diff options
Diffstat (limited to 'worlding/bk4.qmd')
| -rw-r--r-- | worlding/bk4.qmd | 342 |
1 files changed, 0 insertions, 342 deletions
diff --git a/worlding/bk4.qmd b/worlding/bk4.qmd deleted file mode 100644 index 2e889d1..0000000 --- a/worlding/bk4.qmd +++ /dev/null @@ -1,342 +0,0 @@ ---- - ---- - -# Skraldeproblemet - -## Bud på tiltag - -* mere transparens - -## Kriterier - -### 1) Problem - -<!-- -Start med en brainstorm, beskrivelse og overordnet analyse af problemet -gerne med en illustration af et problemtræ eller lignende visualisering. -Problemfeltet er ofte ekstremt omfattende -og du kan ikke regne med at lave en udtømmende -og relevant beskrivelse i første iteration. -Regn med at skulle vende tilbage og få flere aspekter/ detaljer med senere. -Det er væsentligt at du fra starten får beskrevet -hvad du tænker er nogen af de mest væsentlige årsager til problemet -samt nogen af de primære konsekvenser som problemet kan føre til. -Du kan vælge enten at tage udgangspunkt i det generelle problem -eller snævre dit arbejde ind -til at fokusere på udvalgte delaspekter og arbejde videre med disse -i stedet for den helt generelle problemstilling. -Du kan også arbejde på flere niveauer parallelt. - -Der kan ikke forventes at være én løsning -til et samlet problem-kompleks -og det er muligt at en samlet løsning reelt set består -af rigtig mange forskellige løsninger. -Ved at snævre det generelle problem ind allerede i din problemanalyse, -og fokusere det efterfølgende arbejde på et eller flere udvalgte aspekter -kan du komme dybere ned i problemstillingen -og sandsynligvis vil du kunne udvikle nogen mere konkrete løsningsforslag. -Hvis du snævrer dit fokus ind fra den generelle problemstilling -bør du argumentere for hvorfor du vælger det fokus/problemaspekt -som du arbejder videre med -og beskrive forventede konsekvenser af afgrænsningen. ---> - -#### Problemtræ - -**** [Det funker ikke alligevel] - -*** Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer - -** Spolering af ellers smuk natur - -**** [Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer] - -*** Fejlernæring af mennesker - -** Forurening af fødekæder - -** Destabilisering af økosystemer - -* Skrald ophobes i naturen - -**** Vi dør (før tid) - -*** Jorden overophedes - -** Øget drivhuseffekt - -* For meget skrald brændes af - -** Kommunen dimensionerer skraldecontainere efter adfærd (fremfor ideal) - -* Restaffaldscontaineren bliver overfyldt - -Skrald sorteres ikke nok - -* Folk gider ikke - -** Det er ikke sexy - -** Det funker ikke alligevel - -** Det burde virke, men resten af flokken gider ikke - -* Folk kan ikke - -** Der er ikke plads nok under køkkenbordet - -### 2) Aktører - -<!-- -Næste skridt er en aktøranalyse -med gennemgang af de mest relevante aktører -i forhold til det beskrevne problem. -Du kan med fordel tage udgangspunkt i din problemanalyse -og ud fra denne lave en mapping/brainstorm øvelse -hvor du identificerer væsentlige aktører. -Efterfølgende kan du organisere og analysere disse -for at afdække deres positioner -i forhold til problemet og mulige løsninger, -igennem en vurdering -af f.eks. Interesser, agency og udslagsgivende praksisser. -Der vil typisk være mange aktørgrupper -der spiller væsentlige roller i et komplekst problem – -og muligvis i løsningen heraf. ---> - -* Borgere -* Renovationsvirksomheder -* Kommuner -* Boligselskaber -* Genbrugsvirksomheder - -### 3) Succeskriterier - -<!-- -Kom med bud på et eller flere succeskriterier -som vil kunne bruges til at vurdere -hvornår man er i mål med en løsning/afhjælpning af problemet -og hvordan man kan sammenligne forskellige effekter -af forskellige løsningsmodeller. -Det er vigtigt at definere succeskriterier -i arbejdet med komplekse problemstillinger, -sådan at et løsningsforslag kan evalueres -for at se om problemet er løst / har potentiale til at blive løst – -og om udviklingen overhovedet går i en ønskværdig retning. -Komplekse problemer har typisk ikke en tydeligt defineret løsning -og i stedet må man have nogen succeskriterier at pejle efter -så man løbende kan spørge sig selv -"Er vi kommet tættere på en løsning/afhjælpning af problemet -end vi var før?”