summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/learn/index.qmd
blob: 4abe3b7a802402ae63c62568cd9f069b2342676c (plain)

title: | Abstraktion af begreber i vidensgrafer
til anvendelse ved kollaborativ akademisk læring subtitle: | HumTek-23, Basisprojekt 2
eksamensgruppe FIXME1234567890 metadata-files:

  • _actors.yml
  • ../_report.yml
  • ../_draft.yml format: html: default pdf: default

FIXME: drop before final release

nocite: | @*

breaks: false


Abstract

Problemfelt

Design af grafbaserede læringsredskaber

Problemformulering

Vi har i dette projekt valgt at undersøge følgende problemstilling:

Hvordan kunne grafmodellering understøtte kollaborativ akademisk læring?

Problemstillingen af vi valgt at bryde op i følgende underspørgsmål:

Hvordan fungerer grafsproget RDF, særligt i forhold til at abstrahere akademiske begreber som ontologier?

Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber designes, så de understøtter kollaborativ akademisk læring, og/eller hvordan kan eksisterende ontologier genbruges?

Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber konkretiseres, eksempelvis ved statisk visualisering eller interaktiv digital/fysisk modellering, så materialiseringen understøtter kollaborativ akademisk læring?

FIXME: Tredje underspørgsmål omformuleret mere snævert, måske?

Forundersøgelser

Hands-on brug af eksisterende semantiske læringsredskaber i supergruppen.

Finde centrale begreber på websiden https://sheilapontis.com/2015/06/04/design-thinking-revised/

Prøve at skitsere hvordan begreberne relaterer til hinanden - er nogle begreber de samme (flere or for samme begreb)? Er nogle begreber overordnede? Er nogle sideordnede?

Kigge på programmer til at formalisere begrebsrelationer. F.eks. WebVOWL, Protege, SDML. Pas på at det handler om at modellere vidensgrafer, og kun sekundært at visualisere dem (som visuelle grafer, som er noget andet end vidensgrafer).

Evaluering af eksisterende semantiske ontologier til brug i modellering af læring ved RUC HumTek, undersøgelse af relevante eksisterende ontologier, og formulering af tillægsontologier efter behov.

F.eks. brug at sdml til hurtig skitsering af ontologier:

# show source
sdml highlight -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm

# visualize
sdml draw --diagram entity-relationship -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm -f svg -o properties.svg
inkview properties.svg

# translate to RDF
sdml convert -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm -f rdf

Design af semantisk understøttede læringsteknikker med brug af eksisterende semantiske redskaber som Scholia, hypothes.is og Gooseberry, og evaluering af styrker og svagheder sammenlignet med nuværende læring ved RUC.

Design af semantisk understøttede læringsredskaber som komplementerer Scholia, hypothes.is og Gooseberry, og evaluering af styrker og svagheder sammenlignet med eksisterende læringsredskaber (inkl. nuværende semantiske reskaber som Scholia m.fl.).

Referenceliste {.appendix}

\begingroup \raggedright ::: {#refs .foo} ::: \endgroup

Bilag

FIXME: drop mødenoter som bilag i den endelige rapport

Møde 2024-03-02

Aftale gruppemøder de næste to uger frem

Torsdag d. 7 mellem kl 15 og 16 til 22:00 FYSISK (Efter Workshop på biblioteket)

Søndag d. 10 kl 12:00 til 14:00 ONLINE

Mandag d. 11 fra 12 til 15 FYSISK (Efter forelæsning på biblioteket)

Finde tidspunkter at foreslå til næste vejledermøde

Mandag fra 15:00 - 16:00 eller Tirsdag fra 15:00 - 16:00

Konkret fumle med vidensgrafer

Vi har downloadet hypothes som google chrome web extention. Derefter har vi været inde på webvewol og testet det lidt af ved lave nogle få class. Til sidst kigget vi på Scholia.

