diff options
Diffstat (limited to 'waste')
| -rw-r--r-- | waste/dimensioner.md | 100 | ||||
| -rw-r--r-- | waste/framing.md | 300 | ||||
| -rw-r--r-- | waste/interviews.md | 15 | ||||
| -rw-r--r-- | waste/konceptualisering.md | 30 | ||||
| -rw-r--r-- | waste/kravspecifikationer.md | 28 | ||||
| -rw-r--r-- | waste/problem_tree.md | 43 | ||||
| -rw-r--r-- | waste/relational_map.dot | 19 | ||||
| -rw-r--r-- | waste/relational_map.md | 23 | ||||
| -rw-r--r-- | waste/situational_map.md | 31 |
9 files changed, 589 insertions, 0 deletions
diff --git a/waste/dimensioner.md b/waste/dimensioner.md new file mode 100644 index 0000000..0de2858 --- /dev/null +++ b/waste/dimensioner.md @@ -0,0 +1,100 @@ +# Skraldedimensioner + +Skraldesortering er ikke blot kompliceret, den er kompleks: +Håndteringen af skrald involverer mange variable, +og hvis for overskuelighedens skyld at fremhæve nogle +(og dermed nedtone andre), +risikerer vi at skabe blinde vinkler. +Indblik og overblik gennem reduktion af inddragede dimensioner +kan altså hæmme selvsamme indblik og overblik. + +Eksempelvis kan et fokus på genbrug tilskynde øget forbrug, +da eksempelvis hyppigere udskiftning af stegepander +kan fremstå som den tilsyneladende positiv tendens +at mere af skraldet kan genbruges, +hvis fokus på genbrug sker ved at måle genbrug som precentsats, +da det skjuler hvorvidt *mængden* af skrald ændrer sig. + +Det er mere optimalt at *undgå* brug end at sortere korrekt *efter* brug. +Det er formodentligt nemmere at undgå brug af simple ting, +særligt for ikke-trænede borgere inddraget i kildesortering, +så et fornuftigere, reduceret *forbrug* vil derfor reducere affalds*mængden*, +men også potentielt medføre relativt mere affald +som er sværere at genanvende, +og derfor i nogle typer analyser fremstå negativt +som et fald i *graden* af genanvendelse. + + + +For at sikre indblik og overblik i det affaldskomplekset, +vurderer vi derfor at multidimensionaliteten skal bevares, +og der i stedet skal arbejdes med måder at stofliggøre +flere samtidige dimensioner, +eksempelvist ved mere dynamisk, dvs. tættere på den enkelte læser, +at "shoppe" i hvilke dimensioner der skal fremhæves, +så dybder og blinde vinkler mere intuitivt kan erfares. + +## Sorteringsgrad fremfor skraldemængde + +Et [Sankey-diagram] kan visualisere, +hvor det skrald, der er, ender henne. +(se også [SankeyMATIC]) + +En styrke er at det fremhæver effekten af sortering, +og også evt. ineffektivitet hvis noget blandes igen senere +(dvs. kan adressere nogle myter om skraldesortering som omsonst). + +En svaghed er at kun eet moment med fikseret input belyses. +Denne fiksering skjuler relevansen af at reducere +hvor meget der (produceres, forbruges og) smides ud forud. + +[Sankey-diagram]: https://observablehq.com/@mbostock/flow-o-matic + "Flow-o-Matic - interaktiv Sankey-editor til D3" + +[SankeyMATIC]: https://sankeymatic.com/ + "SankeyMATIC - simpel interaktiv Sankey-ediitor bygget med D3" + +## Deltagelse fremfor koordination + +Et [boblediagram] kan belyse forholdsmæssig deltagelse, +f.eks. sammenligne hvor aktivt/effektivt beboere sorterer affald +i forhold til hinanden i et boligbyggeri. + +[boblediagram]: https://observablehq.com/@mbostock/bubble-o-matic + "Bubble-o-Matic - interaktiv boblediagram-editor til D3" + +## Kildesortering adskilt fra udsortering + +Staten kræver kildesortering, +selvom [ProCESS-Fyn undersøgelser] indikerer, +at ren udsortertering er markant mere effektivt. + +En styrke ved at anskue kildesortering isoleret er, +at det kan motivere til øget og mere nuanceret