From 38c1b78c3c71df17951cc27949cd44a30de7b950 Mon Sep 17 00:00:00 2001
From: Jonas Smedegaard <dr@jones.dk>
Date: Thu, 11 Apr 2024 08:18:53 +0200
Subject: add draft bk4 report

---
 worlding/bk4.qmd | 277 +++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
 1 file changed, 277 insertions(+)
 create mode 100644 worlding/bk4.qmd

(limited to 'worlding')

diff --git a/worlding/bk4.qmd b/worlding/bk4.qmd
new file mode 100644
index 0000000..121e8fc
--- /dev/null
+++ b/worlding/bk4.qmd
@@ -0,0 +1,277 @@
+---
+
+---
+
+# Skraldeproblemet
+
+## Bud på tiltag
+
+* mere transparens
+
+## Kriterier
+
+### 1) Problem
+
+<!--
+Start med en brainstorm, beskrivelse og overordnet analyse af problemet
+gerne med en illustration af et problemtræ eller lignende visualisering.
+Problemfeltet er ofte ekstremt omfattende
+og du kan ikke regne med at lave en udtømmende
+og relevant beskrivelse i første iteration.
+Regn med at skulle vende tilbage og få flere aspekter/ detaljer med senere.
+Det er væsentligt at du fra starten får beskrevet
+hvad du tænker er nogen af de mest væsentlige årsager til problemet
+samt nogen af de primære konsekvenser som problemet kan føre til.
+Du kan vælge enten at tage udgangspunkt i det generelle problem
+eller snævre dit arbejde ind
+til at fokusere på udvalgte delaspekter og arbejde videre med disse
+i stedet for den helt generelle problemstilling.
+Du kan også arbejde på flere niveauer parallelt.
+
+Der kan ikke forventes at være én løsning
+til et samlet problem-kompleks
+og det er muligt at en samlet løsning reelt set består
+af rigtig mange forskellige løsninger.
+Ved at snævre det generelle problem ind allerede i din problemanalyse,
+og fokusere det efterfølgende arbejde på et eller flere udvalgte aspekter
+kan du komme dybere ned i problemstillingen
+og sandsynligvis vil du kunne udvikle nogen mere konkrete løsningsforslag.
+Hvis du snævrer dit fokus ind fra den generelle problemstilling
+bør du argumentere for hvorfor du vælger det fokus/problemaspekt
+som du arbejder videre med og beskrive forventede konsekvenser af afgrænsningen.
+-->
+
+#### Problemtræ
+
+**** [Det funker ikke alligevel]
+
+*** Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer
+
+** Spolering af ellers smuk natur
+
+**** [Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer]
+
+*** Fejlernæring af mennesker
+
+** Forurening af fødekæder
+
+** Destabilisering af økosystemer
+
+* Skrald ophobes i naturen
+
+**** Vi dør (før tid)
+
+*** Jorden overophedes
+
+** Øget drivhuseffekt
+
+* For meget skrald brændes af
+
+** Kommunen dimensionerer skraldecontainere efter adfærd (fremfor ideal)
+
+* Restaffaldscontaineren bliver overfyldt
+
+Skrald sorteres ikke nok
+
+* Folk gider ikke
+
+** Det er ikke sexy
+
+** Det funker ikke alligevel
+
+** Det burde virke, men resten af flokken gider ikke
+
+* Folk kan ikke
+
+** Der er ikke plads nok under køkkenbordet
+
+### 2) Aktører
+
+<!--
+Næste skridt er en aktøranalyse med gennemgang af de mest relevante aktører i forhold til det
+beskrevne problem.
+Du kan med fordel tage udgangspunkt i din problemanalyse og ud fra denne lave en
+mapping/brainstorm øvelse hvor du identificerer væsentlige aktører.
+Efterfølgende kan du organisere og
+analysere disse for at afdække deres positioner i forhold til problemet og mulige løsninger, igennem en
+vurdering af f.eks. Interesser, agency og udslagsgivende praksisser.
+Der vil typisk være mange
+aktørgrupper der spiller væsentlige roller i et komplekst problem – og muligvis i løsningen heraf.
+-->
+
+* Borgere
+* Renovationsvirksomheder
+* Kommuner
+* Boligselskaber
+* Genbrugsvirksomheder
+
+### 3) Succeskriterier
+
+<!--
+Kom med bud på et eller flere succeskriterier som vil kunne bruges til at vurdere
+hvornår man er i mål med en løsning/afhjælpning af problemet og hvordan man kan sammenligne
+forskellige effekter af forskellige løsningsmodeller.
+Det er vigtigt at definere succeskriterier i arbejdet
+med komplekse problemstillinger, sådan at et løsningsforslag kan evalueres for at se om problemet er
+løst / har potentiale til at blive løst – og om udviklingen overhovedet går i en ønskværdig retning.
