From 2228e3ec945e5035182522683609508a47db52a4 Mon Sep 17 00:00:00 2001 From: Jonas Smedegaard Date: Sun, 2 Jun 2024 16:52:07 +0200 Subject: drop tekst specifically about Scholia, and expand a bit on Hypothes.is compared to Scholia in design --- worlding/_analysis_scholia.qmd | 156 ----------------------------------------- worlding/_design.qmd | 3 +- 2 files changed, 2 insertions(+), 157 deletions(-) delete mode 100644 worlding/_analysis_scholia.qmd diff --git a/worlding/_analysis_scholia.qmd b/worlding/_analysis_scholia.qmd deleted file mode 100644 index 1db64dc..0000000 --- a/worlding/_analysis_scholia.qmd +++ /dev/null @@ -1,156 +0,0 @@ -## Scholia - -Scholia er et forskningsprofileringssystem -i stil med bl.a. Google Scholar, VIVO og Elseviers Scopus og SciVal -[@Rasberry2019]. -En søgerutine giver adgang til opslag -på aktører, begreber og værker -i en database over bibliografiske informationer -om videnskabelig litteratur og udgivelser, -og hvert søgeresultat præsenterer tilgængelig viden -relateret til een "ting" (person, begreb, værk, osv.) -som en samling af lister, grafer og diagrammer. - -### Umiddelbar brug - -Brugerfladen er en online, web-baseret service, -hvor de bibliografiske informationer præsenteres -som -Den præsenterede viden - -udfra opslag i den separate online, web-baserede service Wikidata. - -### Deltagende brug - -### Konstruktion - -Tynd skal af skabeloner og opslagsformularer -op imod den uafhængige vidensbase Wikidata. -som laver forespørgsler som vidensgrafer i sproget SPARQL -i den uafhængige vidensbase Wikidata. -Wikidata danner svar på SPARQL-forespørgsler -udfra SQL-forespørgsler i en underliggende SQL database. - -På Scholias hovedside præsenteres brugeren for et søgefelt. -Scholias søgerutine overvåger indtastningsfeltet, -og hver gang indholdet ændres, -sendes den (måske uafsluttede) tekststreng -som forespørgsel til wikidata. -Wikidata returnerer en liste over de indlæg, -hvor tekststrengen indgår i et af direkte beskrivende datafelter, -sorteret efter klassificering af de fundne indlæg. -Scholia viser denne liste -som genvej til afslutning af indtastning. - -Hvis indtastning i søgefeltet afsluttes konventionelt -uden brug af genveje, -sendes den afsluttede tekststreng -som forespørgsel til wikidata. -Wikidata returnere igen en liste over fundne indlæg, -som Scholia nu viser søgningsresultaterne som selvstændig webside, -hvorfra der kan vælges eet resultat at vise detaljeret. - -Hvis indtastning i søgefeltet afsluttes -ved at vælge en genvej, -eller hvis der vælges eet indlæg fra søgningsresultatwebsiden, -sendes en ID for indlægget som forespørgsel til wikidata. -Wikidata returnerer en vidensgraf for indlægget, -som Scholia bruger til at vælge og komponere typen af svarside, -baseret på om indlægget er en en person, et værk, et begreb m.m. -Svarsiden udløser, -efterhånden som det pågældende område på websiden dannes, -forespørgsler til Wikidata -i form af vidensgrafer om forskellige aspekter om indlægget. -Eksempelvis for værker, -hvilke væsentlige begreber de berører, -og andre begreber de er nært beslægtede med. -Eller for personer, -hvornår de har forfattet, -sammen med hvilke medforfattere, -og hvilke primære begreber forskellige samarbejder har omhandet. - -Alle forespørgsler til wikidata -følger en proprietær maskin-brugerflade, -som er offentligt og maskinlæsbart formaliseret efter standarden OpenAPI. -Forespørgsler med vidensgrafer -følger det åbent standardiserede sprog