. -Det er ikke altid simpelt at definere -robuste ogfyldestgørende succeskriterier -til løsning af komplekse problemer -og for at komme i mål vil det ofte være relevant -at inddrage aktører, prioritere interesser -og eventuelt finde principper -for at vægte forskellige kriterier/parametre op imod hinanden. -Du kan inddrage dele af din aktøranalyse i denne del af arbejdet -og prøve at vurdere hvordan aktørernes interesser -kunne tænkes at komme bedst til udtryk -i arbejdet med at opstille succeskriterier. ---> - -Øget mængde af genbrugeligt materiale -i forhold til afbærndt materiale. - -Øget genbrug af materiale. - -### 4) Netværk - -<!-- -Du skal identificere og beskrive de relevante netværk -som problemet er indlejret i. -Relevante netværk kan være f.eks. -de naturlige/materielle/geografiske netværk, -sociale/kulturelle/politiske netværk og -økonomiske netværk. -Det kan være en nærmest uendeligt stor opgave -at afdække og analysere netværk -og derfor bør der tages udgangspunkt i analysen -af problemet og de centrale aktører -for at finde frem til de netværk -som forventes at have størst berøring/indflydelse -på problem og mulige løsninger. -Disse netværk vil ofte række ud over de direkte implicerede aktører, -og det kan være nødvendigt at gå tilbage til aktøranalysen efterfølgende -for at se om denne skal suppleres for at være dækkende. -Tænk både nært i f.eks. sociale strukturer -samt fjernt i f.eks. politiske, kulturelle eller økonomiske netværk. -Et netværk kan godt optræde som en aktør i aktøranalysen, -men kan også udgøres af aktører fra aktøranalysen. -Om det ene eller andet er mest hensigtsmæssigt -kan afgøres af en analyse af netværkets centrale karakteristika – -er det f.eks. homogent og meget tæt forbundet -vil det oftere kunne beskrives som en samlet aktør -med enslydende interesser og praksisser -mens et mere diverst og løst forbundet netværk -oftere vil skulle beskrives som enkeltindivider eller grupperinger. ---> - -* Politisk dialektik vedr. afgifter på svineri kontra virksomheders råderum -* Nysalg kontra gebrug af f.eks. køkkenelementer - -### 5) Systemer - -<-- -Du skal lave en overordnet beskrivelse -af de systemer som problemet er indlejret i, -samt de systemiske regimer -der understøtter den nuværende problematiske situation. -Er der systemer -der er med til at afhjælpe, forværre, fastløse osv. -det problem der arbejdes med? -For at sikre dig at du kommer langt omkring i problematikken, -kan du anvende et multi-level perspektiv -hvor du kigger på både mikro-niveauet -(evt. med udgangspunkt i hvilken relevant praksis der præger disse systemer) -samt makro-niveauet -(evt. med udgangspunkt i -hvilke sociotekniske systemer, regimer, landskaber og nicher -der kan tænkes at indvirke på problemet -samt mulige løsninger af dette). -Du kan med fordel lave en overordnet beskrivelse -af de socio-tekniske systemer og regimer -der understøtter den nuværende problematiske situation -samt de systemer der søger at modarbejde dette. -De socio-tekniske regimer bestemmer spillereglerne for et givent system, -og kan derigennem forme innovationsprocesser -og diffusion af potentielle løsninger. -Herunder ligger også både regulering og planlægningspraksis. -Regimerne sætter også ofte dybe teknologiske spor -der kan danne sporafhængighed i samfundet. -Det kan være relevant at stille spørgsmål som f.eks.: -Hvor kommer problemet fra? -Hvad kommer det af? Har det en lang historie -eller er det pludseligt opstået? -Er det forsøgt løst før? -Og af hvem? -Hvad forhindrede løsningen og holdt problemet fast? -Med disse overvejelser kan det desuden blive relevant -at inkludere betragtninger af det socio-tekniske landskab -som regimerne opstår i. -Landskabet består af de mest grundlæggende normer, regler og politiker -der er i et system, -og der vil ofte kunne trækkes tråde -fra synlig sporafhængighed til de dominerende landskaber. -I den anden ende af skalaen -kan det også være relevant at kigge på nicher i landskabet – -både historiske og aktuelle, -da disse måske vil kunne bære nøglen til løsning af det centrale problem. -Analysen af de socio—tekniske systemer kan komplimenteres -af en analyse af de socio-økologiske ditto. -Som mennesker i et samfund på en fysisk planet -er alt hvad vi gør i berøring med naturlige systemer -og denne berøring danner de socio-økologiske systemer og bånd. -Vores handlinger har altid konsekvenser -for de naturlige systemer vores samfund er indlejret i. -Og derfor har vores design det også. -Der vil være et vist niveau af relevans i alle projekter, -mens det vil være essentielt at inddrage disse aspekter i projekter -med hensigt om design til en bæredygtig omstilling. ---> - -### 6) Kravspecifikationer - -<!