10 files changed, 406 insertions, 169 deletions
diff --git a/worlding/_baggrund.qmd b/worlding/_baggrund.qmd
index 88f0688..cc617b9 100644
--- a/worlding/_baggrund.qmd
+++ b/worlding/_baggrund.qmd
@@ -3,10 +3,11 @@
 ---
 
 # Introduktion
+
 <!--
-    Baggrund og problemformulering
-    Formål med projekt
-    Overblik over projektets opbygning
+Baggrund og problemformulering
+Formål med projekt
+Overblik over projektets opbygning
 -->
 
 I dagens digitale tidsalder står læring og dens facilitering overfor udfordringer,
@@ -27,8 +28,10 @@ på vores RUC-studie anvender mangelfuldt krydsrefereret læringsmateriale,
 bl.a. indscannede tekster uden OCR-scanning
 og lukkede dokumentformater som Word og Powerpoint.
 
-For os nye studerende fremstår formidlingen af læringsmateriale som uprofessionel, forvirrende og ineffektiv:
-Vi føler os bremset i vores muligheder for at navigere i og skabe overblik over de vidensfelter vi introduceres for,
+For os nye studerende fremstår formidlingen af læringsmateriale
+som uprofessionel, forvirrende og ineffektiv:
+Vi føler os bremset i vores muligheder
+for at navigere i og skabe overblik over de vidensfelter vi introduceres for,
 så vi kan komme *i gang* med vores læring.
 Vi undrer os derfor over,
 om det vi føler bremsende reelt er bevidst planlagt,
@@ -40,7 +43,15 @@ kunne *styrke* eller måske *forstyrre* vores læring på RUC.
 ---
 
 <!--
-Semantisk web: 5-star data og hypothes.is sammenlignet med Moodle som måder at organisere og udforske viden. Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden? På hvilke måder kan læringsprocessen gentænkes med fri bevægelse af viden mellem studerende og professorer i fokus vha. hypothes.is som offentligt, dynamisk annotationsmedie frem for - eller som støtte til - moodle som statisk modulbaseret læringsplatform.
+Semantisk web:
+5-star data og hypothes.is sammenlignet med Moodle
+som måder at organisere og udforske viden.
+Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden?
+På hvilke måder kan læringsprocessen gentænkes
+med fri bevægelse af viden mellem studerende og professorer i fokus
+vha. hypothes.is som offentligt, dynamisk annotationsmedie
+frem for - eller som støtte til - moodle
+som statisk modulbaseret læringsplatform.
 -->
 
 <!--
@@ -48,8 +59,10 @@ Hans' kritik:
 Undgå ligeværdig sammenligning med Moodle:
 Det vil kræve bevisførelse for hvert kritikpunkt af Moodle.
 Tag i stedet afsæt i en behovsanalyse af PPL,
-relativt overfladisk konstatere at Moodle ikke understøtter de identificerede behov,
-og bruge energien på argumenter om hvordan Scholia/Hypothes.is understøtter dem.
+relativt overfladisk konstatere
+at Moodle ikke understøtter de identificerede behov,
+og bruge energien på argumenter om
+hvordan Scholia/Hypothes.is understøtter dem.
 -->
 
 <!--
@@ -58,13 +71,16 @@ Lyder for fluffy at snakke om "fri bevægelse"
 -->
 
 Semantisk web:
-Med afsæt i en praktisk behovsanalyse af [problemorienteret projektlæring (PPL)][PPL],
+Med afsæt i en praktisk behovsanalyse
+af [problemorienteret projektlæring (PPL)][PPL],
 vil vi undersøge,
 hvordan det digitale redskab Moodle understøtter de identificerede behov,
-og hvordan de kunne understøttes af de digitale reskaber Scholia og Hypothes,is.
+og hvordan de kunne understøttes
+af de digitale reskaber Scholia og Hypothes,is.
 
 Scholia og Hypothes.is undersøges som teknologiske artefakter,
-funktionelt dikteret af datasproget [Resource Description Framework (RDF)][RDF]
+funktionelt dikteret
+af datasproget [Resource Description Framework (RDF)][RDF]
 anskuet som informationsteknologisk system,
 hvor opgaven snævert vil belyse to dele:
 Dels *konstruktionen* af ontologier,
@@ -78,21 +94,50 @@ konstruktivistiske ideer af Piaget og Luhmann.
 Evt. en kort belysning af de sociopolitiske motiver
 blandt udviklerne af RDF
 i form af visionen om [det semantiske web],
-stillet i kontrast til det mere teknokratisk(?) orienterede [Knowledge management],
+stillet i kontrast
+til det mere teknokratisk(?) orienterede [Knowledge management],
 som anvender samme tekniske teknologier,
 men med en væsensforskellig bagvedliggende videns- og læringsteori.
 
 ## Redegørelse
 
-RDF, eller Resource Description Framework, er et kodesprog til at beskrive "triples", eller simple relationer med subjekt, objekt og relation. Sammenhænge beskrevet med RDF kan automatisk omdannes til visualiseringer i form af vidensgrafer.
+RDF, eller Resource Description Framework, er et kodesprog
+til at beskrive "triples",
+eller simple relationer med subjekt, objekt og relation.
+Sammenhænge beskrevet med RDF kan automatisk omdannes
+til visualiseringer i form af vidensgrafer.
 
 RDF er forsøgt populariseret gennem en stribe catch-phrases
-som "det semantiske web", "web of data", Web 3.0", "Linked Open Data" og "5-stjernede data".
-og hypothes.is sammenlignet med Moodle som måder at organisere og udforske viden. Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden? På hvilke måder kan læringsprocessen gentænkes med fri bevægelse af viden mellem studerende og professorer i fokus vha. hypothes.is som offentligt, dynamisk annotationsmedie frem for - eller som støtte til - moodle som statisk modulbaseret læringsplatform.
-
-OWL (Web Language Ontology) er et framework bygget på RDF, som altid ligger på nettet, og hvert koncept og relation er beskrevet af en URI adresse, som ligger online. OWL er et eksempel på en anvendelse af RDF, som åbner viden op og overskueliggør den vha. internettet. OWL bruges til at formulere ontologier, og hvert ord er altså defineret ud fra hvert andet ord. 
-
-Hypothes.is er et system på en server, som opbevarer semantiske annotationer og tillader brugeren at annotere en hvilken som helst hjemmeside på internettet med råtekst, som bliver opbevaret som 5-stjernet data. Hypothes.is kan fungere som åbent samarbejdsredskab mellem studerende og professorer til at udvikle forståelsen af fagets indhold dynamisk over tid. RDF kan senere bruges til at kategorisere annotationerne under hver deres design & konstruktionsfaglige koncept i en vidensgraf.
+som "det semantiske web", "web of data", Web 3.0",
+"Linked Open Data" og "5-stjernede data".
+og hypothes.is sammenlignet med Moodle
+som måder at organisere og udforske viden.
+Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden?
+På hvilke måder kan læringsprocessen gentænkes
+med fri bevægelse af viden mellem studerende og professorer i fokus
+vha. hypothes.is som offentligt, dynamisk annotationsmedie
+frem for - eller som støtte til - moodle
+som statisk modulbaseret læringsplatform.
+
+OWL (Web Language Ontology) er et framework bygget på RDF,
+som altid ligger på nettet,
+og hvert koncept og relation er beskrevet af en URI adresse,
+som ligger online.
+OWL er et eksempel på en anvendelse af RDF,
+som åbner viden op og overskueliggør den vha. internettet.
+OWL bruges til at formulere ontologier,
+og hvert ord er altså defineret ud fra hvert andet ord.
+
+Hypothes.is er et system på en server,
+som opbevarer semantiske annotationer
+og tillader brugeren at annotere
+en hvilken som helst hjemmeside på internettet med råtekst,
+som bliver opbevaret som 5-stjernet data.
+Hypothes.is kan fungere som åbent samarbejdsredskab
+mellem studerende og professorer
+til at udvikle forståelsen af fagets indhold dynamisk over tid.
+RDF kan senere bruges til at kategorisere annotationerne
+under hver deres design & konstruktionsfaglige koncept i en vidensgraf.
 
