From e5541e3fd529f58baa5fade01a94ec281f0acc1f Mon Sep 17 00:00:00 2001
From: Jonas Smedegaard <dr@jones.dk>
Date: Sun, 21 Apr 2024 20:34:58 +0200
Subject: extend theory

---
 worlding/_teori_og_metode.qmd | 236 +++++-------------------------------------
 1 file changed, 24 insertions(+), 212 deletions(-)

diff --git a/worlding/_teori_og_metode.qmd b/worlding/_teori_og_metode.qmd
index 21610a1..23b849d 100644
--- a/worlding/_teori_og_metode.qmd
+++ b/worlding/_teori_og_metode.qmd
@@ -1,225 +1,51 @@
 # Teoretiske overvejelser
 
-## Teorier om teknologi
+## Teorier om læring
 
-Teorien om Data -> Information -> Viden -> Visdom
+Den primære kilde, som analyseres,
+er en (vistnok) spritny teori for læring,
+betegnet tentakulær læring.
 
-Teori om styrker ved transparens i kode og data
+Dels anvendes teorien i analysen af læringsværktøjerne
+Scholia og Hypothes.is,
+og dels udsættes den for en kritisk analyse,
+idet den er udgangspunkt for vidensgrafen,
+som skal understøtte de semantiske værktøjers relevans i læringsprocessen.
 
-Teori om privatliv og Decentralisering
+Sekundært forventes inddraget tekster om læringsteorien
+Problemorienteret Projektlæring (PPL),
+som perspektivering af vores udviklede model for læring.
 
-## Metoder til afdækning af en teknologis understøttelse af læring
+## Teorier om teknologi
 
-Kvalitativt ekspertinterview
+Teorien om Data -> Information -> Viden -> Visdom
 
-## Metoder til evaluering
+Teori om styrker ved transparens i kode og data
 
-<!-- FIXME: noter fra tidl. grupper
+Teori om privatliv og Decentralisering
 
 Udover ovennævne kan John F. Sowas udviklinger af teorier
 om konceptuelle grafer indenfor computer-videnskab
 danne grundlag for måden vi visualiserer den viden,
 vi opnår gennem projektforløbet.
 
-Vi vil anvende teori på vores empiri
-gennem abstraktionsprocessen der er i at oversætte fra prosa til RDF.
-Vores empiri vil bestå af kildetekster til D&K,
-som vi vil udsætte for grundig teoretisk kategorisering
-på baggrund af ovennævnte mulige filosofiske teorier.
-Gennem arbejdet vil vi sandsynligvis opdage,
-at nogle metoder er bedre egnet til at kategorisere fagets virkelighed end andre.
-Eksempelvis kunne Bertel Ollman's @Ollmann_2003 beskrivelse
-af "udgangspunkt" indenfor dialektikken
-hjælpe med at beskrive, hvordan det samme fænomen kan være forskelligt
-afhængigt af, hvilken aktør, der beskuer det.
-For togkontrolløren er det et irritationsmoment
-at passageren er faldet i søvn og må blive vækket for at vise billet,
-mens irritationsmomentet for passageren er at blive vækket.
-
-## Teoretisk Ramme
-
-<!--
-Hvilke teorier siger noget relevant om jeres problemformulering?
-Hvordan vil I anvende teori (og metode) på jeres empiri?
---FIXME>
-
 Vi vil analysere de digitale service Scholia og Hypothes.is som teknologier
 med hjælp fra TRIN-modellen [@Jorgensen_2018],
 som model for begreber og teorier,
 men *ikke* som videnskabelig metode [@Jorgensen_2019].
 
