# Perspektivering

Det kunne være interessant at undersøge empirisk,
om tekniske "benspæn" i udleveringen af læringsmateriale
indeholder didaktiske elementer.
Altså om vores antagelse,
for nogel læringsfacilitatorer eller måske mere generelt,
om eksempelvis brug af fotokopieret fremfor semantisk opmærket læringsmateriale
er gjort som en bevidst konstrueret øvelse
med et læringsmæssigt formål.

Empirisk undersøgelse af,
om det vi teoretisk påpeger som potentiale,
er muligt gennem praktiske undersøgelser at påvise --
ekempelvis ved A-B tests.
Det er her vigtigt at udforme tests,
så der skelnes mellem den læring der undersøges,
og den forudgående læring om anvendelsen af de involverede teknikker.
Her er det ikke nok at afdække testpersonernes IT-færdigheder,
da potentialet i dybere læring ikke kun er knyttet til IT-faglig teknik
men også færdigheder i at praktisere verdeningsdialog.

Hvis vi antager at der er hold i vores teoretisk indikerede potentiale,
så vil det være relevant at kigge på,
hvordan eksisterende studiemønstre mest hensigtsmæssigt kan styrkes
med denne nye viden.
Konkret kan skoler tilskyndes til skarpere kontekstualiseing af læringsmateriale
for at invitere, uden at presse, en mere spraglet læsning af dem.
Her vil det være oplagt for undervisere at bruge 5-stjernet data
til at tilskynde brug af åbne og dialog-orientede ressourcer.

[@FIXME problemer med misforstået læring, med eller uden digitalisering:
generativ AI brugt til målrettet og dermed flad læring,
eller generativ AI brugt "spraglet" men planløst
og dermed blot som underholdning.]

[@FIXME måske en solstrålehistorie om brug af generativ AI til spraglet læring --
og så pointere at pointen ikke er generativ AI
men det at "danse din læring fremfor at sprinte den",
og at generativ AI derfor kun er tilrådeligt
hvis det er mere rentabelt samfundsmæssigt
at danse med kunstig intelligens end med hinanden.]

## Heterogene grupper af lærende

Vi har undersøgt for og fundet styrker for indholdsmæssig læring
ved brug af konkrete digitaliseringsværktøjer.
Nogle af styrkerne ved de undersøgte redskaber
vedrører en høj grad af fleksibilitet i brugen af dem,
hvilket dog samtidigt skaber øget udfordring,
særligt anvendt i større heterogene grupper:
FIXME

## Læringsfacilitering

Det kunne være oplagt at undersøge
relevansen af *proaktiv stilladsering*,
introduceret i @Graf2021kap1,
anvendt også ved akademisk læring.

<!-- FIXME: noter fra tidl. grupper

<!--
Mulig videre forskning og udvikling på området
--FIXME>

Skitsere hvordan vi ville have grebet de tiltag an,
som vi har skitseret men ikke nåede at dykke tilstrækkeligt ned i
til at kunne medtage mere substantielt i rapporten.

Reflektere over
hvordan forbedringer i opmærkning af metadata i publikationer
kan styrke muligheden for brugen af de undersøgte teknologier.

Overveje hvordan konkurrence,
bl.a. fra markeder som modarbejder copyleft,
kunne påvirke de undersøgte teknologier,
eksempelvis belyst gennem [Diamond Open Access].

[Diamond Open Access]: https://en.wikipedia.org/wiki/Diamond_open_access

Kan Scholia siges at være "decolonial politics of matter"
(som beskrevet i Ernst Schraubes bog s. 50),
idet det understøtter åbne associeringer for viden,
fremfor at diktere en bestemt ontologisk struktur?

-->