# Perspektivering

Det kunne være interessant at undersøge empirisk,
om tekniske "benspæn" i udleveringen af læringsmateriale
indeholder didaktiske elementer.
Altså om vores antagelse,
for nogel læringsfacilitatorer eller måske mere generelt,
om eksempelvis brug af fotokopieret fremfor semantisk opmærket læringsmateriale
er gjort som en bevidst konstrueret øvelse
med et læringsmæssigt formål.

## Heterogene grupper af lærende

Vi har undersøgt for og fundet styrker for indholdsmæssig læring
ved brug af konkrete digitaliseringsværktøjer.
Nogle af styrkerne ved de undersøgte redskaber
vedrører en høj grad af fleksibilitet i brugen af dem,
hvilket dog samtidigt skaber øget udfordring,
særligt anvendt i større heterogene grupper:
FIXME

<!-- FIXME: noter fra tidl. grupper

<!--
Mulig videre forskning og udvikling på området
--FIXME>

Skitsere hvordan vi ville have grebet de tiltag an,
som vi har skitseret men ikke nåede at dykke tilstrækkeligt ned i
til at kunne medtage mere substantielt i rapporten.

Reflektere over
hvordan forbedringer i opmærkning af metadata i publikationer
kan styrke muligheden for brugen af de undersøgte teknologier.

Overveje hvordan konkurrence,
bl.a. fra markeder som modarbejder copyleft,
kunne påvirke de undersøgte teknologier,
eksempelvis belyst gennem [Diamond Open Access].

[Diamond Open Access]: https://en.wikipedia.org/wiki/Diamond_open_access

Kan Scholia siges at være "decolonial politics of matter"
(som beskrevet i Ernst Schraubes bog s. 50),
idet det understøtter åbne associeringer for viden,
fremfor at diktere en bestemt ontologisk struktur?

-->