# Teoretiske overvejelser


## Teorier om læring

Måden vi opsøger og behandler viden
har drastisk ændret sig siden digitaliseringen.
Sammen med digitaliseringens eksponentielle udvikling
er der tilmed opstået bekymringer om måden,
læring finder sted på digitalt.
Det er nu nemmere end nogensinde at blive distraheret, mens man lærer,
og det er denne problemstilling, Ernst Schraube belyser
i sin bog, "Digitalization and Learning as a Worlding Practice".
I sin bog indrager Schraube psykologisk teori om de essentielle bestanddele
af selve læringsprocessen for at nedbryde den og undersøge,
hvilke aspekter der kan siges at være påvirket af digitaliseringen.

Til dette introduceres begreberne defensiv og ekspansiv læring,
som beskriver to fundamentale, modsatrettede motivationer for at lære.
Defensiv læring er læring, som tager udgangspunkt i *eksterne*
faktorer, og kommer ofte til udtryk som et forsøg på at afværge
negative konsekvenser, eksempelvis en utilfredsstillende karakter til en eksamen.
"Defensive learning is primarily governed by external issues and
largely removed from the subject matter itself." [@Schraube_2024, p. 35]
Defensiv læring kan da umuligt stå for sig selv,
da læring bliver reduceret til en statisk og fastslået handlingsproces.

Modsat eksterne begrundelser findes de *interne* og personlige,
som betegnes ekspansiv læring.
Ekspansiv er modsat defensiv læring direkte knyttet til
selve indholdet af læringsprocessen.
Her drives læringsprocessen af den lærendes egen nysgerrighed,
og konsekvenser af læringen må derfor accepteres,
da læringen kun kan finde sted i en levende dialog med omverdenen.
"In expansive learning, the learning process is
primarily not oriented toward external demands but
toward the concrete necessities that arise from
getting involved in the content of the learning problems" [@Schraube_2024, p. 36]
Her ligger den lærendes opmærksomhed på indholdet af det, der læres,
modsat dem, der læres for.

Schraube beskriver også læring som en primært subjektorienteret aktivitet.
lige nu tilrettelægges læring baseret på ideen om 
en overførelse af viden fra læreren til eleven. 
Dette kalder Schraube den transmisive læringsmodel. 
Denne model resulterer i en form for "tvedelt" læring,
som betragter læringsaktiviteten som et resultat af
undervisning og ikke af læring. 
Problemet med den tvedelte læringsmodel er,
at den studerendes læringsrytme er forudbestemt af underviseren. 
Den studerende kan derfor aldrig få indflydelse på "hvad" de lærer,
og "hvorfor" de lærer.
Under tvedelt læring er den studerende reduceret til
et operativt og performativt set af opgaver [@Schraube_2024].

'Hvad' og 'hvorfor' er kun to af de fire elementer af læring,
som Ernst fremlægger i sin bog. 
Ifølge Ernst består læring i sin helhed af et indholdselement (hvad),
et resonnementelement (hvorfor), et operativt element (hvordan) og
et evaluerende element.
Opdelingen af læring i disse fire elementer er
en naturlig konsekvens af at betragte læring som en handling
frem for en simpel procedure eller operation. 
Disse fire elementer står ikke i isolation fra hinanden,
men må betragtes som gensidigt nødvendige og i konstant interaktion med hinanden.
Ifølge Ernst kan fokusset på indholdselementet i læring
virke forstyrrende for læringsprocessen,
uanset om undervisningen tager udgangspunkt i den lærende eller læreren.
Ernst fremsætter desuden påstanden om,
at digitaliseringens fordele for læring primært ligger i
det operative element i læringsprocessen [@Schraube_2024].

et kritisk trin i læringsprocessen er den affinitive bevægelse i læringen.
Denne bevægelse indeholder den lærendes bevægelse mod
at udforske så bredt et udvalg af ideer og koncepter som muligt; 
at få overblik over alternative strategier 
for at undgå at sidde fast på et prædefineret problem.
Modsat den affinitive bevægelse findes den definitive.
den definitive bevægelse involverer at finde essensen 
i det hav af information som oprindeligt blev udforsket [@Schraube_2024].
Det er så at sige i denne proces at information bliver til visdom,
da kerneideer ekstrapoleres fra deres kontekst. 

