summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/worlding/_scholia.qmd
blob: c75882cc0a5f421db37f17eced20d46cc76ecf7f (plain)

Scholia

Scholia er et forskningsprofileringssystem i stil med bl.a. Google Scholar, VIVO og Elseviers Scopus og SciVal [@Rasberry2019]. En søgerutine giver adgang til opslag på aktører, begreber og værker i en database over bibliografiske informationer om videnskabelig litteratur og udgivelser, og hvert søgeresultat præsenterer tilgængelig viden relateret til een "ting" (person, begreb, værk, osv.) som en samling af lister, grafer og diagrammer.

Umiddelbar brug

Brugerfladen er en online, web-baseret service, hvor de bibliografiske informationer præsenteres som Den præsenterede viden

udfra opslag i den separate online, web-baserede service Wikidata.

Deltagende brug

Konstruktion

Tynd skal af skabeloner og opslagsformularer op imod den uafhængige vidensbase Wikidata. som laver forespørgsler som vidensgrafer i sproget SPARQL i den uafhængige vidensbase Wikidata. Wikidata danner svar på SPARQL-forespørgsler udfra SQL-forespørgsler i en underliggende SQL database.

På Scholias hovedside præsenteres brugeren for et søgefelt. Scholias søgerutine overvåger indtastningsfeltet, og hver gang indholdet ændres, sendes den (måske uafsluttede) tekststreng som forespørgsel til wikidata. Wikidata returnerer en liste over de indlæg, hvor tekststrengen indgår i et af direkte beskrivende datafelter, sorteret efter klassificering af de fundne indlæg. Scholia viser denne liste som genvej til afslutning af indtastning.

Hvis indtastning i søgefeltet afsluttes konventionelt uden brug af genveje, sendes den afsluttede tekststreng som forespørgsel til wikidata. Wikidata returnere igen en liste over fundne indlæg, som Scholia nu viser søgningsresultaterne som selvstændig webside, hvorfra der kan vælges eet resultat at vise detaljeret.

Hvis indtastning i søgefeltet afsluttes ved at vælge en genvej, eller hvis der vælges eet indlæg fra søgningsresultatwebsiden, sendes en ID for indlægget som forespørgsel til wikidata. Wikidata returnerer en vidensgraf for indlægget, som Scholia bruger til at vælge og komponere typen af svarside, baseret på om indlægget er en en person, et værk, et begreb m.m. Svarsiden udløser, efterhånden som det pågældende område på websiden dannes, forespørgsler til Wikidata i form af vidensgrafer om forskellige aspekter om indlægget. Eksempelvis for værker, hvilke væsentlige begreber de berører, og andre begreber de er nært beslægtede med. Eller for personer, hvornår de har forfattet, sammen med hvilke medforfattere, og hvilke primære begreber forskellige samarbejder har omhandet.

Alle forespørgsler til wikidata følger en proprietær maskin-brugerflade, som er offentligt og maskinlæsbart formaliseret efter standarden OpenAPI. Forespørgsler med vidensgrafer følger det åbent standardiserede sprog SPARQL.

FIXME: Måske noget om Wikidata internt, om SQL-forespørgsler i en underliggende SQL database.

Adgang og rettigheder

Offentlig adgang til simpel brug.

Åben, inkluderende adgang til både deltagende brug og videreudvikling.

Lidt om økonomisk og politisk struktur og bæredygtighed, at al brug er friholdt for monetære transaktioner, styreform indenfor organisationen, og hvordan udvikling og drift så oppebæres økonomisk (kun gennem anonyme donationer? hvis mere etablerede koalitioner, hvem har så større magt og kan præge den indre styring?),

Kultur

Aktører med interesse i socialt engagerende platforme (Wikimedia).

Aktører med interesse i automatisering af bibliografiske data (udviklere af semiautomatiske redigeringsrutiner).

Aktører med interesse i humant rationaliseret information som træningsinput til generativ kunstig intelligens, eksempelvis IBM, hvis kunstige intelligens Watson ifølge @Ferrucci2010 vandt i Jeopardy takket være vidensgrafer over leksikon-indlæg, dannet ud fra ontologier udledt af kollektive wikier, bl.a. Wikipedia. Wikidata blev lanceret 3 år efter Watsons præstation, som en wiki-drevet vidensbase.

FIXME: måske flytte historiske detaljer om samspillet mellem Wikimedia, Wikipedia, Wikidata og Watson op som baggrundsmateriale.

Svagheder og bivirkninger

Konstruktionen og adgangen til Scholia skaber udfordringer for validering af vidensrationaler.

De inkluderende principper for adgang til deltagende brug komplicerer validering af intellektuelle bidrag til viden. Der er transparens om både inddragede informationer identiteter for aktører i vidensrationaliseringen, og historik for udviklingen af rationalet. Der er dog ingen definitiv ansvarlig agent for det samlede rationale -- ingen overordnet forfatter eller redaktør.

Læringshandlingen og Scholia

Scholia er en tom skal, som visualiserer en underliggende database af faste datapunkter. Værktøjet er dermed ikke endestationen for læringsprocessen, på samme måde som Wikipedia ikke forventes at give tilfredsstillende, læringsmæssigt dybe svar på et spørgsmål. Men hvor læringen i Wikipedia kun er så dyb som indholdet af hver artikel, skaber Scholia dybde ved at rumme og visualisere det felt, brugeren har defineret i søgningen. Her befinder læringsværdien for Scholia sig i, at feltet netop er afgrænset, når brugeren navigerer i det. Den eneste kontekstuelle ramme, som Wikipedia gør brug af, er den, som opstilles i hver artikel. Hvis indholdet af en Wikipedia artikel ikke er tilfredsstillende for den lærende, er en videre udforskning kun mulig i det omfang, Wikipedia henviser til separate artikler. Scholia forsøger ikke at være tilfredsstillende i sig selv, idet værktøjet viser konteksten før læringsmaterialet. Hermed styrkes den affinitive bevægelse