Samlet system
Gennem arbejdet med at forstå og anvende teorien om tentakulær læring
har vi selv anvedt de digitale værktøjer,
som vi analyserer.
De erfaringer, vi har gjort os med værktøjerne,
udgør det empiriske grundlag for projektets konklusioner.
Primært i arbejdet med @Schraube2024 har vi anvendt hypothes.is.
Den oprindelige anvendelse bestod primært af overordnede refleksioner
om mulighederne for at forstå Hypothes.is vha. tentakulær læring.
Undervejs fik vi mulighed for at læse hinandens noter,
men en væsentlig begrænsning var her,
at den mest langsomme læser var den eneste med mulighed
for at læse annotationer,
mens den hurtigste kun fik mulighed for at skrive.
Her må det noteres,
at dette problem kun bliver mindre,
når flere personer læser den samme tekst,
som det er tilfældet på et universitet.
Man kunne til gengæld argumentere for,
at det ville skabe incitament for studerende til at udskyde læsning
af pensumlitteratur så meget som muligt.
Dette er en interessant problemstilling,
som med fordel kunne udforskes i fremtidig litteratur.
Vi havde en erfaring af,
at Hypothes.is blev mere og mere værdifuld,
jo mere vi arbejdede med teksten.
Arbejdet med de mest afgørende citater blev i høj grad faciliteret af programme
Dette er en interessant problemstilling,
som med fordel kunne udforskes i fremtidig litteratur.
Vi havde en erfaring af,
at Hypothes.is blev mere og mere værdifuldt,
jo mere vi arbejdede med teksten.
Arbejdet med de mest afgørende citater faciliteredes
i høj grad af annotationerne,
da vi i kraft af nedskrivningen bedre kunne huske,
at de eksisterede,
og vi i kraft af tagging systemet bedre kunne finde dem.
En uventet fordel ved værktøjet blev dets permanente karakter,
idet vi undervejs kunne genfinde ældre annotationer
og reflektere over udviklingen i vores forståelse.
Derudover kunne vi besvare hinandens annotationer og indgå i nye,
kontekstualiserende dialoger om kildematerialet.
Vi erfarede også,
at tagging-systemet undervejs blev nemmere og mere indlysende at anvende.
Efterhånden som vi identificerede kernebegreber,
taggede vi nye annotationer med dem og redigerede ældre annotationer
til at indeholde dem.
Vores tagging blev undervejs præciseret i arbejdet med at konstruere
en overordnet ontologi for tentakulær læring.
Mens vi læste bogen,
forsøgte vi at opsummere kernesammenhængene i simple grafer.
Målet var ikke at konstruere den endelige ontologi med det samme,
men mere at udforske hvilke visualiseringer,
der synes at stemme overens med vores forståelse af stoffet.
Visse måder at visualisere og trække sammenhænge mellem begreber
førte til gruppediskussioner på adskillige timer over flere uger.
Vi erfarede at digital ontologisering havde den paradoksale effekt,
at vi brugte mere tid væk fra digitale værktøjer
da vi ofte skitserede relationerne på tavler og whiteboards
inden digitalisering.
Ontologiseringsprocessen
Et eksempel på denne proces i mikroskala kan findes i vores eget arbejde
med @Schraube2024:
"The center of the learning action is the movement from not knowing,
understanding, or being able to do something, but wanting to
know, understand, or be able to do it, to knowing, understanding,
or being able to do it."
Learning movements are defined to be the process of going
from not knowing to knowing.
Learning is therefore fundamentally tied to goal-setting and intention.
Tags: learn10tac:LearningAction, learn10tac:ContentDimension
Ian
Seems to me that "goal-setting and intention" come prior to the movement
from not knowing to knowing.
goal-setting sounds to me like the subjective action reason,
which initiates the whole learning process,
and intention seems another word for the subjective action reason.
Jonas
I agree. A better way to phrase the point might be
that a subjective action reason is necessary to define the learning content
and it is therefore a prerequisite for learning.
This speaks to the view that emotions and subjectivity play a key role
in mediating the dialogue between the world and the learner.
Ian
Her præsenteres en forståelse af et citat,
denne forståelse knyttes til begreber i learn10tac ontologien,
og en anden læser udfordrer forståelsen.
Ontologiens begreber kan derfor aldrig være statisk defineret,
da de altid er forankret i et citat i en tekst,
en argumentation for forankringen, og en dialog om denne argumentation.
Verdeningsdialogen faciliteres her af afsendelsen af en notifikation
til den oprindelige annotations forfatter.
Med notifikationen inviteres de tilbage i dialogens kontekst,
hvor de kan svare igen med en uddybende opklaring
eller tage stilling på ny og eventuelt finjustere ontologien,
hvis de er enige.
Her er tale om en form for digital distraktion,
som læringsmæssigt virker modsat forstyrrende notifikationer.
Notifikationen dukker kun op,
hvis læseren i forvejen har åbnet Hypothes.is
og de dermed er forberedt på at komme på afveje.
Det distraherende aspekt er derfor ikke skadeligt for fordybelse
på samme måde som notifikationer fra sociale medier.
Modsat sociale medier,
trækker notifikationen den lærende tilbage i en velkendt kontekst,
hvor deres verdensforståelse udvikles og materialiseres for fremtidige læsere.
