Perspektivering
Svag dokumentation
Vores valg af metode --
at undersøge aktiviteter og processer hos os selv --
har været svært for os at skelne
mellem os selv som forskningsobjekter og som forskere,
og vi er endt med en langt svagere dokumentation af vores proces
end vi havde forestillet os tidligt i planlægningen.
Vi blev advaret undervejs om at metoden ville være risikabel,
og måske er moralen helt at undlade den tilgang ved fremtidige projekter,
men vi håber at de kommende semestres undervisning i metoder kan hjælpe,
formodentligt mest oplagt metoder relateret til Aktionsforkning.
Evidens for læring
Empirisk undersøgelse af,
om det vi teoretisk påpeger som potentiale,
er muligt gennem praktiske undersøgelser at påvise --
ekempelvis ved A-B tests.
Det er her vigtigt at udforme tests,
så der skelnes mellem den læring der undersøges,
og den forudgående læring om anvendelsen af de involverede teknikker.
Her er det ikke nok at afdække testpersonernes IT-færdigheder,
da potentialet i dybere læring ikke kun er knyttet til IT-faglig teknik
men også færdigheder i at praktisere verdeningsdialog.
Promovering af 5-stjernet data
Hvis vi antager at der er hold i vores teoretisk indikerede potentiale,
så vil det være relevant at kigge på,
hvordan eksisterende studiemønstre mest hensigtsmæssigt kan styrkes
med denne nye viden.
Konkret kan skoler tilskyndes til skarpere kontekstualiseing af læringsmateriale
for at invitere, uden at presse, en mere spraglet læsning af dem.
Her vil det være oplagt for undervisere at bruge 5-stjernet data
til at tilskynde brug af åbne og dialog-orientede ressourcer.
Reflektioner om AI
[@FIXME problemer med misforstået læring, med eller uden digitalisering:
generativ AI brugt til målrettet og dermed flad læring,
eller generativ AI brugt "spraglet" men planløst
og dermed blot som underholdning.]
[@FIXME måske en solstrålehistorie om brug af generativ AI til spraglet læring --
og så pointere at pointen ikke er generativ AI
men det at "danse din læring fremfor at sprinte den",
og at generativ AI derfor kun er tilrådeligt
hvis det er mere rentabelt samfundsmæssigt
at danse med kunstig intelligens end med hinanden.]
Heterogene grupper af lærende
Vi har undersøgt for og fundet styrker for indholdsmæssig læring
ved brug af konkrete digitaliseringsværktøjer.
Nogle af styrkerne ved de undersøgte redskaber
vedrører en høj grad af fleksibilitet i brugen af dem,
hvilket dog samtidigt skaber øget udfordring,
særligt anvendt i større heterogene grupper:
FIXME
Læringsfacilitering
Det kunne være oplagt at undersøge
relevansen af proaktiv stilladsering,
introduceret i @Graf2021kap1,
anvendt også ved akademisk læring.
Relevans for studerende og undervisere
Det kunne være interessant at undersøge,
hvor praktisk realiserbart det vil være at motivere undervisere
til at stramme op på kvaliteten af udleveret materiale.
Eksempelvis sikre at fotokopi-PDF'er er OCR-scannet før det udleveres
så annotationer sker udfra samme digitale materiale
og kollaboration omkring annoteringsprocessen tilskyndes,
blandt elever og måske også med deltagelse af undervisere og vejledere.
Eller tilskynde undervisere at mdtage henvisning til Scholia
som del af referencelister,
for at motivatere en alternativ affinitiv, kollaborativ digitalisering.
Stilladsering vha. Moodle
Undervisere ved RUC anvender i dag Moodle til formidling af akademiske tekster.
Formidlingen i Moodle sker med en blanding af strukturede data og prosa.
Hvis det antages,
at det primære mål med brugen af Moodle er selve overdragelsen af materiale,
og kun sekundært at "sætte scenen" som motivation for læsningen,
så er det af afgørende betydning effektivt at materialisere teksterne.
Her er et eksempel på en kildehenvisning,
som vi brugte væsentlig tid på at materialisere:
fordi der var var blandet rundt på forfatternavnene:
Tekst 2: Cass R. Thaler and Richard H. Sunstein, Nudge:
Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness,
Penguin Books, 2009, s. 1-40.
Problemet med teksten er,
at der var byttet rundt på forfatternes for- og efternavne.
Helt snævert kunne den type fejl undgås
ved at henvise med en hyperlink til materialet,
eller hvis det ikke er offentligt tilgængeligt så til Worldcat.org
som kan lede den studerende videre til relevante biblioteker.
Alternativt og bedre stimulerende til "spraglet" læsning,
og dermed stilladsering for tentakulær læring,
ville være i stedet (eller foruden) at tilføje en hyperlink
til Scholia: https://scholia.toolforge.org/work/Q2004267
Videnskabelige publikationer
Reflektere over
hvordan forbedringer i opmærkning af metadata i publikationer
kan styrke muligheden for brugen af de undersøgte teknologier.
Samfundsmæssig relevans
Sociopolitiske overvejelser
om anvendelsen af økologisk, socialt og økonomisk bæredygtig teknologi:
- Økologisk bæredygtig:
Effektiv kode, både at afvikle og at udvikle
(scripting-sprog, tungt at afvikle, kan undgås til regnetunge opgaver;
generativ kunstig intelligens, tungt at udvikle, kan undgås generelt)
[@Selvan2023].
- Socialt bæredygtigt:
Alt anvendt software enten afvikles lokalt
eller anvender et netværksdesign som understøtter
som understøtter decentral brug.
- Økonomisk bæredygtigt:
Alt anvendt software anvender åbne protokoller og Fri licenser,
hvilket understøtter både liberal/kapitalistisk kommerciel brug
og cirkulær gaveøkonomi, også kaldet reciprok altruisme
[@Mikkelsen2000; @Hansted2014].
Overveje hvordan konkurrence,
bl.a. fra markeder som modarbejder copyleft,
kunne påvirke de undersøgte teknologier,
eksempelvis belyst gennem Diamond Open Access.
Kan Scholia siges at være "decolonial politics of matter"
(som beskrevet i Schraubes bog s. 50),
idet det understøtter åbne associeringer for viden,
fremfor at diktere en bestemt ontologisk struktur?