From 38c1b78c3c71df17951cc27949cd44a30de7b950 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Thu, 11 Apr 2024 08:18:53 +0200 Subject: add draft bk4 report --- worlding/bk4.qmd | 277 +++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ 1 file changed, 277 insertions(+) create mode 100644 worlding/bk4.qmd diff --git a/worlding/bk4.qmd b/worlding/bk4.qmd new file mode 100644 index 0000000..121e8fc --- /dev/null +++ b/worlding/bk4.qmd @@ -0,0 +1,277 @@ +--- + +--- + +# Skraldeproblemet + +## Bud på tiltag + +* mere transparens + +## Kriterier + +### 1) Problem + + + +#### Problemtræ + +**** [Det funker ikke alligevel] + +*** Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer + +** Spolering af ellers smuk natur + +**** [Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer] + +*** Fejlernæring af mennesker + +** Forurening af fødekæder + +** Destabilisering af økosystemer + +* Skrald ophobes i naturen + +**** Vi dør (før tid) + +*** Jorden overophedes + +** Øget drivhuseffekt + +* For meget skrald brændes af + +** Kommunen dimensionerer skraldecontainere efter adfærd (fremfor ideal) + +* Restaffaldscontaineren bliver overfyldt + +Skrald sorteres ikke nok + +* Folk gider ikke + +** Det er ikke sexy + +** Det funker ikke alligevel + +** Det burde virke, men resten af flokken gider ikke + +* Folk kan ikke + +** Der er ikke plads nok under køkkenbordet + +### 2) Aktører + + + +* Borgere +* Renovationsvirksomheder +* Kommuner +* Boligselskaber +* Genbrugsvirksomheder + +### 3) Succeskriterier + + + +Øget mængde af genbrugeligt materiale +i forhold til afbærndt materiale. + +Øget genbrug af materiale. + +### 4) Netværk + + + +* Politisk dialektik vedr. afgifter på svineri kontra virksomheders råderum +* Nysalg kontra gebrug af f.eks. køkkenelementer + +### 5) Systemer + +<-- +Du skal lave en overordnet beskrivelse af de systemer som problemet er indlejret i, +samt de systemiske regimer der understøtter den nuværende problematiske situation. +Er der systemer der er med til at afhjælpe, forværre, fastløse osv. det problem der arbejdes med? +For at sikre dig at du kommer langt omkring i problematikken, kan du anvende et multi-level perspektiv hvor du kigger på både mikro- +niveauet (evt. med udgangspunkt i hvilken relevant praksis der præger disse systemer) samt makro- +niveauet (evt. med udgangspunkt i hvilke sociotekniske systemer, regimer, landskaber og nicher der kan +tænkes at indvirke på problemet samt mulige løsninger af dette). +Du kan med fordel lave en overordnet +beskrivelse af de socio-tekniske systemer og regimer der understøtter den nuværende problematiske +situation samt de systemer der søger at modarbejde dette. +De socio-tekniske regimer bestemmer +spillereglerne for et givent system, og kan derigennem forme innovationsprocesser og diffusion af +potentielle løsninger. +Herunder ligger også både regulering og planlægningspraksis. +Regimerne sætter +også ofte dybe teknologiske spor der kan danne sporafhængighed i samfundet. +Det kan være relevant at +stille spørgsmål som f.eks.: Hvor kommer problemet fra? Hvad kommer det af? Har det en lang historie +eller er det pludseligt opstået? Er det forsøgt løst før? Og af hvem? Hvad forhindrede løsningen og holdt +problemet fast? Med disse overvejelser kan det desuden blive relevant at inkludere betragtninger af det +socio-tekniske landskab som regimerne opstår i. +Landskabet består af de mest grundlæggende normer, +regler og politiker der er i et system, og der vil ofte kunne trækkes tråde fra synlig sporafhængighed til +de dominerende landskaber. +I den anden ende af skalaen kan det også være relevant at kigge på nicher i +landskabet – både historiske og aktuelle, da disse måske vil kunne bære nøglen til løsning af det centrale +problem. +Analysen af de socio—tekniske systemer kan komplimenteres af en analyse af de socio- +økologiske ditto. +Som mennesker i et samfund på en fysisk planet er alt hvad vi gør i berøring med +naturlige systemer og denne berøring danner de socio-økologiske systemer og bånd. +Vores handlinger +har altid konsekvenser for de naturlige systemer vores samfund er indlejret i. +Og derfor har vores design +det også. +Der vil være et vist niveau af relevans i alle projekter, mens det vil være essentielt at inddrage +disse aspekter i projekter med hensigt om design til en bæredygtig omstilling. +6) Kravspecifikationer: Kravspecifikationer spiller en vigtig rolle i engineering design, da de fungerer som +en detaljeret beskrivelse af de nødvendige krav til et produkt eller en proces. +Disse specifikationer +hjælper designere med at forstå de tekniske, funktionelle, og operationelle krav til projektet og giverdem en ramme at arbejde indenfor. +De bidrager også til at minimere fejl og sikre, at produktet eller +processen opfylder kundens behov og forventninger. +Endelig fungerer kravspecifikationerne som en +reference for at evaluere projektets succes og effektivitet. +Kravspecifikationer er noget der kan bruges i +stort set alle projekter, om det er specifikke produkter, systemer, infrastruktur, eller arbejdet med +organisationsudvikling. +--> + +### 7) Konceptualisering og løsninger + + + +### 8) Kvalificering + + + +### 9) Implementering + + -- cgit v1.2.3