bevidsthed om eget skrald. + +En svaghed er at opmærksomheden og engagementet +som mobiliseres gennem kravet om kildesortering +måske er bedre anvendt andre steder - +f.eks. ved øget deltagelse i den offentlige debat. + +[ProCESS-Fyn undersøgelser]: https://mst.dk/publikationer/2021/april/kvalitet-af-plast-samt-mad-og-drikkekartoner + "rapport fra Miljøstyrelsen som bl.a. dækker ProCESS-Fyn undersøgelser" + +## Mængde fremfor friskhed + +Løn til skraldearbejdere er den væsentligste økonomisk udgift +ved håndtering af husholdningsskrald, +og det tager formodentligt nogenlunde samme tid +at tømme fyldte såvel som slunkne affaldsbeholdere. +Øget kildesortering medfører derfor typisk sjældnere tømning, +som igen svækker renhed ved udsortering, +ifølge de samme rapporter som dækker [ProCESS-Fyn undersøgelser]. + +En styrke ved kildesortering er jo at affaldet bliver sorteret, +og kun sorteret affald har mulighed for genanvendelse. + +En indirekte svaghed ved kildesortering er dog, +at den almindelige borger sorterer dårligere end professionelle og robotter, +og øget fordærv af det uprofessionelt sorterede affald +også sænker effektiviteten af udsortering. +Anvendelsen af kildesortering maskerer dermed potentialet ved ren udsortering. diff --git a/waste/framing.md b/waste/framing.md new file mode 100644 index 0000000..2d26f33 --- /dev/null +++ b/waste/framing.md @@ -0,0 +1,300 @@ +--- + +--- + +# Skraldeproblemet + +## Bud på tiltag + +* mere transparens + +## Kriterier + +### 1) Problem + +<!-- +Start med en brainstorm, beskrivelse og overordnet analyse af problemet +gerne med en illustration af et problemtræ eller lignende visualisering. +Problemfeltet er ofte ekstremt omfattende +og du kan ikke regne med at lave en udtømmende +og relevant beskrivelse i første iteration. +Regn med at skulle vende tilbage og få flere aspekter/ detaljer med senere. +Det er væsentligt at du fra starten får beskrevet +hvad du tænker er nogen af de mest væsentlige årsager til problemet +samt nogen af de primære konsekvenser som problemet kan føre til. +Du kan vælge enten at tage udgangspunkt i det generelle problem +eller snævre dit arbejde ind +til at fokusere på udvalgte delaspekter og arbejde videre med disse +i stedet for den helt generelle problemstilling. +Du kan også arbejde på flere niveauer parallelt. + +Der kan ikke forventes at være én løsning +til et samlet problem-kompleks +og det er muligt at en samlet løsning reelt set består +af rigtig mange forskellige løsninger. +Ved at snævre det generelle problem ind allerede i din problemanalyse, +og fokusere det efterfølgende arbejde på et eller flere udvalgte aspekter +kan du komme dybere ned i problemstillingen +og sandsynligvis vil du kunne udvikle nogen mere konkrete løsningsforslag. +Hvis du snævrer dit fokus ind fra den generelle problemstilling +bør du argumentere for hvorfor du vælger det fokus/problemaspekt +som du arbejder videre med +og beskrive forventede konsekvenser af afgrænsningen. +--> + +#### Problemtræ + +### 2) Aktører + +<!-- +Næste skridt er en aktøranalyse +med gennemgang af de mest relevante aktører +i forhold til det beskrevne problem. +Du kan med fordel tage udgangspunkt i din problemanalyse +og ud fra denne lave en mapping/brainstorm øvelse +hvor du identificerer væsentlige aktører. +Efterfølgende kan du organisere og analysere disse +for at afdække deres positioner +i forhold til problemet og mulige løsninger, +igennem en vurdering +af f.eks. Interesser, agency og udslagsgivende praksisser. +Der vil typisk være mange aktørgrupper +der spiller væsentlige roller i et komplekst problem – +og muligvis i løsningen heraf. +--> + +* Borgere +* Renovationsvirksomheder +* Kommuner +* Boligselskaber +* Genbrugsvirksomheder + +### 3) Succeskriterier + +<!