summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/worlding/_analysis_hypothesis.qmd
diff options
context:
space:
mode:
Diffstat (limited to 'worlding/_analysis_hypothesis.qmd')
-rw-r--r--worlding/_analysis_hypothesis.qmd223
1 files changed, 223 insertions, 0 deletions
diff --git a/worlding/_analysis_hypothesis.qmd b/worlding/_analysis_hypothesis.qmd
new file mode 100644
index 0000000..59a60d0
--- /dev/null
+++ b/worlding/_analysis_hypothesis.qmd
@@ -0,0 +1,223 @@
+# Hypothes.is
+
+Hypothes.is er gratis, open source software,
+som lader brugeren offentligt annotere en tekst på internettet.
+Andre, som besøger samme tekst,
+kan således læse disse annotationer og bidrage med deres egne.
+Målet er at danne et lag "over" internettet,
+som kan udvikle sig mens tekster læses,
+ikke kun da de skrives.
+Programmet er blevet anvendt i læringssituationer,
+bl.a. @Kararo2019 til undersøgelser af ordforråd
+og forståelse af grafvisualiseringer.
+
+## Hypothes.is i praksis
+
+Programmet installeres som webbrowser-udvidelse,
+eller indlæses ad hoc via en bookmarklet.
+Herefter kan programmets brugerflade aktiveres
+ved at trykke på udvidelsens eller bogmærkets ikon.
+
+Brugerfladen består af et panel i højre side af browseren,
+som viser hver annotation i listeform side om side med den oprindelige tekst.
+Hver annotation består af et brugernavn, en dato, et sidetal, den citerede tekst
+og en brugerskrevet tekst tilhørende citationen.
+Det er muligt at scrolle i annotationerne uafhængigt af den oprindelige tekst,
+hvorfra et venstreklik på annotationen automatisk fører browserens rullebar
+op eller ned til stedet i teksten.
+
+Hvilke annotationer, der vises, afhænger af, hvilken gruppe, der er valgt.
+Grupper i hypothes.is består af en offentlig gruppe,
+som kan ses uden at være logget ind,
+samt private grupper, som frit kan oprettes af den enkelte bruger.
+Når en gruppe er oprettet kan ethvert medlem af gruppen
+kopiere et link, som fungerer som invitation til andre brugere.
+
+En ny annotation kan oprettes ved at venstreklikke på knappen "annotate",
+som viser sig når et stykke tekst er markeret.
+Herefter får brugeren mulighed for at skrive i et tekstfelt
+og tilføje nøgleord til teksten, som kan fremsøges senere.
+Hver bruger kan kommentere på enhver annotation eller kommentar,
+dele en annotation med et link, eller rapportere misbrug til moderatorerne.
+
+Det delte link henviser til Hypothes.is/a/,
+en underside til hypothes.is som viser enkelte annotationer.
+Her er der et link til den oprindelige hjemmeside,
+som annotationen henviser til,
+hvor brugeren kan se annotationen i sin oprindelige kontekst.
+Dette gælder dog ikke for tekster,
+som ikke er offentligt tilgængelige.
+
+Hvis flere brugere henter den samme pdf-fil
+og åbner den i en browser med hypothes.is slået til,
+er det muligt kollaborativt at annotere på tekster,
+som ikke normalt er offentligt tilgængelige.
+Det kræver dog, at den oprindelige fil er nøjagtig den samme,
+og derfor er det stadig umuligt at dele annotationer til sådanne tekster
+ved hjælp af delte links.
+
+Udover annotationer, muliggør hypothes.is sidenoter og "orphans".
+Sidenoter er noter, som knytter sig til hele siden.
+Orphans er tidligere annotationer, som ikke længere findes,
+eksempelvis i forbindelse med en omskrivning på siden,
+som fjerende den citerede tekst.
+Den tidligere citerede tekst er stadig synlig i hypothes.is,
+selvom den ikke længere henviser til et sted på hjemmesiden.
+Hypothes.is noter går derfor ikke tabt,
+medmindre de slettes af brugeren eller en moderator.
+
+Det operationelle princip for hypothes.is er kort sagt,
+at enhver annotation er forankret i et stykke tekst eller en side,
+som er offentligt tilgængelig og derfor kan tilgås af andre.