Vi har aftalt at vi være især downloader protege på sin pc til næste møde og kigget på toturial videoen med inderen.

Finde litteratur

Hvilke (helst videnskabelige) tekster understøtter hvad vi har fumlet med, og hvad vi vil fumle videre med.

Beslutte hjemmeopgaver

Hvad skal vi hver især lave forud for næste gruppemøde?

Installere og lege med Protege og se toturial?

Læse texten på Element

Beslutte næste fumlen

Hvad skal vi lave sammen næste gang(e) vi mødes?

Problemformuleringsseminarskabelon

sæt annotationer til teksten Pontis

opstil graf ud fra Pontis teksten

Diskutere hvordan vi skal forstå Scholias opslag om Pontis, og hvad vi kan bruge opslaget til?

vejleder møde man. 4/2

-John F. Sowa

-"is a"-relation

-skal en ontologi være logisk konsekvent

-reasoning enginees

-disdription logics

Problemformuleringsseminar

Template til problemformuleringsseminar, HumTek, BP2

Brug denne template til jeres gruppes oplæg til problemformuleringsseminaret. Klip al grå tekst væk inden I afleverer den.

Oplæg til problemformuleringsseminaret skal bestå af:

  • Forside fra studieadministrationen (kan downloades fra moodle)
  • Oplægget skal være på minimum 7.200 antal tegn inkl. mellemrum og må have et omfang på maksimalt 16.800 antal tegn inkl. mellemrum
  • Oplægget skal indeholde alle 8 afsnit angivet nedenfor.

Forbered jeres opponering

  • med skriftligt oplæg til opponentgruppen, som I uddeler og uddyber på seminaret. Se slides på moodle:
    • ”Problemformuleringsseminar: Hvordan gøres det bedst ?”
  • Og forbered jeres opponering:
    • Læs om review-teknikken som ligger på moodle i folder med Litteratur med relevans for projektarbejde på RUC (Review (fra Prof. it-forundersøgelse).pdf).
  1. Projektemne

Introduktion til jeres projekt.

Introducer jeres projekt med udgangspunkt i slide nr. 3 fra ”Slides om 2. semester og TSA tema/bindingen” (moodlen under Projekt/gruppedannelsen for 2. semester). Sliden er vist nedenfor – BP2 skal have fokus på det der er markeret med rødt. Besvar bl.a. følgende spørgsmål:

  • Hvilken/hvilke TSA vil I inddrage og lave en analyse af?
    • Semantisk web: 5-star data og hypothes.is sammenlignet med Moodle som måder at organisere og udforske viden. Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden?
  • Hvilke effekter skaber denne TSA som vi vil inddrage i projektet?
    • RDF, eller Resource Description Framework, er et kodesprog til at beskrive "triples", eller simple relationer med subjekt, objekt og relation. Sammenhænge beskrevet med RDF kan automatisk omdannes til visualiseringer i form af vidensgrafer. Mulighederne indenfor RDF sammenlignes med moodle, som har en firkantet og 1-dimensionel struktur.
    • Videreudviklingen af RDF - OWL (Web Language Ontology) - ligger altid på nettet, og hvert koncept og relation er beskrevet af en URI adresse, som ligger online. OWL er et eksempel på en anvendelse af RDF, som åbner viden op og overskueliggør den vha. internettet.
    • Hypothes.is er en udvidelse til chrome, som tillader brugen at annotere en hvilken som helst hjemmeside på internettet med råtekst, som bliver opbevaret som 5-stjernet data. Hypothes.is kan fungere som åbent samarbejdsredskab mellem studerende og professorer til at udvikle forståelsen af fagets indhold dynamisk over tid. RDF kan senere bruges til at kategorisere annotationerne under hver deres design & konstruktionsfaglige koncept i en vidensgraf.
    • Målet med projektet er udviklingen af et dynamisk og flerdimensionelt alternativ til de statiske og 1-dimensionele forløb på moodle.
    • Vores projekt er 1 af 3 projekter under en samlet supergruppe, som hver arbejder med et aspekt af implementering af RDF-grafer i undervisningen. Vores er fokuseret på det sproglige aspekt; altså, hvilken proces kan vi udarbejder, der laver de mest tekst- og virkelighedsnære abstraktioner fra faget til kernerelationerne i kodesproget. De to andre grupper arbejder henholdsvis med selve kodningen af en hjemmeside, der kan facillitere samarbejdet mellem studerende som beskrevet, og med anvendelsen af grafer og grafvisualisering i klasseværelset, med det praktiske aspekt af at skabe overblik og forståelse vha. direkte visualisering af kernerelationer.
  1. Problemfelt