-- +Kom med bud på et eller flere succeskriterier +som vil kunne bruges til at vurdere +hvornår man er i mål med en løsning/afhjælpning af problemet +og hvordan man kan sammenligne forskellige effekter +af forskellige løsningsmodeller. +Det er vigtigt at definere succeskriterier +i arbejdet med komplekse problemstillinger, +sådan at et løsningsforslag kan evalueres +for at se om problemet er løst / har potentiale til at blive løst – +og om udviklingen overhovedet går i en ønskværdig retning. +Komplekse problemer har typisk ikke en tydeligt defineret løsning +og i stedet må man have nogen succeskriterier at pejle efter +så man løbende kan spørge sig selv +"Er vi kommet tættere på en løsning/afhjælpning af problemet +end vi var før?”. +Det er ikke altid simpelt at definere +robuste ogfyldestgørende succeskriterier +til løsning af komplekse problemer +og for at komme i mål vil det ofte være relevant +at inddrage aktører, prioritere interesser +og eventuelt finde principper +for at vægte forskellige kriterier/parametre op imod hinanden. +Du kan inddrage dele af din aktøranalyse i denne del af arbejdet +og prøve at vurdere hvordan aktørernes interesser +kunne tænkes at komme bedst til udtryk +i arbejdet med at opstille succeskriterier. +--> + +Øget mængde af genbrugeligt materiale +i forhold til afbærndt materiale. + +Øget genbrug af materiale. + +### 4) Netværk + +<!-- +Du skal identificere og beskrive de relevante netværk +som problemet er indlejret i. +Relevante netværk kan være f.eks. +de naturlige/materielle/geografiske netværk, +sociale/kulturelle/politiske netværk og +økonomiske netværk. +Det kan være en nærmest uendeligt stor opgave +at afdække og analysere netværk +og derfor bør der tages udgangspunkt i analysen +af problemet og de centrale aktører +for at finde frem til de netværk +som forventes at have størst berøring/indflydelse +på problem og mulige løsninger. +Disse netværk vil ofte række ud over de direkte implicerede aktører, +og det kan være nødvendigt at gå tilbage til aktøranalysen efterfølgende +for at se om denne skal suppleres for at være dækkende. +Tænk både nært i f.eks. sociale strukturer +samt fjernt i f.eks. politiske, kulturelle eller økonomiske netværk. +Et netværk kan godt optræde som en aktør i aktøranalysen, +men kan også udgøres af aktører fra aktøranalysen. +Om det ene eller andet er mest hensigtsmæssigt +kan afgøres af en analyse af netværkets centrale karakteristika – +er det f.eks. homogent og meget tæt forbundet +vil det oftere kunne beskrives som en samlet aktør +med enslydende interesser og praksisser +mens et mere diverst og løst forbundet netværk +oftere vil skulle beskrives som enkeltindivider eller grupperinger. +--> + +* Politisk dialektik vedr. afgifter på svineri kontra virksomheders råderum +* Nysalg kontra gebrug af f.eks. køkkenelementer + +### 5) Systemer + +<!