Den definitive og den er affinitive bevægelse i læring komplementerer hinanden
og hjælper den lærende med hele tiden at bevæge sig
fra det universelle til det konkrete og omvendt.
i denne forståelse af læring står det mere klart,
hvorfor et fast bestemt pensum og 
1-dimensionelle retningslinjer for læring 
kan hæmme den lærende i sin evne til at forstå indholdet af læringen.
Den afinitive læringsbevægelse er direkte knyttet til 
den studerendes dagligdag, vaner og levevilkår, 
da den søger at åbne op for så bredt et udvalg af sammenhænge som muligt.
Schraube pointerer, at læring kan finde sted 
hvor som helst og når som helst i den enkelte persons dagligdag. 
Affinitiv læring er altså ikke en isoleret funktion af hjernen, 
men en flerdimensionel og kompliceret proces,
som næppe kan reguleres instrumentalt. [@Schraube_2024]

Schraube beskriver ikke bare læring som en subjekt-orienteret,
men som en *trans-kontekstuel* aktivitet;
"Often the best ideas come to mind on vacation at the
beach or while strolling through the city." [@Schraube_2024, p. 38]
eftersom ingen elementer af læring kan isoleres til den Lærernes sind, 
men må tages i betragtning gennem hele den kontekst læring udfolder sig i,
kan læring altså kun siges at opstå i en dynamisk og 
transkontekstuel dialog med omverdenen.
Det er dette der menes med at læring er en proces af verdensdannelse,
Og det er i læringens flerdimensionalitet Ernst finder inspiration
til navnet *tentakulær læring*, opkaldt efter blækspruttens 8 arme.
Spørgsmålet er så hvori potentialet ligger i digitaliseringen 
til at styrke denne verdensdannelse.

### Tentakulær læring

Ernst beskriver, at kernen i tentakulær læring er 
den ekspansive "læring for læringens skyld".
Defensive motivationer for læring er til stede i alle læringssituationer,
men en optimal læring kræver en overvægt af ekspansiv motivation.
For at den ekspansive læringsproces kan forløbe optimalt,
er den lærende nød til at være med til at bestemme,
hvad indholdet af læringen er.
Desuden har Den studerende ikke mulighed for
at træde ind i den affinitive bevægelse af læring,
hvis ikke de forholder sig til læringsprocessen ekspansivt og nysgerrigt.

Når den lærende går i dialog med verden,
er der på den ene side den omkringliggende verden
- hvad læringen handler om, indholdet -
og på den anden side det *allerede lærte*.
Ny viden opstår ikke ud af et vakuum, 
men bygger ovenpå den lærendes erfaringer og antagelser.
Dialogen med verden består altså af på den ene side den lærende, subjektet,
og på den anden side verden, objektet af læringen.
Det centrale i denne opfattelse er,
at subjektet nødvendigvis må opleve et skæl mellem det de ved,
og måden, verden præsenterer sig. 
Uden en subjektiv erfaring med dette skæl,
er det umuligt at konceptualisere, hvad der overhovedet kan læres. 

Ernst fremhæver Holzkamps opfattelse, at følelser spiller en central rolle
i denne oplevelse af en uoverenstemmelse mellem det lærte og verden.
"in short, when one realizes that
the limitations of one’s possibilities of action and quality of life
can only be overcome by world-disclosing learning, then the
step has been taken to make the effort and embark the path of
learning." [@Schraube_2024, p. 114]
Selve oplevelsen af denne uoverenstemmelse i en følelsesmæssig kontekst
er altså et fundamentalt første skridt i hele læringshandlingen.

I situationer hvor den lærende sidder fast i sin udfoldelse af et emne,
præsenterer Ernst begrebet *kvalitative læringsspring*,
som kort kan defineres som en udfoldning af emnet på et dybere plan
end det flade udtryk hver genstand umiddelbart har.
Ved et læringsspring må den lærende affinitivt åbne sig
overfor nye principper for læringsprocessen.

## Digitaliseringens problemer og potentiale for læring



## Teorier om teknologi

Teorien om Data -> Information -> Viden -> Visdom

Teori om styrker ved transparens i kode og data

Teori om privatliv og Decentralisering

## Metoder til afdækning af en teknologis understøttelse af læring

Kvalitativt ekspertinterview

## Metoder til evaluering

<!-- FIXME: noter fra tidl. grupper

Udover ovennævne kan John F. Sowas udviklinger af teorier
om konceptuelle grafer indenfor computer-videnskab
danne grundlag for måden vi visualiserer den viden,
vi opnår gennem projektforløbet.