-- -Kravspecifikationer spiller en vigtig rolle i engineering design, -da de fungerer som en detaljeret beskrivelse -af de nødvendige krav til et produkt eller en proces. -Disse specifikationer hjælper designere -med at forstå de tekniske, funktionelle, og operationelle krav til projektet -og giver dem en ramme at arbejde indenfor. -De bidrager også til at minimere fejl -og sikre, at produktet eller processen opfylder kundens behov og forventninger. -Endelig fungerer kravspecifikationerne som en reference -for at evaluere projektets succes og effektivitet. -Kravspecifikationer er noget der kan bruges i stort set alle projekter, -om det er specifikke produkter, systemer, infrastruktur, -eller arbejdet med organisationsudvikling. ---> - -### 7) Konceptualisering og løsninger - -<!-- -På baggrund af kendskab til problemet og dets kontekst -udvikles/designes forslag til en eller flere realisérbare løsninger. -Konceptualisering i engineering design -er processen med at generere og evaluere forskellige designkoncepter -baseret på de identificerede kravspecifikationer. -Forskellige metoder kan bruges -fra forskellige grene af designteori, procesudvikling, -projektledelse, visionsarbejde osv. -Det er væsentligt at du mener disse løsningsforslag passer ind -i de rammer du har afdækket via din analyse i punkt 1-6. -Morfologi er en metode, -der kan bruges til at systematisk generere og kombinere -forskellige designelementer og -løsninger -for at skabe nye og innovative koncepter. -Ved at bruge morfologi til konceptualisering -kan designere skabe en bred vifte af mulige koncepter, -som kan vurderes ud fra kriterierne i kravspecifikationerne. -Dette øger sandsynligheden for at finde den bedste løsning -og kan reducere tiden og omkostningerne -ved at udvikle et produkt eller en proces. -Endelig kan konceptualisering også hjælpe -med at identificere eventuelle tekniske eller økonomiske udfordringer, -som skal overvejes tidligt i designprocessen. ---> - -### 8) Kvalificering - -<!-- -Du skal foretage en analyse og kvalificering -af den eller de foreslåede løsninger – -eventuelt struktureret som ”styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger”, -ud fra dit arbejde med -i) problemstillingen, -ii) aktører, -iii) succeskriterier, -iv) kontekst og -v) kravspecifikationer. -Det bør være klart -hvilke af den/de foreslåede løsninger der er ”god nok” -i forhold til de kravspecifikationer der er stillet op. -Inkludér gerne en vurdering af om løsningen kan skaleres -til en generel løsning der også kan bruges i andre sammenhænge -(evt. andre lande, befolkningsgrupper etc.) -og en beskrivelse af mulige langsigtede effekter. -Det er vigtigt at være systematisk og vurdere løsningerne -i forhold til både kerneproblemet, aktører, -succeskriterier, effektpotentiale osv. -Kvalificeringen kan inkludere både kvalitative og kvantitative analyser. -Inddragelse af eksperter og/eller repræsentanter fra centrale aktører -kan være en fordel hvis det er muligt. -Er der flere løsningsforslag eller delforslag i et løsningskompleks -kan der eventuelt laves en prioritering/ sammenligning / rangering -ud fra en struktureret multikriterieanalyse, -og det bør desuden overvejes om – og eventuelt hvordan, de spiller sammen, -f.eks. om de er gensidigt afhængige eller eventuelt ekskluderende. ---> - -### 9) Implementering - -<!-- -Du skal komme med input til -hvad man bør tage hensyn til i implementering af dit/dine løsningsforslag -og/eller hvordan man kan strukturere den fremadrettede proces -med implementering af dine løsningsforslag og løsning af dit problem. -I denne forbindelse kan du eventuelt også komme med forslag til -hvordan de forskellige aktører kan/bør inddrages i denne proces. -Komplekse projekter kan med fordel brydes ned i sekvenser -der kan behandles individuelt -med øje for dynamiske effekter og behov for eventuelle iterative processer. -Det skal overvejes -hvilke aktører der skal inddrages i den fremadrettede proces -og hvordan dette bør gøres. -Ved substantielle ændringsforløb bør det overvejes -hvordan selve implementeringen af løsningen ændrer forudsætningerne -for det videre forløb -og eventuelt kerneproblemets karakter. ---> |