title: "Kursus: Basiskursus 5: Subjektivitet, Teknologi og Samfund II F2024 | RUC"
from: markdown+emoji
Basiskursus 5: Subjektivitet, Teknologi og Samfund II F2024
Introduktion til STS II (9. februar)
Velkommen til STS II!
I dette kursus skal arbejde med sammenspillet
mellem teknologi, subjektivitet og samfund.
En af kursets hovedpointer er,
at disse tre sfærer ikke kan forstås isoleret,
men altid er under påvirkning af hinanden.
Forestillinger om mennesket, nye teknologier og store samfundsmæssige forandringer
har altid sat sit præg på hinanden.
Dette gælder både historisk og i vores samtid.
I forlængelse heraf er det et af kursets målsætninger at vise,
hvorledes "trade-off" er en vigtig del af enhver teknologisk udvikling.
På den ene side
skaber nye teknologier håb, forbedringer og "vindere" på en række områder,
men der opstår også nye blinde vinkler, tab af kompetencer,
der producere nye sociale "tabere".
Kurset har en række forskellige fokusområder, herunder:
Revolution, bæredygtighed, kunstig Intelligens, styreformer,
Nudging, diskriminering og innovation.
::: {.callout-important}
Pensum
:page_facing_up:
Nye, D. E. (2006).
Technology matters : questions to live with.
MIT Press
preface plus s. 1-47
(RUC,
WorldCat,
Scholia,
docx).
:page_facing_up:
Marx, K. (1972).
Kapitalen. Bind 1. 3. bog : kritik af den politiske økonomi
s. 545-564, s. 574-593
(RUC,
WoldCat,
webside).
:::
::: {.callout-note}
Ekstramateriale
:page_facing_up:
Slides
:::
Matthew J. Spaniol (12. feb.) Strategic Foresight in Society, Technology, and Subjectivity
This lecture will pick-up on the ideas from the first lecture
about how narratives accompany technolgical forecasts and foresight
and how images of the future are developed and used.
The first text by De Jouvenel offers examples
of both everyday ways and increasingly sophisticated ways
that the future is being predicted.
The second text covers STS perspectives
on the future and different schools of thought
regarding the production and productivity of futures.
The lecture will cover different methods
that are used to make predictions about the future in the present,
namely the difference between technology forecasting and innovation forecasting,
and the construction of scenarios.
Watch the video Studying Futures Studies
and Defining Scenario.
Task & Questions for reflection:
In groups of 2, decide on something you would like to explore the future of.
It can be a technology, and organization, a nation, a movement, or other.
Call this X.
Enter the chatGPT prompt:
"If you could ask 5 questions about the future of [X], what would you ask?"
Identify 2 questions out of the 5 to create a scenario cross.
1 Find titles for each quadrant in that scenario cross
2. What would be an appropriate "horizon year" for your scenarios?
3. For general reflection:
how do technology forecasts differ
from innovation forecasting differ
from scenarios
in the ways that they are created (de Jouvenel)?
::: {.callout-important}
Pensum
:page_facing_up:
Jouvenel, B. d. (1967).
The art of conjecture.
Weidenfeld & Nicolson
(RUC,
WorldCat).
:page_facing_up:
Borup, M., Brown, N., Konrad, K., & Van Lente, H. (2006).
The sociology of expectations in science and technology.
Technology Analysis & Strategic Management, 18(3–4), 285–298.
https://doi.org/10.1080/09537320600777002
(RUC,
Scholia).
:::
::: {.callout-note}
Ekstramateriale
:film_strip:
Studying Futures Studies
:film_strip:
Defining Scenario
:page_facing_up:
Ramirez, R., Churchhouse, S., Palermo, A., & Hoffmann, J. (2017).
Using Scenario Planning to Reshape Strategy.
MIT Sloan Management Review, 58(4), 31–37.
(RUC,
webside)
:link:
Registration for
Strategic Foresight Workshop Aug 19 to 30
is open.
