---

---

# Skraldeproblemet

## Bud på tiltag

* mere transparens

## Kriterier

### 1) Problem

<!--
Start med en brainstorm, beskrivelse og overordnet analyse af problemet
gerne med en illustration af et problemtræ eller lignende visualisering.
Problemfeltet er ofte ekstremt omfattende
og du kan ikke regne med at lave en udtømmende
og relevant beskrivelse i første iteration.
Regn med at skulle vende tilbage og få flere aspekter/ detaljer med senere.
Det er væsentligt at du fra starten får beskrevet
hvad du tænker er nogen af de mest væsentlige årsager til problemet
samt nogen af de primære konsekvenser som problemet kan føre til.
Du kan vælge enten at tage udgangspunkt i det generelle problem
eller snævre dit arbejde ind
til at fokusere på udvalgte delaspekter og arbejde videre med disse
i stedet for den helt generelle problemstilling.
Du kan også arbejde på flere niveauer parallelt.

Der kan ikke forventes at være én løsning
til et samlet problem-kompleks
og det er muligt at en samlet løsning reelt set består
af rigtig mange forskellige løsninger.
Ved at snævre det generelle problem ind allerede i din problemanalyse,
og fokusere det efterfølgende arbejde på et eller flere udvalgte aspekter
kan du komme dybere ned i problemstillingen
og sandsynligvis vil du kunne udvikle nogen mere konkrete løsningsforslag.
Hvis du snævrer dit fokus ind fra den generelle problemstilling
bør du argumentere for hvorfor du vælger det fokus/problemaspekt
som du arbejder videre med
og beskrive forventede konsekvenser af afgrænsningen.
-->

#### Problemtræ

### 2) Aktører

<!--
Næste skridt er en aktøranalyse
med gennemgang af de mest relevante aktører
i forhold til det beskrevne problem.
Du kan med fordel tage udgangspunkt i din problemanalyse
og ud fra denne lave en mapping/brainstorm øvelse
hvor du identificerer væsentlige aktører.
Efterfølgende kan du organisere og analysere disse
for at afdække deres positioner
i forhold til problemet og mulige løsninger,
igennem en vurdering
af f.eks. Interesser, agency og udslagsgivende praksisser.
Der vil typisk være mange aktørgrupper
der spiller væsentlige roller i et komplekst problem –
og muligvis i løsningen heraf.
-->

* Borgere
* Renovationsvirksomheder
* Kommuner
* Boligselskaber
* Genbrugsvirksomheder

### 3) Succeskriterier

<!--
Kom med bud på et eller flere succeskriterier
som vil kunne bruges til at vurdere
hvornår man er i mål med en løsning/afhjælpning af problemet
og hvordan man kan sammenligne forskellige effekter
af forskellige løsningsmodeller.
Det er vigtigt at definere succeskriterier
i arbejdet med komplekse problemstillinger,
sådan at et løsningsforslag kan evalueres
for at se om problemet er løst / har potentiale til at blive løst –
og om udviklingen overhovedet går i en ønskværdig retning.
Komplekse problemer har typisk ikke en tydeligt defineret løsning
og i stedet må man have nogen succeskriterier at pejle efter
så man løbende kan spørge sig selv
"Er vi kommet tættere på en løsning/afhjælpning af problemet
end vi var før?”.
Det er ikke altid simpelt at definere
robuste ogfyldestgørende succeskriterier
til løsning af komplekse problemer
og for at komme i mål vil det ofte være relevant
at inddrage aktører, prioritere interesser
og eventuelt finde principper
for at vægte forskellige kriterier/parametre op imod hinanden.
Du kan inddrage dele af din aktøranalyse i denne del af arbejdet
og prøve at vurdere hvordan aktørernes interesser
kunne tænkes at komme bedst til udtryk
i arbejdet med at opstille succeskriterier.
-->

Øget mængde af genbrugeligt materiale
i forhold til afbærndt materiale.

Øget genbrug af materiale.

