From bf02805e9b2fc30c779422d7b418345c8985396f Mon Sep 17 00:00:00 2001
From: Jonas Smedegaard <dr@jones.dk>
Date: Thu, 11 Apr 2024 08:33:39 +0200
Subject: use semantic newlines

---
 worlding/_konklusion.qmd             |   3 +-
 "worlding/_unders\303\270gelser.qmd" |   6 +-
 worlding/bk4.qmd                     | 335 +++++++++++++++++++++--------------
 3 files changed, 207 insertions(+), 137 deletions(-)

diff --git a/worlding/_konklusion.qmd b/worlding/_konklusion.qmd
index 821b85d..a7359a4 100644
--- a/worlding/_konklusion.qmd
+++ b/worlding/_konklusion.qmd
@@ -18,7 +18,8 @@ Læring på RUC er PPL, som er indeholdt i tentakulær læring.
 
 Digitalisering i forhold til læring er svagt dokumenteret i eksisterende litteratur!
 Kun *passive* redskaber belyses,
-eksempelvis er Moodle et LMS (hvor "L" som i "learning" reelt rereferer til teaching) -
+eksempelvis er Moodle et LMS
+(hvor "L" som i "learning" reelt rereferer til teaching) -
 ikke *aktive* redskaber som wiki-orienterede databaser
 og (micro)blogging kommunikationsplatforme.
 
diff --git "a/worlding/_unders\303\270gelser.qmd" "b/worlding/_unders\303\270gelser.qmd"
index 5d730c3..a3393a7 100644
--- "a/worlding/_unders\303\270gelser.qmd"
+++ "b/worlding/_unders\303\270gelser.qmd"
@@ -148,7 +148,11 @@ F.eks. brug at [sdml] til hurtig skitsering af ontologier:
 sdml highlight -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm
 
 # visualize
-sdml draw --diagram entity-relationship -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm -f svg -o properties.svg
+sdml draw \
+ --diagram entity-relationship \
+ -i /usr/share/doc/sdml/examples/properties.sdm \
+ -f svg \
+ -o properties.svg
 inkview properties.svg
 
 # translate to RDF
diff --git a/worlding/bk4.qmd b/worlding/bk4.qmd
index 121e8fc..2e889d1 100644
--- a/worlding/bk4.qmd
+++ b/worlding/bk4.qmd
@@ -38,7 +38,8 @@ kan du komme dybere ned i problemstillingen
 og sandsynligvis vil du kunne udvikle nogen mere konkrete løsningsforslag.
 Hvis du snævrer dit fokus ind fra den generelle problemstilling
 bør du argumentere for hvorfor du vælger det fokus/problemaspekt
-som du arbejder videre med og beskrive forventede konsekvenser af afgrænsningen.
+som du arbejder videre med
+og beskrive forventede konsekvenser af afgrænsningen.
 -->
 
 #### Problemtræ
@@ -88,15 +89,20 @@ Skrald sorteres ikke nok
 ### 2) Aktører
 
 <!--
-Næste skridt er en aktøranalyse med gennemgang af de mest relevante aktører i forhold til det
-beskrevne problem.
-Du kan med fordel tage udgangspunkt i din problemanalyse og ud fra denne lave en
-mapping/brainstorm øvelse hvor du identificerer væsentlige aktører.
-Efterfølgende kan du organisere og
-analysere disse for at afdække deres positioner i forhold til problemet og mulige løsninger, igennem en
-vurdering af f.eks. Interesser, agency og udslagsgivende praksisser.
-Der vil typisk være mange
-aktørgrupper der spiller væsentlige roller i et komplekst problem – og muligvis i løsningen heraf.
+Næste skridt er en aktøranalyse
+med gennemgang af de mest relevante aktører
+i forhold til det beskrevne problem.
+Du kan med fordel tage udgangspunkt i din problemanalyse
+og ud fra denne lave en mapping/brainstorm øvelse
+hvor du identificerer væsentlige aktører.
+Efterfølgende kan du organisere og analysere disse
+for at afdække deres positioner
+i forhold til problemet og mulige løsninger,
+igennem en vurdering
+af f.eks. Interesser, agency og udslagsgivende praksisser.
+Der vil typisk være mange aktørgrupper
+der spiller væsentlige roller i et komplekst problem –
+og muligvis i løsningen heraf.
 -->
 