-- +Du skal lave en overordnet beskrivelse +af de systemer som problemet er indlejret i, +samt de systemiske regimer +der understøtter den nuværende problematiske situation. +Er der systemer +der er med til at afhjælpe, forværre, fastløse osv. +det problem der arbejdes med? +For at sikre dig at du kommer langt omkring i problematikken, +kan du anvende et multi-level perspektiv +hvor du kigger på både mikro-niveauet +(evt. med udgangspunkt i hvilken relevant praksis der præger disse systemer) +samt makro-niveauet +(evt. med udgangspunkt i +hvilke sociotekniske systemer, regimer, landskaber og nicher +der kan tænkes at indvirke på problemet +samt mulige løsninger af dette). +Du kan med fordel lave en overordnet beskrivelse +af de socio-tekniske systemer og regimer +der understøtter den nuværende problematiske situation +samt de systemer der søger at modarbejde dette. +De socio-tekniske regimer bestemmer spillereglerne for et givent system, +og kan derigennem forme innovationsprocesser +og diffusion af potentielle løsninger. +Herunder ligger også både regulering og planlægningspraksis. +Regimerne sætter også ofte dybe teknologiske spor +der kan danne sporafhængighed i samfundet. +Det kan være relevant at stille spørgsmål som f.eks.: +Hvor kommer problemet fra? +Hvad kommer det af? Har det en lang historie +eller er det pludseligt opstået? +Er det forsøgt løst før? +Og af hvem? +Hvad forhindrede løsningen og holdt problemet fast? +Med disse overvejelser kan det desuden blive relevant +at inkludere betragtninger af det socio-tekniske landskab +som regimerne opstår i. +Landskabet består af de mest grundlæggende normer, regler og politiker +der er i et system, +og der vil ofte kunne trækkes tråde +fra synlig sporafhængighed til de dominerende landskaber. +I den anden ende af skalaen +kan det også være relevant at kigge på nicher i landskabet – +både historiske og aktuelle, +da disse måske vil kunne bære nøglen til løsning af det centrale problem. +Analysen af de socio—tekniske systemer kan komplimenteres +af en analyse af de socio-økologiske ditto. +Som mennesker i et samfund på en fysisk planet +er alt hvad vi gør i berøring med naturlige systemer +og denne berøring danner de socio-økologiske systemer og bånd. +Vores handlinger har altid konsekvenser +for de naturlige systemer vores samfund er indlejret i. +Og derfor har vores design det også. +Der vil være et vist niveau af relevans i alle projekter, +mens det vil være essentielt at inddrage disse aspekter i projekter +med hensigt om design til en bæredygtig omstilling. +--> + +### 6) Kravspecifikationer + +<!-- +Kravspecifikationer spiller en vigtig rolle i engineering design, +da de fungerer som en detaljeret beskrivelse +af de nødvendige krav til et produkt eller en proces. +Disse specifikationer hjælper designere +med at forstå de tekniske, funktionelle, og operationelle krav til projektet +og giver dem en ramme at arbejde indenfor. +De bidrager også til at minimere fejl +og sikre, at produktet eller processen opfylder kundens behov og forventninger. +Endelig fungerer kravspecifikationerne som en reference +for at evaluere projektets succes og effektivitet. +Kravspecifikationer er noget der kan bruges i stort set alle projekter, +om det er specifikke produkter, systemer, infrastruktur, +eller arbejdet med organisationsudvikling. +--> + +### 7) Konceptualisering og løsninger + +<!-- +På baggrund af kendskab til problemet og dets kontekst +udvikles/designes forslag til en eller flere realisérbare løsninger. +Konceptualisering i engineering design +er processen med at generere og evaluere forskellige designkoncepter +baseret på de identificerede kravspecifikationer. +Forskellige metoder kan bruges +fra forskellige grene af designteori, procesudvikling, +projektledelse, visionsarbejde osv. +Det er væsentligt at du mener disse løsningsforslag passer ind +i de rammer du har afdækket via din analyse i punkt 1-6. +Morfologi er en metode, +der kan bruges til at systematisk generere og kombinere +forskellige designelementer og -løsninger +for at skabe nye og innovative koncepter. +Ved at bruge morfologi til konceptualisering +kan designere skabe en bred vifte af mulige koncepter, +som kan vurderes ud fra kriterierne i kravspecifikationerne. +Dette øger sandsynligheden for at finde den bedste løsning +og kan reducere tiden og omkostningerne +ved at udvikle et produkt eller en proces. +Endelig kan konceptualisering også hjælpe +med at identificere eventuelle tekniske eller økonomiske udfordringer, +som skal overvejes tidligt i designprocessen. +--> + +### 8) Kvalificering + +<!