{{< meta title >}}
Når vi læser akademiske tekster, anvender vi en læseteknik,
som involverer en række digitaliseringsværktøjer.
Der er meget snak om problemer med digitaliseringer,
som for eksempel at det kan være stressende og distraherende,
og på studiet fremhæves da også styrker ved at læse fysiske bøger
og tage håndskrevne noter,
men vi genkender ikke disse som styrkende for os.
Vi associerer typisk videnskabelige problemstillinger
med skyer af kompleksiteter,
og føler os bremset i at leve os ind i stoffet
gennem tekstmateriale præsenteret som endimensionelle tekster,
hvor vi er afhængige af,
at den måde forfatteren kortlægger kompleksisterne på
matcher vores måde at folde dem ud på i vores bevidsthed.
Individuelt har vi fundet og anvender redskaber
til en alternativ digitalisering af materialet,
som vi synes leder til mere intuitiv navigering
både tekstnært og til abstrakt begrebslige relationer.
Vores læseteknik hjælper os til at "pakke teksten ud" og lege med den,
undersøge den fra skæve vinkler
og sammenligne og diskutere vores tanker om den.
Vi er dog i tvivl om,
hvorvidt vores læseteknik rent faktisk fungerer.
Måske er den en form for blændværk --
en slags IT-fetish
som i kraft af vores fascination kan bidrage som motivation,
men læringsfagligt er ligegylig,
eller måske direkte skadelig for vores læring.
Eller måske det omvendt er muligt,
at vores digitalisering til skærpet navigation via metadata
for en mere "spraglet" læsning af akademiske tekster
rent faktisk understøtter vores læring.
Problemformulering
Vi forventer ikke at kunne afgøre empirisk,
hvorvidt vores læseteknik virker
[@FIXME helt kort hvorfor vi aner det for urealistisk],
men sigter efter at identificere,
om der er træk ved vores læseteknik,
som teoretisk kan sandsynliggøres
at udgøre understøttelse for dybere læring.
Vi har derfor formuleret følgende problemformulering:
[@FIXME: omskriv!]
Kan vores læseteknik styrke indholdsrelaterede aspekter af dybere læring?
Problemformuleringen har vi valgt at bryde op
i en række arbejdsspørgsmål:
Hvilke betingelser er gældende for at kunne opnå dybere læring?
Her regner vi med at komme ind på Schraubes teori om tentakulær læring og
Illeris' forståelse af læring
som bestående af kommunikation, omverden og den lærende.
Schraube beskriver selv en sammenhæng mellem læringens bestanddele og
studerendes oplevelser med digitalisering.
Vi opstiller den hypotese,
at visse digitale muligheder for at lære er udeladt i Ernsts undersøgelse,
da de ikke anvendes i en bredere kontekst i forvejen og
derfor ikke fremgår af hans empiri.
Hvilken funktionalitet karakteriserer vores læseteknik?
Hvordan påvirker vores læseteknik læringsprocessen?
Svar:
Læseteknikken undgår at flytte fokus fra læringsemnet til dets digitalisering.
Dermed er dog ikke givet, at læring bliver dybere, men der er potentiale.
På baggrund af svaret på forrige arbejdsspørgsmål vil vi undersøge,
på hvilke andre måder den lærende kan gå i dialog med verden digitalt.
Her forventer vi at undersøge et par forskellige værktøjer og
sætte dem i konteksten af teorier om læring.
Vi forventer at kunne argumentere for,
at visse digitale redskaber
kan anvendes til at understøtte læring som verdeningspraksis,
da de styrker forankring af eksakt viden
og samtidigt stimulerer til legende udforskning af flerdimensionelle ambiguiteter.
Hvordan fungerer nuværende digitale værktøjer
som kan understøtte indholdsmæssig læring?
Her vil vi inddrage TSA til at analysere et digitalt værktøj,
som vi har udvalgt på baggrund af svaret på forrige spørgsmål.
Vi regner med som minimum at beskrive værktøjet Scholia,
idet selve værktøjet er tomt men virker ved at hente data
fra åbent tilgængelige databaser som Wikidata.
Hvilken læringspraksis kunne inddrage Scholia
til at understøtte indholdsmæssig læring digitalt?
Her vil vi skitsere,
hvordan undervisere i Moodle kunne hyperlinke til ressourcer i Scholia,
udlevere digitalt læringsmateriale som fungerer med hypothes.is
(dvs. ældre inscannede tekster er forbedret med OCR-scanning),
og udlevere præsentationer i PDF-format fremfor proprietære formater
med alle citater hyperlinket til hypothes.is,
alle diagrammer hyperlinket til deres kilde,
og licens hyperlinket til https://spdx.org/.