 * Borgere
@@ -108,21 +114,32 @@ aktørgrupper der spiller væsentlige roller i et komplekst problem – og mulig
 ### 3) Succeskriterier
 
 <!--
-Kom med bud på et eller flere succeskriterier som vil kunne bruges til at vurdere
-hvornår man er i mål med en løsning/afhjælpning af problemet og hvordan man kan sammenligne
-forskellige effekter af forskellige løsningsmodeller.
-Det er vigtigt at definere succeskriterier i arbejdet
-med komplekse problemstillinger, sådan at et løsningsforslag kan evalueres for at se om problemet er
-løst / har potentiale til at blive løst – og om udviklingen overhovedet går i en ønskværdig retning.
-Komplekse problemer har typisk ikke en tydeligt defineret løsning og i stedet må man have nogen
-succeskriterier at pejle efter så man løbende kan spørge sig selv "Er vi kommet tættere på en
-løsning/afhjælpning af problemet end vi var før?”.
-Det er ikke altid simpelt at definere robuste ogfyldestgørende succeskriterier til løsning af komplekse problemer og for at komme i mål vil det ofte
-være relevant at inddrage aktører, prioritere interesser og eventuelt finde principper for at vægte
-forskellige kriterier/parametre op imod hinanden.
-Du kan inddrage dele af din aktøranalyse i denne del
-af arbejdet og prøve at vurdere hvordan aktørernes interesser kunne tænkes at komme bedst til udtryk i
-arbejdet med at opstille succeskriterier.
+Kom med bud på et eller flere succeskriterier
+som vil kunne bruges til at vurdere
+hvornår man er i mål med en løsning/afhjælpning af problemet
+og hvordan man kan sammenligne forskellige effekter
+af forskellige løsningsmodeller.
+Det er vigtigt at definere succeskriterier
+i arbejdet med komplekse problemstillinger,
+sådan at et løsningsforslag kan evalueres
+for at se om problemet er løst / har potentiale til at blive løst –
+og om udviklingen overhovedet går i en ønskværdig retning.
+Komplekse problemer har typisk ikke en tydeligt defineret løsning
+og i stedet må man have nogen succeskriterier at pejle efter
+så man løbende kan spørge sig selv
+"Er vi kommet tættere på en løsning/afhjælpning af problemet
+end vi var før?”.
+Det er ikke altid simpelt at definere
+robuste ogfyldestgørende succeskriterier
+til løsning af komplekse problemer
+og for at komme i mål vil det ofte være relevant
+at inddrage aktører, prioritere interesser
+og eventuelt finde principper
+for at vægte forskellige kriterier/parametre op imod hinanden.
+Du kan inddrage dele af din aktøranalyse i denne del af arbejdet
+og prøve at vurdere hvordan aktørernes interesser
+kunne tænkes at komme bedst til udtryk
+i arbejdet med at opstille succeskriterier.
 -->
 
 Øget mængde af genbrugeligt materiale
@@ -133,25 +150,33 @@ i forhold til afbærndt materiale.
 ### 4) Netværk
 
