summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/worlding/_problemfelt.qmd
blob: 2f807e3d7b36e2975a2865e9b0e7d43d12361db8 (plain)


Problemfelt

Hvad er udgangspunkt/problemstilling/behov?

Moodle gør det besværligt at arbejde fokuseret med de begreber og relationer, som hver elev har svært ved, da det hele er kogt sammen i sammenhængende forløb. Noter er derfor uundværlige, når man skal læse op, da undervisningen ikke selv byder på en overskuelig oversigt over fagets bevægende dele. Moodle tilbyder forståelse på helt nært plan. Hvert koncept beskrives med mange siders udsnit af bøger (som muligvis ikke burde stå for sig selv). Dette hindrer kun læringsprocessen når eleven udelukkende mangler overblik over de forskellige koncepters relationer til hinanden. Det bedste nuværende bud på en sådan oversigt er de PowerPoints, der ligger fra forelæsningerne, men de mangler ofte tekst, som blev formuleret mundtligt, og de er besværlige at finde rundt i.

Hvorfor er problemet interessant og relevant?

RUC er et universitet, som praler af at være direkte forbundet med virkeligheden, og HumTek undersøger specifikt forholdet mellem mennesket og teknologien. Alligevel går mange med en følelse af, at moodle er ugennemtænkt, eller som minimum ikke burde stå for sig selv. Meget lidt vægt bliver lagt på effektive studiestrategier når det kommer til det operative aspekt af læringen. Gode studievaner kan kun få dig så langt, inden man er begrænset af et manglende overblik.

Design & Konstruktion er forskelligt fra HumTeks andre 2 dimensioner på flere måder.

  • Faget indeholder det halve antal timer, og er derfor en mindre arbejdsbyrde at skulle visualisere.

  • Vi har netop skrevet projekt indenfor Design & Konstruktion, og har derfor en intuitiv forståelse af faget udover den faglige.

  • D&K bruger ofte modeller, men slående nok er modellerne ikke altid ens. Pontis' model er en videreudvikling af en tidligere model, som stammer helt tilbage fra 1980'erne med Langdon Winners "The Whale and the Reactor" @Winner_2020. Denne forskel bliver aldrig behandlet dybdegående, ej heller er der en indlysende måde at lære mere om nuancerne.

Hvad har motiveret jer til at vælge netop denne problemstilling?

Vi har selv enormt svært ved at finde relevante tekster, når vi vil genopfriske vores forståelse af faget. Vi er interesserede i de reelle, filosofiske kategoriseringer, som faget foretager sig, men sjældent beskriver kort. Her kan for eksempel indrages vores manglende forståelse af, hvorfor vi egentlig bør følge en vis designproces, og hvorfor denne er cirkulær. Det viser sig, at det skyldes et vidensvakuum, at nogle problemer simpelthen ikke kan løses fra startpunktet, og viden om løsningen kun kan nås gennem iterationer af produktet og induktiv åbenhed overfor ny viden.

Hvem er problemstillingen relevant for (brugere/målgruppe/interessenter)?

Problemstillingen er relevant både for studerende og forelæsere. Studerende kan benytte den som et værktøj til effektivt at identificere og tilegne sig relevante tekster og begreber, hvilket muliggør hurtig og problemfri adgang til den ønskede information. Udover at fungere som en søgemaskine, kan studerende også anvende den som et noteværktøj til at organisere og nedskrive væsentlige oplysninger.

For forelæsere indebærer problemstillingen en mulighed for at opnå en mere præcis forståelse af de studerendes faglige opfattelse ved at kigge på det noter som studerne har skrevet og justering af de noter, samt tilpasse indholdet i kommende forelæsninger for at forbedre læringen. Hvordan er det metodisk eller teoretisk interessant?

Projektet forsøger at gøre TSA så relevant for vores eget liv som muligt ved at kigge på de vilkår, der er gældende for vores undervisning på universitetet. At undersøge RDF som TSA er også en indgang til en mere filosofisk og epistemologisk diskussion af, hvordan verden kan opdeles, og hvordan verden allerede opdeles implicit i brødteksterne på Moodle. Projektet tager derfor også udfordringen op med at benytte tværfaglighed som en styrke.

Er det noget, der forekommer jer at være paradoksalt?

Det forekommer os paradoksalt, at vores studieretning beskæftiger sig med nøjagtig forholdet mellem menneske og teknologi, studerende og læringsmiddel, når undervisninge foretages på samme måde som på alle andre studieretninger. HumTek burde vise sin relevans for virkeligheden ved at anvende sine egne metoder til at effektivisere undervisningen mest muligt.


Titel: Scholia som del af en verdensgøringspraksis

Problemfelt: På RUC anvendes typisk en stribe IT-hjælpeværktøjer, som ikke virker understøttende for PPL. Nogle studerende bruger en række værktøjer som synes understøttende for PPL.

Problemformulering: Kan Scholia siges at være understøttende for PPL?

Med teoretisk basis i Ernst Scraubes nye bog (dvs. mere præcist de teorier som han lægger til grund - eller hvad de mere simplistisk modsvarer indenfor vores pensum) vil vi undersøge vores egen og studiekollegers gruppearbejdspraksis i foregående og nuværende semester, hhv. med og uden inddragelse af de grafrevne redskaber Scholia og Hypothes.is.


Problemfelt

Viden kan formidles på flere måder. Indsigt kan opnås på flere måder, og indsigt gennem læring involverer formidling af viden.

Roskilde Universitet anvender problemorienteret projektlæring som pædagogisk princip. Vi er i det 21. århundrede med store muligheder med og forventninger til digitale teknologier. Roskilde Universitet er en institution med begrænsede ressourcer. Det er udfordrende at studere, og nogen, men ikke al hjælp er gavnlig for læring.

Mange studerende og læringsfacilitatorer oplever udfordringer med at håndtere komplekst tekstmateriale og skabe meningsfuld forståelse og sammenhæng mellem tekster. Vores problemfelt fokuserer specifikt på behovet for at understøtte pædagogisk læring og PPL (Problemorienteret Projektlæring) ved hjælp af datadrevne teknologier som f.eks. grafteori.

Vi vil undersøge, om problemorienteret projektlæring (PPL), med kernebegreber som stilladsering, bridging og constructive alignment, ville styrkes eller modvirkes af at inddrage grafbaserede værktøjer som Scholia og Hypothes.is i læringsprocessen. Scholia analyserer forbindelser mellem videnskabelige videnselementer som udgivelser, forfattere, videnskabelige begreber og mere generelle temaer, og tilbyder udvidede navigationsmuligheder mellem dem. Hypothes.is registrerer annotationer til websider og PDF-dokumenter. Vores hypotese er, at disse værktøjer, hensigtsmæssigt anvendt, kunne støtte studerendes læring.

I vores undersøgelse i problemfeltet har vi taget flere fravalg.

Vi undgår "magiske teknologier" som kunstig intelligens. Selvom AI-teknologier kan være kraftfulde værktøjer, ønsker vi at fokusere på mere tilgængelige og bæredygtige løsninger, da "omkostningerne til deep learning-modeller [...] er kendt for at være massive" [@Selvan_2023, vores oversættelse]. Vi søger i stedet at udforske løsninger, der er baseret på eksisterende teknologier og metoder, som effektivt kan implementeres og bruges af alle.

Vi undgår lukket software. Grundkravene om gennemsigtighed og genbrugelighed ved Fri software og (delvist) ved åbne standarder gør dem væsentligt nemmere for os at undersøge videnskabeligt, og for andre at efterprøve.