From f057c6c1d5cacdff33060165d1c0f6896f0e8b60 Mon Sep 17 00:00:00 2001
From: Jonas Smedegaard <dr@jones.dk>
Date: Mon, 15 Apr 2024 11:08:32 +0200
Subject: split trash project from worlding

---
 worlding/bk4.qmd | 342 -------------------------------------------------------
 1 file changed, 342 deletions(-)
 delete mode 100644 worlding/bk4.qmd

(limited to 'worlding')

diff --git a/worlding/bk4.qmd b/worlding/bk4.qmd
deleted file mode 100644
index 2e889d1..0000000
--- a/worlding/bk4.qmd
+++ /dev/null
@@ -1,342 +0,0 @@
----
-
----
-
-# Skraldeproblemet
-
-## Bud på tiltag
-
-* mere transparens
-
-## Kriterier
-
-### 1) Problem
-
-<!--
-Start med en brainstorm, beskrivelse og overordnet analyse af problemet
-gerne med en illustration af et problemtræ eller lignende visualisering.
-Problemfeltet er ofte ekstremt omfattende
-og du kan ikke regne med at lave en udtømmende
-og relevant beskrivelse i første iteration.
-Regn med at skulle vende tilbage og få flere aspekter/ detaljer med senere.
-Det er væsentligt at du fra starten får beskrevet
-hvad du tænker er nogen af de mest væsentlige årsager til problemet
-samt nogen af de primære konsekvenser som problemet kan føre til.
-Du kan vælge enten at tage udgangspunkt i det generelle problem
-eller snævre dit arbejde ind
-til at fokusere på udvalgte delaspekter og arbejde videre med disse
-i stedet for den helt generelle problemstilling.
-Du kan også arbejde på flere niveauer parallelt.
-
-Der kan ikke forventes at være én løsning
-til et samlet problem-kompleks
-og det er muligt at en samlet løsning reelt set består
-af rigtig mange forskellige løsninger.
-Ved at snævre det generelle problem ind allerede i din problemanalyse,
-og fokusere det efterfølgende arbejde på et eller flere udvalgte aspekter
-kan du komme dybere ned i problemstillingen
-og sandsynligvis vil du kunne udvikle nogen mere konkrete løsningsforslag.
-Hvis du snævrer dit fokus ind fra den generelle problemstilling
-bør du argumentere for hvorfor du vælger det fokus/problemaspekt
-som du arbejder videre med
-og beskrive forventede konsekvenser af afgrænsningen.
--->
-
-#### Problemtræ
-
-**** [Det funker ikke alligevel]
-
-*** Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer
-
-** Spolering af ellers smuk natur
-
-**** [Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer]
-
-*** Fejlernæring af mennesker
-
-** Forurening af fødekæder
-
-** Destabilisering af økosystemer
-
-* Skrald ophobes i naturen
-
-**** Vi dør (før tid)
-
-*** Jorden overophedes
-
-** Øget drivhuseffekt
-
-* For meget skrald brændes af
-
-** Kommunen dimensionerer skraldecontainere efter adfærd (fremfor ideal)
-
-* Restaffaldscontaineren bliver overfyldt
-
-Skrald sorteres ikke nok
-
-* Folk gider ikke
-
-** Det er ikke sexy
-
-** Det funker ikke alligevel
-
-** Det burde virke, men resten af flokken gider ikke
-
-* Folk kan ikke
-
-** Der er ikke plads nok under køkkenbordet
-
-### 2) Aktører
-
-<!--
-Næste skridt er en aktøranalyse
-med gennemgang af de mest relevante aktører
-i forhold til det beskrevne problem.
-Du kan med fordel tage udgangspunkt i din problemanalyse
-og ud fra denne lave en mapping/brainstorm øvelse
-hvor du identificerer væsentlige aktører.
-Efterfølgende kan du organisere og analysere disse
-for at afdække deres positioner
-i forhold til problemet og mulige løsninger,
-igennem en vurdering
-af f.eks. Interesser, agency og udslagsgivende praksisser.
-Der vil typisk være mange aktørgrupper
-der spiller væsentlige roller i et komplekst problem –
-og muligvis i løsningen heraf.
--->
-
-* Borgere
-* Renovationsvirksomheder
-* Kommuner
-* Boligselskaber
-* Genbrugsvirksomheder
-
-### 3) Succeskriterier
-
-<!--
-Kom med bud på et eller flere succeskriterier
-som vil kunne bruges til at vurdere
-hvornår man er i mål med en løsning/afhjælpning af problemet
-og hvordan man kan sammenligne forskellige effekter
-af forskellige løsningsmodeller.
-Det er vigtigt at definere succeskriterier
-i arbejdet med komplekse problemstillinger,
-sådan at et løsningsforslag kan evalueres
-for at se om problemet er løst / har potentiale til at blive løst –
-og om udviklingen overhovedet går i en ønskværdig retning.
