# Perspektivering ## Svag dokumentation Vores valg af metode -- at undersøge aktiviteter og processer hos os selv -- har været svært for os at skelne mellem os selv som forskningsobjekter og som forskere, og vi er endt med en langt svagere dokumentation af vores proces end vi havde forestillet os tidligt i planlægningen. Vi blev advaret undervejs om at metoden ville være risikabel, og måske er moralen helt at undlade den tilgang ved fremtidige projekter, men vi håber at de kommende semestres undervisning i metoder kan hjælpe, formodentligt mest oplagt metoder relateret til Aktionsforkning. ## Diverse Det kunne være interessant at undersøge empirisk, om tekniske "benspæn" i udleveringen af læringsmateriale indeholder didaktiske elementer. Altså om vores antagelse, for nogel læringsfacilitatorer eller måske mere generelt, om eksempelvis brug af fotokopieret fremfor semantisk opmærket læringsmateriale er gjort som en bevidst konstrueret øvelse med et læringsmæssigt formål. Empirisk undersøgelse af, om det vi teoretisk påpeger som potentiale, er muligt gennem praktiske undersøgelser at påvise -- ekempelvis ved A-B tests. Det er her vigtigt at udforme tests, så der skelnes mellem den læring der undersøges, og den forudgående læring om anvendelsen af de involverede teknikker. Her er det ikke nok at afdække testpersonernes IT-færdigheder, da potentialet i dybere læring ikke kun er knyttet til IT-faglig teknik men også færdigheder i at praktisere verdeningsdialog. Hvis vi antager at der er hold i vores teoretisk indikerede potentiale, så vil det være relevant at kigge på, hvordan eksisterende studiemønstre mest hensigtsmæssigt kan styrkes med denne nye viden. Konkret kan skoler tilskyndes til skarpere kontekstualiseing af læringsmateriale for at invitere, uden at presse, en mere spraglet læsning af dem. Her vil det være oplagt for undervisere at bruge 5-stjernet data til at tilskynde brug af åbne og dialog-orientede ressourcer. [@FIXME problemer med misforstået læring, med eller uden digitalisering: generativ AI brugt til målrettet og dermed flad læring, eller generativ AI brugt "spraglet" men planløst og dermed blot som underholdning.] [@FIXME måske en solstrålehistorie om brug af generativ AI til spraglet læring -- og så pointere at pointen ikke er generativ AI men det at "danse din læring fremfor at sprinte den", og at generativ AI derfor kun er tilrådeligt hvis det er mere rentabelt samfundsmæssigt at danse med kunstig intelligens end med hinanden.] ## Heterogene grupper af lærende Vi har undersøgt for og fundet styrker for indholdsmæssig læring ved brug af konkrete digitaliseringsværktøjer. Nogle af styrkerne ved de undersøgte redskaber vedrører en høj grad af fleksibilitet i brugen af dem, hvilket dog samtidigt skaber øget udfordring, særligt anvendt i større heterogene grupper: FIXME ## Læringsfacilitering Det kunne være oplagt at undersøge relevansen af *proaktiv stilladsering*, introduceret i @Graf2021kap1, anvendt også ved akademisk læring. ## Stilladsering vha. Moodle Undervisere ved RUC anvender i dag Moodle til formidling af akademiske tekster. Formidlingen i Moodle sker med en blanding af strukturede data og prosa. Hvis det antages, at det primære mål med brugen af Moodle er selve overdragelsen af materiale, og kun sekundært at "sætte scenen" som motivation for læsningen, så er det af afgørende betydning effektivt at materialisere teksterne. Her er et eksempel på en kildehenvisning, som vi brugte væsentlig tid på at materialisere: fordi der var var blandet rundt på forfatternavnene: > Tekst 2: Cass R. Thaler and Richard H. Sunstein, Nudge: > Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness, > Penguin Books, 2009, s. 1-40. Problemet med teksten er, at der var byttet rundt på forfatternes for- og efternavne. Helt snævert kunne den type fejl undgås ved at henvise med en hyperlink til materialet, eller hvis det ikke er offentligt tilgængeligt så til Worldcat.org som kan lede den studerende videre til relevante biblioteker. Alternativt og bedre stimulerende til "spraglet" læsning, og dermed stilladsering for tentakulær læring, ville være i stedet (eller foruden) at tilføje en hyperlink til Scholia: <https://scholia.toolforge.org/work/Q2004267> ## Evaluering af modellering som 5-stjernet ontologi Som en måde at evaluere vores ontologi, kan den sammenholdes med *The Five Stars of Linked Data Vocabulary Use*, introduceret af [@Janowicz2014]. <!-- FIXME: noter fra tidl. grupper <!-- Mulig videre forskning og udvikling på området --FIXME> Skitsere hvordan vi ville have grebet de tiltag an, som vi har skitseret men ikke nåede at dykke tilstrækkeligt ned i til at kunne medtage mere substantielt i rapporten. Reflektere over hvordan forbedringer i opmærkning af metadata i publikationer kan styrke muligheden for brugen af de undersøgte teknologier. Overveje hvordan konkurrence, bl.a. fra markeder som modarbejder copyleft, kunne påvirke de undersøgte teknologier, eksempelvis belyst gennem [Diamond Open Access]. [Diamond Open Access]: https://en.wikipedia.org/wiki/Diamond_open_access Kan Scholia siges at være "decolonial politics of matter" (som beskrevet i Schraubes bog s. 50), idet det understøtter åbne associeringer for viden, fremfor at diktere en bestemt ontologisk struktur? -->