moodle/bk3.qmd



lang: da
title: "Kursus: Basiskursus 3: Teknologiske systemer og artefakter I E2023 | RUC"
from: markdown+emoji
Basiskursus 3: Teknologiske systemer og artefakter I E2023
Velkommen til TSA1 (efteråret 2023)
Velkommen til moodle-siden for kurset Teknologiske Systemer og Artefakter (TSA1)
Humtek, 1. semester, efterårssemestret 2023
Forelæserne på kurset er:

Niels Jørgensen
Erling Jelsøe
Thomas Budde Christensen

Klyngeunderviserne er:

Hold A: Johanne Aarup (TRIN-modellen + p5)
Hold B: Thomas Theis Nielsen (TRIN-modellen) og Niels Skjalholt (p5).

Med venlig hilsen,
Niels (kursusansvarlig)
Læringsmål
Det overordnede læringsmål er at opnå kompetence til at analysere og beskrive en teknologi.
Mere specifikt er læringsmålene at opnå kendskab til og kunne anvende TRIN-modellen,
som vi introducerer på kurset, som har følgende centrale begreber.

Teknologiers indre mekanismer og processer.
Teknologiers artefakter.
Teknologiers utilsigtede effekter.
Teknologiske systemer.
Modeller af teknologier.
Drivkræfter og barrierer for udbredelse af teknologier.

Hver af disse læringsmål er udgangspunkt for en kursusgang i oktober-november.
Endvidere er læringsmålene at opnå færdighed i at programmere for at visualisere en teknologi.
Dette læringsmål er udgangspunkt for kursets undervisning i januar,
som er workshop-agtig over seks hele dage,
hvor I skal arbejde med programmeringssproget p5.
Tid, sted og litteratur
Tid og sted
Undervisningen ligger i oktober-november og i januar.
Forelæsninger er fælles for hele årgangen.
Øvelser foregår separat på to hold.
Tiderne for forelæsningerne kan I se her på moodle-siden.
Sted (lokale) samt tider for øvelserne må I se
på study.ruc.dk.
Litteratur
Til undervisningen i oktober-november (TRIN-modellen):
Links her på moodle-siden til litteratur,
som de studerende kan downloade.
Til undervisningen i januar (programmering i p5):

Lauren McCarthy. "Make: Getting Started with p5.js". Maker Media, 2015.
Bogen vil kunne købes i RUCs boghandel.
Den kan også downloades fra denne URL:
http://people.uncw.edu/tompkinsj/112/JavaScript/GettingStartedwithP5js.pdf.
Vi skal bruge kapitel 1, 3-5, samt dele af kapitel 7-9 (103-107 + 121-125 + 139-141).
Vi overspringer alle eksempler med robotten (fx 38-39).
Vi skal læse ialt ca. 80 sider fra bogen.
Niels Jørgensen.
"Online-editoren til P5".
Dette er en introduktion til online-editoren på editor.p5js.org.
Introduktionen erstatter kapitel 2 i McCarthys bog.

De studerendes arbejdstid på kurset
Kursets omfang på 5 ects svarer til 135-140 arbejdstimer.
Som studerende forventes du at bruge:

På forelæsninger og klyngeøvelser i oktober-november:
Cirka syv timer per forelæsning og ca. seks timer per klyngeøvelse, ialt ca. 60 timer.
På forelæsninger og klyngeøvelser i januar:
Cirka otte timer om dagen i seks dage, ialt ca. 48 timer.
De resterende ca. 27-32 timer forventes du at bruge på essay-eksamen i januar.

Introduktion til kursus-indholdet
Introduktion
Kurset vil blive introduceret kort under ruskurset.
I kan også se video-introduktionen fra 2020 under Corona-nedlukningen.
Video I (10 min.),
Video II (15 min.).
Kurset er i store træk som i 2020.
Ændringer omfatter bl.a. programmeringsdelen i januar,
hvor vi nu bruger sproget p5.js (ikke Processing som omtales i videoerne).
:page_facing_up: Kursusintroduktion (fra ruskurset)
TSA Forelæsning Trin 1: 30. okt
Mandag 30. okt. 10.15 - 12.00
Trin 1: Teknologiers indre mekanismer og processer.
Samt introduktion til hele kurset (Niels Jørgensen)
Forelæsning for hele årgangen.
Til kursusgangen bedes I læse artiklen
"Teknologiers indre mekanismer og processer. Eksemplificeret med digital signatur".
Spørgsmål I bedes overveje når I læser artiklen forud for forelæsningen:
A. Hvorfor er en digital signatur forskellig fra gang til gang,
mens en fysisk signatur helst skal ligne sig selv?
(til afsnit 2 i artiklen).
B. Hvad er ligheder og forskelle
mellem TRIN-modellens begreb om teknologiers indre mekanismer og processer,
og Vincentis begreb om operationelt princip?
(afsnit 3).
C. Hvad er den væsentligste utilsigtede effekt af digital signatur?
(afsnit 4).
Afsnit 2 om digital signaturs indre mekanismer og processer er formentlig det sværeste at læse.
Følgende dele af artiklen behøver I kun at skimme, hvis det kniber med tiden:

I afsnit 2 kan I skimme afsnittet
"Sikkerhedskriteriet (asymmetrisk kryptering)" (s. 27-30).
Hele afsnit 4 kan også skimmes  (s. 41 - ),
men læs det gerne og se spm. C ovenfor.

Nedenfor kan I også se eksamensopgaverne fra de sidste to år.
:document: Eksamensopgave januar 2018
:page_facing_up: Eksamensopgave januar 2023
:page_facing_up: Eksamensopgave januar 2022
:page_facing_up: Niels Jørgensen. Digital signatur. En eksemplarisk analyse af en teknologis indre mekanismer og processer.
:page_facing_up: Slides med svar på øvelser (Niels Jørgensen)
TSA Forelæsning Trin 2: 31. okt
Tirsdag 31. okt. 8.15 - 10.00.
Forelæsning - trin 2. Teknologiers artefakter. Forelæsningen behandler også teknologibegrebet (Erling Jelsøe)
Litteratur:
1. De Vries, M. (2016).
Teaching about technology: An introduction to the philosophy of technology for non-philosophers.Springer,
kapitel 2: Technological artifacts, s. 11-21.
https://link-springer-com.ep.fjernadgang.kb.dk/chapter/10.1007/978-3-319-32945-1_2
2. Müller, J., Remmen, A. og Christensen, P. (1984).
Samfundets teknologi, teknologiens samfund. Herning: Systime,
kapitel 2: Hvad er teknologi?, s. 15-28.
3. Jørgensen, U. og Yoshinaka, Y. (2009).
Teknologi som genstand og vision, i: Jørgensen, U. (red.). I teknologiens laboratorium - ingeniørfagets videnskabsteori. Lyngby: Polyteknisk Forlag, s. 13-37.
Læsevejledning:
De to første tekster udspænder begreberne om artefakter og teknologi.
Og den første tekst knytter artefaktbegrebet sammen med teknologien.
Den anden tekst udfolder teknologibegrebet med ganske meget vægt på arbejdsprocessen,
men også på produkt og bruger.
Selvom den lægger vægt på helheden i teknologibegrebet,
kan man i konkrete analyser naturligvis godt lægge hovedvægten
på et af elementerne i det teknologibegreb, teksten præsenterer,
afhængig af den problemstilling, man tager op i sit projekt.
Man skal blot bevare blikket for helheden.
De to første tekster er de vigtigste til denne kursusgang.
Den tredje er supplerende,
men er væsentlig som perspektiverende og rejser en række spørgsmål,
som man næsten altid konfronteres med ved analyser af ny teknologi.
:page_facing_up: Müller, Remmen og Christensen (1984). Hvad er teknologi?
:page_facing_up: Jørgensen og Yoshinaka (2009). Teknologi som genstand og vision
:page_facing_up: Slides, Erling
TSA Øvelser Trin 1+2
Klyngeøvelse - trin 1+2.
:page_facing_up: Opgave til klyngeøvelse - trin 1
:page_facing_up: Opgaver til klyngeøvelse - trin 2
TSA Forelæsning Trin 3: 2. nov
Torsdag 2. nov. 12.15 - 14.00
Forelæsning - trin 3. Teknologiers utilsigtede effekter (Erling Jelsøe)
Litteratur:
1. Christensen, T.H. og Røpke, I. (2009).
Forbrug, teknologi og miljø, i: Jørgensen, U. (red.).
I teknologiens laboratorium - ingeniørfagets videnskabsteori.
Lyngby: Polyteknisk Forlag, s. 107-127.
2. Koppe, J.G. og Keys, J. (2001).
PCBs and the precautionary principle,
i: Harremoës, P. et al. (red.).
Late lessons from early warnings: the precautionary principle 1896-2000.
European Environment Agency. Luxembourg:
Office for Official Publications of the European Communities, s. 64-75.
https://www.eea.europa.eu/publications/environmental_issue_report_2001_22
Læsevejledning:
Den første tekst tegner et bredt billede
af ønskede og uønskede effekter af en række teknologier.
Ved læsningen kan du lægge mærke til
spændvidden af forskelligartede effekter af teknologierne,
men også hvordan ønskede og uønskede effekter er koblet på forskellige måder
afhængig af produktion og anvendelse af de konkrete teknologier.
I den anden tekst fokuseres i større detalje
på et enkelt af de eksempler, der gives i den første tekst,
nemlig stofgruppen PCB
og den historiske udvikling, der gradvis førte til
at stofgruppens negative effekter blev afdækket og den blev udfaset.
Christensen og Røpke (2009). Forbrug, teknologi og miljø
:page_facing_up: Slides, Erling
TSA Forelæsning Trin 4: 3. nov
Fredag 3. nov. 10.15 - 12.00.
Forelæsning - trin 4. Teknologiske systemer (Erling Jelsøe)
Litteratur:
Buhl, H. (2005).
Buesenderen. Valdemar Poulsens radiosystem.
Aarhus Universitetsforlag. Kapitel 1: Indledning s. 7-12.