If you would like to register,
send an email to: mailto:humtek-eksamen@ruc.dk.
:page_facing_up:
Slides
:page_facing_up:
Slides, klynge
:::
Matthew (20. feb.) Entrepreneurship in Society, Technology, and Subjectivity
In this lecture, we will cover the role of entrepreneurship in society,
the role of technology in entrepreneurship, and
subjectivity in entrepreneurial action.
In the first part,
we will use LaTour's Pasteurization of France text as a case,
we will discuss entrepreneurship and entrepreneurial ecosystems in context
and applying Actor-Network Thery (ANT)
at the strategic sites of actor enrollment.
In the second part,
we will discuss current thinking and applied methods of entrepreneurship.
We will cover core concepts from contemporary entrepreneurship.
In the workshop,
students will be asked to develop a conjectural business ideas
about how ChatGPT can be used in the context
of a past semester project, a previous or current job, or other organization
in which the student has had experience.
The student will then design hypothetical practical experiments
to validate the venture concept.
::: {.callout-important}
Pensum
:page_facing_up:
Latour, B. (1988).
The pasteurization of France.
Harvard University Press.
Introduction and Ch. 1, p. 3-19
(RUC,
WorldCat).
:page_facing_up:
Ries, E. (2011).
The lean startup : how today’s entrepreneurs use continuous innovation to create radically successful businesses
(1. ed.). Crown Business.
Part 1 section 4 Experiment p. 56-72.
(RUC,
hjemmeside).
:::
::: {.callout-note}
Ekstramateriale
:page_facing_up:
Slides
:::
Teknologisk demokrati? Fra private problemer til offentlige kontroverser (11. marts) Andreas Birkbak
I moderne samfund bliver teknologi ofte set som en modsætning til demokrati.
Teknokrati er netop idéen om,
at demokratisk politik forsvinder i et ekspertvælde,
fordi kun specialister forstår hvad der foregår.
Forskere som Bruno Latour og Noortje Marres har imidlertid udviklet et andet bud
på en sammenhæng mellem demokrati og teknologi, der fremhæver,
at indviklede teknologiske objekter giver anledning til konkrete problemer,
der opleves privat, men som kan udvikle sig til at samle nye offentligheder.
Her bliver teknologien med andre ord
ikke en modstander af, men
en anledning til, offentligt engagement.
Omdrejningspunktet er begrebet om sagsorienterede offentligheder.
Jeg vil bruge undervisningen på at udfolde begrebet,
komme med nogle aktuelle eksempler, og
diskutere dets styrker og svagheder.
::: {.callout-important}
Pensum
:page_facing_up:
Marres, N., 2005.
Issues spark a public into being:
A key but often forgotten point of the Lippmann-Dewey debate.
Making things public: Atmospheres of democracy, pp. 208-217.
(RUC,
PDF)
:page_facing_up:
Birkbak, A. (2018).
Shitstorms, bobler eller sagsorienterede offentligheder?
Digitale metoder og kontroverser på sociale medier.
Dansk Sociologi, 29(1), 37–61.
https://doi.org/10.22439/dansoc.v29i1.5723
(RUC,
Scholia,
PDF)
:::
::: {.callout-note}
Ekstramateriale
:page_facing_up:
Slides
:::
Fra forbrugerlogik til omsorgslogik: Relationer mellem mennesker, materier og teknologier i feministisk STS (18. marts) Andreas Birkbak
Begrebet om omsorg (care) har gået sin sejrsgang i STS i de seneste årtier.
Denne forelæsning dykker ned i to af de mest centrale tænkere på området,
Annemarie Mol og Maria Puig de la Bellacasa.
Omsorg handler her ikke (bare) om pleje af børn, ældre og syge,
men om en bestemt tilgang til relationer mellem mennesker og ikke-mennesker,
hvor gensidig afhængighed og forbundethed er udgangspunktet.
Omsorgslogikken står i kontrast til forbrugerlogikken
om frie valg foretaget af uafhængige moderne individer.
