diff options
Diffstat (limited to 'worlding/bk4.qmd')
| -rw-r--r-- | worlding/bk4.qmd | 277 |
1 files changed, 277 insertions, 0 deletions
diff --git a/worlding/bk4.qmd b/worlding/bk4.qmd new file mode 100644 index 0000000..121e8fc --- /dev/null +++ b/worlding/bk4.qmd @@ -0,0 +1,277 @@ +--- + +--- + +# Skraldeproblemet + +## Bud på tiltag + +* mere transparens + +## Kriterier + +### 1) Problem + +<!-- +Start med en brainstorm, beskrivelse og overordnet analyse af problemet +gerne med en illustration af et problemtræ eller lignende visualisering. +Problemfeltet er ofte ekstremt omfattende +og du kan ikke regne med at lave en udtømmende +og relevant beskrivelse i første iteration. +Regn med at skulle vende tilbage og få flere aspekter/ detaljer med senere. +Det er væsentligt at du fra starten får beskrevet +hvad du tænker er nogen af de mest væsentlige årsager til problemet +samt nogen af de primære konsekvenser som problemet kan føre til. +Du kan vælge enten at tage udgangspunkt i det generelle problem +eller snævre dit arbejde ind +til at fokusere på udvalgte delaspekter og arbejde videre med disse +i stedet for den helt generelle problemstilling. +Du kan også arbejde på flere niveauer parallelt. + +Der kan ikke forventes at være én løsning +til et samlet problem-kompleks +og det er muligt at en samlet løsning reelt set består +af rigtig mange forskellige løsninger. +Ved at snævre det generelle problem ind allerede i din problemanalyse, +og fokusere det efterfølgende arbejde på et eller flere udvalgte aspekter +kan du komme dybere ned i problemstillingen +og sandsynligvis vil du kunne udvikle nogen mere konkrete løsningsforslag. +Hvis du snævrer dit fokus ind fra den generelle problemstilling +bør du argumentere for hvorfor du vælger det fokus/problemaspekt +som du arbejder videre med og beskrive forventede konsekvenser af afgrænsningen. +--> + +#### Problemtræ + +**** [Det funker ikke alligevel] + +*** Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer + +** Spolering af ellers smuk natur + +**** [Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer] + +*** Fejlernæring af mennesker + +** Forurening af fødekæder + +** Destabilisering af økosystemer + +* Skrald ophobes i naturen + +**** Vi dør (før tid) + +*** Jorden overophedes + +** Øget drivhuseffekt + +* For meget skrald brændes af + +** Kommunen dimensionerer skraldecontainere efter adfærd (fremfor ideal) + +* Restaffaldscontaineren bliver overfyldt + +Skrald sorteres ikke nok + +* Folk gider ikke + +** Det er ikke sexy + +** Det funker ikke alligevel + +** Det burde virke, men resten af flokken gider ikke + +* Folk kan ikke + +** Der er ikke plads nok under køkkenbordet + +### 2) Aktører + +<!-- +Næste skridt er en aktøranalyse med gennemgang af de mest relevante aktører i forhold til det +beskrevne problem. +Du kan med fordel tage udgangspunkt i din problemanalyse og ud fra denne lave en +mapping/brainstorm øvelse hvor du identificerer væsentlige aktører. +Efterfølgende kan du organisere og +analysere disse for at afdække deres positioner i forhold til problemet og mulige løsninger, igennem en +vurdering af f.eks. Interesser, agency og udslagsgivende praksisser. +Der vil typisk være mange +aktørgrupper der spiller væsentlige roller i et komplekst problem – og muligvis i løsningen heraf. +--> + +* Borgere +* Renovationsvirksomheder +* Kommuner +* Boligselskaber +* Genbrugsvirksomheder + +### 3) Succeskriterier + +<!-- +Kom med bud på et eller flere succeskriterier som vil kunne bruges til at vurdere +hvornår man er i mål med en løsning/afhjælpning af problemet og hvordan man kan sammenligne +forskellige effekter af forskellige løsningsmodeller. +Det er vigtigt at definere succeskriterier i arbejdet +med komplekse problemstillinger, sådan at et løsningsforslag kan evalueres for at se om problemet er +løst / har potentiale til at blive løst – og om udviklingen overhovedet går i en ønskværdig retning. +Komplekse problemer har typisk ikke en tydeligt defineret løsning og i stedet må man have nogen +succeskriterier at pejle efter så man løbende kan spørge sig selv "Er vi kommet tættere på en +løsning/afhjælpning af problemet end vi var før?”