path: root/learn/index.qmd

title: |
Abstraktion af begreber i vidensgrafer 

til anvendelse ved kollaborativ akademisk læring
subtitle: |
HumTek-23, Basisprojekt 2, Problemformuleringsseminar 

eksamensgruppe S2424791995
metadata-files:

_actors.yml
../_report.yml
format:
html: default
pdf:
output-file: S2424791995.pdf

breaks: false



Projektemne
Hvilken/hvilke TSA vil I inddrage og lave en analyse af?
Semantisk web: 5-star data og hypothes.is sammenlignet med Moodle som måder at organisere og udforske viden. Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden? På hvilke måder kan læringsprocessen gentænkes med fri bevægelse af viden mellem studerende og professorer i fokus vha. hypothes.is som offentligt, dynamisk annotationsmedie frem for - eller som støtte til - moodle som statisk modulbaseret læringsplatform.
Hvilke effekter skaber denne TSA som vi vil inddrage i projektet?
RDF, eller Resource Description Framework, er et kodesprog til at beskrive "triples", eller simple relationer med subjekt, objekt og relation. Sammenhænge beskrevet med RDF kan automatisk omdannes til visualiseringer i form af vidensgrafer. Mulighederne indenfor RDF sammenlignes med moodle, som har en firkantet og 1-dimensionel struktur.
OWL (Web Language Ontology) er et framework bygget på RDF, som altid ligger på nettet, og hvert koncept og relation er beskrevet af en URI adresse, som ligger online. OWL er et eksempel på en anvendelse af RDF, som åbner viden op og overskueliggør den vha. internettet. OWL bruges til at formulere ontologier, og hvert ord er altså defineret ud fra hvert andet ord.
Hypothes.is er et system på en server, som opbevarer semantiske annotationer og tillader brugeren at annotere en hvilken som helst hjemmeside på internettet med råtekst, som bliver opbevaret som 5-stjernet data. Hypothes.is kan fungere som åbent samarbejdsredskab mellem studerende og professorer til at udvikle forståelsen af fagets indhold dynamisk over tid. RDF kan senere bruges til at kategorisere annotationerne under hver deres design & konstruktionsfaglige koncept i en vidensgraf.
Målet med projektet er udviklingen af et dynamisk og flerdimensionelt alternativ til de statiske og 1-dimensionele forløb på moodle.
Vores projekt er 1 af 3 projekter under en samlet supergruppe, som hver arbejder med et aspekt af implementering af RDF-grafer i undervisningen. Vores er fokuseret på det sproglige aspekt; altså, hvilken proces kan vi udarbejder, der laver de mest tekst- og virkelighedsnære abstraktioner fra faget til kernerelationerne i kodesproget. De to andre grupper arbejder henholdsvis med selve kodningen af en hjemmeside, der kan facillitere samarbejdet mellem studerende som beskrevet, og med anvendelsen af grafer og grafvisualisering i klasseværelset, med det praktiske aspekt af at skabe overblik og forståelse vha. direkte visualisering af kernerelationer.
Problemfelt
Hvad er udgangspunkt/problemstilling/behov?
Moodle gør det besværligt at arbejde fokuseret med de begreber og relationer, som hver elev har svært ved, da det hele er kogt sammen i sammenhængende forløb. Noter er derfor uundværlige, når man skal læse op, da undervisningen ikke selv byder på en overskuelig oversigt over fagets bevægende dele. Moodle tilbyder forståelse på helt nært plan. Hvert koncept beskrives med mange siders udsnit af bøger (som muligvis ikke burde stå for sig selv). Dette hindrer kun læringsprocessen når eleven udelukkende mangler overblik over de forskellige koncepters relationer til hinanden. Det bedste nuværende bud på en sådan oversigt er de PowerPoints, der ligger fra forelæsningerne, men de mangler ofte tekst, som blev formuleret mundtligt, og de er besværlige at finde rundt i.
Hvorfor er problemet interessant og relevant?
RUC er et universitet, som praler af at være direkte forbundet med virkeligheden, og HumTek undersøger specifikt forholdet mellem mennesket og teknologien. Alligevel går mange med en følelse af, at moodle er ugennemtænkt, eller som minimum ikke burde stå for sig selv. Meget lidt vægt bliver lagt på effektive studiestrategier når det kommer til det operative aspekt af læringen. Gode studievaner kan kun få dig så langt, inden man er begrænset af et manglende overblik.
Design & Konstruktion er forskelligt fra HumTeks andre 2 dimensioner på flere måder.


Faget indeholder det halve antal timer, og er derfor en mindre arbejdsbyrde at skulle visualisere.


