# Metode Vi har en vag forståelse af læring, som noget der kan være overfladisk eller dybt. Med dette projekt vil vi læse en akademisk tekst om, hvad læring er, og samtidigt undersøge den teknik, vi anvender til at komme igennem teksten. De metoder vi anvender i vores læseteknik involverer en række digitaliseringsteknologier, og valget af disse skal vise sig at bære væsentlige træk for sandsynliggørelsen af potentialet for dybere læring, og derfor vil vi også inddrage sociopolitiske overvejelser om valget af de involverede teknologier. ## Redegørelse for læring Den primære kilde, som analyseres, er en (vistnok) spritny teori for læring, betegnet tentakulær læring. Dels anvendes teorien i analysen af læringsværktøjerne Scholia og Hypothes.is, og dels udsættes den for en kritisk analyse, idet den er udgangspunkt for vidensgrafen, som skal understøtte de semantiske værktøjers relevans i læringsprocessen. Sekundært forventes inddraget tekster om læringsteorien Problemorienteret Projektlæring (PPL), som perspektivering af vores udviklede model for læring. ## Redegørelse for udvalgte digitaliseringer Teorien om Data -> Information -> Viden -> Visdom. Teori om kvalitetsforskelle mellem viden skabt af eksperter og crowdsourced (Spaniol STS-forelæsning - formodentligt de Juvenal). Teori om styrker ved transparens i kode og data Teori om privatliv og Decentralisering Udover ovennævne kan John F. Sowas udviklinger af teorier om konceptuelle grafer indenfor computer-videnskab danne grundlag for måden vi visualiserer den viden, vi opnår gennem projektforløbet. Vi vil analysere de digitale service Scholia og Hypothes.is som teknologier med hjælp fra TRIN-modellen [@Jorgensen2018], som model for begreber og teorier, men *ikke* som videnskabelig metode [@Jorgensen2019]. Projektet vil være gennemsyret af en deduktionistisk fremgangsmåde da vi vil bruge vores kildeteksters mange postulater og konklusioner til at opstille de kernesammenhænge, der nødvendigvis må være gældende. ## Undersøgelse af digitaliseret læringsunderstøttelse Vi foreventer at foretage et kvalitativt ekspertinterview med Ernst Schraube, forfatter til bogen "Digitalisatation and learning as a Worlding Practise", som vi anvender som primær kilde til læringsdelen af vores rapport. ## Kvalitativt interview Samtalerne håndteres vha. en lydoptagelse. Lyden optages digitalt, to gange for øget robusthed, med hhv. en telefon og en computer. Optagelserne er transskriberet først automatisk ved den online tjeneste , og derefter manuelt efterbehandlet. Sekvenserne transskriberes til retskrivningsnær form efter DANSK STANDARD 1, da vores kvalitative undersøgelse ikke omfatter nuancer i artikulation som det dækkes af formater med større detaljerigdom, eksempelvis DANSK STANDARD 2 jf. @SNAK1992. Ekstralingvistiske størrelser som latter er noteret indenfor lodrette parenteser. Korte pauser eller afbrydelser er angivet med interpunkt. ## Evaluering Hvis tiden er til det, vil vi også teste vores prototype(r) kvalitativt overfor både læringsfacilitatorer og studerende udfra spørgeskemaer vi har udfærdiget på forhånd, for at få et indblik i deres oplevelser, udfordringer og behov i forhold til navigation gennem tekstmateriale. Dette vil give os mulighed for at evaluere brugervenlighed og effektivitet af vores løsninger i en reel læringskontekst. Vi vil anvende Framework for Evalutation in Design Science (FEDS). ## Semesterbinding Projektet undersøger en teori for læring, og hvordan denne teori kan understøttes af digitale teknologier. Gennem rapporten vil vi fokusere på læringsværktøjerne Scholia og Hypothes.is og den rolle de kan spille i læringsprocessen for den studerende. Her vil vi beskue de to redskaber som Teknologiske Systemer (TSA). Baseret på analysen af redskaberne vil vi inddrage Design & Konstruktion til at konstruere en model, der eksplicit kan beskrive, hvordan disse redskaber relaterer til læringsprocessen. For at udarbejde denne model inddrager vi psykologisk teori, der beskriver selve læringsprocessen i dens mangefaceterede bestanddele. I undersøgelsen af sammenhængen mellem en psykologisk teori og en teknologi i relation til mennesker, læner projektet sig også op af dimensionen Subjektivitet, Teknologi & Samfund.