Kan indeholde:

  • Hvad er udgangspunkt/problemstilling/behov?
    • Moodle gør det besværligt at arbejde fokuseret med de begreber og relationer, som hver elev har svært ved, da det hele er kogt sammen i sammenhængende forløb. Noter er derfor uundværlige, når man skal læse op, da undervisningen ikke selv byder på en overskuelig oversigt over fagets bevægende dele. Moodle tilbyder forståelse på helt nært plan. Hvert koncept beskrives med mange siders udsnit af bøger (som muligvis ikke burde stå for sig selv). Dette hindrer kun læringsprocessen når eleven udelukkende mangler overblik over de forskellige koncepters relationer til hinanden. Det bedste nuværende bud på en sådan oversigt er de PowerPoints, der ligger fra forelæsningerne, men de mangler ofte tekst, som blev formuleret mundtligt, og de er besværlige at finde rundt i.
  • Hvorfor er problemet interessant og relevant?
    • RUC er et universitet, som praler af at være direkte forbundet med virkeligheden, og HumTek undersøger specifikt forholdet mellem mennesket og teknologien. Alligevel går mange med en følelse af, at moodle er ugennemtænkt, eller som minimum ikke burde stå for sig selv. Meget lidt vægt bliver lagt på effektive studiestrategier når det kommer til det operative aspekt af læringen. Gode studievaner kan kun få dig så langt, inden man er begrænset af et manglende overblik.
    • Design & Konstruktion er forskelligt fra HumTeks andre 2 dimensioner på flere måder.
      • Faget indeholder det halve antal timer, og er derfor en mindre arbejdsbyrde at skulle visualisere.
      • Vi har netop skrevet projekt indenfor Design & Konstruktion, og har derfor en intuitiv forståelse af faget udover den faglige.
      • D&K bruger ofte modeller, men slående nok er modellerne ikke altid ens. Pontis' model er en videreudvikling af en tidligere model, som stammer helt tilbage fra 1980'erne med Langdon Winners "The Whale and the Reactor". Denne forskel bliver aldrig behandlet dybdegående, ej heller er der en indlysende måde at lære mere om nuancerne.
  • Hvad har motiveret jer til at vælge netop denne problemstilling?
    • Vi har selv enormt svært ved at finde relevante tekster, når vi vil genopfriske vores forståelse af faget. Vi er interesserede i de reelle, filosofiske kategoriseringer, som faget foretager sig, men sjældent beskriver kort. Her kan for eksempel indrages vores manglende forståelse af, hvorfor vi egentlig bør følge en vis designproces, og hvorfor denne er cirkulær. Det viser sig, at det skyldes et vidensvakuum, at nogle problemer simpelthen ikke kan løses fra startpunktet, og viden om løsningen kun kan nås gennem iterationer af produktet og induktiv åbenhed overfor ny viden.
  • Hvem er problemstillingen relevant for (brugere/målgruppe/interessenter)?
    • Problemstillingen er relevant både for studerende og forelæsere. Studerende kan benytte den som et værktøj til effektivt at identificere og tilegne sig relevante tekster og begreber, hvilket muliggør hurtig og problemfri adgang til den ønskede information. Udover at fungere som en søgemaskine, kan studerende også anvende den som et noteværktøj til at organisere og nedskrive væsentlige oplysninger. Forelæserne kan
  • Hvordan er det metodisk eller teoretisk interessant?
    • Projektet forsøger at gøre TSA så relevant for vores eget liv som muligt ved at kigge på de vilkår, der er gældende for vores undervisning på universitetet. At undersøge RDF som TSA er også en indgang til en mere filosofisk og epistemologisk diskussion af, hvordan verden kan opdeles, og hvordan verden allerede opdeles implicit i brødteksterne på Moodle. Projektet tager derfor også udfordringen op med at benytte tværfaglighed som en styrke.
  • Er det noget, der forekommer jer at være paradoksalt?
    • Det forekommer os paradoksalt, at vores studieretning beskæftiger sig med nøjagtig forholdet mellem menneske og teknologi, studerende og læringsmiddel, når undervisninge foretages på samme måde som på alle and
  1. Problemformuleringen