Vi har netop skrevet projekt indenfor Design & Konstruktion, og har derfor en intuitiv forståelse af faget udover den faglige.


D&K bruger ofte modeller, men slående nok er modellerne ikke altid ens. Pontis' model er en videreudvikling af en tidligere model, som stammer helt tilbage fra 1980'erne med Langdon Winners "The Whale and the Reactor" @Winner_2020. Denne forskel bliver aldrig behandlet dybdegående, ej heller er der en indlysende måde at lære mere om nuancerne.


Hvad har motiveret jer til at vælge netop denne problemstilling?
Vi har selv enormt svært ved at finde relevante tekster, når vi vil genopfriske vores forståelse af faget. Vi er interesserede i de reelle, filosofiske kategoriseringer, som faget foretager sig, men sjældent beskriver kort. Her kan for eksempel indrages vores manglende forståelse af, hvorfor vi egentlig bør følge en vis designproces, og hvorfor denne er cirkulær. Det viser sig, at det skyldes et vidensvakuum, at nogle problemer simpelthen ikke kan løses fra startpunktet, og viden om løsningen kun kan nås gennem iterationer af produktet og induktiv åbenhed overfor ny viden.
Hvem er problemstillingen relevant for (brugere/målgruppe/interessenter)?
Problemstillingen er relevant både for studerende og forelæsere. Studerende kan benytte den som et værktøj til effektivt at identificere og tilegne sig relevante tekster og begreber, hvilket muliggør hurtig og problemfri adgang til den ønskede information. Udover at fungere som en søgemaskine, kan studerende også anvende den som et noteværktøj til at organisere og nedskrive væsentlige oplysninger.
For forelæsere indebærer problemstillingen en mulighed for at opnå en mere præcis forståelse af de studerendes faglige opfattelse ved at kigge på det noter som  studerne har skrevet og justering af de noter, samt tilpasse indholdet i kommende forelæsninger for at forbedre læringen.
Hvordan er det metodisk eller teoretisk interessant?
Projektet forsøger at gøre TSA så relevant for vores eget liv som muligt ved at kigge på de vilkår, der er gældende for vores undervisning på universitetet. At undersøge RDF som TSA er også en indgang til en mere filosofisk og epistemologisk diskussion af, hvordan verden kan opdeles, og hvordan verden allerede opdeles implicit i brødteksterne på Moodle. Projektet tager derfor også udfordringen op med at benytte tværfaglighed som en styrke.
Er det noget, der forekommer jer at være paradoksalt?
Det forekommer os paradoksalt, at vores studieretning beskæftiger sig med nøjagtig forholdet mellem menneske og teknologi, studerende og læringsmiddel, når undervisninge foretages på samme måde som på alle andre studieretninger. HumTek burde vise sin relevans for virkeligheden ved at anvende sine egne metoder til at effektivisere undervisningen mest muligt.
Problemformuleringen
Hvordan kunne grafmodellering understøtte kollaborativ akademisk læring?
Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden?
Er gruppelæring bedere end individuel læring, deling
teori om gruppelæring
Arbejdsspørgsmål
Hvordan fungerer grafsproget RDF, særligt i forhold til at abstrahere akademiske begreber som ontologier?
Skal enhver ontologi være logisk konsekvent?

Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber designes, så de understøtter kollaborativ akademisk læring, og/eller hvordan kan eksisterende ontologier genbruges?
Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber konkretiseres, eksempelvis ved statisk visualisering eller interaktiv digital/fysisk modellering, så materialiseringen understøtter kollaborativ akademisk læring?
Kan integreringen af 5-stjernet data med RDF (Resource Description Framework) forbedre forelæsninger
Metodiske overvejelser
Projektet starter med en oplæring i RDF-sprogets opbygning, relevans og brug gennem tiden. Herunder en analyse af sproget vha. TRIN-modellen.
Den erfaring vil vi bruge når vi optegner D&K i RDF. Måden, vi abstraherer, vil være biased mod en bestemt filosofisk retning. Vi forestiller os, at vi samtidigt vil arbejde med at forstå de filosofiske grundantagelser bag abstraktionerne og selve konstruktionen af en samlet vidensgraf for faget. I mødet med vores egen uvidenhed vil vi have bedre forudsætninger for at søge relevante filosofiske forståelser af virkeligheden. Er det eksempelvis mere relevant at opstille faget i en ANT-analyse over aktører i faget, eller giver det mere mening at opdele hvert fænomen i designprocessen efter kernedialektiske indre modsætningsforhold?
TRIN-modellen vil danne det empiriske analytiske grundlag for den fortløbende undersøgelse.
Projektet vil være gennemsyret af en deduktionistisk fremgangsmåde da vi vil bruge fagets kildeteksters mange postulater og konklusioner til at opstille de kernesammenhænge, der nødvendigvis må være gældende.
Selve projektets grundantagelse er også, at viden bør være under konstant udvikling, og dette burde være afspejlet i de ressourcer, de studerende har tilgængelige. I den forbindelse vil den dialektiske metode uden tvivl være relevant, herunder potentielt ideen om negationen af negationen som type af relation, samt skarpere epistemologisk forståelse af forskellen mellem kvalitative fænomener og deres udspring af kvantitative ophobninger. Derudover vil dialektikken hjælpe os med at forstå det gensidige forhold der er mellem den studerende, og grafernes kontinuerlige udvikling gennem de studerende.
ANT kan hjælpe os med at forstå enkelte fænomener og aktører som knudepunkter i et sammenvævet spind af knudepunkter og relationer mellem disse.
Herudover kan vi anvende Description Logic som en måde at kategorisere de omtalte koncepter og roller under en logisk paraply.
Hvilke metoder der vægter højest vil vise sig gennem arbejdet.
Teoretiske overvejelser
Udover ovennævne kan John F. Sowas udviklinger af teorier om konceptuelle grafer indenfor computer-videnskab danne grundlag for måden vi visualiserer den viden, vi opnår gennem projektforløbet.
Vi vil anvende teori på vores empiri gennem abstraktionsprocessen der er i at oversætte fra prosa til RDF. Vores empiri vil bestå af kildetekster til D&K, som vi vil udsætte for grundig teoretisk kategorisering på baggrund af ovennævnte mulige filosofiske teorier. Gennem arbejdet vil vi sandsynligvis opdage, at nogle metoder er bedre egnet til at kategorisere fagets virkelighed end andre. Eksempelvis kunne Bertel Ollman's @Ollmann_2003 beskrivelse af "udgangspunkt" indenfor dialektikken hjælpe med at beskrive, hvordan det samme fænomen kan være forskelligt afhængigt af, hvilken aktør, der beskuer det. For togkontrolløren er det et irritationsmoment at passageren er faldet i søvn og må blive vækket for at vise billet, mens irritationsmomentet for passageren er at blive vækket.
Kildeovervejelser
@Allemang_2020, @Pontis_2015, @Pressman_2018_book, @Sahli_2022, @Springer_2017_ESWC_remote, @Nielsen_2017, @Springer_2021_ISWC, @Fathalla_2023, @Couch_2015, @Heath_2011, @DuCharme_2011 og @Janowicz_2014.
Semesterbindingen

Projektet tager udgangspunkt i teknologien RDF til at kategorisere og beskrive viden. Teknologien er særligt relevant, da den repræsenterer en mulighed for at holde uddannelsessystemet opdateret til den tid, vi lever i, og de teknologiske muligheder, der er tilgængelige.

Vi vil anvende TRIN-modellen gennem projektet når vi arbejde med RDF og semantisk web. Projektets fokus er lidt utraditionelt, da vi ikke kigger på en teknologi, der bliver anvendt i den kontekst, vi selv forsøger at analysere og anvende den indenfor. Projektet vil derfor automatisk byde på filosofiske spørgsmål om, hvordan man eksempelvis kan modellere RDF på baggrund af trin 4, når RDF i sig selv er en måde at modellere; hvor mange meta-lag, er der brug for, for at beskrive virkeligheden præcist?
Plan for vejleder- og gruppemøder

| Møderække | Punkter til dagsorden | Oplæg til mødet |
| -------- | -------- | -------- |
| 2. vejledermøde | Spørgsmål til foreslået litteratur, snak om metode og kildetekster | Gruppen har forberedt status på arbejdet som fremlægges |
| 2 gruppemøder hver uge, onsdag og fredag 10.00 - 15.00, evt. supergruppemøde i forlængelse af hverdagsmøder eller aftale afhængigt af ledighed blandt gruppernes medlemmer | Spørgsmål til foreslået litteratur, snak om metode og kildetekster. Arbejde med tekster i fællesskab | Alle gruppens medlemmer fortæller hvad de har læst, lært og lavet siden sidst, samt giver forslag til fremtidig læsning på tværs af medlemmer |
| Problemformuleringsseminar |  | Oplæg til PF-seminar, Oplæg til opponent-gruppen |
| 3. vejledermøde | Dialog om valgt metode og teori | Gruppen har forberedt status på arbejdet som fremlægges |
| 2 gruppemøder hver uge, onsdag og fredag 10.00 - 15.00 | Spørgsmål til foreslået litteratur, snak om metode og kildetekster. Arbejde med tekster, teori og metode i fællesskab | Snak om metode og kildetekster. Fumlen med grafvisualiseringsværktøjer som Protégé og arbejde med tekster i fællesskab |
| Midtvejsevaluering | | Oplæg til ME, Oplæg til opponentgruppen |
| 4. vejledermøde | Evaluering af ME og plan for intensiv periode | Oplæg om ME |
| 2-4 gruppemøder hver uge, onsdag og fredag 10.00 - 15.00, evt. andre ugedage | Status på arbejdet, bekymringer, forvirringer og fingeren på pulsen ift. projektets retning. Diskussion af litteratur og arbejde med brødtekster til RDF til grafer. | Alle medlemmer har forberedt spørgsmål til fællesskabet samt input/ideer til anvendelse af metode og teori |
Referenceliste {.appendix}