https://unipress.dk/media/13302/9788772888071_excerpt.pdf
Somerville et al. (2014).
Small-scale aquaponic food production.
Integrated fish and plant farming.
FAO Fisheries and aquaculture technical paper 589,
Rome: Food and Agriculture Organization of the United Nations, s. 1-10.
Filen findes nedenfor.
Den samlede publikation er ret omfattende,
men kan downloades herfra:
Small-scale aquaponic food production -- Integrated fish and plant farming (fao.org)
Energistyrelsen og Videnscenter for Halm- og Flisfyring (1999).
Kraftvarme - og kraftværker,
i: Træ til energiformål.
Teknik-miljø-økonomi, 2. udgave, kapitel 9, s. 48-53.
Horsens Kommune og Region Midtjylland (2016).
Telemedicin & telemedicinsk infrastruktur.
Bilag til: Horsens på forkant med sundhed.
Et tværsektorielt telemedicinsk OPI-projekt.
Kvalitativ Evalueringsrapport.
Filen findes nedenfor.
Supplerende litteratur:
Holt, J, R-H. (2012).
Ny teknologi kan løse de værste af landbrugets miljøproblemer.
Ingeniøren, 24. marts 2012.
https://ing.dk/artikel/ny-teknologi-kan-lose-de-vaerste-af-landbrugets-miljoproblemer-127843
Læsevejledning:
Den første tekst er indledningskapitel
til en bog om Valdemar Poulsens buesender,
men er interessant i denne sammenhæng,
fordi der anlægges et systemperspektiv på teknologien.
I teksten diskuteres teknologiske systemer på forskellige niveauer
fra de rent tekniske systemer til store socio-tekniske systemer,
hvor de tekniske systemer ses indlejret i samfundsmæssige forhold
såsom organisation, lovgivning, forbrugsmønstre m.v.
Det er den førstnævnte betragtning,
altså de rent tekniske systembetragtninger,
der er relevant i forhold til dette kursus.
Men ved læsningen kan du lægge mærke til,
hvordan selve systembetragtningen bidrager
til at forstå det tekniske system.
De følgende tekster giver konkrete eksempler
på forskellige teknologiske systemer.
Teksten om akvaponik demonstrerer,
hvordan et tilsyneladende enkelt teknisk system
til dyrkning af planter og fisk
kan stille tekniske krav til samspil mellem systemets enkelte dele.
Det følgende eksempel vedrørende kraftvarme- og kraftværker
viser forskellige udformninger af el-producerende værker,
hvor variationer i ressourceanvendelse (arbejdsgenstande)
og produkt (kraft og/eller varme)
giver anledning til forskellige systemløsninger.
Læg også mærke til hvordan systemparametrene
og dermed de indre mekanismer og processer
varierer.
Du kan også i relation til kursusgang 5 om modeller lægge mærke til
brugen af modelbeskrivelser af de forskellige typer af værker.
Endelig viser eksemplet om telemedicin og telemedicinsk infrastruktur et system,
hvor teknologier kobles sammen med en ret omfattende teknisk infrastruktur
med en temmelig kompleks organisation.
Du kan overveje forudsætningerne for at et sådant system kan fungere.
Den supplerende tekst handler om nogle nye og renere teknologier,
som er under udvikling.
Den kan illustrere,
hvordan nye alternative teknologkoncepter i varierende grad kan være forbundet
med (mere eller mindre) vidtgående ændringer i eksisterende teknologisystemer,
som f.eks. ukrudtsbekæmpelse.
:page_facing_up: Somerville et al. (2014). Small-scale aquaponic food production
:page_facing_up: Energistyrelsen og Videnscenter for Halm- og Flisfyring (1999). Kraftvarme- og kraftværker
:page_facing_up: Horsens Kommune og Region Midtjylland (2016). Telemedicin og telemedicinsk infrastruktur
:page_facing_up: Slides, Erling
TSA Øvelse Trin 3+4
Klyngeøvelse - trin 3+4.
:page_facing_up: Opgaver til klyngeøvelse - trin 3
:page_facing_up: Opgaver til klyngeøvelse - trin 4
TSA Forelæsning Trin 5: 6. nov
Mandag 6. nov. 12.15 - 12.00.
Forelæsning - trin 5. Modeller af teknologier (Thomas Budde Christensen).
Denne kursusgang handler om
hvordan man kan designe og anvende modeller af teknologier.
Model-begrebet er derfor en central del af kursusgangen.
Vi har valgt at definere modeller som
en en abstrakt, visuel eller fysisk repræsentation
af et fænomen eller en genstand,
hvor særlige udvalgte egenskaber ved fænomenet eller genstanden søges gengivet
og/eller undersøgt.
Modeller bruges i mange forskellige sammenhænge
både til at forstå processer og mekanismer i teknologier og teknologisystemer,