 [PPL]: https://ruc.dk/problemorienteret-projektlaering-roskilde-universitets-paedagogiske-model
 
@@ -114,7 +159,8 @@ ved hjælp af datadrevet teknologier som grafteori
 Titel: Scholia som del af en verdensgøringspraksis
 
 Med teoretisk basis i Ernst Scraubes nye bog
-(dvs. mere præcist de teorier som han lægger til grund - eller hvad de mere simplistisk modsvarer indenfor vores pensum)
+(dvs. mere præcist de teorier som han lægger til grund -
+eller hvad de mere simplistisk modsvarer indenfor vores pensum)
 vil vi undersøge vores egen og studiekollegers gruppearbejdspraksis
 i foregående og nuværende semester,
 hhv. med og uden inddragelse af de grafrevne redskaber Scholia og Hypothes.is.
@@ -173,9 +219,11 @@ gør dem væsentligt nemmere for os at undersøge videnskabeligt,
 og for andre at efterprøve.
 
 ## Målgruppe
+
 <!--
 Identifikation af målgrupper og analyse af behov og krav for målgrupperne
 -->
+
 Problemstillingen,
 som vi har valgt at tage udgangspunkt i,
 er relavant for blandt andet læringsfacilitatorer på RUC,
@@ -201,21 +249,33 @@ og har brug for mere systematik,
 gennem grafteori til anvendelse af PPL-principperne.
 
 ## Problemformuleringen
+
 Hvordan kunne grafmodellering understøtte kollaborativ akademisk læring?
 Hvordan anvendes sproget RDF til at beskrive og formidle viden?
 
 ## Arbejdsspørgsmål
-*Hvordan fungerer grafsproget RDF, særligt i forhold til at abstrahere akademiske begreber som ontologier?*
+
+*Hvordan fungerer grafsproget RDF,
+særligt i forhold til at abstrahere akademiske begreber som ontologier?*
 
 *Skal enhver ontologi være logisk konsekvent?*
 
-<!--Underspørgsmål om design og konstruktion af grafontologier, til at sikre dækning af Design og Konstruktion-->
+<!--
+Underspørgsmål om design og konstruktion af grafontologier,
+til at sikre dækning af Design og Konstruktion
+-->
 
-*Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber designes, så de understøtter kollaborativ akademisk læring, og/eller hvordan kan eksisterende ontologier genbruges?*
+*Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber designes,
+så de understøtter kollaborativ akademisk læring,
+og/eller hvordan kan eksisterende ontologier genbruges?*
 
-*Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber konkretiseres, eksempelvis ved statisk visualisering eller interaktiv digital/fysisk modellering, så materialiseringen understøtter kollaborativ akademisk læring?*
+*Hvordan kunne en grafontologi omfattende akademiske begreber konkretiseres,
+eksempelvis ved statisk visualisering
+eller interaktiv digital/fysisk modellering,
+så materialiseringen understøtter kollaborativ akademisk læring?*
 
-*Kan integreringen af 5-stjernet data med RDF (Resource Description Framework) forbedre forelæsninger*
+*Kan integreringen af 5-stjernet data
+med RDF (Resource Description Framework) forbedre forelæsninger*
 
 ---
 
@@ -230,13 +290,15 @@ følgende problemstilling:
 Problemstillingen har vi valgt at bryde op
 i følgende underspørgsmål:
 
-<!-- Problemformuleringsspørgsmål fra vejleder
+<!--
+Problemformuleringsspørgsmål fra vejleder
 Kan PPL kernebegreber
 som stilladsering, bridging og constructive alignment
 danne inspiration
 for nye grafteoribaserede læringsværktøjer
 til universitetsstuderende?
 -->
+
 > Hvilke muligheder og begrænsninger kan der være
 > for problemorienteret projektlæring
 > i anvendelsen af digitale vidensnavigationsredskaber
@@ -256,5 +318,6 @@ om design og konstruktion af praktisk vejledning,
 til at sikre dækning af Design og Konstruktion
 -->
 
-> Hvordan kan studerende og forelæsere konkret vejledes i brug af Scholia og Hypothes.is,
+> Hvordan kan studerende og forelæsere konkret vejledes
+> i brug af Scholia og Hypothes.is,
 > for en hensigtsmæssig understøttelse af problemorienteret projektlæring?
diff --git a/worlding/_bilag_1.qmd b/worlding/_bilag_1.qmd
index b0aaf1a..2ee479b 100644
--- a/worlding/_bilag_1.qmd
+++ b/worlding/_bilag_1.qmd
@@ -1,14 +1,21 @@
 # Bilag 1: Plan for vejleder- og gruppemøder
 