SPARQL. - -FIXME: Måske noget om Wikidata internt, -om SQL-forespørgsler i en underliggende SQL database. - -### Adgang og rettigheder - -Offentlig adgang til simpel brug. - -Åben, inkluderende adgang -til både deltagende brug og videreudvikling. - -Lidt om økonomisk og politisk struktur og bæredygtighed, -at al brug er friholdt for monetære transaktioner, -styreform indenfor organisationen, -og hvordan udvikling og drift så oppebæres økonomisk -(kun gennem anonyme donationer? -hvis mere etablerede koalitioner, -hvem har så større magt og kan præge den indre styring?), - -### Kultur - -Aktører med interesse i socialt engagerende platforme -(Wikimedia). - -Aktører med interesse i automatisering af bibliografiske data -(udviklere af semiautomatiske redigeringsrutiner). - -Aktører med interesse i *humant* rationaliseret information -som træningsinput til generativ kunstig intelligens, -eksempelvis IBM, -hvis kunstige intelligens Watson ifølge @Ferrucci2010 vandt i Jeopardy -takket være *vidensgrafer* over leksikon-indlæg, -dannet ud fra ontologier udledt af kollektive wikier, -bl.a. Wikipedia. -Wikidata blev lanceret 3 år efter Watsons præstation, -som en wiki-drevet vidensbase. - -FIXME: måske flytte historiske detaljer -om samspillet mellem Wikimedia, Wikipedia, Wikidata og Watson -op som baggrundsmateriale. - -### Svagheder og bivirkninger - -Konstruktionen og adgangen til Scholia -skaber udfordringer for validering af vidensrationaler. - -De inkluderende principper for adgang til deltagende brug -komplicerer validering af intellektuelle bidrag til viden. -Der er transparens om både inddragede informationer -identiteter for aktører i vidensrationaliseringen, -og historik for udviklingen af rationalet. -Der er dog ingen definitiv *ansvarlig* agent -for det samlede rationale -- -ingen overordnet forfatter eller redaktør. - -### Læringshandlingen og Scholia - - - -Scholia er en tom skal, -som visualiserer en underliggende database af faste datapunkter. -Værktøjet er dermed ikke endestationen for læringsprocessen, -på samme måde som Wikipedia ikke forventes -at give tilfredsstillende, læringsmæssigt dybe svar på et spørgsmål. -Men hvor læringen i Wikipedia kun er så dyb som indholdet af hver artikel, -skaber Scholia dybde ved at rumme og visualisere det felt, -brugeren har defineret i søgningen. -Her befinder læringsværdien for Scholia sig i, -at feltet netop er afgrænset, -når brugeren navigerer i det. -Den eneste kontekstuelle ramme, som Wikipedia gør brug af, -er den, som opstilles i hver artikel. -Hvis indholdet af en Wikipedia artikel ikke er tilfredsstillende for den lærende, -er en videre udforskning kun mulig i det omfang, -Wikipedia henviser til separate artikler. -Scholia forsøger ikke at være tilfredsstillende i sig selv, -idet værktøjet viser konteksten *før* læringsmaterialet. -Hermed styrkes den affinitive bevægelse - diff --git a/worlding/_design.qmd b/worlding/_design.qmd index 0e92dc0..d781ce9 100644 --- a/worlding/_design.qmd +++ b/worlding/_design.qmd @@ -2,7 +2,8 @@ Som undersøgelse af vores brug af digitalisering til læsning af en akademisk tekst, -har vi løbende i vores læsning af @Schraube2024 annoteret teksten, +har vi løbende i vores læsning af @Schraube2024 annoteret teksten +med digitaliseringsteknologien Hypothes.is, og udvidet vores annotationer til at knytte bogen formuleringer med Wikidatas kollektivt udviklede konceptdatabase, via omtalte begreber og teoretikere fundet via Scholia. -- cgit v1.2.3