Vi vil anvende teori på vores empiri
gennem abstraktionsprocessen der er i at oversætte fra prosa til RDF.
Vores empiri vil bestå af kildetekster til D&K,
som vi vil udsætte for grundig teoretisk kategorisering
på baggrund af ovennævnte mulige filosofiske teorier.
Gennem arbejdet vil vi sandsynligvis opdage,
at nogle metoder er bedre egnet til at kategorisere fagets virkelighed end andre.
Eksempelvis kunne Bertel Ollman's @Ollmann_2003 beskrivelse
af "udgangspunkt" indenfor dialektikken
hjælpe med at beskrive, hvordan det samme fænomen kan være forskelligt
afhængigt af, hvilken aktør, der beskuer det.
For togkontrolløren er det et irritationsmoment
at passageren er faldet i søvn og må blive vækket for at vise billet,
mens irritationsmomentet for passageren er at blive vækket.

## Teoretisk Ramme

<!--
Hvilke teorier siger noget relevant om jeres problemformulering?
Hvordan vil I anvende teori (og metode) på jeres empiri?
--FIXME>

Vi vil analysere de digitale service Scholia og Hypothes.is som teknologier
med hjælp fra TRIN-modellen [@Jorgensen_2018],
som model for begreber og teorier,
men *ikke* som videnskabelig metode [@Jorgensen_2019].

Anvendelsen af Scholia og Hypothes.is ved RUC
kræver at vi forklarer projektorienteret læring (PPL),
og reflekterer over dets samspil med brug af teknologien.

Vi overvejer (men er usikre om det bliver for omfattende)
at anvende technochange prototyping [@Simonsen_2012]
til eksperimentelt at undersøge,
hvordan teknologiens anvendelse ved RUC som institution
ikke kun er teknologisk-pædagogisk,
men også griber ind i institutionens administrative rutiner.

## Metodiske overvejelser

Projektet starter med en oplæring
i RDF-sprogets opbygning, relevans og brug gennem tiden.
Herunder en analyse af sproget vha. TRIN-modellen.
Den erfaring vil vi bruge når vi optegner D&K i RDF.
Måden, vi abstraherer, vil være biased mod en bestemt filosofisk retning.
Vi forestiller os, at vi samtidigt vil arbejde med at forstå
de filosofiske grundantagelser bag abstraktionerne
og selve konstruktionen af en samlet vidensgraf for faget.
I mødet med vores egen uvidenhed vil vi have bedre forudsætninger
for at søge relevante filosofiske forståelser af virkeligheden.
Er det eksempelvis mere relevant at opstille faget
i en ANT-analyse over aktører i faget,
eller giver det mere mening at opdele hvert fænomen
i designprocessen efter kernedialektiske indre modsætningsforhold?

TRIN-modellen vil danne det empiriske analytiske grundlag
for den fortløbende undersøgelse.

Projektet vil være gennemsyret af en deduktionistisk fremgangsmåde
da vi vil bruge fagets kildeteksters mange postulater og konklusioner
til at opstille de kernesammenhænge, der nødvendigvis må være gældende.

Selve projektets grundantagelse er også,
at viden bør være under konstant udvikling,
og dette burde være afspejlet i de ressourcer,
de studerende har tilgængelige.
I den forbindelse vil den dialektiske metode uden tvivl være relevant,
herunder potentielt ideen om negationen af negationen som type af relation,
samt skarpere epistemologisk forståelse
af forskellen mellem kvalitative fænomener
og deres udspring af kvantitative ophobninger.
Derudover vil dialektikken hjælpe os med at forstå
det gensidige forhold der er mellem den studerende,
og grafernes kontinuerlige udvikling gennem de studerende.

ANT kan hjælpe os med at forstå
enkelte fænomener og aktører som knudepunkter
i et sammenvævet spind af knudepunkter og relationer mellem disse.

Herudover kan vi anvende Description Logic
som en måde at kategorisere de omtalte koncepter og roller
under en logisk paraply.

Hvilke metoder der vægter højest vil vise sig gennem arbejdet.