Den nuværende problemformulering. Hvis I har diskuteret flere mulige kan I evt. indikere de alternative problemformuleringer I også overvejer.

3.1 Arbejdsspørgsmål. Nedbryd problemformuleringen i 4-7 arbejdsspørgsmål (underspørgsmål til problemformuleringen) som skal udføres/besvares for at kunne svare på den nuværende problemformulering.

  • Arbejdsspørgsmål 1:

Kort tekst (4-6 linjer) som uddyber hvordan arbejdsspørgsmål 1 tænkes besvaret

  • Arbejdsspørgsmål 2:

Kort tekst (4-6 linjer) som uddyber hvordan arbejdsspørgsmål 2 tænkes besvaret

  1. Metodiske overvejelser
  • Hvordan har I tænkt jer at svare på jeres arbejdsspørgsmål?
  • Hvilke metoder hjælper med at svare på jeres problemformulering?
  1. Teoretiske overvejelser
  • Hvilke teorier siger noget relevant om jeres problemformulering?
  • Hvordan vil I anvende teori (og metode) på jeres empiri?
  1. Semesterbindingen

Her beskriver I jeres overvejelser om hvordan I kan forankre projektet i dimensionen ” Teknologiske systemer og artefakter” - og hvorfor. Det er særlig vigtigt at I tager stilling til følgende (jf. BP2 læringsudbytte/bedømmelseskriterier):

  • Hvilke(n) ”selvvalgt teknologi eller et eksempel på teknologisk forandring” inddrages i projektet?
  • Hvordan påtænker I at ”anvende teorier, metoder og begreber indenfor dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter, der indgår i analyse og konstruktion af teknologiske produkter og systemer, herunder kunne identificere og håndtere hvilke effekter disse skaber”?
  1. Litteraturliste

en af det artikler vi vil bruge er pontis "Design thinking revised"

Her skal I give nogle konkrete bud på bøger, artikler, kursuslitteratur og links der er eller kunne være relevante for jeres projekt.

Overvej at opdele jeres litteraturliste i 3 dele med litteratur/links til:

1. Den TSA I undersøger 
2. Metoder I overvejer at bruge
3. Teori som I kan anvende

Litteraturlisten skal i jeres endelige projektrapport angives med APA-style (et bestemt format til litteraturlister). Brug dette format allerede nu.

  1. Plan for vejleder- og gruppemøder

    Her indsætter I en kopi af jeres udfyldte ”Template til vejleder- og gruppemøder, HumTek projekter”. Denne plan bør omfatte:

  • Møderække: Datoer for alle vejledermøder og ugentlige gruppemøder frem til projektaflevering (husk at aftalte gruppemøder altid kan ændres eller aflyses)

  • Punkter til dagsorden: Detaljeret for de førstkommende møder – mere overordnet/generisk for senere møder

  • Oplæg til mødet: Detaljeret for de førstkommende møder (inkl. hvem i gruppen der er ansvarlige for hvilke oplæg) – mere overordnet/generisk for senere møder