# Teoretiske overvejelser

## Teorier om teknologi

Teorien om Data -> Information -> Viden -> Visdom

Teori om styrker ved transparens i kode og data

Teori om privatliv og Decentralisering

## Metoder til afdækning af en teknologis understøttelse af læring

Kvalitativt ekspertinterview

## Metoder til evaluering

<!-- FIXME: noter fra tidl. grupper

Udover ovennævne kan John F. Sowas udviklinger af teorier
om konceptuelle grafer indenfor computer-videnskab
danne grundlag for måden vi visualiserer den viden,
vi opnår gennem projektforløbet.

Vi vil anvende teori på vores empiri
gennem abstraktionsprocessen der er i at oversætte fra prosa til RDF.
Vores empiri vil bestå af kildetekster til D&K,
som vi vil udsætte for grundig teoretisk kategorisering
på baggrund af ovennævnte mulige filosofiske teorier.
Gennem arbejdet vil vi sandsynligvis opdage,
at nogle metoder er bedre egnet til at kategorisere fagets virkelighed end andre.
Eksempelvis kunne Bertel Ollman's @Ollmann_2003 beskrivelse
af "udgangspunkt" indenfor dialektikken
hjælpe med at beskrive, hvordan det samme fænomen kan være forskelligt
afhængigt af, hvilken aktør, der beskuer det.
For togkontrolløren er det et irritationsmoment
at passageren er faldet i søvn og må blive vækket for at vise billet,
mens irritationsmomentet for passageren er at blive vækket.

## Teoretisk Ramme

<!--
Hvilke teorier siger noget relevant om jeres problemformulering?
Hvordan vil I anvende teori (og metode) på jeres empiri?
--FIXME>

Vi vil analysere de digitale service Scholia og Hypothes.is som teknologier
med hjælp fra TRIN-modellen [@Jorgensen_2018],
som model for begreber og teorier,
men *ikke* som videnskabelig metode [@Jorgensen_2019].

Anvendelsen af Scholia og Hypothes.is ved RUC
kræver at vi forklarer projektorienteret læring (PPL),
og reflekterer over dets samspil med brug af teknologien.

Vi overvejer (men er usikre om det bliver for omfattende)
at anvende technochange prototyping [@Simonsen_2012]
til eksperimentelt at undersøge,
hvordan teknologiens anvendelse ved RUC som institution
ikke kun er teknologisk-pædagogisk,
men også griber ind i institutionens administrative rutiner.

## Metodiske overvejelser

Projektet starter med en oplæring
i RDF-sprogets opbygning, relevans og brug gennem tiden.
Herunder en analyse af sproget vha. TRIN-modellen.
Den erfaring vil vi bruge når vi optegner D&K i RDF.
Måden, vi abstraherer, vil være biased mod en bestemt filosofisk retning.
Vi forestiller os, at vi samtidigt vil arbejde med at forstå
de filosofiske grundantagelser bag abstraktionerne
og selve konstruktionen af en samlet vidensgraf for faget.
I mødet med vores egen uvidenhed vil vi have bedre forudsætninger
for at søge relevante filosofiske forståelser af virkeligheden.
Er det eksempelvis mere relevant at opstille faget
i en ANT-analyse over aktører i faget,
eller giver det mere mening at opdele hvert fænomen
i designprocessen efter kernedialektiske indre modsætningsforhold?

TRIN-modellen vil danne det empiriske analytiske grundlag
for den fortløbende undersøgelse.

Projektet vil være gennemsyret af en deduktionistisk fremgangsmåde
da vi vil bruge fagets kildeteksters mange postulater og konklusioner
til at opstille de kernesammenhænge, der nødvendigvis må være gældende.

Selve projektets grundantagelse er også,
at viden bør være under konstant udvikling,
og dette burde være afspejlet i de ressourcer,
de studerende har tilgængelige.
I den forbindelse vil den dialektiske metode uden tvivl være relevant,
herunder potentielt ideen om negationen af negationen som type af relation,
samt skarpere epistemologisk forståelse
af forskellen mellem kvalitative fænomener
og deres udspring af kvantitative ophobninger.
Derudover vil dialektikken hjælpe os med at forstå
det gensidige forhold der er mellem den studerende,
og grafernes kontinuerlige udvikling gennem de studerende.

ANT kan hjælpe os med at forstå
enkelte fænomener og aktører som knudepunkter
i et sammenvævet spind af knudepunkter og relationer mellem disse.

Herudover kan vi anvende Description Logic
som en måde at kategorisere de omtalte koncepter og roller
under en logisk paraply.

Hvilke metoder der vægter højest vil vise sig gennem arbejdet.

<!-- Jonas' tanker
Kan vi måske som metode undersøge vores egen proces
med at fordøje Ernst Scrhaubes nye bog?
Ernst var ikke i Scholia,
så jeg (Jonas) registrerede data
om ham og om en stribe af hans tekster...
Mange datapunkter blev registreret semiautomatisk,
men bogens primære temaer angav jeg manuelt.
Først kiggede jeg på forlagets temaer,
men vurderede at de var meget brede,
så jeg valgte at angive 3 primære emner:
"digitalisering", "læring" og "konstruktivisme" -
hvor de første to eksplicit fremgår af titlen,
mens den sidste var et resultat af en lille lærerig(!) detour
om hvilket *tematisk* begreb "Worlding Practice" tilhører.