-<!--Her indsætter I en kopi af jeres udfyldte ”Template til vejleder- og gruppemøder, HumTek projekter”. Denne plan bør omfatte:
-    
-* Møderække: Datoer for alle vejledermøder og ugentlige gruppemøder frem til projektaflevering (husk at aftalte gruppemøder altid kan ændres eller aflyses)
-
-* Punkter til dagsorden: Detaljeret for de førstkommende møder – mere overordnet/generisk for senere møder
-
-* Oplæg til mødet: Detaljeret for de førstkommende møder (inkl. hvem i gruppen der er ansvarlige for hvilke oplæg) – mere overordnet/generisk for senere møder-->
-
-
+<!--
+Her indsætter I en kopi
+af jeres udfyldte ”Template til vejleder- og gruppemøder, HumTek projekter”.
+Denne plan bør omfatte:
+
+* Møderække: Datoer
+  for alle vejledermøder og ugentlige gruppemøder frem til projektaflevering
+  (husk at aftalte gruppemøder altid kan ændres eller aflyses)
+* Punkter til dagsorden:
+  Detaljeret for de førstkommende møder –
+  mere overordnet/generisk for senere møder
+* Oplæg til mødet:
+  Detaljeret for de førstkommende møder
+  (inkl. hvem i gruppen der er ansvarlige for hvilke oplæg) –
+  mere overordnet/generisk for senere møder
+-->
 
 | Møderække | Punkter til dagsorden | Oplæg til mødet |
 | -------- | -------- | -------- |
diff --git a/worlding/_bilag_2.qmd b/worlding/_bilag_2.qmd
index 9c77846..b69743b 100644
--- a/worlding/_bilag_2.qmd
+++ b/worlding/_bilag_2.qmd
@@ -1,51 +1,51 @@
 # Bilag 2: Kommende opgaver
 
 * Opstille masterplan
-  * Gennemgå hvor meget tid hvert gruppemedlem forventer at investere
-    (side 88-89 i "den lille røde")
-  * Gennemgå gruppearbejdsforståelse for hvert gruppemedlem
-    (side 49-53 i "den lille røde")
-  * Diskutere overordnet arbejdsrytme
-    (side 66-67 og 80-81 i "den lille røde")
-    * evt. fordele opgaver så vi hver har særlig "mission"?
-  * Diskutere overordnede arbejdsfaser
-    (side 93-94 i "den lille røde")
-  * Skitsere en plan
-    (side 96-99 i "den lille røde")
-    * feedback til opponentgruppe
-    * forberede oplæg i god tid før hvert vejledermøde
+    * Gennemgå hvor meget tid hvert gruppemedlem forventer at investere
+      (side 88-89 i "den lille røde")
+    * Gennemgå gruppearbejdsforståelse for hvert gruppemedlem
+      (side 49-53 i "den lille røde")
+    * Diskutere overordnet arbejdsrytme
+      (side 66-67 og 80-81 i "den lille røde")
+        * evt. fordele opgaver så vi hver har særlig "mission"?
+    * Diskutere overordnede arbejdsfaser
+      (side 93-94 i "den lille røde")
+    * Skitsere en plan
+      (side 96-99 i "den lille røde")
+        * feedback til opponentgruppe
+        * forberede oplæg i god tid før hvert vejledermøde
 * Give feedback til opponentgruppe
-  * Læse oplæg hver især
-  * Annotere oplæg hver især
-  * Diskutere annotationer
-  * Diskutere og formulere (både positiv og negativ) kritik
-    (side 108-109 i "den lille røde")
-  * Opstille præsentation af kritik
-    (f.eks. slideshow og/eller annoteret PDF)
+    * Læse oplæg hver især
+    * Annotere oplæg hver især
+    * Diskutere annotationer
+    * Diskutere og formulere (både positiv og negativ) kritik
+      (side 108-109 i "den lille røde")
+    * Opstille præsentation af kritik
+      (f.eks. slideshow og/eller annoteret PDF)
 * Gennemgå kilder
-  * Annotere relevans for alle allerede fundne kilder
-  * Diskutere om nogle kilder bør undersøges bredere (kildens kilder)
-  * Omtale kilder på relevante steder i rapporten
+    * Annotere relevans for alle allerede fundne kilder
+    * Diskutere om nogle kilder bør undersøges bredere (kildens kilder)
+    * Omtale kilder på relevante steder i rapporten
 * Forstå PPL
-  * Læse kapitel 1 og 2 i "den lille røde"
-  * Diskutere hvilke dele af PPL der er relevant her
-  * interview?
+    * Læse kapitel 1 og 2 i "den lille røde"
+    * Diskutere hvilke dele af PPL der er relevant her
+    * interview?
 * Forstå semantiske grafer
-  * Læse kilder og supergruppewebsite
-  * Deltage i supergruppemøder og -workshops
-  * Diskutere hvilke dele af semantiske grafer der er relevante her
+    * Læse kilder og supergruppewebsite
+    * Deltage i supergruppemøder og -workshops
+    * Diskutere hvilke dele af semantiske grafer der er relevante her
 * Forstå konkrete semantiske læringsredskaber
-  * Anvende Scholia
-  * Anvende Hypothes.is
-  * Undersøge lignende alternativer
-  * Overveje ikke-digitale paralleller indenfor PPL-praksis
-  * Diskutere semantiske aspekter ved redskaberne
-  * Diskutere PPL-relaterede aspekter ved redskaberne
-  * Diskutere styrker og svagheder ved brug af redskaberne
-    * ...overfor alternative ikke-digitale metoder
-    * ...overfor alternative digitale redskaber
-    * ...overfor fremtidige skitserede forbedringer
+    * Anvende Scholia
+    * Anvende Hypothes.is
+    * Undersøge lignende alternativer
+    * Overveje ikke-digitale paralleller indenfor PPL-praksis
+    * Diskutere semantiske aspekter ved redskaberne
+    * Diskutere PPL-relaterede aspekter ved redskaberne
+    * Diskutere styrker og svagheder ved brug af redskaberne
+        * ...overfor alternative ikke-digitale metoder
+        * ...overfor alternative digitale redskaber
+        * ...overfor fremtidige skitserede forbedringer
 * Hvad er "Succes" i forhold til konkret anvendelse på afl. tidspunkt?
-  * Problemformulering
-  * Evalueringskriterier
-  * ...
+    * Problemformulering
+    * Evalueringskriterier
+    * ...
diff --git a/worlding/_bilag_3.qmd b/worlding/_bilag_3.qmd
index a8bf477..3d72520 100644
--- a/worlding/_bilag_3.qmd
+++ b/worlding/_bilag_3.qmd
@@ -1,28 +1,30 @@
 # Bilag 3 - Supergruppemøde 18/3
+
 * Ordstyrer: Ian Valentin
 * Referant: Sebastian
 * Første punkt
-  * Alle skal tjekke crab.fit, og se om alle kan på de rigtige dage.
+    * Alle skal tjekke crab.fit, og se om alle kan på de rigtige dage.
 * Umiddelbart er alle på til et supergruppemøde hver uge
-  * Tid: Hver onsdag, efter forlæsning eller kl. 12.
+    * Tid: Hver onsdag, efter forlæsning eller kl. 12.
     * Det er okay hvis man en dag ikke kan
     * Det kan også være online
 * Skrivestil
-  * (udskudt til alle grupper har en smule erfaring med bruge HedgeDoc)
+    * (udskudt til alle grupper har en smule erfaring med bruge HedgeDoc)
 * Algoritmer
-  * Kode-gruppens opgave handler faktisk ikke rigtigt om grafteori,
-    men fokuserer på programmer som underliggende har med grafteori at gøre
+    * Kode-gruppens opgave handler faktisk ikke rigtigt om grafteori,
+      men fokuserer på programmer som underliggende har med grafteori at gøre
 * Klassificeringer
-  * Hvis du skulle kigge på mellemøsten og skulle sætte det i bås,
-    *  Hvad er det der sker?
-    *  Semantik vil sige at man sætter et label på ting
-    *  Hvis man ser på en tekst, så prøv at sætte labels på.
+    * Hvis du skulle kigge på mellemøsten og skulle sætte det i bås,
+        * Hvad er det der sker?
+        * Semantik vil sige at man sætter et label på ting
+        * Hvis man ser på en tekst, så prøv at sætte labels på.
 * Ian anbefaler protogé
 * Ian fremviser Scholia og Hypothes.is til use gruppen
 * Fælleslæsning
-  * Jonas mener ikke der er noget vi skal læse
+    * Jonas mener ikke der er noget vi skal læse
 