 <!--
-Du skal identificere og beskrive de relevante netværk som problemet er indlejret i.
-Relevante
-netværk kan være f.eks. de naturlige/materielle/geografiske netværk, sociale/kulturelle/politiske
-netværk og økonomiske netværk.
-Det kan være en nærmest uendeligt stor opgave at afdække og
-analysere netværk og derfor bør der tages udgangspunkt i analysen af problemet og de centrale aktører
-for at finde frem til de netværk som forventes at have størst berøring/indflydelse på problem og mulige
-løsninger.
-Disse netværk vil ofte række ud over de direkte implicerede aktører, og det kan være
-nødvendigt at gå tilbage til aktøranalysen efterfølgende for at se om denne skal suppleres for at være
-dækkende.
-Tænk både nært i f.eks. sociale strukturer samt fjernt i f.eks. politiske, kulturelle eller
+Du skal identificere og beskrive de relevante netværk
+som problemet er indlejret i.
+Relevante netværk kan være f.eks.
+de naturlige/materielle/geografiske netværk,
+sociale/kulturelle/politiske netværk og
 økonomiske netværk.
-Et netværk kan godt optræde som en aktør i aktøranalysen, men kan også
-udgøres af aktører fra aktøranalysen.
-Om det ene eller andet er mest hensigtsmæssigt kan afgøres af en
-analyse af netværkets centrale karakteristika – er det f.eks. homogent og meget tæt forbundet vil det
-oftere kunne beskrives som en samlet aktør med enslydende interesser og praksisser mens et mere
-diverst og løst forbundet netværk oftere vil skulle beskrives som enkeltindivider eller grupperinger.
+Det kan være en nærmest uendeligt stor opgave
+at afdække og analysere netværk
+og derfor bør der tages udgangspunkt i analysen
+af problemet og de centrale aktører
+for at finde frem til de netværk
+som forventes at have størst berøring/indflydelse
+på problem og mulige løsninger.
+Disse netværk vil ofte række ud over de direkte implicerede aktører,
+og det kan være nødvendigt at gå tilbage til aktøranalysen efterfølgende
+for at se om denne skal suppleres for at være dækkende.
+Tænk både nært i f.eks. sociale strukturer
+samt fjernt i f.eks. politiske, kulturelle eller økonomiske netværk.
+Et netværk kan godt optræde som en aktør i aktøranalysen,
+men kan også udgøres af aktører fra aktøranalysen.
+Om det ene eller andet er mest hensigtsmæssigt
+kan afgøres af en analyse af netværkets centrale karakteristika –
+er det f.eks. homogent og meget tæt forbundet
+vil det oftere kunne beskrives som en samlet aktør
+med enslydende interesser og praksisser
+mens et mere diverst og løst forbundet netværk
+oftere vil skulle beskrives som enkeltindivider eller grupperinger.
 -->
 
 * Politisk dialektik vedr. afgifter på svineri kontra virksomheders råderum
@@ -160,54 +185,79 @@ diverst og løst forbundet netværk oftere vil skulle beskrives som enkeltindivi
 ### 5) Systemer
 