men også som et værktøj
til at udvikle og designe nye teknologier og teknologisystemer.
I projekter på Humtek anvendes modeller ofte
til at undersøge og beskriveprocesser, mekanismer og/eller egenskaber
ved de teknologier der studeres i projektarbejdet.
:page_facing_up: Scott E. Page (2018) The Many Model Thinker, Chapter 1 in The Model Thinker, What you need to know to make data work for you, Hachette Book Group, New York, US
:page_facing_up: Scott E. Page (2018) Why a Model?, Chapter 2 in The Model Thinker, What you need to know to make data work for you, Hachette Book Group, New York, US
:page_facing_up: Marc J. de Vries (2016) Technological Knowledge, Chapter 3 in Teaching about Technology - An Introduction to the Philosophy of Technology for Non-philosophers, 2nd Edition, Springer International Publishing Switzerland 2016
:page_facing_up: Dieselmotoren - sådan virker den
Til øvelsen, der knytter sig til  kursusgangen,
skal I bruge denne video som udgangspunkt.
Se videoen inden forlæsningen.
:page_facing_up: Oplæg Thomas
TSA Forelæsning Trin 6: 14. nov
Tirsdag 14. nov. 8.15 - 10.00.
Forelæsning - trin 6.
Drivkræfter og barrierer for udbredelse af teknologier
(Thomas Budde Christensen)
Læsevejledning:
i skal læse et uddrag af Everett Rogers' klassiker
inden for innovationsteori.
Teorien handler om
hvordan nye teknologier (inventions) spredes og optages af brugere,
samt hvilke forhold og processer der henholdsvis fremmer og spærrer
for at en opfindelse bliver udbredt.
Teksten indeholder en simpel model
for spredning (diffusion) af ny teknologi,
som vi håber at I kan anvende i jeres projektarbejde.
Derudover skal i læse én kort nem tekst om vindmøller
og en lidt længere og lidt sværere tekst om vindmøller.
På kursusgangen vil vi bruge vindmøller som gennemgående case.
Øvelsen vil også omhandle vindmøller
:page_facing_up: Everett Rogers: Diffusion of Innovation (uddrag, 46 sider)
Denne bog er en klassiker inden for innovations-teori.
I har fået en uddrag af kapitel 1 og 5.
I kapitel 1 skal i læse
frem til afsnittet "Communication Channels"
og i kapitel 5 skal i læse
frem til afsnittet "Are There Stages in the Process?".
Jeg beklager at teksten på de lige sider hælder en smule -
det må i leve med.
:page_facing_up: Sådan fungerer en vindmølle (4 sider), Faktaark udarbejdet af Dansk Vindmølleforening, 2013
Faktaark, udarbejdet af vindmølleindustrien,
som på en enkel måde beskriver en vindmølles indre mekanismer og processer.
Faktaarket er fra 2013,
men selvom vindmølle teknologien
på mange parametre har udviklet sig væsentligt siden da
(se næste tekst fra Energistyrelsen,
som eksempelviser hvordan størrelsen på møllerne har ændret sig),
er de vindmøllernes indre mekanismer og processer de samme.
Teksten er på dansk og let at læse
og vi har derfor valgt at tage den med.
:page_facing_up: Uddrag af Technology Data Catalogue for Electricity and district heating production - Onshore Windturbines, updated version Februar 2023 (ca. 25 sider)
Energistyrelsen udgiver løbende et teknologikatalog
der beskriver forskellige energiteknologier.
I skal læse et uddrag af teknologikataloget
som fokuserer på landvindmøller.
Artiklen skal blandt andet bruges som baggrund
for en øvelse med tekniske beregninger på kursusgangen.
Artiklen skal også læses som et eksempel på
hvordan man (dvs. Energistyrelsen)
ved hjælp af data og forskellige videnskabelige modeller
af vindmøllernes tekniske og økonomiske parametre
beskriver en teknologi og dens udvikling (innovation).
Hvis du er interesseret
kan du finde det fulde teknologikatalog på energistyrelsens hjemmeside:
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/technology_data_catalogue_for_el_and_dh.pdf
:page_facing_up: oplæg Thomas
TSA Øvelse Trin 5+6
Klyngeøvelse - trin 5+6.
:page_facing_up: Øvelse: Modeller
:page_facing_up: Øvelse: Udbredelsen af teknologier - teknisk beregning af vindmøller
TSA Forelæsning p5: 2. jan
Tirsdag 2. januar 8.45-10.00
Obs - vi starter altså først 8.45, og ikke 8.15 som der står på study.ruc.dk.
p5-forelæsning (Niels Jørgensen).
Litteratur.
Links er øverst på siden.