 # Bilag 4 - 3. Vejledermøde 19/3
+
 * Vi snakker kort om den anden gruppes problemformuleringsseminar
 * Hans fortæller at det er blevet bedre,
     * Mener stadig at det er "sprængfyldt"
@@ -47,16 +49,17 @@
 * ANT er en fælde
 * Det, vejleder nævner, "lugter" af aktionsforskning
 * "Postfænomenologisk"
-  * Hvordan påvirker teknologi mennesker?
+    * Hvordan påvirker teknologi mennesker?
     * F.eks. hvordan påvirker Moodle studerende
 * Hvordan vil vi bygge med lego der er digitalt?
 * Noget andet end det nuværende er optimalt
 * Ikke bygge noget ud fra en teknologi som lige er muligt
 * Det handler ikke om at vi specifikt skal forstå ppl
-  * Hvad er det for en del af det der er fast?
+    * Hvad er det for en del af det der er fast?
 * postphenomenological invesigtations
 
 # Bilag 5 - Noter fra problemformuleringsseminar
+
 * Mange af deres noter har vi kigget på
 * Ikke nævne f.eks. OCR i indledningen
 * Vi mangler belæg til vores påstande - udddyb mere og brug flere citater
@@ -67,37 +70,43 @@
 * Hvordan kan disse digitale redskaber blive anvendt(scho. hyp.)?
 * Starte med at læse os ind på hvem sine og hendes far er
 * Vi skal ikke skrive skole eller undervisning.
-* Det er en god idé at læse knud's bøger om PPL og læring (Bogen hedder "læring")
-  * Knud Illeris
-  * Vi skal finde bibliotikar
+* Det er en god idé at læse knud's bøger om PPL og læring
+  (Bogen hedder "læring")
+    * Knud Illeris
+    * Vi skal finde bibliotikar
 * Lærignsfællesskaber - som ruc prøver at rammesætte
 * At bygge redskaber rundt om PPL - i stedet for at sætte PPL i en boks
-* Hvordan kan man bruge en database som scholia i et kollektivt læringsfællsskab som ruc er en del af.
+* Hvordan kan man bruge en database som scholia
+  i et kollektivt læringsfællsskab som ruc er en del af.
 * Hvordan skal læringmiljhøet tilrættelækkes så det kan bruges kollektivt
 * Ruc skal så understøtte det så det ikke bare er noget der foregår derhjemme
-* Kan man gøre det til en del af rucs egne værktøjer, som der bliver præsenteret til nye elever
+* Kan man gøre det til en del af rucs egne værktøjer,
+  som der bliver præsenteret til nye elever
 * "Digitale træthed"
 * Hvordan validere vi viden fra værktøjer som hypothesis og scholia
-* Hvilke udfordringer og potentialer rummer scholia for at kunne understøtte et læringsmiljø - Hvilke problemer knytter sig til det
-  * læring mellem udvikling og tilpasnign -> Knud Illeris
-  * Læringsteorier -> Knud Illeris
+* Hvilke udfordringer og potentialer rummer scholia
+  for at kunne understøtte et læringsmiljø -
+  Hvilke problemer knytter sig til det
+    * læring mellem udvikling og tilpasnign -> Knud Illeris
+    * Læringsteorier -> Knud Illeris
 * Udfordringer og potentialer af integration af scholia med ruc <- igen
 * Flere arbejdsspørgsmål
-  * Hvad er problemorienteret læring?
+    * Hvad er problemorienteret læring?
     * Knud Illeris
     * Hvad peger teori på?
     * Hvad er centralt i et problemorienteret læringsmiljø?
     * Hvad peger forskning på er centralt?
 * Ruc har uudnyttede muligheder
 * problemer med IT
-  * Hvad er potentialet af denne "nye" teknologi
-  * Ikke skyde ned på rucs eksisterende it, men kigge med afsæt af ppl, hvordan kan vi så understøtte PPL
+    * Hvad er potentialet af denne "nye" teknologi
+    * Ikke skyde ned på rucs eksisterende it,
+      men kigge med afsæt af ppl, hvordan kan vi så understøtte PPL
 * Nye teknologier tager udgangspunkt i "nye" mennesker
-  * Man bliver hurtigt gammel i IT
+    * Man bliver hurtigt gammel i IT
 * Nogle skal hjælpe til af formidle teknologi - punktum.
 * "i mit hoved er ruc stadig et foregangsuniversitet"
 * Vi mangler metodeafsnit
-  * Hvilken viden regner vi med at opnå?
-  * hvilke teorier og begreber vil vi anvende
-  * hvem vil vi tale med
+    * Hvilken viden regner vi med at opnå?
+    * hvilke teorier og begreber vil vi anvende
+    * hvem vil vi tale med
 * Teknologidelen dykker ned i postfænomenologi
diff --git a/worlding/_kilder.qmd b/worlding/_kilder.qmd
index c2e616f..95bc9d3 100644
--- a/worlding/_kilder.qmd
+++ b/worlding/_kilder.qmd
@@ -1,8 +1,12 @@
 # Kildeovervejelser
 
-@Allemang_2020, @Pontis_2015, @Pressman_2018_book, @Sahli_2022, @Springer_2017_ESWC_remote, @Nielsen_2017, @Springer_2021_ISWC, @Fathalla_2023, @Couch_2015, @Heath_2011, @DuCharme_2011 og @Janowicz_2014.
+@Allemang_2020, @Pontis_2015, @Pressman_2018_book, @Sahli_2022,
+@Springer_2017_ESWC_remote, @Nielsen_2017, @Springer_2021_ISWC,
+@Fathalla_2023, @Couch_2015, @Heath_2011,
+@DuCharme_2011 og @Janowicz_2014.
 
