# Diskussion Formålet med projektet har været at undersøge, hvordan digital annotation vha. Hypothes.is i konteksten af 5-stjernet læsning kan understøtte det indholdsmæssige aspekt i læring. Herunder diskuteres styrker og svagheder ved de udvalgte metoder ift. formålet samt de væsentligste resultater af arbejdet. En væsentlig udfordring for projektet har været konstruktionen af et empirisk grundlag. Læringsprocesser er komplekse og subjektive, og vi vurderede det derfor ikke realistisk at tage udgangspunkt i antropologiske metoder som kvalitative fokusgruppeinterviews og lignende. Formålet med projektet har været at belyse, hvordan de indre mekanismer og processer i et digitalt værktøj kan siges at adskille sig fra fysiske, tilsvarende værktøjer, og hvordan disse funktionelt har potentiale til at styrke indholdsmæssig læring. At basere en sådan undersøgelse på antropologiske metoder er et større, socialpsykologisk arbejde og falder udenfor rammerne af dette projekt. Omvendt er læring netop en transkontekstuel, intersubjektiv proces, og der er dermed en væsentlig fejlkilde i, at vores analyse ikke tager højde for forskelle mellem lærende. Den overordnede læseteknik består af flere deloperationer, som hver forudsætter en læringsproces. Meget af arbejdet ifm. projektet har derfor været perifert til selve undersøgelsen, og det har været svært at indsnævre arbejdet i skriveprocessen. Det betyder på den ene side, at vi har lært væsentligt mere end projektrapporten rummer, mens det på den anden side indikerer en manglende målrettethed gennem projektet. Eksempelvis har et sideløbende projekt været at vurdere et passende værktøj til at definere ontologien og herefter lære at anvende det. Konstruktionen af en ontologi muliggjorde evaluering af vores forståelse på en unik måde, og forfatteren til projektets primære kilde bekræftede os i vores forståelse. Derudover erfarede vi, at ontologien strukturerede ekspertinterviewet og provokerede til dialog om sammenhængende mellem de enkelte begreber i teorien om tentaklær læring. Metoden var derfor dels succesfuld i forhold til evalueringen og dels i forhold til at indikere brugbarheden i den slags visualiseringer.