# {{< meta title >}}

I det senmoderne, kapitalistiske og nu også digitaliserede samfund
er der bred diskussion om digitaliserings potentiale for at styrke læring.
For samtidigt med at internettet har gjort det lettere end nogensinde før
at opsøge og arbejde med læringsmateriale,
påpeger visse socialpsykologer [@Schraube2024],
at optimal læring kræver frakobling og fysisk nærvær.
På studiet fremhæves da også styrker ved at læse fysiske bøger
og tage håndskrevne noter,
men vi genkender ikke disse som styrkende for os.

Individuelt har vi fundet og anvender redskaber
til en alternativ digitalisering af materialet,
som vi synes leder til mere intuitiv navigering
både tekstnært og blandt abstrakt begrebslige relationer.
Vi oplever, at vores læseteknik, som vi har valgt at kalde 5-stjernet læsning,
sætter os i dialog med vores tekstmateriale på en måde,
som ikke afspejles i den videnskabelige litteratur på området.

Vi associerer typisk videnskabelige problemstillinger
med skyer af kompleksiteter.
Men vi finder det svært at leve os ind i læringsstoffet
gennem læringsmateriale præsenteret som endimensionelle tekster,
hvor vi er afhængige af,
at forfatterens *kortlæggelse* af denne kompleksitet stemmer overens med måden,
vi folder den ud på i vores bevidsthed.

Vi er dog i tvivl om,
hvorvidt vores læseteknik rent faktisk fungerer.
Måske er den en form for blændværk --
en slags IT-fetish
som i kraft af vores fascination kan bidrage som motivation,
men læringsfagligt er ligegylig.
Vi opstiller derfor hypotesen om,
at det måske omvendt er muligt,
at 5-stjernet læsning gennem skærpet navigation af læringsemner
bidrager til en mere "spraglet" læsning af akademiske tekster
og dermed rent faktisk understøtter vores læring.

## Problemformulering

Vi forventer ikke at kunne afgøre empirisk,
hvorvidt vores læseteknik virker
[@FIXME helt kort hvorfor vi aner det for urealistisk],
men sigter efter at identificere,
om der er træk ved vores læseteknik,
som teoretisk kan sandsynliggøres
at udgøre understøttelse for dybere læring.

Vi har derfor formuleret følgende problemformulering:

[@FIXME: omskriv!]

> Kan vores læseteknik styrke indholdsrelaterede aspekter af dybere læring?

Problemformuleringen har vi valgt at bryde op
i en række arbejdsspørgsmål:

> Hvilke betingelser er gældende for at kunne opnå dybere læring?

> Hvilken funktionalitet karakteriserer vores læseteknik?

> Hvordan påvirker vores læseteknik læringsprocessen?

<!--
## Begrundelsen for RUC's tilgang til læring

Ved studiestart blev læringen ved Roskilde Universitet præsenteret
som defineret af syv "søjler" kaldet Problemorienteret Projektlæring (PPL).

Vores studie -- Humtek -- blev introduceret som progressivt,
og det kommer bl.a. til udtryk idet læringsmaterialet udelukkende er tilgængeligt digitalt.
Det er også en fordel når nogle af teksterne vi skal læse slet ikke er skrevet endnu,
og nogle af dem kun vil blive udgivet online, ikke i bogform.

Universitetet følger altså en bestemt læringsmodel,
vores institut anvender i omfattende grad digitalt læringsmateriale,
struktureringen af vores læringsforløb er også digital.
-->

## Afgrænsninger og antagelser

I vores undersøgelse i problemfeltet
har vi taget flere fravalg.

Vi undgår træningsbaseret kunstig intelligens,
herunder mange sprogteknologier (NLP) og generativ kunstig intelligens (GenAI).
Selvom NLP og GenAI kan være kraftfulde værktøjer,
ønsker vi at fokusere på mere tilgængelige og bæredygtige løsninger,
da "omkostningerne til deep learning-modeller [...] er kendt for at være massive"
[@Selvan2023, vores oversættelse].
Vi søger i stedet at udforske løsninger,
der er baseret på eksisterende teknologier og metoder,
som effektivt kan implementeres og bruges af alle.
Desuden er formålet med opgaven at anvende teorien om tentakulær læring
på teknologi, som ikke berøres af @Schraube2024.