+Hver bruger kan kun bidrage til materialet gennem Hypothes.is,
+hvis de kan pege på et sted i teksten at tage udgangspunkt i.
+Det betyder omvendt, at alle hypothes.is noter,
+som brugeren støder på,
+er direkte relevante til de steder de forekommer.
+Brugeren er derfor allerede afgrænset til et specifikt udsnit af verden,
+modsat wikipedia, hvor sidespring kan føre hvor som helst hen.
+
+## Læringshandlingen i konteksten af hypothes.is
+
+Når hypothes.is er installeret og aktiveret,
+ændres mødet mellem læser og materiale på flere parametre.
+Mens brugeren læser, vil visse begreber og afsnit i teksten være markeret,
+og brugeren udsættes dermed for en distraktion i form af et valg.
+De kan enten vælge at læse annotationen til teksten,
+eller de kan læse videre.
+Det er åbent, hvad hver annotation vil indeholde,
+men modsat links til online encyclopedier som Wikipedia er det altid garanteret,
+at den nye tekst, annotationen, vil tage direkte afsæt i den oprindelige tekst.
+Hvor et link til en Wikipedia artikel om indholdet vil føre til en uafhængig tekst,
+er en annotation forankret i den oprindelige kontekst.
+Formatet betyder derfor,
+at læseren og forfatteren til annotationen vil have samme udgangspunkt,
+idet de begge kender annotationens præcise kontekst.
+Friteksten lægger op til en videre udforskning af emnet,
+frem for en redegørende gentagelse.
+
+@Schraube2024 beskriver digitale værktøjers styrke ved,
+at de kan fungere som pejlemærker mod dybere forståelse.
+Eksempelvis kan Wikipedia føre den lærende
+til en overordnet forståelse af et emne,
+før de må søge mod dybere læringsmateriale efter en grundigere udfoldning.
+Hypothes.is adskiller sig fra denne beskrivelse,
+da værktøjet *udvider* indholdet af bogen,
+frem for at indsnævre og definere indholdet.
+Wikipedia er produktet af en definitiv bevægelse;
+en indsnævring af en bredere kontekst af indhold.
+Hver artikel er isoleret fra hinanden,
+og kontekst er derfor minimeret til fordel for præcision.
+Annotationer i Hypothes.is er derimod ikke begrænset af,
+at de skal kunne stå alene.
+
+Når læringsprocessen finder sted gennem en bog,
+er det forfatteren, som dirigerer læseren (ikke omvendt)
+gennem affinitive og definitive bevægelser.
+Hver læser forstår bogen med udgangspunkt i deres egen kontekst,
+og der er derfor en begrænsning i,
+hvor effektivt forfatteren kan 'overføre' sin viden
+til læseren gennem bogens endimensionelle format.
+Schraube lægger netop vægt på dette skift ift. affinitive bevægelser:
+
+> for learning to be truly productive and expansive,
+> the goal-oriented learning process must be supplemented
+> by an affinitive learning movement in the contrary direction —
+> an explorative movement of de-fixation, of gaining distance and an overview,
+> withdrawal, reflection, and so on
+> [@Schraube2024, s. 37].
+
+Uden en kontekst at trække sig tilbage i,
+er det netop ikke muligt at tage afstand og skabe overblik overfor teksten.
+Hypothes.is giver undervejs hver enkelt læser mulighed for at tilføje
+deres egen kontekstualisering af materialet,
+og andre læsere får dermed mulighed for at udforske forskellige opfattelser
+af pointer som er sværere at sætte i kontekst.
+Hypothes.is faciliterer denne intersubjektive dialog,
+dels ved at være begrænset til dialogens kontekst,
+og dels ved at *operationalisere* tilføjelser til den.
+
+Hypothes.is er ikke kun et hjælpeværktøj til at forstå konteksten for det,
+man læser.
+Programmet giver også mulighed for at deltage i denne kontekst.
+Det er muligheden for både at læse og skrive annotationer,
+som gør værktøjet til en inspirerende måde at deltage i dialog med verden:
+Når den lærende tilføjer annotationer til teksten,
+er det på en fundamentaltFIXME anderledes måde,
+end hvis noterne kun lå lokalt.