-https://www.authorea.com/users/6341/articles/107281 om definition af begrebet "vidensgraf".
+<https://www.authorea.com/users/6341/articles/107281>
+om definition af begrebet "vidensgraf".
 Evt. ogå kilde til et stærkt citat:
 "[V]idensgrafer [...] har et stort potentiale
 for gennemgribende forandring indenfor datavidenskab og domænevidenskaber".
@@ -51,7 +55,8 @@ men også påføres logisk ekstrapolering af "missing dots" i sammenlagte grafer
 
 @Liu_2022 om prior art vedr. semantisk bibliotekshåndteringssystem.
 
-@Couch_2015 om prior art vedr. effektivisering af læring gennem strukturering af læreingsmaterialet.
+@Couch_2015 om prior art
+vedr. effektivisering af læring gennem strukturering af læreingsmaterialet.
 
 @Venable_2016 introducerer FEDS-metoden
 til organisering af evalueringer henover et projektforløb.
diff --git a/worlding/_konklusion.qmd b/worlding/_konklusion.qmd
index 616b644..2d06c8b 100644
--- a/worlding/_konklusion.qmd
+++ b/worlding/_konklusion.qmd
@@ -1,4 +1,5 @@
 # Konklusion
+
 <!--
 Opsamling af resultater og konklusioner
 Mulige anbefalinger
diff --git a/worlding/_perspektivering.qmd b/worlding/_perspektivering.qmd
index a689a31..1367363 100644
--- a/worlding/_perspektivering.qmd
+++ b/worlding/_perspektivering.qmd
@@ -1,4 +1,5 @@
 # Perspektivering
+
 <!--
 Mulig videre forsking og udvikling på området
 -->
diff --git a/worlding/_teori_og_metode.qmd b/worlding/_teori_og_metode.qmd
index b8758b8..fd22b70 100644
--- a/worlding/_teori_og_metode.qmd
+++ b/worlding/_teori_og_metode.qmd
@@ -1,15 +1,30 @@
 # Teoretiske overvejelser
 
-Udover ovennævne kan John F. Sowas udviklinger af teorier om konceptuelle grafer indenfor computer-videnskab danne grundlag for måden vi visualiserer den viden, vi opnår gennem projektforløbet. 
+Udover ovennævne kan John F. Sowas udviklinger af teorier
+om konceptuelle grafer indenfor computer-videnskab
+danne grundlag for måden vi visualiserer den viden,
+vi opnår gennem projektforløbet.
+
+Vi vil anvende teori på vores empiri
+gennem abstraktionsprocessen der er i at oversætte fra prosa til RDF.
+Vores empiri vil bestå af kildetekster til D&K,
+som vi vil udsætte for grundig teoretisk kategorisering
+på baggrund af ovennævnte mulige filosofiske teorier.
+Gennem arbejdet vil vi sandsynligvis opdage,
+at nogle metoder er bedre egnet til at kategorisere fagets virkelighed end andre.
+Eksempelvis kunne Bertel Ollman's @Ollmann_2003 beskrivelse
+af "udgangspunkt" indenfor dialektikken
+hjælpe med at beskrive, hvordan det samme fænomen kan være forskelligt
+afhængigt af, hvilken aktør, der beskuer det.
+For togkontrolløren er det et irritationsmoment
+at passageren er faldet i søvn og må blive vækket for at vise billet,
+mens irritationsmomentet for passageren er at blive vækket.
+
+## Teoretisk Ramme
 
-Vi vil anvende teori på vores empiri gennem abstraktionsprocessen der er i at oversætte fra prosa til RDF. Vores empiri vil bestå af kildetekster til D&K, som vi vil udsætte for grundig teoretisk kategorisering på baggrund af ovennævnte mulige filosofiske teorier. Gennem arbejdet vil vi sandsynligvis opdage, at nogle metoder er bedre egnet til at kategorisere fagets virkelighed end andre. Eksempelvis kunne Bertel Ollman's @Ollmann_2003 beskrivelse af "udgangspunkt" indenfor dialektikken hjælpe med at beskrive, hvordan det samme fænomen kan være forskelligt afhængigt af, hvilken aktør, der beskuer det. For togkontrolløren er det et irritationsmoment at passageren er faldet i søvn og må blive vækket for at vise billet, mens irritationsmomentet for passageren er at blive vækket. 
-
----
-
-# Teoretisk Ramme
 <!--
-  * Hvilke teorier siger noget relevant om jeres problemformulering?
-  * Hvordan vil I anvende teori (og metode) på jeres empiri?
+Hvilke teorier siger noget relevant om jeres problemformulering?
+Hvordan vil I anvende teori (og metode) på jeres empiri?
 -->
 
 Vi vil analysere de digitale service Scholia og Hypothes.is som teknologier
@@ -28,39 +43,116 @@ hvordan teknologiens anvendelse ved RUC som institution
 ikke kun er teknologisk-pædagogisk,
 men også griber ind i institutionens administrative rutiner.
 