 <--
-Du skal lave en overordnet beskrivelse af de systemer som problemet er indlejret i,
-samt de systemiske regimer der understøtter den nuværende problematiske situation.
-Er der systemer der er med til at afhjælpe, forværre, fastløse osv. det problem der arbejdes med?
-For at sikre dig at du kommer langt omkring i problematikken, kan du anvende et multi-level perspektiv hvor du kigger på både mikro-
-niveauet (evt. med udgangspunkt i hvilken relevant praksis der præger disse systemer) samt makro-
-niveauet (evt. med udgangspunkt i hvilke sociotekniske systemer, regimer, landskaber og nicher der kan
-tænkes at indvirke på problemet samt mulige løsninger af dette).
-Du kan med fordel lave en overordnet
-beskrivelse af de socio-tekniske systemer og regimer der understøtter den nuværende problematiske
-situation samt de systemer der søger at modarbejde dette.
-De socio-tekniske regimer bestemmer
-spillereglerne for et givent system, og kan derigennem forme innovationsprocesser og diffusion af
-potentielle løsninger.
+Du skal lave en overordnet beskrivelse
+af de systemer som problemet er indlejret i,
+samt de systemiske regimer
+der understøtter den nuværende problematiske situation.
+Er der systemer
+der er med til at afhjælpe, forværre, fastløse osv.
+det problem der arbejdes med?
+For at sikre dig at du kommer langt omkring i problematikken,
+kan du anvende et multi-level perspektiv
+hvor du kigger på både mikro-niveauet
+(evt. med udgangspunkt i hvilken relevant praksis der præger disse systemer)
+samt makro-niveauet
+(evt. med udgangspunkt i
+hvilke sociotekniske systemer, regimer, landskaber og nicher
+der kan tænkes at indvirke på problemet
+samt mulige løsninger af dette).
+Du kan med fordel lave en overordnet beskrivelse
+af de socio-tekniske systemer og regimer
+der understøtter den nuværende problematiske situation
+samt de systemer der søger at modarbejde dette.
+De socio-tekniske regimer bestemmer spillereglerne for et givent system,
+og kan derigennem forme innovationsprocesser
+og diffusion af potentielle løsninger.
 Herunder ligger også både regulering og planlægningspraksis.
-Regimerne sætter
-også ofte dybe teknologiske spor der kan danne sporafhængighed i samfundet.
-Det kan være relevant at
-stille spørgsmål som f.eks.: Hvor kommer problemet fra? Hvad kommer det af? Har det en lang historie
-eller er det pludseligt opstået? Er det forsøgt løst før? Og af hvem? Hvad forhindrede løsningen og holdt
-problemet fast? Med disse overvejelser kan det desuden blive relevant at inkludere betragtninger af det
-socio-tekniske landskab som regimerne opstår i.
-Landskabet består af de mest grundlæggende normer,
-regler og politiker der er i et system, og der vil ofte kunne trækkes tråde fra synlig sporafhængighed til
-de dominerende landskaber.
-I den anden ende af skalaen kan det også være relevant at kigge på nicher i
-landskabet – både historiske og aktuelle, da disse måske vil kunne bære nøglen til løsning af det centrale
-problem.
-Analysen af de socio—tekniske systemer kan komplimenteres af en analyse af de socio-
-økologiske ditto.
-Som mennesker i et samfund på en fysisk planet er alt hvad vi gør i berøring med
-naturlige systemer og denne berøring danner de socio-økologiske systemer og bånd.
-Vores handlinger
-har altid konsekvenser for de naturlige systemer vores samfund er indlejret i.
-Og derfor har vores design
-det også.
-Der vil være et vist niveau af relevans i alle projekter, mens det vil være essentielt at inddrage
-disse aspekter i projekter med hensigt om design til en bæredygtig omstilling.
-6) Kravspecifikationer: Kravspecifikationer spiller en vigtig rolle i engineering design, da de fungerer som
-en detaljeret beskrivelse af de nødvendige krav til et produkt eller en proces.
-Disse specifikationer
-hjælper designere med at forstå de tekniske, funktionelle, og operationelle krav til projektet og giverdem en ramme at arbejde indenfor.
-De bidrager også til at minimere fejl og sikre, at produktet eller
-processen opfylder kundens behov og forventninger.
-Endelig fungerer kravspecifikationerne som en
-reference for at evaluere projektets succes og effektivitet.
-Kravspecifikationer er noget der kan bruges i
-stort set alle projekter, om det er specifikke produkter, systemer, infrastruktur, eller arbejdet med
-organisationsudvikling.
+Regimerne sætter også ofte dybe teknologiske spor
+der kan danne sporafhængighed i samfundet.
+Det kan være relevant at stille spørgsmål som f.eks.:
+Hvor kommer problemet fra?
+Hvad kommer det af? Har det en lang historie
+eller er det pludseligt opstået?
+Er det forsøgt løst før?
+Og af hvem?
+Hvad forhindrede løsningen og holdt problemet fast?
+Med disse overvejelser kan det desuden blive relevant
+at inkludere betragtninger af det socio-tekniske landskab
+som regimerne opstår i.
+Landskabet består af de mest grundlæggende normer, regler og politiker
+der er i et system,
+og der vil ofte kunne trækkes tråde
+fra synlig sporafhængighed til de dominerende landskaber.
+I den anden ende af skalaen
+kan det også være relevant at kigge på nicher i landskabet –
+både historiske og aktuelle,
+da disse måske vil kunne bære nøglen til løsning af det centrale problem.
+Analysen af de socio—tekniske systemer kan komplimenteres
+af en analyse af de socio-økologiske ditto.
+Som mennesker i et samfund på en fysisk planet
+er alt hvad vi gør i berøring med naturlige systemer
+og denne berøring danner de socio-økologiske systemer og bånd.
+Vores handlinger har altid konsekvenser
+for de naturlige systemer vores samfund er indlejret i.
+Og derfor har vores design det også.
+Der vil være et vist niveau af relevans i alle projekter,
+mens det vil være essentielt at inddrage disse aspekter i projekter
+med hensigt om design til en bæredygtig omstilling.
+-->
+
+### 6) Kravspecifikationer
+
+<!--
+Kravspecifikationer spiller en vigtig rolle i engineering design,
+da de fungerer som en detaljeret beskrivelse
+af de nødvendige krav til et produkt eller en proces.
+Disse specifikationer hjælper designere
+med at forstå de tekniske, funktionelle, og operationelle krav til projektet
+og giver dem en ramme at arbejde indenfor.
+De bidrager også til at minimere fejl
+og sikre, at produktet eller processen opfylder kundens behov og forventninger.
+Endelig fungerer kravspecifikationerne som en reference
+for at evaluere projektets succes og effektivitet.
+Kravspecifikationer er noget der kan bruges i stort set alle projekter,
+om det er specifikke produkter, systemer, infrastruktur,
+eller arbejdet med organisationsudvikling.
 -->
 
