den lille røde")

feedback til opponentgruppe
forberede oplæg i god tid før hvert vejledermøde


Give feedback til opponentgruppe

Læse oplæg hver især
Annotere oplæg hver især
Diskutere annotationer
Diskutere og formulere (både positiv og negativ) kritik
(side 108-109 i "den lille røde")
Opstille præsentation af kritik
(f.eks. slideshow og/eller annoteret PDF)


Gennemgå kilder

Annotere relevans for alle allerede fundne kilder
Diskutere om nogle kilder bør undersøges bredere (kildens kilder)
Omtale kilder på relevante steder i rapporten


Forstå PPL

Læse kapitel 1 og 2 i "den lille røde"
Diskutere hvilke dele af PPL der er relevant her
interview?


Forstå semantiske grafer

Læse kilder og supergruppewebsite
Deltage i supergruppemøder og -workshops
Diskutere hvilke dele af semantiske grafer der er relevante her


Forstå konkrete semantiske læringsredskaber

Anvende Scholia
Anvende Hypothes.is
Undersøge lignende alternativer
Overveje ikke-digitale paralleller indenfor PPL-praksis
Diskutere semantiske aspekter ved redskaberne
Diskutere PPL-relaterede aspekter ved redskaberne
Diskutere styrker og svagheder ved brug af redskaberne

...overfor alternative ikke-digitale metoder
...overfor alternative digitale redskaber
...overfor fremtidige skitserede forbedringer


Hvad er "Succes" i forhold til konkret anvendelse på afl. tidspunkt?

Problemformulering
Evalueringskriterier
...


Bilag 3 - Supergruppemøde 18/3

Ordstyrer: Ian Valentin
Referant: Sebastian
Første punkt

Alle skal tjekke crab.fit, og se om alle kan på de rigtige dage.


Umiddelbart er alle på til et supergruppemøde hver uge

Tid: Hver onsdag, efter forlæsning eller kl. 12.

Det er okay hvis man en dag ikke kan
Det kan også være online


Skrivestil

(udskudt til alle grupper har en smule erfaring med bruge HedgeDoc)


Algoritmer

Kode-gruppens opgave handler faktisk ikke rigtigt om grafteori,
men fokuserer på programmer som underliggende har med grafteori at gøre


Klassificeringer

Hvis du skulle kigge på mellemøsten og skulle sætte det i bås,

Hvad er det der sker?
Semantik vil sige at man sætter et label på ting
Hvis man ser på en tekst, så prøv at sætte labels på.


Ian anbefaler protogé
Ian fremviser Scholia og Hypothes.is til use gruppen
Fælleslæsning

Jonas mener ikke der er noget vi skal læse


Bilag 4 - 3. Vejledermøde 19/3

Vi snakker kort om den anden gruppes problemformuleringsseminar
Hans fortæller at det er blevet bedre,

Mener stadig at det er "sprængfyldt"
Vi skal fjerne kollaborativ læring


Hans mener at alt er blevet MEGET bedre og at det er mere sammenhængende.

Vi har et klart projekt!


Vi laver en IT forundersøgelse

Vi foretager den på en speciel måde

Normalt ville den tage udgangspunkt i at der er en brugersituation
slutbruger: Virker lortet?
Ansætter slutbrugeren
Stakeholderanalyse
Kigge på eksisterende systemer
Hvor kan vi optimere vores økonomiske input


Der eksisterer en måde at kigge på eksisterende teknologi

PPL
Ideen om det semantiske web

Er der en harmoni mellem disse?
Meget anderledes


Grafteori er et delgrundlag til at lave vores projekt
Det handler ikke om hvad grafteori er, men hvordan det bliver brugt


ANT er en fælde
Det, vejleder nævner, "lugter" af aktionsforskning
"Postfænomenologisk"

Hvordan påvirker teknologi mennesker?

F.eks. hvordan påvirker Moodle studerende


Hvordan vil vi bygge med lego der er digitalt?
Noget andet end det nuværende er optimalt
Ikke bygge noget ud fra en teknologi som lige er muligt
Det handler ikke om at vi specifikt skal forstå ppl

Hvad er det for en del af det der er fast?


postphenomenological invesigtations

Bilag 5 - Noter fra problemformuleringsseminar

Mange af deres noter har vi kigget på
Ikke nævne f.eks. OCR i indledningen
Vi mangler belæg til vores påstande - udddyb mere og brug flere citater
Mere på semesterbindingen - Skeive mere om hvilken dimmension vi vil koble til
De overlevede at vi sendte pfs som en prototype
Vær realistiske!
Det er så godt at vi vil bruge Sine som et ekspertintverview!
Hvordan kan disse digitale redskaber blive anvendt(scho. hyp.)?
Starte med at læse os ind på hvem sine og hendes far er
Vi skal ikke skrive skole eller undervisning.
Det er en god idé at læse knud's bøger om PPL og læring (Bogen hedder "læring")

Knud Illeris
Vi skal finde bibliotikar


Lærignsfællesskaber - som ruc prøver at rammesætte
At bygge redskaber rundt om PPL - i stedet for at sætte PPL i en boks
Hvordan kan man bruge en database som scholia i et kollektivt læringsfællsskab som ruc er en del af.
Hvordan skal læringmiljhøet tilrættelækkes så det kan bruges kollektivt
Ruc skal så understøtte det så det ikke bare er noget der foregår derhjemme
Kan man gøre det til en del af rucs egne værktøjer, som der bliver præsenteret til nye elever
"Digitale træthed"
Hvordan validere vi viden fra værktøjer som hypothesis og scholia
Hvilke udfordringer og potentialer rummer scholia for at kunne understøtte et læringsmiljø - Hvilke problemer knytter sig til det

læring mellem udvikling og tilpasnign -> Knud Illeris
Læringsteorier -> Knud Illeris


Udfordringer og potentialer af integration af scholia med ruc <- igen
Flere arbejdsspørgsmål

Hvad er problemorienteret læring?

Knud Illeris
Hvad peger teori på?
Hvad er centralt i et problemorienteret læringsmiljø?
Hvad peger forskning på er centralt?


Ruc har uudnyttede muligheder
problemer med IT

Hvad er potentialet af denne "nye" teknologi
Ikke skyde ned på rucs eksisterende it, men kigge med afsæt af ppl, hvordan kan vi så understøtte PPL


Nye teknologier tager udgangspunkt i "nye" mennesker

Man bliver hurtigt gammel i IT


Nogle skal hjælpe til af formidle teknologi - punktum.
"i mit hoved er ruc stadig et foregangsuniversitet"
Vi mangler metodeafsnit

Hvilken viden regner vi med at opnå?
hvilke teorier og begreber vil vi anvende
hvem vil vi tale med


Teknologidelen dykker ned i postfænomenologi