+Komplekse problemer har typisk ikke en tydeligt defineret løsning og i stedet må man have nogen
+succeskriterier at pejle efter så man løbende kan spørge sig selv "Er vi kommet tættere på en
+løsning/afhjælpning af problemet end vi var før?”.
+Det er ikke altid simpelt at definere robuste ogfyldestgørende succeskriterier til løsning af komplekse problemer og for at komme i mål vil det ofte
+være relevant at inddrage aktører, prioritere interesser og eventuelt finde principper for at vægte
+forskellige kriterier/parametre op imod hinanden.
+Du kan inddrage dele af din aktøranalyse i denne del
+af arbejdet og prøve at vurdere hvordan aktørernes interesser kunne tænkes at komme bedst til udtryk i
+arbejdet med at opstille succeskriterier.
+-->
+
+Øget mængde af genbrugeligt materiale
+i forhold til afbærndt materiale.
+
+Øget genbrug af materiale.
+
+### 4) Netværk
+
+<!--
+Du skal identificere og beskrive de relevante netværk som problemet er indlejret i.
+Relevante
+netværk kan være f.eks. de naturlige/materielle/geografiske netværk, sociale/kulturelle/politiske
+netværk og økonomiske netværk.
+Det kan være en nærmest uendeligt stor opgave at afdække og
+analysere netværk og derfor bør der tages udgangspunkt i analysen af problemet og de centrale aktører
+for at finde frem til de netværk som forventes at have størst berøring/indflydelse på problem og mulige
+løsninger.
+Disse netværk vil ofte række ud over de direkte implicerede aktører, og det kan være
+nødvendigt at gå tilbage til aktøranalysen efterfølgende for at se om denne skal suppleres for at være
+dækkende.
+Tænk både nært i f.eks. sociale strukturer samt fjernt i f.eks. politiske, kulturelle eller
+økonomiske netværk.
+Et netværk kan godt optræde som en aktør i aktøranalysen, men kan også
+udgøres af aktører fra aktøranalysen.
+Om det ene eller andet er mest hensigtsmæssigt kan afgøres af en
+analyse af netværkets centrale karakteristika – er det f.eks. homogent og meget tæt forbundet vil det
+oftere kunne beskrives som en samlet aktør med enslydende interesser og praksisser mens et mere
+diverst og løst forbundet netværk oftere vil skulle beskrives som enkeltindivider eller grupperinger.
+-->
+
+* Politisk dialektik vedr. afgifter på svineri kontra virksomheders råderum
+* Nysalg kontra gebrug af f.eks. køkkenelementer
+
+### 5) Systemer
+
+<--
+Du skal lave en overordnet beskrivelse af de systemer som problemet er indlejret i,
+samt de systemiske regimer der understøtter den nuværende problematiske situation.
+Er der systemer der er med til at afhjælpe, forværre, fastløse osv. det problem der arbejdes med?
+For at sikre dig at du kommer langt omkring i problematikken, kan du anvende et multi-level perspektiv hvor du kigger på både mikro-
+niveauet (evt. med udgangspunkt i hvilken relevant praksis der præger disse systemer) samt makro-
+niveauet (evt. med udgangspunkt i hvilke sociotekniske systemer, regimer, landskaber og nicher der kan
+tænkes at indvirke på problemet samt mulige løsninger af dette).
+Du kan med fordel lave en overordnet
+beskrivelse af de socio-tekniske systemer og regimer der understøtter den nuværende problematiske
+situation samt de systemer der søger at modarbejde dette.
+De socio-tekniske regimer bestemmer
+spillereglerne for et givent system, og kan derigennem forme innovationsprocesser og diffusion af
+potentielle løsninger.
+Herunder ligger også både regulering og planlægningspraksis.
+Regimerne sætter
+også ofte dybe teknologiske spor der kan danne sporafhængighed i samfundet.
+Det kan være relevant at
+stille spørgsmål som f.eks.: Hvor kommer problemet fra? Hvad kommer det af? Har det en lang historie
+eller er det pludseligt opstået? Er det forsøgt løst før? Og af hvem? Hvad forhindrede løsningen og holdt
+problemet fast? Med disse overvejelser kan det desuden blive relevant at inkludere betragtninger af det
+socio-tekniske landskab som regimerne opstår i.
+Landskabet består af de mest grundlæggende normer,
+regler og politiker der er i et system, og der vil ofte kunne trækkes tråde fra synlig sporafhængighed til
+de dominerende landskaber.
+I den anden ende af skalaen kan det også være relevant at kigge på nicher i
+landskabet – både historiske og aktuelle, da disse måske vil kunne bære nøglen til løsning af det centrale
+problem.
+Analysen af de socio—tekniske systemer kan komplimenteres af en analyse af de socio-
+økologiske ditto.
+Som mennesker i et samfund på en fysisk planet er alt hvad vi gør i berøring med
+naturlige systemer og denne berøring danner de socio-økologiske systemer og bånd.