...og at jeg deler min aktive semantisering af "Worlding Practice"
vil måske udløse en lille debat os imellem,
om kvalificering min kategorisering:
Det kollektive aspekt - gruppearbejdet - ved konstruktivistisk læring
(mere præcist PPL ved RUC).

Den læring jeg her fik er en *mulighed* med Scholia
men ikke den mest centrale:
Studerende som kommer efter mig vil ikke mangle de samme data
og derfor ikke blive provokeret til samme type detour
(NB! samme *type* men konstruktivistisk
da hver detour lede til varierende erfaring,
ikke samme entydige erfaring) og dermed læringsproces,
men Humtek er fremhævet som at beskæftige sig med så ny viden
at det ikke giver mening at bruge trykt materiale,
så det må være relativt hyppigt at data
endnu ikke er registreret i kollektivt drevne vidensbaser.

Jeg tænker at det centrale ved Scholia heller ikke er dets anvendelse som søgemaskine,
men derimod dets **skrøbelighed**:
Det er defineret i mindre grad ved dets udseende og funktionalitet,
og i højere grad af dets underliggende data -
hvad du erfarer med Scholia,
uanset om du surfer eller leger bibliotekar,
er stærkt knyttet til *begrebsliggørelse* af viden,
og meget lidt knyttet til Scholia.
Stillet på spidsen:
Hvis Scholia blev udviklet af en gruppe med en særlig interesse -
politisk, økonomisk, whatever... -
så ville det ikke have megen magt
til at præge brugernes erfaringer i interaktionen med værktøjet,
fordi Scholia sort set intet er i sig selv,
den væsentligste interaktion er med de underliggende data,
og hvis en bias skulle introduceres
ville skulle det ske i semantiseringen af de underliggende data.
Eller beskrevet fra en mere populistisk vinkel:
Hvis Scholia var drevet som Facebook med subjektive filtre,
så ville studerende med interesse i de underliggende data blot skifte
til et mere objektivt præsenterende værktøj
(kun brugere med behov for underholdning ville blive hængende),
fordi semantiseringen er bundet på de underliggende data, ikke redskabet.
--FIXME>

---

## Metode

<!--
Beskrivelse af metoder til dataindsamling
Analyse tilgange og redskaber (f.eks. netværksanalyse)
Etik maybe?
--FIXME>

Vi vil undersøge og afdække to digitale redskaber -
[Scholia] og [Hypothes.is] -
som teknologiske systemer,
og reflektere over hvordan de kunne anvendes ved Humtek-studiet.

<!--
FIXME:
Integrer nedenenstående (hentet fra indledningen),
men omskriv til ikke at ville "omdanne" læringsmetoder -
eller drop det, hvis det ike bidrager noget nyt til afsnittet.

Vores projekt fokuserer på at omdanne den eksisterende læringsmetode
til en mere digital og integreret tilgang,
specifikt rettet mod 'to-be' scenariet og evalueringen af denne tilgang.

Samlet set vil vi gerne gennem vores projekt forbedre
den nuværende læringsmetode som bruges hos RUC,
ved brug af grafterori til at suplementere for PPL læring.
Vi vil gennem dette gøre læringsmaterialer mere tilgængelig og indbyrdes forbundet,
samt anvende FEDS til grundigt at evaluere vores tilgange effektivitet.
Ved at gøre dette håber vi at bidrage
til en mere interaktiv og engagerende læringsoplevelse for studerende på RUC.
--FIXME>

Vi vil først undersøge teknologierne i deres nuværende form,
identificere mangler eller suboptimale aspekter,
og iterere over flere forskudte progressioner af fremtidsscenarier
hvor stadigt flere forbedringer inddrages.
Eksempelvis kunne en iteration inddrage en Moodle-plugin
til PDF-dannelse af proprietære dataformater
og OCR-scanning af informationssvage dataformater.

Hvis tiden er til det,
vil vi inddrage eksperter inden for både pædagogik og datalogi,
for at sikre, at vores tilgang og løsninger fagligt giver mening
i forhold til vores problemstilling og arbejdsspørgsmål.

Hvis tiden er til det,
vil vi udvikle prototyper af grafteoribaserede læringsværktøjer
og teste om de teknisk set fungerer
udfra målbare tests som vi har udfærdiget på forhånd.

<!--
    Software der sammenkobler scholia og hypothes.is?
--FIXME>

Hvis tiden er til det,
vil vi også teste vores prototype(r) kvalitativt
overfor både læringsfacilitatorer og studerende
udfra spørgeskemaer vi har udfærdiget på forhånd,
for at få et indblik i deres oplevelser, udfordringer og behov
i forhold til navigation gennem tekstmateriale.
Dette vil give os mulighed for at evaluere
brugervenlighed og effektivitet af vores løsninger
i en reel læringskontekst.

For at navigere i denne proces,
har vi vendt os mod FEDS (Framework for Evalutation in Design Science),
som vi blev præsenteret for i første semester under Design og Konstruktion.

FEDS giver os et solidt grundlag
for at evaluere vores design og ens implementering i læringsprocessen.
Ved at anvende FEDS fokuserer vi på
at analysere vores evalueringskontekst og krav,
som kan hjælpe os med at identificere relevante evalueringsstrategier
og vælge passende evalueringsmetoder.
Dette inkluderer både formativ og summativ evaluering for at sikre,
at vores design ikke kun er teoretisk gennemført,
men også er effektivt, når det bruges i praksis.

-->