-Komplekse problemer har typisk ikke en tydeligt defineret løsning
-og i stedet må man have nogen succeskriterier at pejle efter
-så man løbende kan spørge sig selv
-"Er vi kommet tættere på en løsning/afhjælpning af problemet
-end vi var før?”.
-Det er ikke altid simpelt at definere
-robuste ogfyldestgørende succeskriterier
-til løsning af komplekse problemer
-og for at komme i mål vil det ofte være relevant
-at inddrage aktører, prioritere interesser
-og eventuelt finde principper
-for at vægte forskellige kriterier/parametre op imod hinanden.
-Du kan inddrage dele af din aktøranalyse i denne del af arbejdet
-og prøve at vurdere hvordan aktørernes interesser
-kunne tænkes at komme bedst til udtryk
-i arbejdet med at opstille succeskriterier.
--->
-
-Øget mængde af genbrugeligt materiale
-i forhold til afbærndt materiale.
-
-Øget genbrug af materiale.
-
-### 4) Netværk
-
-<!--
-Du skal identificere og beskrive de relevante netværk
-som problemet er indlejret i.
-Relevante netværk kan være f.eks.
-de naturlige/materielle/geografiske netværk,
-sociale/kulturelle/politiske netværk og
-økonomiske netværk.
-Det kan være en nærmest uendeligt stor opgave
-at afdække og analysere netværk
-og derfor bør der tages udgangspunkt i analysen
-af problemet og de centrale aktører
-for at finde frem til de netværk
-som forventes at have størst berøring/indflydelse
-på problem og mulige løsninger.
-Disse netværk vil ofte række ud over de direkte implicerede aktører,
-og det kan være nødvendigt at gå tilbage til aktøranalysen efterfølgende
-for at se om denne skal suppleres for at være dækkende.
-Tænk både nært i f.eks. sociale strukturer
-samt fjernt i f.eks. politiske, kulturelle eller økonomiske netværk.
-Et netværk kan godt optræde som en aktør i aktøranalysen,
-men kan også udgøres af aktører fra aktøranalysen.
-Om det ene eller andet er mest hensigtsmæssigt
-kan afgøres af en analyse af netværkets centrale karakteristika –
-er det f.eks. homogent og meget tæt forbundet
-vil det oftere kunne beskrives som en samlet aktør
-med enslydende interesser og praksisser
-mens et mere diverst og løst forbundet netværk
-oftere vil skulle beskrives som enkeltindivider eller grupperinger.
--->
-
-* Politisk dialektik vedr. afgifter på svineri kontra virksomheders råderum
-* Nysalg kontra gebrug af f.eks. køkkenelementer
-
-### 5) Systemer
-
-<--
-Du skal lave en overordnet beskrivelse
-af de systemer som problemet er indlejret i,
-samt de systemiske regimer
-der understøtter den nuværende problematiske situation.
-Er der systemer
-der er med til at afhjælpe, forværre, fastløse osv.
-det problem der arbejdes med?
-For at sikre dig at du kommer langt omkring i problematikken,
-kan du anvende et multi-level perspektiv
-hvor du kigger på både mikro-niveauet
-(evt. med udgangspunkt i hvilken relevant praksis der præger disse systemer)
-samt makro-niveauet
-(evt. med udgangspunkt i
-hvilke sociotekniske systemer, regimer, landskaber og nicher
-der kan tænkes at indvirke på problemet
-samt mulige løsninger af dette).
-Du kan med fordel lave en overordnet beskrivelse
-af de socio-tekniske systemer og regimer
-der understøtter den nuværende problematiske situation
-samt de systemer der søger at modarbejde dette.
-De socio-tekniske regimer bestemmer spillereglerne for et givent system,
-og kan derigennem forme innovationsprocesser
-og diffusion af potentielle løsninger.
-Herunder ligger også både regulering og planlægningspraksis.
-Regimerne sætter også ofte dybe teknologiske spor
-der kan danne sporafhængighed i samfundet.
-Det kan være relevant at stille spørgsmål som f.eks.:
-Hvor kommer problemet fra?
-Hvad kommer det af? Har det en lang historie
-eller er det pludseligt opstået?
-Er det forsøgt løst før?
-Og af hvem?
-Hvad forhindrede løsningen og holdt problemet fast?
-Med disse overvejelser kan det desuden blive relevant
-at inkludere betragtninger af det socio-tekniske landskab
-som regimerne opstår i.
-Landskabet består af de mest grundlæggende normer, regler og politiker
-der er i et system,
-og der vil ofte kunne trækkes tråde
-fra synlig sporafhængighed til de dominerende landskaber.
-I den anden ende af skalaen
-kan det også være relevant at kigge på nicher i landskabet –
-både historiske og aktuelle,
-da disse måske vil kunne bære nøglen til løsning af det centrale problem.
-Analysen af de socio—tekniske systemer kan komplimenteres
-af en analyse af de socio-økologiske ditto.
-Som mennesker i et samfund på en fysisk planet
-er alt hvad vi gør i berøring med naturlige systemer
-og denne berøring danner de socio-økologiske systemer og bånd.