. +Det er ikke altid simpelt at definere robuste ogfyldestgørende succeskriterier til løsning af komplekse problemer og for at komme i mål vil det ofte +være relevant at inddrage aktører, prioritere interesser og eventuelt finde principper for at vægte +forskellige kriterier/parametre op imod hinanden. +Du kan inddrage dele af din aktøranalyse i denne del +af arbejdet og prøve at vurdere hvordan aktørernes interesser kunne tænkes at komme bedst til udtryk i +arbejdet med at opstille succeskriterier. +--> + +Øget mængde af genbrugeligt materiale +i forhold til afbærndt materiale. + +Øget genbrug af materiale. + +### 4) Netværk + +<!-- +Du skal identificere og beskrive de relevante netværk som problemet er indlejret i. +Relevante +netværk kan være f.eks. de naturlige/materielle/geografiske netværk, sociale/kulturelle/politiske +netværk og økonomiske netværk. +Det kan være en nærmest uendeligt stor opgave at afdække og +analysere netværk og derfor bør der tages udgangspunkt i analysen af problemet og de centrale aktører +for at finde frem til de netværk som forventes at have størst berøring/indflydelse på problem og mulige +løsninger. +Disse netværk vil ofte række ud over de direkte implicerede aktører, og det kan være +nødvendigt at gå tilbage til aktøranalysen efterfølgende for at se om denne skal suppleres for at være +dækkende. +Tænk både nært i f.eks. sociale strukturer samt fjernt i f.eks. politiske, kulturelle eller +økonomiske netværk. +Et netværk kan godt optræde som en aktør i aktøranalysen, men kan også +udgøres af aktører fra aktøranalysen. +Om det ene eller andet er mest hensigtsmæssigt kan afgøres af en +analyse af netværkets centrale karakteristika – er det f.eks. homogent og meget tæt forbundet vil det +oftere kunne beskrives som en samlet aktør med enslydende interesser og praksisser mens et mere +diverst og løst forbundet netværk oftere vil skulle beskrives som enkeltindivider eller grupperinger. +--> + +* Politisk dialektik vedr. afgifter på svineri kontra virksomheders råderum +* Nysalg kontra gebrug af f.eks. køkkenelementer + +### 5) Systemer + +<-- +Du skal lave en overordnet beskrivelse af de systemer som problemet er indlejret i, +samt de systemiske regimer der understøtter den nuværende problematiske situation. +Er der systemer der er med til at afhjælpe, forværre, fastløse osv. det problem der arbejdes med? +For at sikre dig at du kommer langt omkring i problematikken, kan du anvende et multi-level perspektiv hvor du kigger på både mikro- +niveauet (evt. med udgangspunkt i hvilken relevant praksis der præger disse systemer) samt makro- +niveauet (evt. med udgangspunkt i hvilke sociotekniske systemer, regimer, landskaber og nicher der kan +tænkes at indvirke på problemet samt mulige løsninger af dette). +Du kan med fordel lave en overordnet +beskrivelse af de socio-tekniske systemer og regimer der understøtter den nuværende problematiske +situation samt de systemer der søger at modarbejde dette. +De socio-tekniske regimer bestemmer +spillereglerne for et givent system, og kan derigennem forme innovationsprocesser og diffusion af +potentielle løsninger. +Herunder ligger også både regulering og planlægningspraksis. +Regimerne sætter +også ofte dybe teknologiske spor der kan danne sporafhængighed i samfundet. +Det kan være relevant at +stille spørgsmål som f.eks.: Hvor kommer problemet fra? Hvad kommer det af? Har det en lang historie +eller er det pludseligt opstået? Er det forsøgt løst før? Og af hvem? Hvad forhindrede løsningen og holdt +problemet fast? Med disse overvejelser kan det desuden blive relevant at inkludere betragtninger af det +socio-tekniske landskab som regimerne opstår i. +Landskabet består af de mest grundlæggende normer, +regler og politiker der er i et system, og der vil ofte kunne trækkes tråde fra synlig sporafhængighed til +de dominerende landskaber. +I den anden ende af skalaen kan det også være relevant at kigge på nicher i +landskabet – både historiske og aktuelle, da disse måske vil kunne bære nøglen til løsning af det centrale +problem. +Analysen af de socio—tekniske systemer kan komplimenteres af en analyse af de socio- +økologiske ditto. +Som mennesker i et samfund på en fysisk planet er alt hvad vi gør i berøring med +naturlige systemer og denne berøring danner de socio-økologiske systemer og bånd. +Vores handlinger +har altid konsekvenser for de naturlige systemer vores samfund er indlejret i. +Og derfor har vores design +det også. +Der vil være et vist niveau af