 ### 7) Konceptualisering og løsninger
@@ -216,62 +266,77 @@ organisationsudvikling.
 På baggrund af kendskab til problemet og dets kontekst
 udvikles/designes forslag til en eller flere realisérbare løsninger.
 Konceptualisering i engineering design
-er processen med at generere og evaluere forskellige designkoncepter baseret på de identificerede
-kravspecifikationer.
-Forskellige metoder kan bruges fra forskellige grene af designteori, procesudvikling,
+er processen med at generere og evaluere forskellige designkoncepter
+baseret på de identificerede kravspecifikationer.
+Forskellige metoder kan bruges
+fra forskellige grene af designteori, procesudvikling,
 projektledelse, visionsarbejde osv.
-Det er væsentligt at du mener disse løsningsforslag passer ind i de
-rammer du har afdækket via din analyse i punkt 1-6.
-Morfologi er en metode, der kan bruges til at
-systematisk generere og kombinere forskellige designelementer og -løsninger for at skabe nye og
-innovative koncepter.
-Ved at bruge morfologi til konceptualisering kan designere skabe en bred vifte af
-mulige koncepter, som kan vurderes ud fra kriterierne i kravspecifikationerne.
-Dette øger
-sandsynligheden for at finde den bedste løsning og kan reducere tiden og omkostningerne ved at
-udvikle et produkt eller en proces.
-Endelig kan konceptualisering også hjælpe med at identificere
-eventuelle tekniske eller økonomiske udfordringer, som skal overvejes tidligt i designprocessen.
+Det er væsentligt at du mener disse løsningsforslag passer ind
+i de rammer du har afdækket via din analyse i punkt 1-6.
+Morfologi er en metode,
+der kan bruges til at systematisk generere og kombinere
+forskellige designelementer og -løsninger
+for at skabe nye og innovative koncepter.
+Ved at bruge morfologi til konceptualisering
+kan designere skabe en bred vifte af mulige koncepter,
+som kan vurderes ud fra kriterierne i kravspecifikationerne.
+Dette øger sandsynligheden for at finde den bedste løsning
+og kan reducere tiden og omkostningerne
+ved at udvikle et produkt eller en proces.
+Endelig kan konceptualisering også hjælpe
+med at identificere eventuelle tekniske eller økonomiske udfordringer,
+som skal overvejes tidligt i designprocessen.
 -->
 