### 4) Netværk

<!--
Du skal identificere og beskrive de relevante netværk
som problemet er indlejret i.
Relevante netværk kan være f.eks.
de naturlige/materielle/geografiske netværk,
sociale/kulturelle/politiske netværk og
økonomiske netværk.
Det kan være en nærmest uendeligt stor opgave
at afdække og analysere netværk
og derfor bør der tages udgangspunkt i analysen
af problemet og de centrale aktører
for at finde frem til de netværk
som forventes at have størst berøring/indflydelse
på problem og mulige løsninger.
Disse netværk vil ofte række ud over de direkte implicerede aktører,
og det kan være nødvendigt at gå tilbage til aktøranalysen efterfølgende
for at se om denne skal suppleres for at være dækkende.
Tænk både nært i f.eks. sociale strukturer
samt fjernt i f.eks. politiske, kulturelle eller økonomiske netværk.
Et netværk kan godt optræde som en aktør i aktøranalysen,
men kan også udgøres af aktører fra aktøranalysen.
Om det ene eller andet er mest hensigtsmæssigt
kan afgøres af en analyse af netværkets centrale karakteristika –
er det f.eks. homogent og meget tæt forbundet
vil det oftere kunne beskrives som en samlet aktør
med enslydende interesser og praksisser
mens et mere diverst og løst forbundet netværk
oftere vil skulle beskrives som enkeltindivider eller grupperinger.
-->

* Politisk dialektik vedr. afgifter på svineri kontra virksomheders råderum
* Nysalg kontra gebrug af f.eks. køkkenelementer

### 5) Systemer

<!--
Du skal lave en overordnet beskrivelse
af de systemer som problemet er indlejret i,
samt de systemiske regimer
der understøtter den nuværende problematiske situation.
Er der systemer
der er med til at afhjælpe, forværre, fastløse osv.
det problem der arbejdes med?
For at sikre dig at du kommer langt omkring i problematikken,
kan du anvende et multi-level perspektiv
hvor du kigger på både mikro-niveauet
(evt. med udgangspunkt i hvilken relevant praksis der præger disse systemer)
samt makro-niveauet
(evt. med udgangspunkt i
hvilke sociotekniske systemer, regimer, landskaber og nicher
der kan tænkes at indvirke på problemet
samt mulige løsninger af dette).
Du kan med fordel lave en overordnet beskrivelse
af de socio-tekniske systemer og regimer
der understøtter den nuværende problematiske situation
samt de systemer der søger at modarbejde dette.
De socio-tekniske regimer bestemmer spillereglerne for et givent system,
og kan derigennem forme innovationsprocesser
og diffusion af potentielle løsninger.
Herunder ligger også både regulering og planlægningspraksis.
Regimerne sætter også ofte dybe teknologiske spor
der kan danne sporafhængighed i samfundet.
Det kan være relevant at stille spørgsmål som f.eks.:
Hvor kommer problemet fra?
Hvad kommer det af? Har det en lang historie
eller er det pludseligt opstået?
Er det forsøgt løst før?
Og af hvem?
Hvad forhindrede løsningen og holdt problemet fast?
Med disse overvejelser kan det desuden blive relevant
at inkludere betragtninger af det socio-tekniske landskab
som regimerne opstår i.
Landskabet består af de mest grundlæggende normer, regler og politiker
der er i et system,
og der vil ofte kunne trækkes tråde
fra synlig sporafhængighed til de dominerende landskaber.
I den anden ende af skalaen
kan det også være relevant at kigge på nicher i landskabet –
både historiske og aktuelle,
da disse måske vil kunne bære nøglen til løsning af det centrale problem.
Analysen af de socio—tekniske systemer kan komplimenteres
af en analyse af de socio-økologiske ditto.
Som mennesker i et samfund på en fysisk planet
er alt hvad vi gør i berøring med naturlige systemer
og denne berøring danner de socio-økologiske systemer og bånd.
Vores handlinger har altid konsekvenser
for de naturlige systemer vores samfund er indlejret i.
Og derfor har vores design det også.
Der vil være et vist niveau af relevans i alle projekter,
mens det vil være essentielt at inddrage disse aspekter i projekter
med hensigt om design til en bæredygtig omstilling.
-->