-Vores handlinger har altid konsekvenser
-for de naturlige systemer vores samfund er indlejret i.
-Og derfor har vores design det også.
-Der vil være et vist niveau af relevans i alle projekter,
-mens det vil være essentielt at inddrage disse aspekter i projekter
-med hensigt om design til en bæredygtig omstilling.
--->
-
-### 6) Kravspecifikationer
-
-<!--
-Kravspecifikationer spiller en vigtig rolle i engineering design,
-da de fungerer som en detaljeret beskrivelse
-af de nødvendige krav til et produkt eller en proces.
-Disse specifikationer hjælper designere
-med at forstå de tekniske, funktionelle, og operationelle krav til projektet
-og giver dem en ramme at arbejde indenfor.
-De bidrager også til at minimere fejl
-og sikre, at produktet eller processen opfylder kundens behov og forventninger.
-Endelig fungerer kravspecifikationerne som en reference
-for at evaluere projektets succes og effektivitet.
-Kravspecifikationer er noget der kan bruges i stort set alle projekter,
-om det er specifikke produkter, systemer, infrastruktur,
-eller arbejdet med organisationsudvikling.
--->
-
-### 7) Konceptualisering og løsninger
-
-<!--
-På baggrund af kendskab til problemet og dets kontekst
-udvikles/designes forslag til en eller flere realisérbare løsninger.
-Konceptualisering i engineering design
-er processen med at generere og evaluere forskellige designkoncepter
-baseret på de identificerede kravspecifikationer.
-Forskellige metoder kan bruges
-fra forskellige grene af designteori, procesudvikling,
-projektledelse, visionsarbejde osv.
-Det er væsentligt at du mener disse løsningsforslag passer ind
-i de rammer du har afdækket via din analyse i punkt 1-6.
-Morfologi er en metode,
-der kan bruges til at systematisk generere og kombinere
-forskellige designelementer og -løsninger
-for at skabe nye og innovative koncepter.
-Ved at bruge morfologi til konceptualisering
-kan designere skabe en bred vifte af mulige koncepter,
-som kan vurderes ud fra kriterierne i kravspecifikationerne.
-Dette øger sandsynligheden for at finde den bedste løsning
-og kan reducere tiden og omkostningerne
-ved at udvikle et produkt eller en proces.
-Endelig kan konceptualisering også hjælpe
-med at identificere eventuelle tekniske eller økonomiske udfordringer,
-som skal overvejes tidligt i designprocessen.
--->
-
-### 8) Kvalificering
-
-<!--
-Du skal foretage en analyse og kvalificering
-af den eller de foreslåede løsninger –
-eventuelt struktureret som ”styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger”,
-ud fra dit arbejde med
-i) problemstillingen,
-ii) aktører,
-iii) succeskriterier,
-iv) kontekst og
-v) kravspecifikationer.
-Det bør være klart
-hvilke af den/de foreslåede løsninger der er ”god nok”
-i forhold til de kravspecifikationer der er stillet op.
-Inkludér gerne en vurdering af om løsningen kan skaleres
-til en generel løsning der også kan bruges i andre sammenhænge
-(evt. andre lande, befolkningsgrupper etc.)
-og en beskrivelse af mulige langsigtede effekter.
-Det er vigtigt at være systematisk og vurdere løsningerne
-i forhold til både kerneproblemet, aktører,
-succeskriterier, effektpotentiale osv.
-Kvalificeringen kan inkludere både kvalitative og kvantitative analyser.
-Inddragelse af eksperter og/eller repræsentanter fra centrale aktører
-kan være en fordel hvis det er muligt.
-Er der flere løsningsforslag eller delforslag i et løsningskompleks
-kan der eventuelt laves en prioritering/ sammenligning / rangering
-ud fra en struktureret multikriterieanalyse,
-og det bør desuden overvejes om – og eventuelt hvordan, de spiller sammen,
-f.eks. om de er gensidigt afhængige eller eventuelt ekskluderende.
--->
-
-### 9) Implementering
-
-<!--
-Du skal komme med input til
-hvad man bør tage hensyn til i implementering af dit/dine løsningsforslag
-og/eller hvordan man kan strukturere den fremadrettede proces
-med implementering af dine løsningsforslag og løsning af dit problem.
-I denne forbindelse kan du eventuelt også komme med forslag til
-hvordan de forskellige aktører kan/bør inddrages i denne proces.
-Komplekse projekter kan med fordel brydes ned i sekvenser
-der kan behandles individuelt
-med øje for dynamiske effekter og behov for eventuelle iterative processer.
-Det skal overvejes
-hvilke aktører der skal inddrages i den fremadrettede proces
-og hvordan dette bør gøres.
-Ved substantielle ændringsforløb bør det overvejes
-hvordan selve implementeringen af løsningen ændrer forudsætningerne
-for det videre forløb
-og eventuelt kerneproblemets karakter.
--->
-- 
cgit v1.2.3