Kapitel 1+3 i Lauren McCarthy.
Afsnit 1 "Start på at kode i p5" (3 s.) i mit oplæg "Online-editoren til p5"

::page_facing_up: Slides med løsninger (Niels Jørgensen)
TSA Øvelse p5: 2. jan
Tirsdag 2. januar 10.15-12.00
Øvelse i to klynger.
:page_facing_up: Opgaver til workshopdag 1
TSA Forelæsning p5: 3. jan
Onsdag 3. januar 8.45-10.00
p5-forelæsning (Niels Jørgensen).
Litteratur: McCarthy, kapitel 4 (s. 41-54).
:documnt: Slides med løsninger (Niels Jørgensen)
TSA Øvelse p5: 3. jan
Onsdag 4. januar 10.15-12.00
p5-øvelse.
:page_facing_up: Opgaver til workshopdag 2
TSA Forelæsning p5: 4. jan
Torsdag 4. januar 8.45-10.00
p5-forelæsning (Niels Jørgensen).
Litteratur: McCarthy, kapitel 5 (s. 59-83).
:page_facing_up: Slides med løsninger (Niels Jørgensen)
TSA Øvelse p5: 4. jan
Torsdag 4. januar 10.15-12.00
p5-øvelse.
:_document: Opgaver til workshopdag 3
TSA Forelæsning Repetition af TRIN-modellen: 5. jan
Fredag 5. januar 8.45-10.00.
Repetition af Trin-modellen (Niels Jørgensen).
Repetitionen handler om hele TRIN-modellen
og tager udgangspunkt i eksamensopgaven fra januar 2018
om vindmølleparken ved Horns Rev.
Download eksamensopgaven:
brug link fra moodle-rubrikken oven for om min forelæsning om trin 1.
Der er ikke øvelser denne dag.
:page_facing_up: Slides med løsninger (Niels Jørgensen)
TSA Forelæsning p5: 8. jan
Mandag 8. januar 8.45-10.00
p5-forelæsning (Niels Jørgensen).
Litteratur:

McCarthy,
kapitel 7 (103-107 - til og med eksempel 7.3)
og kapitel 8 (121-125 - til og med eksempel 8.4).
Afsnit 2 "Upload billeder til jeres konto på online-editoren" (1 s.)
i mit oplæg om online-editoren.

