{{< meta title >}}
I det senmoderne, kapitalistiske og nu også digitaliserede samfund
er der bred diskussion om digitaliserings potentiale for at styrke læring.
For samtidigt med at internettet har gjort det lettere end nogensinde før
at opsøge og arbejde med læringsmateriale,
påpeger visse socialpsykologer [@Schraube2024],
at optimal læring kræver frakobling og fysisk nærvær.
På studiet fremhæves da også styrker ved at læse fysiske bøger
og tage håndskrevne noter,
men vi genkender ikke disse som styrkende for os.
Som akademiske studerende har vi sammensat en læseteknik,
uafhængigt af vores formelle akademiske rammer,
som vi synes leder til mere en intuitiv navigering
både tekstnært og blandt abstrakt begrebslige relationer.
Vores læseteknik, som vi har valgt at kalde 5-stjernet læsning,
involverer som centralt element en digitalisering af materialet,
som vi oplever, sætter os i dialog med vores tekstmateriale på en måde,
som vi ikke kan finde afspejlet i den videnskabelige litteratur på området.
Vi associerer typisk videnskabelige problemstillinger
med skyer af kompleksiteter.
Men vi finder det svært at leve os ind i læringsstoffet
gennem læringsmateriale præsenteret som endimensionelle tekster,
hvor vi er afhængige af,
at forfatterens kortlæggelse af denne kompleksitet stemmer overens med måden,
vi folder den ud på i vores bevidsthed.
Vi er dog i tvivl om,
hvorvidt vores læseteknik rent faktisk fungerer.
Måske er den en form for blændværk --
en slags IT-fetish
som i kraft af vores fascination kan bidrage som motivation,
men læringsfagligt er ligegylig.
Vi opstiller derfor hypotesen om,
at det måske omvendt er muligt,
at 5-stjernet læsning gennem skærpet navigation af læringsemner
bidrager til en mere "spraglet" læsning af akademiske tekster
og dermed rent faktisk understøtter vores læring.
Problemformulering
Vi forventer ikke at kunne afgøre empirisk,
hvorvidt vores læseteknik virker,
da det er kompliceret at afgøre,
dels hvorvidt læring har fundet sted,
og yderligere hvilke faktorer påvirkede læringen.
Vi sigter derfor i stedet efter indirekte at afdække,
om vores læseteknik rimeligvis kan siges
at udgøre understøttelse for dybere læring.
Vi har derfor formuleret følgende problemformulering:
Kan digitaliseret annotation som del af en læseteknik
styrke indholdsrelaterede aspekter af dybere læring?
Problemformuleringen har vi valgt at bryde op
i en række arbejdsspørgsmål:
Hvilke betingelser er gældende for at kunne opnå dybere læring?
Hvilken funktionalitet karakteriserer vores læseteknik?
Hvordan påvirker vores læseteknik læringsprocessen?
Afgrænsninger og antagelser
I vores undersøgelse i problemfeltet
har vi taget en række fravalg,
dels i valget af teoretisk fundering at undersøge udfra,
og dels i afgrænsningen af det undersøgte teknologiske felt.
Teori om læring
Vores universitet, Roskilde Universitet, blev grundlagt
med problemorienteret projektlæring som formål,
udviklede det til den videnskabelige metode ved samme navn
[@Knudsen2015; @Andersen2015ch5; @Illeris2018],
og metoden udgør i dag, mere end 50 år senere,
det overordnede pædagogiske princip for universitetet
[@RUC2020].
Det kan derfor synes oplagt
at inddrage netop Problemorienteret Projektlæring (PPL)
i vores undersøgelse af læring,
og derfor også relevant at forklare nærmere,
hvorfor vi er endt med ikke at gøre det.
Som læringsstof havde vi brug for noget mere fremmed,
så vi rimeligvis kunne sige at have "lært noget nyt",
uden risiko for i stedet at blive mindet om noget,
som vi, måske ubevidst, måske halvejs, havde lært tidligere.
Som teori anvendt til at belyse vores antagede læringsproces med,
Kunne vi finde mange undersøgelser af PPL med inddragelse af digitalisering,
bl.a. @Heilesen2015 og @Bjorn2006,
men det lykkedes os ikke at finde noget,
som specifikt handlede om hvorvidt inddragelsen hjalp dybere læring.
Denne mangel på forståelse af samspillet for dybere læring
viser sig at være et centralt emne i @Schraube2024.
Vi forsøgte at inddrage PPL i tillæg til den primært anvendte læringsteori,
men det viste sig for omfattende til at gennemføre
indenfor rammerne af vores projekt.
Denne undersøgelse vil altså ikke inddrage PPL som teori,
på trods af, at det umiddelbart synes oplagt.
Teknologier
Vi undgår træningsbaseret kunstig intelligens,
herunder mange sprogteknologier (NLP) og generativ kunstig intelligens (GenAI).
Selvom NLP og GenAI kan være kraftfulde værktøjer,
ønsker vi at fokusere på mere tilgængelige og bæredygtige løsninger,
da "omkostningerne til deep learning-modeller [...] er kendt for at være massive"
[@Selvan2023, vores oversættelse].
Vi søger i stedet at udforske løsninger,
der er baseret på eksisterende teknologier og metoder,
som effektivt kan implementeres og bruges af alle.
Vi undgår lukket software.
Grundkravene om gennemsigtighed og genbrugelighed
ved fri software og (delvist) ved åbne standarder
gør dem væsentligt nemmere for os at undersøge videnskabeligt,
og for andre at efterprøve.
Vi undersøger styrker ved digitalisering,
ikke svagheder.
Vi har afgrænset vores undersøgelser til
om indholdsmæssig læring kan understøttes
med de udvalgte digitaliseringsteknologier.
Altså ikke om læring altid understøttes,
eller om alle lærende understøttes --
dvs. muligheden for,
at de udvalgte digitaliseringsteknologier
fremmer (ikke er ligegyldige for eller bremser) indholdsmæssig læring.
Vi undersøger digitaliseringsteknologier
til at understøtte navigation inden for og udvikling af kontekstualiseringer,
dvs. en art interaktiv multimodalisering,
af i udgangspunktet lineært tekstbaseret læringsmateriale.
Heri ligger bl.a.
at vi ikke forholder os til digitalisering som mål for læring,
eller digitalisering som del af organisering
af læringsmaterialer eller -processer.
Vi undersøger mulige digitaliseringsstyrker,
ikke robust sikrede styrker,
ensartet anvendelige overfor en heterogen gruppe af lærende.
Vi anerkender,
at digitalisering kan skabe udfordringer
og bidrage til en øget ulighed blandt studerende,
bl.a. at det kan kræve operationelle færdigheder
som måske ikke alle lærende kan håndtere på lige vilkår.
Uanset omhandler denne opgave ikke disse problemstillinger:
Frem for at undersøge sammenlignelighed eller rimelighed
i forhold til en gruppe af lærende,
handler vores undersøgelse om principielle potentialer for digitalisering,
uden skelnen mellem forskellige lærendes varierende behov og kompetencer.
Målgruppe
Vores primære målgruppe er IT-erfarne mennesker med behov for læring.
Dvs. oplagt unge og voksne studerende,
men også forskere og folk udenfor det akademiske miljø.
Undervisere og forskere i pædagogik er en sekundær målgruppe,
idet den undersøgte læseteknik med den fornødne stilladsering
kan indgå bredere,
dels i studieforløb blandt mindre IT-erfarne,
og dels studieførløb hvor IT-faglighed indgår som læringsstof.