\begingroup
\raggedright
::: {#refs .foo}
:::
\endgroup
Bilag
Bilag 1: Forudundersøgelser
Hands-on brug af eksisterende semantiske læringsredskaber
i supergruppen.
Finde centrale begreber på websiden
https://sheilapontis.com/2015/06/04/design-thinking-revised/
Prøve at skitsere hvordan begreberne relaterer til hinanden - er nogle begreber de samme (flere or for samme begreb)? Er nogle begreber overordnede? Er nogle sideordnede?
Kigge på programmer til at formalisere begrebsrelationer.
F.eks. WebVOWL, Protege, SDML.
Pas på at det handler om at modellere vidensgrafer,
og kun sekundært at visualisere dem
(som visuelle grafer, som er noget andet end vidensgrafer).
Evaluering af eksisterende semantiske ontologier
til brug i modellering af læring ved RUC HumTek,
undersøgelse af relevante
eksisterende ontologier,
og formulering af tillægsontologier efter behov.
F.eks. brug at sdml til hurtig skitsering af ontologier:
# show source
sdml highlight -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm

# visualize
sdml draw --diagram entity-relationship -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm -f svg -o properties.svg
inkview properties.svg

# translate to RDF
sdml convert -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm -f rdf

Design af semantisk understøttede læringsteknikker
med brug af eksisterende semantiske redskaber
som Scholia, hypothes.is og Gooseberry,
og evaluering af styrker og svagheder
sammenlignet med nuværende læring ved RUC.
Design af semantisk understøttede læringsredskaber
som komplementerer Scholia, hypothes.is og Gooseberry,
og evaluering af styrker og svagheder
sammenlignet med eksisterende læringsredskaber
(inkl. nuværende semantiske reskaber som Scholia m.fl.).
Bilag 2: Møder
Møde 2024-03-02
Aftale gruppemøder de næste to uger frem
Torsdag d. 7 mellem kl 15 og 16 til 22:00 FYSISK (Efter Workshop på biblioteket)
Søndag d. 10 kl 12:00 til 14:00 ONLINE
Mandag d. 11 fra 12 til 15 FYSISK (Efter forelæsning på biblioteket)
Finde tidspunkter at foreslå til næste vejledermøde
Mandag fra 15:00 - 16:00 eller Tirsdag fra 15:00 - 16:00
Konkret fumle med vidensgrafer
Vi har downloadet hypothes som google chrome web extention. Derefter har vi været inde på webvewol og testet det lidt af ved lave nogle få class. Til sidst kigget vi på Scholia.
Vi har aftalt at vi være især downloader protege på sin pc til næste møde og kigget på toturial videoen med inderen.
Finde litteratur
Hvilke (helst videnskabelige) tekster understøtter
hvad vi har fumlet med,
og hvad vi vil fumle videre med.
Beslutte hjemmeopgaver
Hvad skal vi hver især lave forud for næste gruppemøde?
Installere og lege med Protege og se toturial?
Læse texten på Element
Næste møde
Problemformuleringsseminarskabelon
sæt annotationer til teksten Pontis
opstil graf ud fra Pontis teksten
Diskutere hvordan vi skal forstå Scholias opslag om Pontis,
og hvad vi kan bruge opslaget til?
Bilag 3: Problemformuleringsseminar
Problemstilling meget vag. Hvad menes der med forstærker? Hvilke elementer af konflikten kigges der på? Hvilket aspect af konflikten skulle et værktøj påvirke? Spørgsmålet er vagt nok til at "værktøj" kunne betyde "våben".
Metodiske overvejelser