-Anvendelsen af Scholia og Hypothes.is ved RUC
-kræver at vi forklarer projektorienteret læring (PPL),
-og reflekterer over dets samspil med brug af teknologien.
-
-Vi overvejer (men er usikre om det bliver for omfattende)
-at anvende technochange prototyping [@Simonsen_2012]
-til eksperimentelt at undersøge,
-hvordan teknologiens anvendelse ved RUC som institution
-ikke kun er teknologisk-pædagogisk,
-men også griber ind i institutionens administrative rutiner.
-
-## Metodiske overvejelser
-
-Projektet starter med en oplæring
-i RDF-sprogets opbygning, relevans og brug gennem tiden.
-Herunder en analyse af sproget vha. TRIN-modellen.
-Den erfaring vil vi bruge når vi optegner D&K i RDF.
-Måden, vi abstraherer, vil være biased mod en bestemt filosofisk retning.
-Vi forestiller os, at vi samtidigt vil arbejde med at forstå
-de filosofiske grundantagelser bag abstraktionerne
-og selve konstruktionen af en samlet vidensgraf for faget.
-I mødet med vores egen uvidenhed vil vi have bedre forudsætninger
-for at søge relevante filosofiske forståelser af virkeligheden.
-Er det eksempelvis mere relevant at opstille faget
-i en ANT-analyse over aktører i faget,
-eller giver det mere mening at opdele hvert fænomen
-i designprocessen efter kernedialektiske indre modsætningsforhold?
-
-TRIN-modellen vil danne det empiriske analytiske grundlag
-for den fortløbende undersøgelse.
-
 Projektet vil være gennemsyret af en deduktionistisk fremgangsmåde
-da vi vil bruge fagets kildeteksters mange postulater og konklusioner
+da vi vil bruge vores kildeteksters mange postulater og konklusioner
 til at opstille de kernesammenhænge, der nødvendigvis må være gældende.
 
-Selve projektets grundantagelse er også,
-at viden bør være under konstant udvikling,
-og dette burde være afspejlet i de ressourcer,
-de studerende har tilgængelige.
-I den forbindelse vil den dialektiske metode uden tvivl være relevant,
-herunder potentielt ideen om negationen af negationen som type af relation,
-samt skarpere epistemologisk forståelse
-af forskellen mellem kvalitative fænomener
-og deres udspring af kvantitative ophobninger.
-Derudover vil dialektikken hjælpe os med at forstå
-det gensidige forhold der er mellem den studerende,
-og grafernes kontinuerlige udvikling gennem de studerende.
-
-ANT kan hjælpe os med at forstå
-enkelte fænomener og aktører som knudepunkter
-i et sammenvævet spind af knudepunkter og relationer mellem disse.
-
-Herudover kan vi anvende Description Logic
-som en måde at kategorisere de omtalte koncepter og roller
-under en logisk paraply.
-
-Hvilke metoder der vægter højest vil vise sig gennem arbejdet.
-
-<!-- Jonas' tanker
-Kan vi måske som metode undersøge vores egen proces
-med at fordøje Ernst Scrhaubes nye bog?
-Ernst var ikke i Scholia,
-så jeg (Jonas) registrerede data
-om ham og om en stribe af hans tekster...
-Mange datapunkter blev registreret semiautomatisk,
-men bogens primære temaer angav jeg manuelt.
-Først kiggede jeg på forlagets temaer,
-men vurderede at de var meget brede,
-så jeg valgte at angive 3 primære emner:
-"digitalisering", "læring" og "konstruktivisme" -
-hvor de første to eksplicit fremgår af titlen,
-mens den sidste var et resultat af en lille lærerig(!) detour
-om hvilket *tematisk* begreb "Worlding Practice" tilhører.
-
-...og at jeg deler min aktive semantisering af "Worlding Practice"
-vil måske udløse en lille debat os imellem,
-om kvalificering min kategorisering:
-Det kollektive aspekt - gruppearbejdet - ved konstruktivistisk læring
-(mere præcist PPL ved RUC).
-
-Den læring jeg her fik er en *mulighed* med Scholia
-men ikke den mest centrale:
-Studerende som kommer efter mig vil ikke mangle de samme data
-og derfor ikke blive provokeret til samme type detour
-(NB! samme *type* men konstruktivistisk
-da hver detour lede til varierende erfaring,
-ikke samme entydige erfaring) og dermed læringsproces,
-men Humtek er fremhævet som at beskæftige sig med så ny viden
-at det ikke giver mening at bruge trykt materiale,
-så det må være relativt hyppigt at data
-endnu ikke er registreret i kollektivt drevne vidensbaser.
-
-Jeg tænker at det centrale ved Scholia heller ikke er dets anvendelse som søgemaskine,
-men derimod dets **skrøbelighed**:
-Det er defineret i mindre grad ved dets udseende og funktionalitet,
-og i højere grad af dets underliggende data -
-hvad du erfarer med Scholia,
-uanset om du surfer eller leger bibliotekar,
-er stærkt knyttet til *begrebsliggørelse* af viden,
-og meget lidt knyttet til Scholia.
-Stillet på spidsen:
-Hvis Scholia blev udviklet af en gruppe med en særlig interesse -
-politisk, økonomisk, whatever... -
-så ville det ikke have megen magt
-til at præge brugernes erfaringer i interaktionen med værktøjet,
-fordi Scholia sort set intet er i sig selv,
-den væsentligste interaktion er med de underliggende data,
-og hvis en bias skulle introduceres
-ville skulle det ske i semantiseringen af de underliggende data.
-Eller beskrevet fra en mere populistisk vinkel:
-Hvis Scholia var drevet som Facebook med subjektive filtre,
-så ville studerende med interesse i de underliggende data blot skifte
-til et mere objektivt præsenterende værktøj
-(kun brugere med behov for underholdning ville blive hængende),
-fordi semantiseringen er bundet på de underliggende data, ikke redskabet.
---FIXME>
-
----
-
-## Metode
-
-<!--
-Beskrivelse af metoder til dataindsamling
-Analyse tilgange og redskaber (f.eks. netværksanalyse)
-Etik maybe?
---FIXME>
-
-Vi vil undersøge og afdække to digitale redskaber -
-[Scholia] og [Hypothes.is] -
-som teknologiske systemer,
-og reflektere over hvordan de kunne anvendes ved Humtek-studiet.
-
-<!--
-FIXME:
-Integrer nedenenstående (hentet fra indledningen),
-men omskriv til ikke at ville "omdanne" læringsmetoder -
-eller drop det, hvis det ike bidrager noget nyt til afsnittet.
-
-Vores projekt fokuserer på at omdanne den eksisterende læringsmetode
-til en mere digital og integreret tilgang,
-specifikt rettet mod 'to-be' scenariet og evalueringen af denne tilgang.
-
-Samlet set vil vi gerne gennem vores projekt forbedre
-den nuværende læringsmetode som bruges hos RUC,
-ved brug af grafterori til at suplementere for PPL læring.
-Vi vil gennem dette gøre læringsmaterialer mere tilgængelig og indbyrdes forbundet,
-samt anvende FEDS til grundigt at evaluere vores tilgange effektivitet.
-Ved at gøre dette håber vi at bidrage
-til en mere interaktiv og engagerende læringsoplevelse for studerende på RUC.
---FIXME>
-
-Vi vil først undersøge teknologierne i deres nuværende form,
-identificere mangler eller suboptimale aspekter,
-og iterere over flere forskudte progressioner af fremtidsscenarier
-hvor stadigt flere forbedringer inddrages.
-Eksempelvis kunne en iteration inddrage en Moodle-plugin
-til PDF-dannelse af proprietære dataformater
-og OCR-scanning af informationssvage dataformater.
-
-Hvis tiden er til det,
-vil vi inddrage eksperter inden for både pædagogik og datalogi,
-for at sikre, at vores tilgang og løsninger fagligt giver mening
-i forhold til vores problemstilling og arbejdsspørgsmål.
+## Metoder til afdækning af en teknologis understøttelse af læring
 