-# Metodiske overvejelser
-
-Projektet starter med en oplæring i RDF-sprogets opbygning, relevans og brug gennem tiden. Herunder en analyse af sproget vha. TRIN-modellen. 
-Den erfaring vil vi bruge når vi optegner D&K i RDF. Måden, vi abstraherer, vil være biased mod en bestemt filosofisk retning. Vi forestiller os, at vi samtidigt vil arbejde med at forstå de filosofiske grundantagelser bag abstraktionerne og selve konstruktionen af en samlet vidensgraf for faget. I mødet med vores egen uvidenhed vil vi have bedre forudsætninger for at søge relevante filosofiske forståelser af virkeligheden. Er det eksempelvis mere relevant at opstille faget i en ANT-analyse over aktører i faget, eller giver det mere mening at opdele hvert fænomen i designprocessen efter kernedialektiske indre modsætningsforhold? 
-
-TRIN-modellen vil danne det empiriske analytiske grundlag for den fortløbende undersøgelse. 
-
-Projektet vil være gennemsyret af en deduktionistisk fremgangsmåde da vi vil bruge fagets kildeteksters mange postulater og konklusioner til at opstille de kernesammenhænge, der nødvendigvis må være gældende. 
-
-Selve projektets grundantagelse er også, at viden bør være under konstant udvikling, og dette burde være afspejlet i de ressourcer, de studerende har tilgængelige. I den forbindelse vil den dialektiske metode uden tvivl være relevant, herunder potentielt ideen om negationen af negationen som type af relation, samt skarpere epistemologisk forståelse af forskellen mellem kvalitative fænomener og deres udspring af kvantitative ophobninger. Derudover vil dialektikken hjælpe os med at forstå det gensidige forhold der er mellem den studerende, og grafernes kontinuerlige udvikling gennem de studerende. 
-
-ANT kan hjælpe os med at forstå enkelte fænomener og aktører som knudepunkter i et sammenvævet spind af knudepunkter og relationer mellem disse. 
-
-Herudover kan vi anvende Description Logic som en måde at kategorisere de omtalte koncepter og roller under en logisk paraply.
+## Metodiske overvejelser
+
+Projektet starter med en oplæring
+i RDF-sprogets opbygning, relevans og brug gennem tiden.
+Herunder en analyse af sproget vha. TRIN-modellen.
+Den erfaring vil vi bruge når vi optegner D&K i RDF.
+Måden, vi abstraherer, vil være biased mod en bestemt filosofisk retning.
+Vi forestiller os, at vi samtidigt vil arbejde med at forstå
+de filosofiske grundantagelser bag abstraktionerne
+og selve konstruktionen af en samlet vidensgraf for faget.
+I mødet med vores egen uvidenhed vil vi have bedre forudsætninger
+for at søge relevante filosofiske forståelser af virkeligheden.
+Er det eksempelvis mere relevant at opstille faget
+i en ANT-analyse over aktører i faget,
+eller giver det mere mening at opdele hvert fænomen
+i designprocessen efter kernedialektiske indre modsætningsforhold?
+
+TRIN-modellen vil danne det empiriske analytiske grundlag
+for den fortløbende undersøgelse.
+
+Projektet vil være gennemsyret af en deduktionistisk fremgangsmåde
+da vi vil bruge fagets kildeteksters mange postulater og konklusioner
+til at opstille de kernesammenhænge, der nødvendigvis må være gældende.
+
+Selve projektets grundantagelse er også,
+at viden bør være under konstant udvikling,
+og dette burde være afspejlet i de ressourcer,
+de studerende har tilgængelige.
+I den forbindelse vil den dialektiske metode uden tvivl være relevant,
+herunder potentielt ideen om negationen af negationen som type af relation,
+samt skarpere epistemologisk forståelse
+af forskellen mellem kvalitative fænomener
+og deres udspring af kvantitative ophobninger.
+Derudover vil dialektikken hjælpe os med at forstå
+det gensidige forhold der er mellem den studerende,
+og grafernes kontinuerlige udvikling gennem de studerende.
+
+ANT kan hjælpe os med at forstå
+enkelte fænomener og aktører som knudepunkter
+i et sammenvævet spind af knudepunkter og relationer mellem disse.
+
+Herudover kan vi anvende Description Logic
+som en måde at kategorisere de omtalte koncepter og roller
+under en logisk paraply.
 
 Hvilke metoder der vægter højest vil vise sig gennem arbejdet.
 
 <!-- Jonas' tanker
-Kan vi måske som metode undersøge vores egen proces med at fordøje Ernst Scrhaubes nye bog?
-Ernst var ikke i Scholia, så jeg (Jonas) registrerede data om ham og om en stribe af hans tekster...
-Mange datapunkter blev registreret semiautomatisk, men bogens primære temaer angav jeg manuelt. Først kiggede jeg på forlagets temaer, men vurderede at de var meget brede, så jeg valgte at angive 3 primære emner: "digitalisering", "læring" og "konstruktivisme" - hvor de første to eksplicit fremgår af titlen, mens den sidste var et resultat af en lille lærerig(!) detour om hvilket *tematisk* begreb "Worlding Practice" tilhører.
-
-...og at jeg deler min aktive semantisering af "Worlding Practice" vil måske udløse en lille debat os imellem, om kvalificering min kategorisering: Det kollektive aspekt - gruppearbejdet - ved konstruktivistisk læring (mere præcist PPL ved RUC).
-
-Den læring jeg her fik er en *mulighed* med Scholia men ikke den mest centrale: Studerende som kommer efter mig vil ikke mangle de samme data og derfor ikke blive provokeret til samme type detour (NB! samme *type* men konstruktivistisk da hver detour lede til varierende erfaring, ikke samme entydige erfaring) og dermed læringsproces, men Humtek er fremhævet som at beskæftige sig med så ny viden at det ikke giver mening at bruge trykt materiale, så det må være relativt hyppigt at data endnu ikke er registreret i kollektivt drevne vidensbaser.
-
-Jeg tænker at det centrale ved Scholia heller ikke er dets anvendelse som søgemaskine, men derimod dets **skrøbelighed**: Det er defineret i mindre grad ved dets udseende og funktionalitet, og i højere grad af dets underliggende data - hvad du erfarer med Scholia, uanset om du surfer eller leger bibliotekar, er stærkt knyttet til *begrebsliggørelse* af viden, og meget lidt knyttet til Scholia. Stillet på spidsen: Hvis Scholia blev udviklet af en gruppe med en særlig interesse - politisk, økonomisk, whatever... - så ville det ikke have megen magt til at præge brugernes erfaringer i interaktionen med værktøjet, fordi Scholia sort set intet er i sig selv,  den væsentligste interaktion er med de underliggende data, og hvis en bias skulle introduceres ville skulle det ske i semantiseringen af de underliggende data.
-Eller beskrevet fra en mere populistisk vinkel: Hvis Scholia var drevet som Facebook med subjektive filtre, så ville studerende med interesse i de underliggende data blot skifte til et mere objektivt præsenterende værktøj (kun brugere med behov for underholdning ville blive hængende), fordi semantiseringen er bundet på de underliggende data, ikke redskabet.
+Kan vi måske som metode undersøge vores egen proces
+med at fordøje Ernst Scrhaubes nye bog?
+Ernst var ikke i Scholia,
+så jeg (Jonas) registrerede data
+om ham og om en stribe af hans tekster...
+Mange datapunkter blev registreret semiautomatisk,
+men bogens primære temaer angav jeg manuelt.
+Først kiggede jeg på forlagets temaer,
+men vurderede at de var meget brede,
+så jeg valgte at angive 3 primære emner:
+"digitalisering", "læring" og "konstruktivisme" -
+hvor de første to eksplicit fremgår af titlen,
+mens den sidste var et resultat af en lille lærerig(!) detour
+om hvilket *tematisk* begreb "Worlding Practice" tilhører.
+
+...og at jeg deler min aktive semantisering af "Worlding Practice"
+vil måske udløse en lille debat os imellem,
+om kvalificering min kategorisering:
+Det kollektive aspekt - gruppearbejdet - ved konstruktivistisk læring
+(mere præcist PPL ved RUC).
+
+Den læring jeg her fik er en *mulighed* med Scholia
+men ikke den mest centrale:
+Studerende som kommer efter mig vil ikke mangle de samme data
+og derfor ikke blive provokeret til samme type detour
+(NB! samme *type* men konstruktivistisk
+da hver detour lede til varierende erfaring,
+ikke samme entydige erfaring) og dermed læringsproces,
+men Humtek er fremhævet som at beskæftige sig med så ny viden
+at det ikke giver mening at bruge trykt materiale,
+så det må være relativt hyppigt at data
+endnu ikke er registreret i kollektivt drevne vidensbaser.
+
+Jeg tænker at det centrale ved Scholia heller ikke er dets anvendelse som søgemaskine,
+men derimod dets **skrøbelighed**:
+Det er defineret i mindre grad ved dets udseende og funktionalitet,
+og i højere grad af dets underliggende data -
+hvad du erfarer med Scholia,
+uanset om du surfer eller leger bibliotekar,
+er stærkt knyttet til *begrebsliggørelse* af viden,
+og meget lidt knyttet til Scholia.
+Stillet på spidsen:
+Hvis Scholia blev udviklet af en gruppe med en særlig interesse -
+politisk, økonomisk, whatever... -
+så ville det ikke have megen magt
+til at præge brugernes erfaringer i interaktionen med værktøjet,
+fordi Scholia sort set intet er i sig selv,
+den væsentligste interaktion er med de underliggende data,
+og hvis en bias skulle introduceres
+ville skulle det ske i semantiseringen af de underliggende data.
+Eller beskrevet fra en mere populistisk vinkel:
+Hvis Scholia var drevet som Facebook med subjektive filtre,
+så ville studerende med interesse i de underliggende data blot skifte
+til et mere objektivt præsenterende værktøj
+(kun brugere med behov for underholdning ville blive hængende),
+fordi semantiseringen er bundet på de underliggende data, ikke redskabet.
 -->
 
