Introduktion
I dagens digitale tidsalder står læring og dens facilitering overfor udfordringer,
hvor komplekst tekstmateriale kræver effektive værktøjer
til at kunne analysere og forstå dem.
Dette projekt undersøger datadrevet tilgang til at støtte læring,
vha. grafbaserede digitale redskaber.
Vi ser konkret på de digitale redskaber Scholia og Hypothes.is,
der kan analysere og visualisere relationer
mellem videnskabelige tekster, forskere, stofområder og begreber,
og evaluerer hvorvidt redskaberne er hensigtsmæssige at anvende
ved problemorienteret projektlæring.
Vi finder det paradoksalt,
at vi i en tid med meget store teknologiske fremskridt
og flere årtiers erfaring i avanceret hyperlinking med World Wide Web,
på vores RUC-studie anvender mangelfuldt krydsrefereret læringsmateriale,
bl.a. indscannede tekster uden OCR-scanning
og lukkede dokumentformater som Word og Powerpoint.
For os nye studerende fremstår formidlingen af læringsmateriale
som uprofessionel, forvirrende og ineffektiv:
Vi føler os bremset i vores muligheder
for at navigere i og skabe overblik over de vidensfelter vi introduceres for,
så vi kan komme i gang med vores læring.
Vi undrer os derfor over,
om det vi føler bremsende reelt er bevidst planlagt,
som del af de anvendte, pædagogiske metoder.
Vi er altså nysgerrige på,
om anvendelsen af digitale teknologier til navigation i metadata
kunne styrke eller måske forstyrre vores læring på RUC.
Semantisk web:
Med afsæt i en praktisk behovsanalyse
af problemorienteret projektlæring (PPL),
vil vi undersøge,
hvordan det digitale redskab Moodle understøtter de identificerede behov,
og hvordan de kunne understøttes
af de digitale reskaber Scholia og Hypothes,is.
Scholia og Hypothes.is undersøges som teknologiske artefakter,
funktionelt dikteret
af datasproget Resource Description Framework (RDF)
anskuet som informationsteknologisk system,
hvor opgaven snævert vil belyse to dele:
Dels konstruktionen af ontologier,
og dels anvendelsen af de konstruerede ontologier ved vidensbehandling.
Vi forventer i undersøgelsen at drage paralleller
mellem på den digitale side
den underliggende teori om konceptuelle grafer (KR²),
og på den pædagogiske side
konstruktivistiske ideer af Piaget og Luhmann.
Evt. en kort belysning af de sociopolitiske motiver
blandt udviklerne af RDF
i form af visionen om det semantiske web,
stillet i kontrast
til det mere teknokratisk(?) orienterede Knowledge management,
som anvender samme tekniske teknologier,
men med en væsensforskellig bagvedliggende videns- og læringsteori.
Redegørelse
RDF, eller Resource Description Framework, er et kodesprog
til at beskrive "triples",
eller simple relationer med subjekt, objekt og relation.
Sammenhænge beskrevet med RDF kan automatisk omdannes
til visualiseringer i form af vidensgrafer.
RDF er forsøgt populariseret gennem en stribe catch-phrases
som "det semantiske web", "web of data", Web 3.0",
"Linked Open Data" og "5-stjernede data".
og hypothes.is sammenlignet med Moodle
som måder at organisere og udforske viden.
Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden?
På hvilke måder kan læringsprocessen gentænkes
med fri bevægelse af viden mellem studerende og professorer i fokus
vha. hypothes.is som offentligt, dynamisk annotationsmedie
frem for - eller som støtte til - moodle
som statisk modulbaseret læringsplatform.
OWL (Web Language Ontology) er et framework bygget på RDF,
som altid ligger på nettet,
og hvert koncept og relation er beskrevet af en URI adresse,
som ligger online.
OWL er et eksempel på en anvendelse af RDF,
som åbner viden op og overskueliggør den vha. internettet.
OWL bruges til at formulere ontologier,
og hvert ord er altså defineret ud fra hvert andet ord.
Hypothes.is er et system på en server,
som opbevarer semantiske annotationer
og tillader brugeren at annotere
en hvilken som helst hjemmeside på internettet med råtekst,
som bliver opbevaret som 5-stjernet data.
Hypothes.is kan fungere som åbent samarbejdsredskab
mellem studerende og professorer
til at udvikle forståelsen af fagets indhold dynamisk over tid.
RDF kan senere bruges til at kategorisere annotationerne
under hver deres design & konstruktionsfaglige koncept i en vidensgraf.
Problemfelt
Titel: Scholia som del af en verdensgøringspraksis
Med teoretisk basis i Ernst Scraubes nye bog
(dvs. mere præcist de teorier som han lægger til grund -
eller hvad de mere simplistisk modsvarer indenfor vores pensum)
vil vi undersøge vores egen og studiekollegers gruppearbejdspraksis
i foregående og nuværende semester,
hhv. med og uden inddragelse af de grafrevne redskaber Scholia og Hypothes.is.