### 6) Kravspecifikationer

<!--
Kravspecifikationer spiller en vigtig rolle i engineering design,
da de fungerer som en detaljeret beskrivelse
af de nødvendige krav til et produkt eller en proces.
Disse specifikationer hjælper designere
med at forstå de tekniske, funktionelle, og operationelle krav til projektet
og giver dem en ramme at arbejde indenfor.
De bidrager også til at minimere fejl
og sikre, at produktet eller processen opfylder kundens behov og forventninger.
Endelig fungerer kravspecifikationerne som en reference
for at evaluere projektets succes og effektivitet.
Kravspecifikationer er noget der kan bruges i stort set alle projekter,
om det er specifikke produkter, systemer, infrastruktur,
eller arbejdet med organisationsudvikling.
-->

### 7) Konceptualisering og løsninger

<!--
På baggrund af kendskab til problemet og dets kontekst
udvikles/designes forslag til en eller flere realisérbare løsninger.
Konceptualisering i engineering design
er processen med at generere og evaluere forskellige designkoncepter
baseret på de identificerede kravspecifikationer.
Forskellige metoder kan bruges
fra forskellige grene af designteori, procesudvikling,
projektledelse, visionsarbejde osv.
Det er væsentligt at du mener disse løsningsforslag passer ind
i de rammer du har afdækket via din analyse i punkt 1-6.
Morfologi er en metode,
der kan bruges til at systematisk generere og kombinere
forskellige designelementer og -løsninger
for at skabe nye og innovative koncepter.
Ved at bruge morfologi til konceptualisering
kan designere skabe en bred vifte af mulige koncepter,
som kan vurderes ud fra kriterierne i kravspecifikationerne.
Dette øger sandsynligheden for at finde den bedste løsning
og kan reducere tiden og omkostningerne
ved at udvikle et produkt eller en proces.
Endelig kan konceptualisering også hjælpe
med at identificere eventuelle tekniske eller økonomiske udfordringer,
som skal overvejes tidligt i designprocessen.
-->

### 8) Kvalificering

<!--
Du skal foretage en analyse og kvalificering
af den eller de foreslåede løsninger –
eventuelt struktureret som ”styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger”,
ud fra dit arbejde med
i) problemstillingen,
ii) aktører,
iii) succeskriterier,
iv) kontekst og
v) kravspecifikationer.
Det bør være klart
hvilke af den/de foreslåede løsninger der er ”god nok”
i forhold til de kravspecifikationer der er stillet op.
Inkludér gerne en vurdering af om løsningen kan skaleres
til en generel løsning der også kan bruges i andre sammenhænge
(evt. andre lande, befolkningsgrupper etc.)
og en beskrivelse af mulige langsigtede effekter.
Det er vigtigt at være systematisk og vurdere løsningerne
i forhold til både kerneproblemet, aktører,
succeskriterier, effektpotentiale osv.
Kvalificeringen kan inkludere både kvalitative og kvantitative analyser.
Inddragelse af eksperter og/eller repræsentanter fra centrale aktører
kan være en fordel hvis det er muligt.
Er der flere løsningsforslag eller delforslag i et løsningskompleks
kan der eventuelt laves en prioritering/ sammenligning / rangering
ud fra en struktureret multikriterieanalyse,
og det bør desuden overvejes om – og eventuelt hvordan, de spiller sammen,
f.eks. om de er gensidigt afhængige eller eventuelt ekskluderende.
-->

### 9) Implementering

<!--
Du skal komme med input til
hvad man bør tage hensyn til i implementering af dit/dine løsningsforslag
og/eller hvordan man kan strukturere den fremadrettede proces
med implementering af dine løsningsforslag og løsning af dit problem.
I denne forbindelse kan du eventuelt også komme med forslag til
hvordan de forskellige aktører kan/bør inddrages i denne proces.
Komplekse projekter kan med fordel brydes ned i sekvenser
der kan behandles individuelt
med øje for dynamiske effekter og behov for eventuelle iterative processer.
Det skal overvejes
hvilke aktører der skal inddrages i den fremadrettede proces
og hvordan dette bør gøres.
Ved substantielle ændringsforløb bør det overvejes
hvordan selve implementeringen af løsningen ændrer forudsætningerne
for det videre forløb
og eventuelt kerneproblemets karakter.
-->