 ---
 
-# Metode
+## Metode
+
 <!--
 Beskrivelse af metoder til dataindsamling
 Analyse tilgange og redskaber (f.eks. netværksanalyse)
@@ -72,16 +164,23 @@ Vi vil undersøge og afdække to digitale redskaber -
 som teknologiske systemer,
 og reflektere over hvordan de kunne anvendes ved Humtek-studiet.
 
-
 <!--
 FIXME:
 Integrer nedenenstående (hentet fra indledningen),
 men omskriv til ikke at ville "omdanne" læringsmetoder -
 eller drop det, hvis det ike bidrager noget nyt til afsnittet.
 
-Vores projekt fokuserer på at omdanne den eksisterende læringsmetode til en mere digital og integreret tilgang, specifikt rettet mod 'to-be' scenariet og evalueringen af denne tilgang. 
-
-Samlet set vil vi gerne gennem vores projekt forbedre den nuværende læringsmetode som bruges hos RUC, ved brug af grafterori til at suplementere for PPL læring. Vi vil gennem dette gøre læringsmaterialer mere tilgængelig og indbyrdes forbundet, samt anvende FEDS til grundigt at evaluere vores tilgange effektivitet. Ved at gøre dette håber vi at bidrage til en mere interaktiv og engagerende læringsoplevelse for studerende på RUC. 
+Vores projekt fokuserer på at omdanne den eksisterende læringsmetode
+til en mere digital og integreret tilgang,
+specifikt rettet mod 'to-be' scenariet og evalueringen af denne tilgang.
+
+Samlet set vil vi gerne gennem vores projekt forbedre
+den nuværende læringsmetode som bruges hos RUC,
+ved brug af grafterori til at suplementere for PPL læring.
+Vi vil gennem dette gøre læringsmaterialer mere tilgængelig og indbyrdes forbundet,
+samt anvende FEDS til grundigt at evaluere vores tilgange effektivitet.
+Ved at gøre dette håber vi at bidrage
+til en mere interaktiv og engagerende læringsoplevelse for studerende på RUC.
 -->
 
 Vi vil først undersøge teknologierne i deres nuværende form,
@@ -117,16 +216,59 @@ brugervenlighed og effektivitet af vores løsninger
 i en reel læringskontekst.
 
 For at navigere i denne proces,
-har vi vendt os mod FEDS (Framework for Evalutation in Design Science), som vi blev præsenteret for i første semester under Design og Konstruktion. 
+har vi vendt os mod FEDS (Framework for Evalutation in Design Science),
+som vi blev præsenteret for i første semester under Design og Konstruktion.
+
+FEDS giver os et solidt grundlag
+for at evaluere vores design og ens implementering i læringsprocessen.
+Ved at anvende FEDS fokuserer vi på
+at analysere vores evalueringskontekst og krav,
+som kan hjælpe os med at identificere relevante evalueringsstrategier
+og vælge passende evalueringsmetoder.
+Dette inkluderer både formativ og summativ evaluering for at sikre,
+at vores design ikke kun er teoretisk gennemført,
+men også er effektivt, når det bruges i praksis.
+
+## Semesterbindingen
+
+<!--
+Her beskriver I jeres overvejelser
+om hvordan I kan forankre projektet
+i dimensionen ” Teknologiske systemer og artefakter” -
+og hvorfor.
+Det er særlig vigtigt at I tager stilling til følgende
+(jf. BP2 læringsudbytte/bedømmelseskriterier):
+Hvilke(n) ”selvvalgt teknologi
+eller et eksempel på teknologisk forandring”
+inddrages i projektet?
+-->
+
+Projektet tager udgangspunkt i teknologien RDF
+til at kategorisere og beskrive viden.
+Teknologien er særligt relevant,
+da den repræsenterer en mulighed
+for at holde uddannelsessystemet opdateret
+til den tid, vi lever i,
+og de teknologiske muligheder, der er tilgængelige.
 
-FEDS giver os et solidt grundlag for at evaluere vores design og ens implementering i læringsprocessen. Ved at anvende FEDS fokuserer vi på at analysere vores evalueringskontekst og krav, som kan hjælpe os med at identificere relevante evalueringsstrategier og vælge passende evalueringsmetoder. Dette inkluderer både formativ og summativ evaluering for at sikre, at vores design ikke kun er teoretisk gennemført, men også er effektivt, når det bruges i praksis.
+<!--
+Hvordan påtænker I at ”anvende teorier, metoder og begreber
+indenfor dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter,
+der indgår i analyse og konstruktion af teknologiske produkter og systemer,
+herunder kunne identificere og håndtere hvilke effekter disse skaber”?
+-->
 
