Redskaber
Kommunikation
Tekst-chat
Til løs snak mellem møder bruger vi text-chat-systemet Matrix.
Vi bruger et chatrum fælles for vores supergruppe,
og et chatrum for hver af vores formelle studiegrupper.
Fysiske møder
Når ikke andre steder er aftalt,
holder vi vores fysiske møder i sofaerne midt i biblioteket.
Online møder
Vi afholder online møder med Edumeet.
Overblik
Vi har opsat et offentligt website
til at fastholde et overblik over supergruppens proces og ressourcer,
og til at offentliggøre gruppernes udkast og færdige produkter.
Alle med teknisk interesse er webmasters -
de har skriveadgang til websitet og offentliggør på vegne af grupperne.
Produktioner
Vi publicerer skitser og færdige produkter,
efterhånden som det giver mening at dele dem offentligt.
Rettigheder
Vi fastholder personligt ophavsret for alle værker,
og deler øvrige rettigheder efter copyleft-princpipper.
Som udgangspunkt deler vi kode under licensen GPL-3+,
og øvrige værker under licensen CC-BY-SA-4.0.
Kalender
Vi bruger delte kalendre -
en for supergruppen og en for hver gruppe.
Alle har adgang til read-only udgivelse af kalendrene
(som er simplere at sætte op).
Alle med teknisk interesse har skriveadgang
(fungerer på Android, ios, Linux, Mac og Windows - men kræver lidt mere opsætning),
og offentliggør indlæg på vegne af grupperne.
::: {.callout-caution}
Alle vores kalenderindlæg er offentligt tilgængelige,
så omtal ikke GDPR-problematiske informationer
(f.eks. interviewpersoners navne)
i mødeindkaldelser eller -referater!
(Vi kan alternativt låse vores platform inde,
men det er ikke lisså nemt at bruge.)
:::
Vi kan opsætte kalendre til automatisk at danne et Gantt diagram,
som kan medtages på vores website og/eller i produktioner.
Til at booke tider - matche personlige kalendre -
bruger vi https://crab.fit/.
Tekstredigering
Vi skriver vores tekster i simpel tekst.
Teknisk interesserede i vores supergruppe oversætter midlertidigt
mellem Markdown og andre formater -
f.eks. docx
ved stavekontrol eller syntaktisk analyse af en tekst.
Vores "teknikere" danner også gruppernes publikationer -
websider, slideshows og PDF-filer -
udfra de simple tekster.
Fælles redigering og automatisk opsætning
Vi skriver vores tekster kollaborativt i en pad.
Konkret anvender vi web-servicen HedgeDoc,
og danner vores rapporter og andre leverancer med quarto.
Kildehåndtering
Vi samler vores referencer til kildetekster
i et fælles referencearkiv
på tværs af projektgrupper.
Referencerne lagres i formatet Bibtex,
og anvendes ved at nævne en reference med Pandoc citationssyntaks.