<!-- Jonas' tanker
Kan vi måske som metode undersøge vores egen proces
med at fordøje Ernst Scrhaubes nye bog?
Ernst var ikke i Scholia,
så jeg (Jonas) registrerede data
om ham og om en stribe af hans tekster...
Mange datapunkter blev registreret semiautomatisk,
men bogens primære temaer angav jeg manuelt.
Først kiggede jeg på forlagets temaer,
men vurderede at de var meget brede,
så jeg valgte at angive 3 primære emner:
"digitalisering", "læring" og "konstruktivisme" -
hvor de første to eksplicit fremgår af titlen,
mens den sidste var et resultat af en lille lærerig(!) detour
om hvilket *tematisk* begreb "Worlding Practice" tilhører.

...og at jeg deler min aktive semantisering af "Worlding Practice"
vil måske udløse en lille debat os imellem,
om kvalificering min kategorisering:
Det kollektive aspekt - gruppearbejdet - ved konstruktivistisk læring
(mere præcist PPL ved RUC).

Den læring jeg her fik er en *mulighed* med Scholia
men ikke den mest centrale:
Studerende som kommer efter mig vil ikke mangle de samme data
og derfor ikke blive provokeret til samme type detour
(NB! samme *type* men konstruktivistisk
da hver detour lede til varierende erfaring,
ikke samme entydige erfaring) og dermed læringsproces,
men Humtek er fremhævet som at beskæftige sig med så ny viden
at det ikke giver mening at bruge trykt materiale,
så det må være relativt hyppigt at data
endnu ikke er registreret i kollektivt drevne vidensbaser.

Jeg tænker at det centrale ved Scholia heller ikke er dets anvendelse som søgemaskine,
men derimod dets **skrøbelighed**:
Det er defineret i mindre grad ved dets udseende og funktionalitet,
og i højere grad af dets underliggende data -
hvad du erfarer med Scholia,
uanset om du surfer eller leger bibliotekar,
er stærkt knyttet til *begrebsliggørelse* af viden,
og meget lidt knyttet til Scholia.
Stillet på spidsen:
Hvis Scholia blev udviklet af en gruppe med en særlig interesse -
politisk, økonomisk, whatever... -
så ville det ikke have megen magt
til at præge brugernes erfaringer i interaktionen med værktøjet,
fordi Scholia sort set intet er i sig selv,
den væsentligste interaktion er med de underliggende data,
og hvis en bias skulle introduceres
ville skulle det ske i semantiseringen af de underliggende data.
Eller beskrevet fra en mere populistisk vinkel:
Hvis Scholia var drevet som Facebook med subjektive filtre,
så ville studerende med interesse i de underliggende data blot skifte
til et mere objektivt præsenterende værktøj
(kun brugere med behov for underholdning ville blive hængende),
fordi semantiseringen er bundet på de underliggende data, ikke redskabet.
--FIXME>

---

## Metode

<!--
Beskrivelse af metoder til dataindsamling
Analyse tilgange og redskaber (f.eks. netværksanalyse)
Etik maybe?
--FIXME>

Vi vil undersøge og afdække to digitale redskaber -
[Scholia] og [Hypothes.is] -
som teknologiske systemer,
og reflektere over hvordan de kunne anvendes ved Humtek-studiet.

<!--
FIXME:
Integrer nedenenstående (hentet fra indledningen),
men omskriv til ikke at ville "omdanne" læringsmetoder -
eller drop det, hvis det ike bidrager noget nyt til afsnittet.

Vores projekt fokuserer på at omdanne den eksisterende læringsmetode
til en mere digital og integreret tilgang,
specifikt rettet mod 'to-be' scenariet og evalueringen af denne tilgang.

Samlet set vil vi gerne gennem vores projekt forbedre
den nuværende læringsmetode som bruges hos RUC,
ved brug af grafterori til at suplementere for PPL læring.
Vi vil gennem dette gøre læringsmaterialer mere tilgængelig og indbyrdes forbundet,
samt anvende FEDS til grundigt at evaluere vores tilgange effektivitet.
Ved at gøre dette håber vi at bidrage
til en mere interaktiv og engagerende læringsoplevelse for studerende på RUC.
--FIXME>

Vi vil først undersøge teknologierne i deres nuværende form,
identificere mangler eller suboptimale aspekter,
og iterere over flere forskudte progressioner af fremtidsscenarier
hvor stadigt flere forbedringer inddrages.
Eksempelvis kunne en iteration inddrage en Moodle-plugin
til PDF-dannelse af proprietære dataformater
og OCR-scanning af informationssvage dataformater.