Afgrænsninger og antagelser
I vores undersøgelse i problemfeltet
har vi taget flere fravalg.
Vi undgår træningsbaseret kunstig intelligens,
herunder mange sprogteknologier (NLP) og generativ kunstig intelligens (GenAI).
Selvom NLP og GenAI kan være kraftfulde værktøjer,
ønsker vi at fokusere på mere tilgængelige og bæredygtige løsninger,
da "omkostningerne til deep learning-modeller [...] er kendt for at være massive"
[@Selvan2023, vores oversættelse].
Vi søger i stedet at udforske løsninger,
der er baseret på eksisterende teknologier og metoder,
som effektivt kan implementeres og bruges af alle.
Vi undgår lukket software.
Grundkravene om gennemsigtighed og genbrugelighed
ved Fri software og (delvist) ved åbne standarder
gør dem væsentligt nemmere for os at undersøge videnskabeligt,
og for andre at efterprøve.
@Hoyt2023 fremhæver åben kode, data og infrastruktur (O3)
som akademiske bæredygtighedskvaliteter.
Blandt mange mulige socioøkonomiske modeller,
som vi ikke vil komme ind på i denne artikel
[FIXME: men måske bør vi helt kort nævne,
hvad vi ser som ikke-bæredygtigt
ved den meget udbredte kapitalistiske model],
har vi afsøgt muligheder for radikalt kollaborative modeller,
hvor særligt tre begreber har været hjælpsomme for os
i at afgrænse
[FIXME: er det overflødigt
at komme ind på offentlig transparens, respekt for privatliv og subsidiaritetsprincippet]
[FIXME: nå hen til @Hitzler2021's pointe
om at semantisk web behøver kollaboration].
Vi antager,
at vores læringsrum som studerende ved RUC
ikke omfatter overleveringen af læringsmateriale.
Altså at eksempelvis udlevering af dele af pensum som PDF-filer,
indeholdende digitalt opsatte affotografering af tekster,
ikke repræsenterer et didaktisk motiveret "benspæn", men
med identisk intention
kunne være udleveret som PDF-filer med digitalt opsat tekstindhold.
Vi undersøger styrker ved digitalisering,
ikke svagheder.
Vi har afgrænset vores undersøgeelser til
om indholdsmæssig læring kan understøttes
med de udvalgte digitaliseringsteknologier.
Altså ikke om læring altid understøttes,
eller om alle lærende understøttes --
dvs. muligheden for,
at de udvalgte digitaliseringsteknologier
fremmer (ikke er ligegyldige for eller bremser) indholdsmæssig læring.
Vi undersøger digitaliseringsteknologier
til at understøtte navigation inden for og udvikling af kontekstualiseringer,
dvs. en art interaktiv multimodalisering,
af i udgangspunktet lineært tekstbaseret læringsmateriale.
Heri ligger bl.a.
at vi ikke forholder os til digitalisering som mål for læring,
eller digitalisering som del af organisering
af læringsmaterialer eller -processer.
Vi undersøger mulige digitaliseringsstyrker,
ikke robust sikrede styrker,
ensartet anvendelige overfor en heterogen gruppe af lærende.
Vi anerkender,
at digitalisering kan skabe udfordringer
og bidrage til en øget ulighed blandt studerende,
bl.a. at det kan kræve operationelle færdigheder
som måske ikke alle lærende kan håndtere på lige vilkår.
Uanset omhandler denne opgave ikke disse problemstillinger:
Fremfor at undersøge sammenlignelighed eller rimmelighed
i forhold til en gruppe af lærende,
handler vores undersøgelse om principielle potentialer for digitalisering,
uden skelen til forskellige lærendes varierende behov og kompetencer.
Målgruppe
Problemstillingen,
som vi har valgt at tage udgangspunkt i,
er relavant for blandt andet læringsfacilitatorer på RUC,
som skal formidle viden efter PPL-principperne,
som er oplyst på RUCs hjemmeside.
Vi vil gerne arbejde med denne målgruppe,
da vi ønsker en mere gennemskuelig læringsproces,
og vi vurderer også,
at det må være i facilitatorens interesse
at få formidlet deres viden på den mest optimale måde.
En anden målgruppe,
som vi gerne vil fokusere på,
er de studerende på RUC.
Vi mener,
at denne målgruppe vil være oplagt,
da det er dem der i sidste ende får gavn af vores projekt,
og som oplever begrænsningerne
ved de nuværende læringsrutiner på studiet.
Dette henviser primært til de studerende,
som kan finde læringsprocessen forvirrende
og har brug for mere systematik,
gennem grafteori til anvendelse af PPL-principperne.