+Andre læsere kan netop *svare på annotationer*,
+hvormed notetagning går fra en primært definitiv bevægelse,
+til en affinitiv, legende og dialogisk verdeningsproces.
+
+Der er uden tvivl et tab i,
+at de studerende ikke sidder i samme rum i dialog om værket,
+da intersubjektiv dialog i læringsprocessen som tidligere nævnt
+bygger på et krav om umiddelbarhed.
+Men omvendt er der varierende krav til indholdsmæssig læring,
+afhængigt af hvilken kontekst den lærende befinder sig i.
+Den implicitte, automatisk operationaliserede tekstnærhed,
+som Hypothes.is leverer,
+udgør en mulighed for at danne en uforpligtende bro
+mellem den individuelle, reflekterede læring
+og den intersubjektive, kontekstudvækslende læring.
+Den studerende kan tage noter i et tekstnært format i eget tempo,
+mens de forpligtningsløst kan fordybe sig i alternative kontekster,
+når de selv føler, de sidder fast i en for lang definitiv bevægelse.
+
+@Schraube2024 pointerer,
+at digitaliseringens styrke for tentakulære læringsprocesser
+ligger i den operationelle dimension,
+da digitale værktøjer kun kan føre den lærende til startpunktet for læringen.
+Den egentlige læring starter først,
+idet den lærende aktivt relaterer til og går i dialog med materialet.
+Det er altså ikke læsningen,
+men den lærendes forhold til læsningen som udgør den tentakulære læringsproces.
+Her adskiller Hypothes.is sig fra traditionelle digitale værktøjer,
+da værktøjet anvendes under denne proces, ikke før.
+Hver Hypothes.is annotation er en dialog mellem den lærende og læringsmaterialet,
+og muligheden for at svare på andre annotationer skaber mulighed
+for intersubjektiv dialog forankret i en fælles kontekst.
+
+Det indholdsmæssige aspekt af læring kræver en vekslen mellem
+definitive og affinitive bevægelser i læringsprocessen,
+og affinitive bevægelser kræver tilbagetrækning og kontekstualisering.
+Ifølge @Schraube2024 er et afgørende problem for tvedelt læring,
+at operationaliseringen af læringsprocessen ikke inviterer til
+affinitive bevægelser.
+Det er svært at invitere de studerende til at tænke ud af boksen,
+når pensum nødvendigvis må formuleres i kasser.
+Hypothes.is inviterer gennem sin funktionalitet
+til kontekstualisering og udveksling af perspektiver,
+og kan derfor siges direkte at understøtte indholdsmæssig læring.
+
+## Perspektivering (?) FIXME
+
+Ses digitalisering i lyset af funktionaliten i Hypothes.is,
+påtager begrebet digital distraktion sig en bredere betydning end den,
+der afdækkes af @Schraube2024.
+Distraktioner er ikke i sig selv skadelige for læringsprocessen.
+Den affinitive bevægelse karakteres netop som et skift i fokus,
+men hvor en distraktion bryder fokus,
+indebærer en affinitiv bevægelse en forskydning af fokus:
+forstyrrende distraktioner skifter kontekst,
+mens affinitive bevægelser udforsker læringsproblemets kontekst.
+Intersubjektiv dialog er da også præget af dynamiske bevægelser
+mellem forskellige emner.
+Det problem, som fremhæves i bogen,
+er rettere problemet i distraktioner som ikke er *vedrørende*.
+Her kan drages paralleller til læringen i at se en film.
+Tilhørende billederne på skærmen er både undertekster og lyd,
+som *understøtter* budskabet i filmen.
+Man bliver "distraheret" af lyden,
+men distraktionen fører seeren ud i en større kontekst.
+Sammenlign dette med at se en film med reklamer:
+reklamerne afbryder filmen,
+og fjerner dermed seeren fra konteksten,
+på samme måde som notifikationer fra digitale værktøjer
+kan fjerne den lærende fra læringskonteksten.
+
+Ved at udvide distraktionsbegrebet til kontekst*understøttende* afbrydelser,
+fremstår digitaliseringens styrke for indholdsmæssig læring
+netop i at sætte kontekstuelle rammer rundt om distraktionen,
+sådan som det gøres af Hypothes.is.
+