 ### 8) Kvalificering
 
 <!--
-Du skal foretage en analyse og kvalificering af den eller de foreslåede løsninger – eventuelt
-struktureret som ”styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger”, ud fra dit arbejde med i)
-problemstillingen, ii) aktører, iii) succeskriterier, iv) kontekst og v) kravspecifikationer.
+Du skal foretage en analyse og kvalificering
+af den eller de foreslåede løsninger –
+eventuelt struktureret som ”styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger”,
+ud fra dit arbejde med
+i) problemstillingen,
+ii) aktører,
+iii) succeskriterier,
+iv) kontekst og
+v) kravspecifikationer.
 Det bør være klart
-hvilke af den/de foreslåede løsninger der er ”god nok” i forhold til de kravspecifikationer der er stillet
-op.
-Inkludér gerne en vurdering af om løsningen kan skaleres til en generel løsning der også kan bruges i
-andre sammenhænge (evt. andre lande, befolkningsgrupper etc.) og en beskrivelse af mulige
-langsigtede effekter.
-Det er vigtigt at være systematisk og vurdere løsningerne i forhold til både
-kerneproblemet, aktører, succeskriterier, effektpotentiale osv.
-Kvalificeringen kan inkludere både
-kvalitative og kvantitative analyser.
-Inddragelse af eksperter og/eller repræsentanter fra centrale
-aktører kan være en fordel hvis det er muligt.
-Er der flere løsningsforslag eller delforslag i et
-løsningskompleks kan der eventuelt laves en prioritering/ sammenligning / rangering ud fra en
-struktureret multikriterieanalyse, og det bør desuden overvejes om – og eventuelt hvordan, de spiller
-sammen, f.eks. om de er gensidigt afhængige eller eventuelt ekskluderende.
+hvilke af den/de foreslåede løsninger der er ”god nok”
+i forhold til de kravspecifikationer der er stillet op.
+Inkludér gerne en vurdering af om løsningen kan skaleres
+til en generel løsning der også kan bruges i andre sammenhænge
+(evt. andre lande, befolkningsgrupper etc.)
+og en beskrivelse af mulige langsigtede effekter.
+Det er vigtigt at være systematisk og vurdere løsningerne
+i forhold til både kerneproblemet, aktører,
+succeskriterier, effektpotentiale osv.
+Kvalificeringen kan inkludere både kvalitative og kvantitative analyser.
+Inddragelse af eksperter og/eller repræsentanter fra centrale aktører
+kan være en fordel hvis det er muligt.
+Er der flere løsningsforslag eller delforslag i et løsningskompleks
+kan der eventuelt laves en prioritering/ sammenligning / rangering
+ud fra en struktureret multikriterieanalyse,
+og det bør desuden overvejes om – og eventuelt hvordan, de spiller sammen,
+f.eks. om de er gensidigt afhængige eller eventuelt ekskluderende.
 -->
 
 ### 9) Implementering
 
 <!--
-Du skal komme med input til hvad man bør tage hensyn til i implementering af
-dit/dine løsningsforslag og/eller hvordan man kan strukturere den fremadrettede proces med
-implementering af dine løsningsforslag og løsning af dit problem.
-I denne forbindelse kan du eventuelt
-også komme med forslag til hvordan de forskellige aktører kan/bør inddrages i denne proces.
-Komplekse
-projekter kan med fordel brydes ned i sekvenser der kan behandles individuelt med øje for dynamiske
-effekter og behov for eventuelle iterative processer.
-Det skal overvejes hvilke aktører der skal inddrages
-i den fremadrettede proces og hvordan dette bør gøres.
-Ved substantielle ændringsforløb bør det
-overvejes hvordan selve implementeringen af løsningen ændrer forudsætningerne for det videre forløb
+Du skal komme med input til
+hvad man bør tage hensyn til i implementering af dit/dine løsningsforslag
+og/eller hvordan man kan strukturere den fremadrettede proces
+med implementering af dine løsningsforslag og løsning af dit problem.
+I denne forbindelse kan du eventuelt også komme med forslag til
+hvordan de forskellige aktører kan/bør inddrages i denne proces.
+Komplekse projekter kan med fordel brydes ned i sekvenser
+der kan behandles individuelt
+med øje for dynamiske effekter og behov for eventuelle iterative processer.
+Det skal overvejes
+hvilke aktører der skal inddrages i den fremadrettede proces
+og hvordan dette bør gøres.
+Ved substantielle ændringsforløb bør det overvejes
+hvordan selve implementeringen af løsningen ændrer forudsætningerne
+for det videre forløb
 og eventuelt kerneproblemets karakter.
 -->
-- 
cgit v1.2.3