Viden kan formidles på flere måder.
Indsigt kan opnås på flere måder,
og indsigt gennem læring involverer formidling af viden.
Roskilde Universitet anvender problemorienteret projektlæring
som pædagogisk princip.
Vi er i det 21. århundrede
med store muligheder med og forventninger til digitale teknologier.
Roskilde Universitet er en institution med begrænsede ressourcer.
Det er udfordrende at studere,
og nogen, men ikke al hjælp er gavnlig for læring.
Mange studerende og læringsfacilitatorer oplever udfordringer
med at håndtere komplekst tekstmateriale
og skabe meningsfuld forståelse
og sammenhæng mellem tekster.
Vores problemfelt fokuserer specifikt på behovet
for at understøtte pædagogisk læring og PPL
(Problemorienteret Projektlæring)
ved hjælp af datadrevne teknologier som f.eks. grafteori.
Vi vil undersøge,
om problemorienteret projektlæring (PPL),
med kernebegreber
som stilladsering, bridging og constructive alignment,
ville styrkes eller modvirkes
af at inddrage grafbaserede værktøjer som Scholia og Hypothes.is i læringsprocessen.
Scholia analyserer forbindelser mellem videnskabelige videnselementer
som udgivelser, forfattere, videnskabelige begreber og mere generelle temaer,
og tilbyder udvidede navigationsmuligheder mellem dem.
Hypothes.is registrerer annotationer til websider og PDF-dokumenter.
Vores hypotese er,
at disse værktøjer, hensigtsmæssigt anvendt,
kunne støtte studerendes læring.
I vores undersøgelse i problemfeltet
har vi taget flere fravalg.
Vi undgår "magiske teknologier" som kunstig intelligens.
Selvom AI-teknologier kan være kraftfulde værktøjer,
ønsker vi at fokusere på mere tilgængelige og bæredygtige løsninger,
da "omkostningerne til deep learning-modeller [...] er kendt for at være massive"
[@Selvan_2023, vores oversættelse].
Vi søger i stedet at udforske løsninger,
der er baseret på eksisterende teknologier og metoder,
som effektivt kan implementeres og bruges af alle.
Vi undgår lukket software.
Grundkravene om gennemsigtighed og genbrugelighed
ved Fri software og (delvist) ved åbne standarder
gør dem væsentligt nemmere for os at undersøge videnskabeligt,
og for andre at efterprøve.
Målgruppe
Problemstillingen,
som vi har valgt at tage udgangspunkt i,
er relavant for blandt andet læringsfacilitatorer på RUC,
som skal formidle viden efter PPL-principperne,
som er oplyst på RUCs hjemmeside.
Vi vil gerne arbejde med denne målgruppe,
da vi ønsker en mere gennemskuelig læringsproces,
og vi vurderer også,
at det må være i facilitatorens interesse
at få formidlet deres viden på den mest optimale måde.
En anden målgruppe,
som vi gerne vil fokusere på,
er de studerende på RUC.
Vi mener,
at denne målgruppe vil være oplagt,
da det er dem der i sidste ende får gavn af vores projekt,
og som oplever begrænsningerne
ved de nuværende læringsrutiner på studiet.
Dette henviser primært til de studerende,
som kan finde læringsprocessen forvirrende
og har brug for mere systematik,
gennem grafteori til anvendelse af PPL-principperne.
Problemformuleringen
Hvordan kunne grafmodellering understøtte kollaborativ akademisk læring?
Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden?
Arbejdsspørgsmål
Hvordan fungerer grafsproget RDF,
særligt i forhold til at abstrahere akademiske begreber som ontologier?
Skal enhver ontologi være logisk konsekvent?
Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber designes,
så de understøtter kollaborativ akademisk læring,
og/eller hvordan kan eksisterende ontologier genbruges?
Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber konkretiseres,
eksempelvis ved statisk visualisering
eller interaktiv digital/fysisk modellering,
så materialiseringen understøtter kollaborativ akademisk læring?
Kan integreringen af 5-stjernet data
med RDF (Resource Description Framework) forbedre forelæsninger
Problemformulering
Vi har i dette projekt valgt at undersøge
følgende problemstilling:
Hvordan kunne redskaberne Scholia og Hypothes.is hensigtsmæssigt anvendes
til at understøtte problemorienteret projektlæring?
Problemstillingen har vi valgt at bryde op
i følgende underspørgsmål:
Hvilke muligheder og begrænsninger kan der være
for problemorienteret projektlæring
i anvendelsen af digitale vidensnavigationsredskaber
som integreret del af læringsprocessen?
Hvordan fungerer redskaberne Scholia og Hypothes.is
i forhold til grafbaseret håndtering af videnskabelige begreber?
Hvordan kan studerende og forelæsere konkret vejledes
i brug af Scholia og Hypothes.is,
for en hensigtsmæssig understøttelse af problemorienteret projektlæring?