Hvis tiden er til det,
vil vi inddrage eksperter inden for både pædagogik og datalogi,
for at sikre, at vores tilgang og løsninger fagligt giver mening
i forhold til vores problemstilling og arbejdsspørgsmål.

Hvis tiden er til det,
vil vi udvikle prototyper af grafteoribaserede læringsværktøjer
og teste om de teknisk set fungerer
udfra målbare tests som vi har udfærdiget på forhånd.

<!--
    Software der sammenkobler scholia og hypothes.is?
--FIXME>

Hvis tiden er til det,
vil vi også teste vores prototype(r) kvalitativt
overfor både læringsfacilitatorer og studerende
udfra spørgeskemaer vi har udfærdiget på forhånd,
for at få et indblik i deres oplevelser, udfordringer og behov
i forhold til navigation gennem tekstmateriale.
Dette vil give os mulighed for at evaluere
brugervenlighed og effektivitet af vores løsninger
i en reel læringskontekst.

For at navigere i denne proces,
har vi vendt os mod FEDS (Framework for Evalutation in Design Science),
som vi blev præsenteret for i første semester under Design og Konstruktion.

FEDS giver os et solidt grundlag
for at evaluere vores design og ens implementering i læringsprocessen.
Ved at anvende FEDS fokuserer vi på
at analysere vores evalueringskontekst og krav,
som kan hjælpe os med at identificere relevante evalueringsstrategier
og vælge passende evalueringsmetoder.
Dette inkluderer både formativ og summativ evaluering for at sikre,
at vores design ikke kun er teoretisk gennemført,
men også er effektivt, når det bruges i praksis.

## Semesterbindingen

<!--
Her beskriver I jeres overvejelser
om hvordan I kan forankre projektet
i dimensionen ” Teknologiske systemer og artefakter” -
og hvorfor.
Det er særlig vigtigt at I tager stilling til følgende
(jf. BP2 læringsudbytte/bedømmelseskriterier):
Hvilke(n) ”selvvalgt teknologi
eller et eksempel på teknologisk forandring”
inddrages i projektet?
--FIXME>

Projektet tager udgangspunkt i teknologien RDF
til at kategorisere og beskrive viden.
Teknologien er særligt relevant,
da den repræsenterer en mulighed
for at holde uddannelsessystemet opdateret
til den tid, vi lever i,
og de teknologiske muligheder, der er tilgængelige.

<!--
Hvordan påtænker I at ”anvende teorier, metoder og begreber
indenfor dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter,
der indgår i analyse og konstruktion af teknologiske produkter og systemer,
herunder kunne identificere og håndtere hvilke effekter disse skaber”?
--FIXME>

Vi vil anvende TRIN-modellen gennem projektet
når vi arbejde med RDF og semantisk web.
Projektets fokus er lidt utraditionelt,
da vi ikke kigger på en teknologi,
der bliver anvendt i den kontekst,
vi selv forsøger at analysere og anvende den indenfor.
Projektet vil derfor automatisk byde på filosofiske spørgsmål om,
hvordan man eksempelvis kan modellere RDF på baggrund af trin 4,
når RDF i sig selv er en måde at modellere;
hvor mange meta-lag, er der brug for,
for at beskrive virkeligheden præcist?

---

## Semesterbinding

I vores projekt vil vi bruge dimensionen "Teknologiske systemer og artefakter" (TSA),
[FIXME: Uddybe hvordan - med vores nuværende mere snævre fokus]

<!-- FIXME: omskriv til nuværende mere snævre fokus

ved at fokusere på funktionaliteten af et eller flere teknologiske værktøjer,
som er baseret på grafteori
til at analysere og forstå tekstmateriale
i uddannelsesmæssige sammenhænge.
Den selvvalgte teknologi, vi vil tage i brug, er grafteori,
som er en teori, der studerer og kigger på relationer
mellem noder i et netværk.
Vi vil bruge grafteori til at kigge på,
om vi kan udvikle et værktøj,
der kan analysere strukturen af tekstmateriale
og identificere sammenhænge
mellem forskellige koncepter og emner.
--FIXME>

Derudover vil vi bruge TSA
til at være opmærksomme på
at identificere og håndtere eventuelle effekter,
vores teknologiske produkt kan have på læring og uddannelse,
og hvordan det kan påvirke både studerende og læringsfacilitatorer
i deres daglige praksis.

<!-- FIXME: uddybe om *hvordan* vi vil gøre det
--FIXME>

-->