-- +Du skal foretage en analyse og kvalificering +af den eller de foreslåede løsninger – +eventuelt struktureret som ”styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger”, +ud fra dit arbejde med +i) problemstillingen, +ii) aktører, +iii) succeskriterier, +iv) kontekst og +v) kravspecifikationer. +Det bør være klart +hvilke af den/de foreslåede løsninger der er ”god nok” +i forhold til de kravspecifikationer der er stillet op. +Inkludér gerne en vurdering af om løsningen kan skaleres +til en generel løsning der også kan bruges i andre sammenhænge +(evt. andre lande, befolkningsgrupper etc.) +og en beskrivelse af mulige langsigtede effekter. +Det er vigtigt at være systematisk og vurdere løsningerne +i forhold til både kerneproblemet, aktører, +succeskriterier, effektpotentiale osv. +Kvalificeringen kan inkludere både kvalitative og kvantitative analyser. +Inddragelse af eksperter og/eller repræsentanter fra centrale aktører +kan være en fordel hvis det er muligt. +Er der flere løsningsforslag eller delforslag i et løsningskompleks +kan der eventuelt laves en prioritering/ sammenligning / rangering +ud fra en struktureret multikriterieanalyse, +og det bør desuden overvejes om – og eventuelt hvordan, de spiller sammen, +f.eks. om de er gensidigt afhængige eller eventuelt ekskluderende. +--> + +### 9) Implementering + +<!-- +Du skal komme med input til +hvad man bør tage hensyn til i implementering af dit/dine løsningsforslag +og/eller hvordan man kan strukturere den fremadrettede proces +med implementering af dine løsningsforslag og løsning af dit problem. +I denne forbindelse kan du eventuelt også komme med forslag til +hvordan de forskellige aktører kan/bør inddrages i denne proces. +Komplekse projekter kan med fordel brydes ned i sekvenser +der kan behandles individuelt +med øje for dynamiske effekter og behov for eventuelle iterative processer. +Det skal overvejes +hvilke aktører der skal inddrages i den fremadrettede proces +og hvordan dette bør gøres. +Ved substantielle ændringsforløb bør det overvejes +hvordan selve implementeringen af løsningen ændrer forudsætningerne +for det videre forløb +og eventuelt kerneproblemets karakter. +--> diff --git a/waste/interviews.md b/waste/interviews.md new file mode 100644 index 0000000..41265c9 --- /dev/null +++ b/waste/interviews.md @@ -0,0 +1,15 @@ +# Interviews + +#### Argo + +Kig kun på tal for genbrugspladser - +tal for samlet indsamling og behandling ved Roskilde forbrænding er "de forkterte tal". + +Har statistik liggende som vi kan få udleveret, +men de ligger ikke offfentligt. + +#### BL + +Teknisk er kategorierne Korrekt, Ineffektivt, Forkert sortering, +men BL undgår at invitere til ineffektiv sortering, +og problematiserer derfor kun Forkert kontra Rigtigt. diff --git a/waste/konceptualisering.md b/waste/konceptualisering.md new file mode 100644 index 0000000..995a422 --- /dev/null +++ b/waste/konceptualisering.md @@ -0,0 +1,30 @@ +Morfologi skemaet viser forskellige typer af konkurrencer, +der kunne afholdes for at udforske ideer til løsninger af skraldeproblemet. +Her