Skraldeproblemet
Bud på tiltag
Kriterier
1) Problem
Problemtræ
**** [Det funker ikke alligevel]
*** Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer
** Spolering af ellers smuk natur
**** [Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer]
*** Fejlernæring af mennesker
** Forurening af fødekæder
** Destabilisering af økosystemer
**** Vi dør (før tid)
*** Jorden overophedes
** Øget drivhuseffekt
- For meget skrald brændes af
** Kommunen dimensionerer skraldecontainere efter adfærd (fremfor ideal)
- Restaffaldscontaineren bliver overfyldt
Skrald sorteres ikke nok
** Det er ikke sexy
** Det funker ikke alligevel
** Det burde virke, men resten af flokken gider ikke
** Der er ikke plads nok under køkkenbordet
2) Aktører
- Borgere
- Renovationsvirksomheder
- Kommuner
- Boligselskaber
- Genbrugsvirksomheder
3) Succeskriterier
Øget mængde af genbrugeligt materiale
i forhold til afbærndt materiale.
Øget genbrug af materiale.
4) Netværk
- Politisk dialektik vedr. afgifter på svineri kontra virksomheders råderum
- Nysalg kontra gebrug af f.eks. køkkenelementer
5) Systemer
<--
Du skal lave en overordnet beskrivelse af de systemer som problemet er indlejret i,
samt de systemiske regimer der understøtter den nuværende problematiske situation.
Er der systemer der er med til at afhjælpe, forværre, fastløse osv. det problem der arbejdes med?
For at sikre dig at du kommer langt omkring i problematikken, kan du anvende et multi-level perspektiv hvor du kigger på både mikro-
niveauet (evt. med udgangspunkt i hvilken relevant praksis der præger disse systemer) samt makro-
niveauet (evt. med udgangspunkt i hvilke sociotekniske systemer, regimer, landskaber og nicher der kan
tænkes at indvirke på problemet samt mulige løsninger af dette).
Du kan med fordel lave en overordnet
beskrivelse af de socio-tekniske systemer og regimer der understøtter den nuværende problematiske
situation samt de systemer der søger at modarbejde dette.
De socio-tekniske regimer bestemmer
spillereglerne for et givent system, og kan derigennem forme innovationsprocesser og diffusion af
potentielle løsninger.
Herunder ligger også både regulering og planlægningspraksis.
Regimerne sætter
også ofte dybe teknologiske spor der kan danne sporafhængighed i samfundet.
Det kan være relevant at
stille spørgsmål som f.eks.: Hvor kommer problemet fra? Hvad kommer det af? Har det en lang historie
eller er det pludseligt opstået? Er det forsøgt løst før? Og af hvem? Hvad forhindrede løsningen og holdt
problemet fast? Med disse overvejelser kan det desuden blive relevant at inkludere betragtninger af det
socio-tekniske landskab som regimerne opstår i.
Landskabet består af de mest grundlæggende normer,
regler og politiker der er i et system, og der vil ofte kunne trækkes tråde fra synlig sporafhængighed til
de dominerende landskaber.
I den anden ende af skalaen kan det også være relevant at kigge på nicher i
landskabet – både historiske og aktuelle, da disse måske vil kunne bære nøglen til løsning af det centrale
problem.
Analysen af de socio—tekniske systemer kan komplimenteres af en analyse af de socio-
økologiske ditto.
Som mennesker i et samfund på en fysisk planet er alt hvad vi gør i berøring med
naturlige systemer og denne berøring danner de socio-økologiske systemer og bånd.
Vores handlinger
har altid konsekvenser for de naturlige systemer vores samfund er indlejret i.
Og derfor har vores design
det også.
Der vil være et vist niveau af relevans i alle projekter, mens det vil være essentielt at inddrage
disse aspekter i projekter med hensigt om design til en bæredygtig omstilling.
6) Kravspecifikationer: Kravspecifikationer spiller en vigtig rolle i engineering design, da de fungerer som
en detaljeret beskrivelse af de nødvendige krav til et produkt eller en proces.
Disse specifikationer
hjælper designere med at forstå de tekniske, funktionelle, og operationelle krav til projektet og giverdem en ramme at arbejde indenfor.
De bidrager også til at minimere fejl og sikre, at produktet eller
processen opfylder kundens behov og forventninger.
Endelig fungerer kravspecifikationerne som en
reference for at evaluere projektets succes og effektivitet.
Kravspecifikationer er noget der kan bruges i
stort set alle projekter, om det er specifikke produkter, systemer, infrastruktur, eller arbejdet med
organisationsudvikling.
-->
7) Konceptualisering og løsninger
8) Kvalificering
9) Implementering