Vi undgår lukket software.
Grundkravene om gennemsigtighed og genbrugelighed
ved Fri software og (delvist) ved åbne standarder
gør dem væsentligt nemmere for os at undersøge videnskabeligt,
og for andre at efterprøve.
<!-- FIXME: fjern? irrelevant
@Hoyt2023 fremhæver åben kode, data og infrastruktur (O3)
som akademiske bæredygtighedskvaliteter.

Blandt mange mulige socioøkonomiske modeller,
som vi ikke vil komme ind på i denne artikel
[FIXME: men måske bør vi helt kort nævne,
hvad vi ser som ikke-bæredygtigt
ved den meget udbredte kapitalistiske model],
har vi afsøgt muligheder for radikalt kollaborative modeller,
hvor særligt tre begreber har været hjælpsomme for os
i at afgrænse
[FIXME: er det overflødigt
at komme ind på offentlig transparens, respekt for privatliv og subsidiaritetsprincippet]
[FIXME: nå hen til @Hitzler2021's pointe
om at semantisk web behøver kollaboration].

Vi antager,
at vores læringsrum som studerende ved RUC
*ikke* omfatter overleveringen af læringsmateriale.
Altså at eksempelvis udlevering af dele af pensum som PDF-filer,
indeholdende digitalt opsatte *affotografering* af tekster,
ikke repræsenterer et didaktisk motiveret "benspæn", men
med identisk intention
kunne være udleveret som PDF-filer med digitalt opsat *tekst*indhold.
-->

Vi undersøger styrker ved digitalisering,
ikke svagheder.
Vi har afgrænset vores undersøgeelser til
om indholdsmæssig læring *kan* understøttes
med de udvalgte digitaliseringsteknologier.
Altså ikke om læring *altid* understøttes,
eller om *alle* lærende understøttes --
dvs. *muligheden* for,
at de udvalgte digitaliseringsteknologier
fremmer (ikke er ligegyldige for eller bremser) indholdsmæssig læring.

Vi undersøger digitaliseringsteknologier
til at understøtte navigation inden for og udvikling af kontekstualiseringer,
dvs. en art interaktiv multimodalisering,
af i udgangspunktet lineært tekstbaseret læringsmateriale.
Heri ligger bl.a.
at vi *ikke* forholder os til digitalisering som *mål* for læring,
eller digitalisering som del af *organisering*
af læringsmaterialer eller -processer.

Vi undersøger *mulige* digitaliseringsstyrker,
ikke robust sikrede styrker,
ensartet anvendelige overfor en heterogen gruppe af lærende.
Vi anerkender,
at digitalisering kan skabe udfordringer
og bidrage til en øget ulighed blandt studerende,
bl.a. at det kan kræve operationelle færdigheder
som måske ikke alle lærende kan håndtere på lige vilkår.
Uanset omhandler denne opgave ikke disse problemstillinger:
Frem for at undersøge sammenlignelighed eller rimelighed
i forhold til en gruppe af lærende,
handler vores undersøgelse om principielle potentialer for digitalisering,
uden skelnen mellem forskellige lærendes varierende behov og kompetencer.

## Målgruppe

Vores primære målgruppe er universitetsstuderende,
da disse generelt har gode IT-færdigheder
og i forvejen anvender digitale værktøjer i deres læringsproces.
Vi anser Hypothes.is for at være mest relevant i den målrettede,
dybdegående læsning af tekster med større læringsdybde.

Professorer er den sekundære målgruppe,
idet Hypothes.is kan give dem muligheden for at følge med i måden,
de studerende kontekstualiserer deres viden.
En vigtig del af værktøjets brugbarhed for lærings ligger dog i kollaborationen,
som primært er relevant for studerende.