relevans i alle projekter, mens det vil være essentielt at inddrage +disse aspekter i projekter med hensigt om design til en bæredygtig omstilling. +6) Kravspecifikationer: Kravspecifikationer spiller en vigtig rolle i engineering design, da de fungerer som +en detaljeret beskrivelse af de nødvendige krav til et produkt eller en proces. +Disse specifikationer +hjælper designere med at forstå de tekniske, funktionelle, og operationelle krav til projektet og giverdem en ramme at arbejde indenfor. +De bidrager også til at minimere fejl og sikre, at produktet eller +processen opfylder kundens behov og forventninger. +Endelig fungerer kravspecifikationerne som en +reference for at evaluere projektets succes og effektivitet. +Kravspecifikationer er noget der kan bruges i +stort set alle projekter, om det er specifikke produkter, systemer, infrastruktur, eller arbejdet med +organisationsudvikling. +--> + +### 7) Konceptualisering og løsninger + +<!-- +På baggrund af kendskab til problemet og dets kontekst +udvikles/designes forslag til en eller flere realisérbare løsninger. +Konceptualisering i engineering design +er processen med at generere og evaluere forskellige designkoncepter baseret på de identificerede +kravspecifikationer. +Forskellige metoder kan bruges fra forskellige grene af designteori, procesudvikling, +projektledelse, visionsarbejde osv. +Det er væsentligt at du mener disse løsningsforslag passer ind i de +rammer du har afdækket via din analyse i punkt 1-6. +Morfologi er en metode, der kan bruges til at +systematisk generere og kombinere forskellige designelementer og -løsninger for at skabe nye og +innovative koncepter. +Ved at bruge morfologi til konceptualisering kan designere skabe en bred vifte af +mulige koncepter, som kan vurderes ud fra kriterierne i kravspecifikationerne. +Dette øger +sandsynligheden for at finde den bedste løsning og kan reducere tiden og omkostningerne ved at +udvikle et produkt eller en proces. +Endelig kan konceptualisering også hjælpe med at identificere +eventuelle tekniske eller økonomiske udfordringer, som skal overvejes tidligt i designprocessen. +--> + +### 8) Kvalificering + +<!-- +Du skal foretage en analyse og kvalificering af den eller de foreslåede løsninger – eventuelt +struktureret som ”styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger”, ud fra dit arbejde med i) +problemstillingen, ii) aktører, iii) succeskriterier, iv) kontekst og v) kravspecifikationer. +Det bør være klart +hvilke af den/de foreslåede løsninger der er ”god nok” i forhold til de kravspecifikationer der er stillet +op. +Inkludér gerne en vurdering af om løsningen kan skaleres til en generel løsning der også kan bruges i +andre sammenhænge (evt. andre lande, befolkningsgrupper etc.) og en beskrivelse af mulige +langsigtede effekter. +Det er vigtigt at være systematisk og vurdere løsningerne i forhold til både +kerneproblemet, aktører, succeskriterier, effektpotentiale osv. +Kvalificeringen kan inkludere både +kvalitative og kvantitative analyser. +Inddragelse af eksperter og/eller repræsentanter fra centrale +aktører kan være en fordel hvis det er muligt. +Er der flere løsningsforslag eller delforslag i et +løsningskompleks kan der eventuelt laves en prioritering/ sammenligning / rangering ud fra en +struktureret multikriterieanalyse, og det bør desuden overvejes om – og eventuelt hvordan, de spiller +sammen, f.eks. om de er gensidigt afhængige eller eventuelt ekskluderende. +--> + +### 9) Implementering + +<!-- +Du skal komme med input til hvad man bør tage hensyn til i implementering af +dit/dine løsningsforslag og/eller hvordan man kan strukturere den fremadrettede proces med +implementering af dine løsningsforslag og løsning af dit problem. +I denne forbindelse kan du eventuelt +også komme med forslag til hvordan de forskellige aktører kan/bør inddrages i denne proces. +Komplekse +projekter kan med fordel brydes ned i sekvenser der kan behandles individuelt med øje for dynamiske +effekter og behov for eventuelle iterative processer. +Det skal overvejes hvilke aktører der skal inddrages +i den fremadrettede proces og hvordan dette bør gøres. +Ved substantielle ændringsforløb bør det +overvejes hvordan selve implementeringen af løsningen ændrer forudsætningerne for det videre forløb +og eventuelt kerneproblemets karakter. +--> |