Scholia
Scholia er et forskningsprofileringssystem
i stil med bl.a. Google Scholar, VIVO og Elseviers Scopus og SciVal
[@Rasberry2019].
En søgerutine giver adgang til opslag
på aktører, begreber og værker
i en database over bibliografiske informationer
om videnskabelig litteratur og udgivelser,
og hvert søgeresultat præsenterer tilgængelig viden
relateret til een "ting" (person, begreb, værk, osv.)
som en samling af lister, grafer og diagrammer.
Umiddelbar brug
Brugerfladen er en online, web-baseret service,
hvor de bibliografiske informationer præsenteres
som
Den præsenterede viden
udfra opslag i den separate online, web-baserede service Wikidata.
Deltagende brug
Konstruktion
Tynd skal af skabeloner og opslagsformularer
op imod den uafhængige vidensbase Wikidata.
som laver forespørgsler som vidensgrafer i sproget SPARQL
i den uafhængige vidensbase Wikidata.
Wikidata danner svar på SPARQL-forespørgsler
udfra SQL-forespørgsler i en underliggende SQL database.
På Scholias hovedside præsenteres brugeren for et søgefelt.
Scholias søgerutine overvåger indtastningsfeltet,
og hver gang indholdet ændres,
sendes den (måske uafsluttede) tekststreng
som forespørgsel til wikidata.
Wikidata returnerer en liste over de indlæg,
hvor tekststrengen indgår i et af direkte beskrivende datafelter,
sorteret efter klassificering af de fundne indlæg.
Scholia viser denne liste
som genvej til afslutning af indtastning.
Hvis indtastning i søgefeltet afsluttes konventionelt
uden brug af genveje,
sendes den afsluttede tekststreng
som forespørgsel til wikidata.
Wikidata returnere igen en liste over fundne indlæg,
som Scholia nu viser søgningsresultaterne som selvstændig webside,
hvorfra der kan vælges eet resultat at vise detaljeret.
Hvis indtastning i søgefeltet afsluttes
ved at vælge en genvej,
eller hvis der vælges eet indlæg fra søgningsresultatwebsiden,
sendes en ID for indlægget som forespørgsel til wikidata.
Wikidata returnerer en vidensgraf for indlægget,
som Scholia bruger til at vælge og komponere typen af svarside,
baseret på om indlægget er en en person, et værk, et begreb m.m.
Svarsiden udløser,
efterhånden som det pågældende område på websiden dannes,
forespørgsler til Wikidata
i form af vidensgrafer om forskellige aspekter om indlægget.
Eksempelvis for værker,
hvilke væsentlige begreber de berører,
og andre begreber de er nært beslægtede med.
Eller for personer,
hvornår de har forfattet,
sammen med hvilke medforfattere,
og hvilke primære begreber forskellige samarbejder har omhandet.
Alle forespørgsler til wikidata
følger en proprietær maskin-brugerflade,
som er offentligt og maskinlæsbart formaliseret efter standarden OpenAPI.
Forespørgsler med vidensgrafer
følger det åbent standardiserede sprog SPARQL.
FIXME: Måske noget om Wikidata internt,
om SQL-forespørgsler i en underliggende SQL database.
Adgang og rettigheder
Offentlig adgang til simpel brug.
Åben, inkluderende adgang
til både deltagende brug og videreudvikling.
Lidt om økonomisk og politisk struktur og bæredygtighed,
at al brug er friholdt for monetære transaktioner,
styreform indenfor organisationen,
og hvordan udvikling og drift så oppebæres økonomisk
(kun gennem anonyme donationer?
hvis mere etablerede koalitioner,
hvem har så større magt og kan præge den indre styring?),
Kultur
Aktører med interesse i socialt engagerende platforme
(Wikimedia).
Aktører med interesse i automatisering af bibliografiske data
(udviklere af semiautomatiske redigeringsrutiner).
Aktører med interesse i humant rationaliseret information
som træningsinput til generativ kunstig intelligens,
eksempelvis IBM,
hvis kunstige intelligens Watson ifølge @Ferrucci2010 vandt i Jeopardy
takket være vidensgrafer over leksikon-indlæg,
dannet ud fra ontologier udledt af kollektive wikier,
bl.a. Wikipedia.
Wikidata blev lanceret 3 år efter Watsons præstation,
som en wiki-drevet vidensbase.
FIXME: måske flytte historiske detaljer
om samspillet mellem Wikimedia, Wikipedia, Wikidata og Watson
op som baggrundsmateriale.
Svagheder og bivirkninger
Konstruktionen og adgangen til Scholia
skaber udfordringer for validering af vidensrationaler.
De inkluderende principper for adgang til deltagende brug
komplicerer validering af intellektuelle bidrag til viden.
Der er transparens om både inddragede informationer
identiteter for aktører i vidensrationaliseringen,
og historik for udviklingen af rationalet.
Der er dog ingen definitiv ansvarlig agent
for det samlede rationale --
ingen overordnet forfatter eller redaktør.
Læringshandlingen og Scholia
Scholia er en tom skal,
som visualiserer en underliggende database af faste datapunkter.
Værktøjet er dermed ikke endestationen for læringsprocessen,
på samme måde som Wikipedia ikke forventes
at give tilfredsstillende, læringsmæssigt dybe svar på et spørgsmål.
Men hvor læringen i Wikipedia kun er så dyb som indholdet af hver artikel,
skaber Scholia dybde ved at rumme og visualisere det felt,
brugeren har defineret i søgningen.
Her befinder læringsværdien for Scholia sig i,
at feltet netop er afgrænset,
når brugeren navigerer i det.
Den eneste kontekstuelle ramme, som Wikipedia gør brug af,
er den, som opstilles i hver artikel.
Hvis indholdet af en Wikipedia artikel ikke er tilfredsstillende for den lærende,
er en videre udforskning kun mulig i det omfang,
Wikipedia henviser til separate artikler.
Scholia forsøger ikke at være tilfredsstillende i sig selv,
idet værktøjet viser konteksten før læringsmaterialet.
Hermed styrkes den affinitive bevægelse
