summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/moodle/bk5.qmd
blob: 040766d1239ff6d133743666418a7ab17daa4d57 (plain)

lang: da title: "Kursus: Basiskursus 5: Subjektivitet, Teknologi og Samfund II F2024 | RUC"

Basiskursus 5: Subjektivitet, Teknologi og Samfund II F2024

Introduktion til STS II (9. februar)

Velkommen til STS II!

I dette kursus skal arbejde med sammenspillet mellem teknologi, subjektivitet og samfund. En af kursets hovedpointer er, at disse tre sfærer ikke kan forstås isoleret, men altid er under påvirkning af hinanden. Forestillinger om mennesket, nye teknologier og store samfundsmæssige forandringer har altid sat sit præg på hinanden. Dette gælder både historisk og i vores samtid.

I forlængelse heraf er det et af kursets målsætninger at vise, hvorledes "trade-off" er en vigtig del af enhver teknologisk udvikling. På den ene side skaber nye teknologier håb, forbedringer og "vindere" på en række områder, men der opstår også nye blinde vinkler, tab af kompetencer, der producere nye sociale "tabere".

Kurset har en række forskellige fokusområder, herunder: Revolution, bæredygtighed, kunstig Intelligens, styreformer, Nudging, diskriminering og innovation.

Tekst 1: David E. Nye, Technology Matters: Questions To Live With, The MIT Press, Massachusetts, 2006, prefece plus s. 1-47.

Tekst 2: Karl Marx, Kapitalen. Kritik af den politiske økonomi,

  1. Bog 3, Rhodos, København, 1971, s. 545-564, s. 574-593

Tekst 1

Tekst 2

Slides

Matthew J. Spaniol (12. feb.) Strategic Foresight in Society, Technology, and Subjectivity

This lecture will pick-up on the ideas from the first lecture about how narratives accompany technolgical forecasts and foresight and how images of the future are developed and used. The first text by De Jouvenel offers examples of both everyday ways and increasingly sophisticated ways that the future is being predicted. The second text covers STS perspectives on the future and different schools of thought regarding the production and productivity of futures.

The lecture will cover different methods that are used to make predictions about the future in the present, namely the difference between technology forecasting and innovation forecasting, and the construction of scenarios.

Watch the video Studying Futures Studies here: https://www.youtube.com/watch?v=UX4szE7OQIU

Watch the Defining Scenario video here: https://www.youtube.com/watch?v=-S9KGg7artw

Task & Questions for reflection:

In groups of 2, decide on something you would like to explore the future of. It can be a technology, and organization, a nation, a movement, or other. Call this X. Enter the chatGPT prompt: "If you could ask 5 questions about the future of [X], what would you ask?" Identify 2 questions out of the 5 to create a scenario cross.

1 Find titles for each quadrant in that scenario cross 2. What would be an appropriate "horizon year" for your scenarios? 3. For general reflection: how do technology forecasts differ from innovation forecasting differ from scenarios in the ways that they are created (de Jouvenel)?

The Art of Conjecture

The Sociology of Expectations in Science and Technology

Extra reading: Ramírez Using scenarios to reshape strategy

Registration for Strategic Foresight Workshop Aug 19 to 30

Slides Futures and Foresight Spaniol

Slides fra klyngeundervisning (læsestrategi+scenario cross+eksamen))

Matthew (20. feb.) Entrepreneurship in Society, Technology, and Subjectivity

In this lecture, we will cover the role of entrepreneurship in society, the role of technology in entrepreneurship, and subjectivity in entrepreneurial action.

In the first part, we will use LaTour's Pasteurization of France text as a case, we will discuss entrepreneurship and entrepreneurial ecosystems in context and applying Actor-Network Thery (ANT) at the strategic sites of actor enrollment.

In the second part, we will discuss current thinking and applied methods of entrepreneurship. We will cover core concepts from contemporary entrepreneurship.

In the workshop, students will be asked to develop a conjectural business ideas about how ChatGPT can be used in the context of a past semester project, a previous or current job, or other organization in which the student has had experience. The student will then design hypothetical practical experiments to validate the venture concept.

Reading 1: LaTour, B. (1988). Pasteurization of France . Introduction and Ch. 1, p. 3-19. Harvard University Press.

Reading 2: Ries, E. (2012) The Lean Startup. Part 4: Experiment p. 56-72. Currency books.

Latour, B. The Pasteurization of France pp. 1-19

Ries, E. The Lean Startup. Read Part 1 Section 4 Experiment

slides from STS and Entreprenuership

Teknologisk demokrati? Fra private problemer til offentlige kontroverser (11. marts) Andreas Birkbak

I moderne samfund bliver teknologi ofte set som en modsætning til demokrati. Teknokrati er netop idéen om, at demokratisk politik forsvinder i et ekspertvælde, fordi kun specialister forstår hvad der foregår. Forskere som Bruno Latour og Noortje Marres har imidlertid udviklet et andet bud på en sammenhæng mellem demokrati og teknologi, der fremhæver, at indviklede teknologiske objekter giver anledning til konkrete problemer, der opleves privat, men som kan udvikle sig til at samle nye offentligheder. Her bliver teknologien med andre ord ikke en modstander af, men en anledning til, offentligt engagement. Omdrejningspunktet er begrebet om sagsorienterede offentligheder. Jeg vil bruge undervisningen på at udfolde begrebet, komme med nogle aktuelle eksempler, og diskutere dets styrker og svagheder.