Hvad menes der med semistrukturerede kvantitative interviews? Hvordan skal statiske spørgeskemaer være semistrukturerede? Sigter I efter åbne tekstfelter hvor folk kan svare frit?
Hvordan forholder jeres metode sig til folkemordet i Palæstina? Hvordan vil I koble vestlige brugere af sociale medier sammen med niveauet af destruktion i Mellemøsten?
Hvorfor vil I have fat i en fra META? Hvad har deres anskuelser at gøre med folkemordet i Palæstina?
Hvordan kobles behaviorism psychology sammen med analyser af kommentarfelter på facebook? Hvad menes der med "understøtte de observationer, der er blevet taget"?
Hvad er et "dæmpende værktøj"? Løsningsforslaget er meget utydeligt, og det er svært at forstå den helhed, der forsøges udarbejdet gennem projektet? Vi havde regnet med, dette værktøj som minimum ville have noget med vidensgrafer at gøre, men intet i skabelonen nævner dette.
"Bubble-theory beskriver en gruppe af mennesker som interagerer med hinanden i et lukket omfang" Hvad har dette med folkemordet at gøre? Hvordan kan brugere af SoMe påvirke mellemøsten hvis de hver er i deres egne bobler?
hvordan har i tænkt at koble jeres problemstilling til jeres arbejdsspørsmål?
"Trinnet i discover er koblet til Grounded theory som gør os i stand til at opfange mønstre ved blot at observerer" hvad mener I med blot at observere? hvilke medtoder vil i bruge til at observere folk som bruge SoMe?
Metode og teori


==Akademisk læring== = PPL, det didaktiske spørgsmål

"Didaktik handler om, hvordan man planlægger og tilrettelægger undervisning og læringsforløb. Det er et centralt begreb inden for uddannelsesverdenen.""
Hvad er ==kollaborativ akademisk læring==? find en relevant model/metode af læringsprocessen



Vi arbejder ud fra en grundantagelse fra ==aktør-netværk teori== om, at moodle er en social konstruktion som kan ændres.


Giver det overhovedet mening at bruge grafer af enhver slags til at repræsentere viden? (måske er der en god grund til at der ikke er andre der har gjort det)


Produkt og formål

Vi har sat os i gang med noget meget bredt, som enten kan ende spekulativt eller for overordnet. Hvad er ==behovet==? Hvis vi tager udgangspunkt i en situation, kan vi aflæse et mønster?

Vi er 2. semester studerende, pas på med at dømme moodle for hurtigt.
==Kvantificér== hvorfor/hvordan Moodle er utilstrækkeligt

==Afsæt:== Moodle virker ikke. Hvorfor? Hvad beskæftiger vi os med? Kvalificer det. vi har ikke nok data til at sige, at moodle ER besværligt
==Formel begrundelse==: undersøge hvorfor humtek har valgt at være som andre linjer på RUC.
==Begrænsninger== aflukkkede filer i moodle?


Er det de studerende, der kan bidrage til et fælles begrebslandkort? passende interface og holder styr på det inkonsistent der kommer?

Manglende beskrivelse af tekster

Mangler til tekster på moodle

Manglen af keywords

Styret af professor, udemokratisk, udenfor elevers kontrol


Mangler relevante titler

Ofte tilfældige, korte





| Mangel | Årsag | Løsning |
| -------- | -------- | -------- |
| Keywords     | Styret manuelt af professor, udemokratisk og uden for elevers kontrol| Demokratisering af muligheden for at hæfte keywords på tekster. Formel opstilling af metadata til tekster i SQL database     |
|Heltekst|Professor uploader kun efter kortsigtet relevans, ikke for helhedsforståelse|Pensumtekster koblet sammen med data om undervisningsgang, nøgleord, sidetal osv.|
|Struktur af pensumtekster |Pensumtekster er struktureret efter forelæsningsgang, som kun løst relaterer til en overordnet struktur efter læringsprocessen. | Indeksering af pensumtekster efter nøgleord, undervisningsgang, forfattere osv.|
Korrekt titelangivelse | Automatisk angivet v. download eller af professor |Hver tekst beskrevet korrekt ud fra relevant bibTex data|
Disse mangler forårsager ekstraarbejde for eleven, idet de skal bruge tid på at finde kilder på manglende information ved at læse irrelevante tekster igennem, frem for at lære. Der var ikke noget der beskiver texten, der er kun titler til filer som ikke er nok infomation til at vide hvad der sår på documentet.
skrive til vores vejleder finde en tid
finde litteratur om gruppelæring eller læring generelt
kontakte ernest shraube,
vores projekt går ud på finde det bedste meteode til indlæring, er der en "bedste metode"
indlæringsmetoder afhænger af individet, lærer nogen bedst på den ene måde og andre på en anden måde,
er der nogen værktøjer der kan hjælpe/styrke læring, gøre det nemmere?