-Hvis tiden er til det,
-vil vi udvikle prototyper af grafteoribaserede læringsværktøjer
-og teste om de teknisk set fungerer
-udfra målbare tests som vi har udfærdiget på forhånd.
+Vi foreventer at foretage et kvalitativt ekspertinterview
+med Ernst Schraube,
+forfatter til bogen "Digitalisatation and learning as a Worlding Practise",
+som vi anvender som primær kilde til læringsdelen af vores rapport.
 
-<!--
-    Software der sammenkobler scholia og hypothes.is?
---FIXME>
+## Metoder til evaluering
 
 Hvis tiden er til det,
 vil vi også teste vores prototype(r) kvalitativt
@@ -231,21 +57,7 @@ Dette vil give os mulighed for at evaluere
 brugervenlighed og effektivitet af vores løsninger
 i en reel læringskontekst.
 
-For at navigere i denne proces,
-har vi vendt os mod FEDS (Framework for Evalutation in Design Science),
-som vi blev præsenteret for i første semester under Design og Konstruktion.
-
-FEDS giver os et solidt grundlag
-for at evaluere vores design og ens implementering i læringsprocessen.
-Ved at anvende FEDS fokuserer vi på
-at analysere vores evalueringskontekst og krav,
-som kan hjælpe os med at identificere relevante evalueringsstrategier
-og vælge passende evalueringsmetoder.
-Dette inkluderer både formativ og summativ evaluering for at sikre,
-at vores design ikke kun er teoretisk gennemført,
-men også er effektivt, når det bruges i praksis.
-
--->
+Vi vil anvende Framework for Evalutation in Design Science (FEDS).
 
 ## Semesterbinding
 
-- 
cgit v1.2.3