-# Semesterbindingen
-<!--Her beskriver I jeres overvejelser om hvordan I kan forankre projektet i dimensionen ” Teknologiske systemer og artefakter” - og hvorfor. Det er særlig vigtigt at I tager stilling til følgende (jf. BP2 læringsudbytte/bedømmelseskriterier):
-Hvilke(n) ”selvvalgt teknologi eller et eksempel på teknologisk forandring” inddrages i projektet?-->
-Projektet tager udgangspunkt i teknologien RDF til at kategorisere og beskrive viden. Teknologien er særligt relevant, da den repræsenterer en mulighed for at holde uddannelsessystemet opdateret til den tid, vi lever i, og de teknologiske muligheder, der er tilgængelige. 
-<!--Hvordan påtænker I at ”anvende teorier, metoder og begreber indenfor dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter, der indgår i analyse og konstruktion af teknologiske produkter og systemer, herunder kunne identificere og håndtere hvilke effekter disse skaber”?-->
-Vi vil anvende TRIN-modellen gennem projektet når vi arbejde med RDF og semantisk web. Projektets fokus er lidt utraditionelt, da vi ikke kigger på en teknologi, der bliver anvendt i den kontekst, vi selv forsøger at analysere og anvende den indenfor. Projektet vil derfor automatisk byde på filosofiske spørgsmål om, hvordan man eksempelvis kan modellere RDF på baggrund af trin 4, når RDF i sig selv er en måde at modellere; hvor mange meta-lag, er der brug for, for at beskrive virkeligheden præcist?
+Vi vil anvende TRIN-modellen gennem projektet
+når vi arbejde med RDF og semantisk web.
+Projektets fokus er lidt utraditionelt,
+da vi ikke kigger på en teknologi,
+der bliver anvendt i den kontekst,
+vi selv forsøger at analysere og anvende den indenfor.
+Projektet vil derfor automatisk byde på filosofiske spørgsmål om,
+hvordan man eksempelvis kan modellere RDF på baggrund af trin 4,
+når RDF i sig selv er en måde at modellere;
+hvor mange meta-lag, er der brug for,
+for at beskrive virkeligheden præcist?
 
 ---
 
@@ -157,4 +299,6 @@ at identificere og håndtere eventuelle effekter,
 vores teknologiske produkt kan have på læring og uddannelse,
 og hvordan det kan påvirke både studerende og læringsfacilitatorer
 i deres daglige praksis.
-<!-- FIXME: uddybe om *hvordan* vi vil gøre det -->
+
+<!-- FIXME: uddybe om *hvordan* vi vil gøre det
+-->
diff --git a/worlding/_undersøgelser.qmd b/worlding/_undersøgelser.qmd
index e2d3a51..c1e7d0e 100644
--- a/worlding/_undersøgelser.qmd
+++ b/worlding/_undersøgelser.qmd
@@ -52,9 +52,12 @@ inspireret af Gooseberry.
 
 ## Problemer med moodle
 
-Eksempel på en kildehenvisning som har blandet rundt i forfatternavnene. Idet teksten refereres til semantisk er nemmere at opdage den slags fejl.
+Eksempel på en kildehenvisning som har blandet rundt i forfatternavnene.
+Idet teksten refereres til semantisk er nemmere at opdage den slags fejl.
 
-> Tekst 2: Cass R. Thaler and Richard H. Sunstein, Nudge: Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness, Penguin Books, 2009, s. 1-40.
+> Tekst 2: Cass R. Thaler and Richard H. Sunstein, Nudge:
+> Improving Decisions about Health, Wealth and Happiness,
+> Penguin Books, 2009, s. 1-40.
 
 [Richard Thaler](https://scholia.toolforge.org/author/Q371212)
 
@@ -68,9 +71,11 @@ Hands-on brug af eksisterende semantiske læringsredskaber
 i [supergruppen].
 
 Finde centrale begreber på websiden
-https://sheilapontis.com/2015/06/04/design-thinking-revised/
+<https://sheilapontis.com/2015/06/04/design-thinking-revised/>
 
-Prøve at skitsere hvordan begreberne relaterer til hinanden - er nogle begreber de samme (flere or for samme begreb)? Er nogle begreber overordnede? Er nogle sideordnede?
+Prøve at skitsere hvordan begreberne relaterer til hinanden -
+er nogle begreber de samme (flere or for samme begreb)?
+Er nogle begreber overordnede? Er nogle sideordnede?
 
 Kigge på programmer til at formalisere begrebsrelationer.
 F.eks. WebVOWL, Protege, SDML.
@@ -81,7 +86,7 @@ og kun sekundært at *visualisere* dem
 Evaluering af eksisterende semantiske ontologier
 til brug i modellering af læring ved RUC HumTek,
 undersøgelse af relevante
-[eksisterende ontologier](https://vocab.methodandstructure.com/interaction-design#),
+[eksisterende ontologier](https://vocab.methodandstructure.com/interaction-design),
 og formulering af tillægsontologier efter behov.
 
 F.eks. brug at [sdml] til hurtig skitsering af ontologier:
@@ -124,7 +129,7 @@ sammenlignet med eksisterende læringsredskaber
 
 [Gooseberry]: https://github.com/out-of-cheese-error/gooseberry
   "Gooseberry - Wiki-generator udfra hypothes.is annotationer"
-  
+
 [Pontis]: https://sheilapontis.com/2015/06/04/design-thinking-revised/
 
-[Resource Description Framework]: https://www.techtarget.com/searchapparchitecture/definition/Resource-Description-Framework-RDF#:~:text=The%20Resource%20Description%20Framework%20
+[Resource Description Framework]: https://www.techtarget.com/searchapparchitecture/definition/Resource-Description-Framework-RDF
diff --git a/worlding/index.qmd b/worlding/index.qmd
index bfa5b67..6f7319b 100644
--- a/worlding/index.qmd
+++ b/worlding/index.qmd
@@ -17,14 +17,16 @@ breaks: false
 
 ---
 
-<!--
-FIXMEs generelt for hele rapporten
-  * Omtal kun Hypothes.is perifært, medmindre vi når at inddrage det
-  * Brug begrebet "læringsfacilitering" fremfor "undervisning",
-    undtagen direkte tilknyttet kilder:
-    Konventionel pædagogik ser læring som resultat af undervisning,
-    mens konstruktivistisk pædagogik skelner mellem læring (indsigt) og indlæring (træning).
-    og konstruktionistisk pædagogik afviser helt rlevansen af skelner mellem læring (indsigt) og indlæring (træning).
+<!-- FIXMEs generelt for hele rapporten
+Omtal kun Hypothes.is perifært, medmindre vi når at inddrage det
+
+Brug begrebet "læringsfacilitering" fremfor "undervisning",
+undtagen direkte tilknyttet kilder:
+Konventionel pædagogik ser læring som resultat af undervisning,
+mens konstruktivistisk pædagogik skelner
+mellem læring (indsigt) og indlæring (træning).
+og konstruktionistisk pædagogik afviser helt rlevansen af
+skelner mellem læring (indsigt) og indlæring (træning).
 -->
 
 # Abstract