:page_facing_up: lunar.jpg
:page_facing_up: earth.png
:page_facing_up: Slides (Niels Jørgensen)
TSA Øvelse p5: 8. jan
Mandag 8. januar 10.15-12.00
p5-øvelse.
:page_facing_up: Opgaver til workshopdag 4
:page_facing_up: ruc700x600.jpg
:page_facing_up: clouds.png
:page_facing_up: fodsporSyd.png
:page_facing_up: fodsporVest.png
TSA Forelæsning p5: 9. jan
Tirsdag 9. januar 8.45-10.00
p5-forelæsning (Niels Jørgensen).
Litteratur:

McCarthy, kapitel 9 (139-141 - til og med eksempel 9.2).
Afsnit 3 og 4 i mit oplæg "Online-editoren til p5" (1 side).

:page_facing_up: Slides med løsninger (Niels Jørgensen)
TSA Øvelse p5: 9. jan
Tirsdag 9. januar 10.15-12.00
p5-øvelse.
:page_facing_up: Opgaver til workshopdag 5
:page_facing_up: rocketMan.png
:page_facing_up: asteroide.png
Skriftlig eksamen 11.-13. jan
Kursets skriftlige eksamen er planlagt til at foregå
fra torsdag 11. januar kl. 10 til lørdag 13. januar kl. 10.
Spørgsmål og svar om eksamensopgaven
Spørgsmål og svar om eksamensopgaven - fredag d. 12.1.
Kære alle studerende.
Her er svar på spørgsmål jeg har fået fra jer på mail (nielsj@ruc.dk)
om eksamensopgaven inden torsdag kl. 22.
Mohamad A. og Daniel B. spørger
om I også skal svare på spørgsmål
som "Spørgsmål 1. Indre mekanismer og processer"?
Nej, disse er kun overskrifter.
Så I skal kun svare på underspørgsmålene, fx. 1a og 1b.
Spørgsmål 5
En studerende spørger
hvor i kursuslitteraturen man kan finde oplysninger om virkningsgrad.
Hvor i kursusmaterialet I finder information, metoder m.v.
er op til jer.
Spørgsmål 7
Jonas P. har spurgt om en fejlmeddelelse,
som han skriver kommer når han kalder loadImage("gasflaske.png").
Jeg kan desværre ikke se hvad problemet er.
Kaldet af loadImage() ser rigtigt ud.
Et forslag:
Hvis man mener man skriver en rigtig kode,
og alligevel får en fejlmeddelelse,
så kan man svare således:
// spørgsmål 7x
// Jeg kan ikke svare på 7x, fordi min kode giver en fejlmeddelelse,
// selv om jeg mener koden er god nok.
// Her er koden:
// .... loadImage("gasflaske.png") ...

På den måde får man vist det forsøg man har gjort,
så man kan få point for det,
og når man "udkommenterer",
kan programmet køre.
Opdatering fredag 12.1. kl. 13.15:
Flere studerende har skrevet til mig fredag formiddag,
at de får en fejlmeddelelse,
når de vil indlæse en fil med loadImage().
Jeg kan stadig ikke se hvad problemet er.
Som nødløsning, i stedet for editor.p5js.org,
må I gerne bruge en anden platform,
fx openprocessing.org.
Husk at I stadig skal aflevere sketch.js
og et screendump/billede af kanvasset.
Fortsat god arbejdslyst med opgaven,
Niels Jørgensen
Feedback: 12. marts
Vi giver feedback på jeres eksamensopgaver
d. 12. marts kl. 14-15 i hus 09.2.
I kan komme hen til os, en ad gangen,
og få en kort feedback på jeres eksamensopgaver.
Feedbacken er samtidig med humteks spilcafe.
Da vi lagde feedbacken denne dag
var det også samtidig med humteks åbningsfest.
Selvom humteks åbningsfest er flyttet til april,
fastholder vi feedbacken her d. 12. marts.
Det er bl.a. så man kan nå at få feedback før reeksamen,
hvor den første dag er 14.3.
Thomas Budde og Niels Jørgensen.
Reeksamen: 14., 20. og 21. marts
Reeksamen er 14., 20. og 21. marts
Reeksamen er mundtlig, med 20 min. i alt per studerende,
og med forberedelsestid,
der også er på 20 min.
Du trækker et eksamensspørgsmål,
som er hovedemnet for den mundtlige eksamen,
og som du kan forberede dig på i forberedelsestiden.
Ved den mundtlige eksamen beder vi dig om at indlede
med et oplæg på 3-5 minutter,
og resten af eksamenstiden går med spørgsmål og diskussion
med udgangspunkt i eksamensspørgsmålet.
Du er velkommen til at tage noter, computer m.m. med ind
til både forberedelse og eksamen.
De spørgsmål, du kan trække til reeksamen, er kendt på forhånd.
Her er spørgsmålene.