Tekst 1: Marres, N., 2005. Issues spark a public into being: A key but often forgotten point of the Lippmann-Dewey debate. Making things public: Atmospheres of democracy, pp.208-217.

Tekst 2: Birkbak, A., 2018. Shitstorms, bobler eller sags-orienterede offentligheder? Digitale metoder og kontroverser på sociale medier. Dansk Sociologi, 29(1), pp.37-61.

Issues spark a public into being - Marres 2005

Digitale metoder og kontroverser på sociale medier - Birkbak 2018

Slides - Teknologi og Politik II - Andreas Birkbak - F2024

Fra forbrugerlogik til omsorgslogik: Relationer mellem mennesker, materier og teknologier i feministisk STS (18. marts) Andreas Birkbak

Begrebet om omsorg (care) har gået sin sejrsgang i STS i de seneste årtier. Denne forelæsning dykker ned i to af de mest centrale tænkere på området, Annemarie Mol og Maria Puig de la Bellacasa. Omsorg handler her ikke (bare) om pleje af børn, ældre og syge, men om en bestemt tilgang til relationer mellem mennesker og ikke-mennesker, hvor gensidig afhængighed og forbundethed er udgangspunktet. Omsorgslogikken står i kontrast til forbrugerlogikken om frie valg foretaget af uafhængige moderne individer. Det gør omsorgsbegrebet fra feministisk STS relevant i en lang række empiriske sammenhænge, fra sundhed til politik og landbrug.

Tekst 1: Mol, A. (2008). The logic of care: Health and the problem of patient choice. Routledge. S. 1-32. https://www.ias.edu/sites/default/files/sss/The%20Logic%20of%20Care,%20Annemarie%20Mol.pdf (eller i bedre kvalitet via RUC-login: [https://www-taylorfrancis-com.ep.fjernadgang.kb.dk/books/mono/10.4324/9780203927076/logic-care-annemarie-mol])

Tekst 2: Puig De La Bellacasa, M. (2015). Making time for soil: Technoscientific futurity and the pace of care. Social studies of science, 45(5), 691-716. https://soeg.kb.dk/view/action/uresolver.do?operation=resolveService&package_service_id=55717296800005763&institutionId=5763&customerId=5760&VE=true

Slides - Omsorg - STS II - F2024

Mol 2008 - The Logic of Care - Chapter 1 and 2

Puig Making time 2015 Post review author version

[https://www-taylorfrancis-com.ep.fjernadgang.kb.dk/books/mono/10.4324/9780203927076/logic-care-annemarie-mol] "9780203927076_webpdf.pdf"

Teknologi, Kunst og Social Orden (2. april)

Denne kursusgang starter med et gæsteoplæg ved Jacob Wamberg om forholdet mellem teknologi og Kunst.

Derefter skal vi se nærmere på, hvordan politik kan udøves med andre midler end udskrivelsen af love. Historisk set og i samtiden har teknologier på godt og ondt været med til at definere politik og udmønte politiske ønsker. En af farerne ved denne typer politisk styring er ofte den manglende transparens, det demokratiske underskud og nye politiske aktører - omvendt virker budskaber om større effektivitet ved brug af nye teknologier ofte tiltrækkende.

Tekst 1: Langdon Winner, "Har artefekter en politisk karakter?", i: Teknologi og virkelighed. En antologi om etik, eksistens, fremskridt og videnskab i den teknologiske civilisation, Jan Kyrre Berg Olsen og Stig Andur Pedersen (red.), Forlaget Philosophia, Århus, 2008, s. 345-363.

Tekst 2: Cass R. Thaler and Richard H. Sunstein, Nudge: Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness, Penguin Books, 2009, s. 1-40.

Tekst 3: Wamberg, Jacob, "Hed begge måske ikke techne i antikken?" i Nye Spørgsmål om Teknikken, 2013. s. 49-67.

Tekst 1

2.1 Nudge (Intro)

2.2 Nudge (kap. 1)

Tekst 3

Slides 2

Slides 1

Metafysisk Gadekamp (10. april)

Denne kursusgang går i dybden med en konflikt, der både udspiller sig i byens rum og på globalt plan: Hvor der er konkurrence om at være hurtigst, og tid bliver målt i penge, bliver mobilitet en dominerende dagsorden. Konstruktionen af flersporede motorveje, dybtliggende metronet og sofistikerede lufthavne i og omkring storbyerne er en del af den globale mobiliseringsbevægelse. Den allestedsnærværende forandring bliver dog netop nu udfordret af det, som kan vise sig at blive en stærk modstander: bæredygtighedens fordring om langsigtet holdbarhed. Forsøger vi ikke blot at tænke bæredygtighed som noget, der har med nye isoleringsmaterialer, biobrændstof og grønne huse at gøre, men som det, der sikrer holdbarhed og modstår forandring, bliver konfrontationen mellem mobilitet og bæredygtighed stadigt mere klar. Denne kamp kommer til at præge det 21. århundrede.

Tekst 1: 

Søren Riis, "Metafysisk gadekamp: Mobilitet vs. bæredygtighed", 2012, i: Byen i bevægelse : mobilitet - politik - performativitet . Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, s. 78-95

Tekst 1

Slides

Program for klyngeundervisning + øvelsesspørgsmål

Slides

Eksamen og karakterskala

35 spørgsmål på 60min - antal rigtige i forhold til karakter-niveau:

0-10: -3

11-17: 0

18-21: 2

22-24: 4

25-28: 7

29-32: 10

33-35: 12