Skraldeproblemet
Bud på tiltag
Kriterier
1) Problem
Problemtræ
**** [Det funker ikke alligevel]
*** Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer
** Spolering af ellers smuk natur
**** [Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer]
*** Fejlernæring af mennesker
** Forurening af fødekæder
** Destabilisering af økosystemer
**** Vi dør (før tid)
*** Jorden overophedes
** Øget drivhuseffekt
- For meget skrald brændes af
** Kommunen dimensionerer skraldecontainere efter adfærd (fremfor ideal)
- Restaffaldscontaineren bliver overfyldt
Skrald sorteres ikke nok
** Det er ikke sexy
** Det funker ikke alligevel
** Det burde virke, men resten af flokken gider ikke
** Der er ikke plads nok under køkkenbordet
2) Aktører
- Borgere
- Renovationsvirksomheder
- Kommuner
- Boligselskaber
- Genbrugsvirksomheder
3) Succeskriterier
Øget mængde af genbrugeligt materiale
i forhold til afbærndt materiale.
Øget genbrug af materiale.
4) Netværk
- Politisk dialektik vedr. afgifter på svineri kontra virksomheders råderum
- Nysalg kontra gebrug af f.eks. køkkenelementer
5) Systemer
<--
Du skal lave en overordnet beskrivelse
af de systemer som problemet er indlejret i,
samt de systemiske regimer
der understøtter den nuværende problematiske situation.
Er der systemer
der er med til at afhjælpe, forværre, fastløse osv.
det problem der arbejdes med?
For at sikre dig at du kommer langt omkring i problematikken,
kan du anvende et multi-level perspektiv
hvor du kigger på både mikro-niveauet
(evt. med udgangspunkt i hvilken relevant praksis der præger disse systemer)
samt makro-niveauet
(evt. med udgangspunkt i
hvilke sociotekniske systemer, regimer, landskaber og nicher
der kan tænkes at indvirke på problemet
samt mulige løsninger af dette).
Du kan med fordel lave en overordnet beskrivelse
af de socio-tekniske systemer og regimer
der understøtter den nuværende problematiske situation
samt de systemer der søger at modarbejde dette.
De socio-tekniske regimer bestemmer spillereglerne for et givent system,
og kan derigennem forme innovationsprocesser
og diffusion af potentielle løsninger.
Herunder ligger også både regulering og planlægningspraksis.
Regimerne sætter også ofte dybe teknologiske spor
der kan danne sporafhængighed i samfundet.
Det kan være relevant at stille spørgsmål som f.eks.:
Hvor kommer problemet fra?
Hvad kommer det af? Har det en lang historie
eller er det pludseligt opstået?
Er det forsøgt løst før?
Og af hvem?
Hvad forhindrede løsningen og holdt problemet fast?
Med disse overvejelser kan det desuden blive relevant
at inkludere betragtninger af det socio-tekniske landskab
som regimerne opstår i.
Landskabet består af de mest grundlæggende normer, regler og politiker
der er i et system,
og der vil ofte kunne trækkes tråde
fra synlig sporafhængighed til de dominerende landskaber.
I den anden ende af skalaen
kan det også være relevant at kigge på nicher i landskabet –
både historiske og aktuelle,
da disse måske vil kunne bære nøglen til løsning af det centrale problem.
Analysen af de socio—tekniske systemer kan komplimenteres
af en analyse af de socio-økologiske ditto.
Som mennesker i et samfund på en fysisk planet
er alt hvad vi gør i berøring med naturlige systemer
og denne berøring danner de socio-økologiske systemer og bånd.
Vores handlinger har altid konsekvenser
for de naturlige systemer vores samfund er indlejret i.
Og derfor har vores design det også.
Der vil være et vist niveau af relevans i alle projekter,
mens det vil være essentielt at inddrage disse aspekter i projekter
med hensigt om design til en bæredygtig omstilling.
-->
6) Kravspecifikationer
7) Konceptualisering og løsninger
8) Kvalificering
9) Implementering