+Vores handlinger
+har altid konsekvenser for de naturlige systemer vores samfund er indlejret i.
+Og derfor har vores design
+det også.
+Der vil være et vist niveau af relevans i alle projekter, mens det vil være essentielt at inddrage
+disse aspekter i projekter med hensigt om design til en bæredygtig omstilling.
+6) Kravspecifikationer: Kravspecifikationer spiller en vigtig rolle i engineering design, da de fungerer som
+en detaljeret beskrivelse af de nødvendige krav til et produkt eller en proces.
+Disse specifikationer
+hjælper designere med at forstå de tekniske, funktionelle, og operationelle krav til projektet og giverdem en ramme at arbejde indenfor.
+De bidrager også til at minimere fejl og sikre, at produktet eller
+processen opfylder kundens behov og forventninger.
+Endelig fungerer kravspecifikationerne som en
+reference for at evaluere projektets succes og effektivitet.
+Kravspecifikationer er noget der kan bruges i
+stort set alle projekter, om det er specifikke produkter, systemer, infrastruktur, eller arbejdet med
+organisationsudvikling.
+-->
+
+### 7) Konceptualisering og løsninger
+
+<!--
+På baggrund af kendskab til problemet og dets kontekst
+udvikles/designes forslag til en eller flere realisérbare løsninger.
+Konceptualisering i engineering design
+er processen med at generere og evaluere forskellige designkoncepter baseret på de identificerede
+kravspecifikationer.
+Forskellige metoder kan bruges fra forskellige grene af designteori, procesudvikling,
+projektledelse, visionsarbejde osv.
+Det er væsentligt at du mener disse løsningsforslag passer ind i de
+rammer du har afdækket via din analyse i punkt 1-6.
+Morfologi er en metode, der kan bruges til at
+systematisk generere og kombinere forskellige designelementer og -løsninger for at skabe nye og
+innovative koncepter.
+Ved at bruge morfologi til konceptualisering kan designere skabe en bred vifte af
+mulige koncepter, som kan vurderes ud fra kriterierne i kravspecifikationerne.
+Dette øger
+sandsynligheden for at finde den bedste løsning og kan reducere tiden og omkostningerne ved at
+udvikle et produkt eller en proces.
+Endelig kan konceptualisering også hjælpe med at identificere
+eventuelle tekniske eller økonomiske udfordringer, som skal overvejes tidligt i designprocessen.
+-->
+
+### 8) Kvalificering
+
+<!--
+Du skal foretage en analyse og kvalificering af den eller de foreslåede løsninger – eventuelt
+struktureret som ”styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger”, ud fra dit arbejde med i)
+problemstillingen, ii) aktører, iii) succeskriterier, iv) kontekst og v) kravspecifikationer.
+Det bør være klart
+hvilke af den/de foreslåede løsninger der er ”god nok” i forhold til de kravspecifikationer der er stillet
+op.
+Inkludér gerne en vurdering af om løsningen kan skaleres til en generel løsning der også kan bruges i
+andre sammenhænge (evt. andre lande, befolkningsgrupper etc.) og en beskrivelse af mulige
+langsigtede effekter.
+Det er vigtigt at være systematisk og vurdere løsningerne i forhold til både
+kerneproblemet, aktører, succeskriterier, effektpotentiale osv.
+Kvalificeringen kan inkludere både
+kvalitative og kvantitative analyser.
+Inddragelse af eksperter og/eller repræsentanter fra centrale
+aktører kan være en fordel hvis det er muligt.
+Er der flere løsningsforslag eller delforslag i et
+løsningskompleks kan der eventuelt laves en prioritering/ sammenligning / rangering ud fra en
+struktureret multikriterieanalyse, og det bør desuden overvejes om – og eventuelt hvordan, de spiller
+sammen, f.eks. om de er gensidigt afhængige eller eventuelt ekskluderende.
+-->
+
+### 9) Implementering
+
+<!--
+Du skal komme med input til hvad man bør tage hensyn til i implementering af
+dit/dine løsningsforslag og/eller hvordan man kan strukturere den fremadrettede proces med
+implementering af dine løsningsforslag og løsning af dit problem.
+I denne forbindelse kan du eventuelt
+også komme med forslag til hvordan de forskellige aktører kan/bør inddrages i denne proces.
+Komplekse
+projekter kan med fordel brydes ned i sekvenser der kan behandles individuelt med øje for dynamiske
+effekter og behov for eventuelle iterative processer.
+Det skal overvejes hvilke aktører der skal inddrages
+i den fremadrettede proces og hvordan dette bør gøres.
+Ved substantielle ændringsforløb bør det
+overvejes hvordan selve implementeringen af løsningen ændrer forudsætningerne for det videre forløb
+og eventuelt kerneproblemets karakter.
+-->
-- 
cgit v1.2.3