Baggrund
Problemformulering
Hvordan kan digitalisering understøtte videnskabelig læring?
Hvordan kan læring skelnes mellem operativ og indholdsmæssig,
og hvordan understøttes den i dag digitalt?
Her regner vi med at komme ind på Schraubes teori om tentakulær læring og
Illeris' forståelse af læring som
bestående af kommunikation, omverden og den lærende.
Schraube beskriver selv en sammenhæng mellem læringens bestanddele og
studerendes oplevelser med digitalisering.
Vi opstiller den hypotese,
at visse digitale muligheder for at lære er udeladt i Ernsts undersøgelse,
da de ikke anvendes i en bredere kontekst i forvejen og
derfor ikke fremgår af hans empiri.
Hvordan kunne indholdsmæssig læring understøttes digitalt?
På baggrund af svaret på forrige arbejdsspørgsmål vil vi undersøge,
på hvilke andre måder den lærende kan gå i dialog med verden digitalt.
Her forventer vi at undersøge et par forskellige værktøjer og
sætte dem i konteksten af teorier om læring.
Vi forventer at kunne argumentere for,
at visse digitale redskaber
kan anvendes til at understøtte læring som verdeningspraksis,
da de styrker forankring af eksakt viden
og samtidigt stimulerer til legende udforskning af flerdimensionelle ambiguiteter.
Hvordan fungerer nuværende digitale værktøjer
som kan understøtte indholdsmæssig læring?
Her vil vi inddrage TSA til at analysere et digitalt værktøj,
som vi har udvalgt på baggrund af svaret på forrige spørgsmål.
Vi regner med som minimum at beskrive værktøjet Scholia,
idet selve værktøjet er tomt men virker ved at hente data
fra åbent tilgængelige databaser som Wikidata.
Hvilken læringspraksis kunne inddrage Scholia
til at understøtte indholdsmæssig læring digitalt?
Her vil vi skitsere,
hvordan undervisere i Moodle kunne hyperlinke til ressourcer i Scholia,
udlevere digitalt læringsmateriale som fungerer med hypothes.is
(dvs. ældre inscannede tekster er forbedret med OCR-scanning),
og udlevere præsentationer i PDF-format fremfor proprietære formater
med alle citater hyperlinket til hypothes.is,
alle diagrammer hyperlinket til deres kilde,
og licens hyperlinket til https://spdx.org/.
Introduktion
I dagens digitale tidsalder står læring og dens facilitering overfor udfordringer,
hvor komplekst tekstmateriale kræver effektive værktøjer
til at kunne analysere og forstå dem.
Vi finder det paradoksalt,
at vi i en tid med meget store teknologiske fremskridt
og flere årtiers erfaring i avanceret hyperlinking med World Wide Web,
på vores RUC-studie anvender mangelfuldt krydsrefereret læringsmateriale,
indscannede tekster uden OCR-scanning og
lukkede dokumentformater som Word og Powerpoint.
For os nye studerende fremstår formidlingen af læringsmateriale
som uprofessionel, forvirrende og ineffektiv:
Vi føler os bremset i vores muligheder for
at navigere i de vidensfelter vi introduceres for,
så vi kan komme i gang med vores læring.
Vi undrer os derfor over,
om det vi føler bremsende reelt er bevidst planlagt,
som del af de anvendte, pædagogiske metoder.
Vi er altså nysgerrige på,
om anvendelsen af digitale teknologier til navigation i metadata
kunne styrke eller måske forstyrre vores læring på RUC.
Begrundelsen for RUC's tilgang til læring
Ved studiestart blev læringen ved Roskilde Universitet præsenteret
som defineret af syv "søjler" kaldet Problemorienteret Projektlæring (PPL).
Vores studie - Humtek - blev introduceret som progressivt,
og det kommer bl.a. til udtryk idet læringsmaterialet udelukkende er tilgængeligt digitalt.
Det er også en fordel når nogle af teksterne vi skal læse slet ikke er skrevet endnu,
og nogle af dem kun vil blive udgivet online, ikke i bogform.
Universitetet følger altså en bestemt læringsmodel,
vores institut anvender i omfattende grad digitalt læringsmateriale,
struktureringen af vores læringsforløb er også digital.
Afgrænsning af problemfelt
I vores undersøgelse i problemfeltet
har vi taget flere fravalg.
Vi undgår træningsbaseret kunstig intelligens,
herunder mange sprogteknologier (NLP) og generativ kunstig intelligens (GenAI).
Selvom NLP og GenAI kan være kraftfulde værktøjer,
ønsker vi at fokusere på mere tilgængelige og bæredygtige løsninger,
da "omkostningerne til deep learning-modeller [...] er kendt for at være massive"
[@Selvan_2023, vores oversættelse].
Vi søger i stedet at udforske løsninger,
der er baseret på eksisterende teknologier og metoder,
som effektivt kan implementeres og bruges af alle.
Vi undgår lukket software.
Grundkravene om gennemsigtighed og genbrugelighed
ved Fri software og (delvist) ved åbne standarder
gør dem væsentligt nemmere for os at undersøge videnskabeligt,
og for andre at efterprøve.
Målgruppe
Problemstillingen,
som vi har valgt at tage udgangspunkt i,
er relavant for blandt andet læringsfacilitatorer på RUC,
som skal formidle viden efter PPL-principperne,
som er oplyst på RUCs hjemmeside.
Vi vil gerne arbejde med denne målgruppe,
da vi ønsker en mere gennemskuelig læringsproces,
og vi vurderer også,
at det må være i facilitatorens interesse
at få formidlet deres viden på den mest optimale måde.
En anden målgruppe,
som vi gerne vil fokusere på,
er de studerende på RUC.
Vi mener,
at denne målgruppe vil være oplagt,
da det er dem der i sidste ende får gavn af vores projekt,
og som oplever begrænsningerne
ved de nuværende læringsrutiner på studiet.
Dette henviser primært til de studerende,
som kan finde læringsprocessen forvirrende
og har brug for mere systematik,
gennem grafteori til anvendelse af PPL-principperne.