Det gør omsorgsbegrebet fra feministisk STS relevant
i en lang række empiriske sammenhænge,
fra sundhed til politik og landbrug.
::: {.callout-important}
Pensum
:page_facing_up:
Mol, A. (2008).
The Logic of Care.
Routledge.
https://doi.org/10.4324/9780203927076
S. 1-32.
(RUC,
Scholia)
:page_facing_up:
Puig de la Bellacasa, M. (2015).
Making time for soil: Technoscientific futurity and the pace of care.
Social Studies of Science, 45(5), 691–716.
https://doi.org/10.1177/0306312715599851
(RUC,
Scholia)
:::
::: {.callout-note}
Ekstramateriale
Slides
:page_facing_up: Puig Making time 2015 Post review author version
:::
Teknologi, Kunst og Social Orden (2. april)
Denne kursusgang starter med et gæsteoplæg ved Jacob Wamberg
om forholdet mellem teknologi og Kunst.
Derefter skal vi se nærmere på,
hvordan politik kan udøves med andre midler end udskrivelsen af love.
Historisk set og i samtiden har teknologier på godt og ondt
været med til at definere politik og udmønte politiske ønsker.
En af farerne ved denne typer politisk styring er ofte
den manglende transparens,
det demokratiske underskud og nye politiske aktører --
omvendt virker budskaber
om større effektivitet ved brug af nye teknologier
ofte tiltrækkende.
::: {.callout-important}
Pensum
:page_facing_up:
Langdon Winner (2008).
Har artefakter en politisk karakter?
Teknologi & virkelighed: en antologi om etik, eksistens, fremskridt og videnskab i den teknologiske civilisation.
Forlaget Philosophia, 345-363.
(RUC)
:page_facing_up:
Thaler, R. H. and Sunstein C. R. (2009).
Nudge: Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness,
Penguin Books, s. 1-40.
(RUC, intro,
RUC, kap. 1,
Scholia
:page_facing_up:
Wamberg, J. (2013).
Hed begge måske ikke techne i antikken?.
Nye Spørgsmål om Teknikken.
S. 49-67.
(RUC)
:::
::: {.callout-note}
Ekstramateriale
:page_facing_up:
Slides 2
:page_facing_up:
Slides 1
:::
Metafysisk Gadekamp (10. april)
Denne kursusgang går i dybden med en konflikt,
der både udspiller sig i byens rum og på globalt plan:
Hvor der er konkurrence om at være hurtigst, og tid bliver målt i penge,
bliver mobilitet en dominerende dagsorden.
Konstruktionen af flersporede motorveje,
dybtliggende metronet og sofistikerede lufthavne i og omkring storbyerne
er en del af den globale mobiliseringsbevægelse.
Den allestedsnærværende forandring bliver dog netop nu udfordret
af det, som kan vise sig at blive en stærk modstander:
bæredygtighedens fordring om langsigtet holdbarhed.
Forsøger vi ikke blot at tænke bæredygtighed som noget,
der har med nye isoleringsmaterialer, biobrændstof og grønne huse at gøre,
men som det, der sikrer holdbarhed og modstår forandring,
bliver konfrontationen mellem mobilitet og bæredygtighed stadigt mere klar.
Denne kamp kommer til at præge det 21. århundrede.
::: {.callout-important}
Pensum
:page_facing_up:
Riis, S. (2012).
Metafysisk gadekamp: Mobilitet vs. bæredygtighed.
Byen i bevægelse : mobilitet - politik - performativitet.
Roskilde Universitetsforlag, s. 78-95.
(RUC)
:::
::: {.callout-note}
Ekstramateriale
:page_facing_up:
Slides
:page_facing_up:
Program for klyngeundervisning + øvelsesspørgsmål
:page_facing_up:
Slides, klynge
:::
Eksamen og karakterskala
35 spørgsmål på 60min - antal rigtige i forhold til karakter-niveau:
0-10: -3
11-17: 0
18-21: 2
22-24: 4
25-28: 7
29-32: 10
33-35: 12