kan det bemærkes, at Roskilde Universitets tilgang ikke stiller nogen krav, +men forsøger at være så bred som muligt. +På den ene side er det en fordel, +da det tillader kreativitet. +Men på den anden side kan det være en ulempe, +da nogle af projekterne kan have en tendens +til at misse nogle kerneproblemstillinger i skraldeproblemet. +Eksempelvis stiller RUC ikke krav til, at løsninger skal sikre privatlivet, +og projekter, som bryder GDPR-lovgivningen, +vil derfor ikke kunne udelukkes. +Projektet lægger derudover ikke op til at samarbejde på tværs +og løser dermed ikke informationsproblemet i affaldssektoren. +Derudover opstiller vi det, vi kalder det interventionistiske produkt, +som kunne have et vært politisk og etisk krav, +men repræsenterer et scenarie hvor konkurrencen bliver holdt i et offentligt forum. +I det offentlige forum er der nødt til at være krav til det økonomiske aspekt, +da aktører som kommunen og andre systembyggere er begrænsede af deres budget. +Det interventionistiske produkt kan også stå i kontrast til det sociale, +hvis den sociale konkurrence tog udgangspunkt i, +at løsningen skulle være gratis og indføres gennem informationsteknologi. + +| Egenskab\Produkt | RUC | Social | Interventionistisk | +| ---------------- | --- | ------ | ------------------ | +| Politiske krav | - | Institutionel transparens | | +| Økonomiske krav | - | - | Max. 120% af status quo | +| Etiske krav | - | Privatlivssikring | - | +| Lokation | Campus | Campus | Messehal | + diff --git a/waste/kravspecifikationer.md b/waste/kravspecifikationer.md new file mode 100644 index 0000000..5da878c --- /dev/null +++ b/waste/kravspecifikationer.md @@ -0,0 +1,28 @@ +På baggrund af problemanalysen opstiller vi følgende seks krav til en konkurrence, +som skal engagere borgerne i at finde på løsninger på affaldsproblemet. +Da konkurrencen skal sætte den enkelte borger centrum, +fokusere kravene også på at engagere og motivere deltagerne i konkurrencen. +Nogle af disse er positive krav som for eksempel motivation og udtryksformer, +og tjener at sætte individet i centrum for idégenereringen. +Andre er negative og og stiller dermed krav til at konkurrencen ikke skal udelukke visse typer af projekter. +Pointen med konkurrencen er netop at udforske affaldsproblemet fra så mange vinkler som muligt, +og det indebærer at engagere så mange typer mennesker som muligt og tillader så mange typer projekter som muligt. + +Motivation +Udtryksformer +Letforståelighed +Simplicitet +Anvendelighed +Inklusivitet +Gennemskuelighed(?) +Relevans(?) + +| Tema | Krav | Kriterier | +| -------- | -------- | -------- | +| Motivation | Systemet skal kunne engagere en bred gruppe af designere gennem sin formidling | | +| Udtryksformer | Systemet skal kunne rumme et bredt udvalg af forskellige typer projekter | | +| Inklusivitet | Systemet skal være inkluderende for alle typer af designere | Systemet bør forvente en vis grad af modenhed<br>Geografi og dækning af rejseomkostninger<br>Kompleksitet af identificering/adressering | +| Formidling | Systemet skal kunne beskrives utvetydigt for designere | | +| Simplicitet | Systemet skal indeholde det essentielle minimum af variable | Antallet af variable | +| Anvendelighed | Systemets barriere for anvendelse skal være så lav som muligt, så det kan anvendes af flest mulige designere | | +| Nærhedsprincippet | Systemet skal opfordre til løsninger, der ligger så tæt på borgeren som muligt | |
\ No newline at end of file diff --git a/waste/problem_tree.md b/waste/problem_tree.md new file mode 100644 index 0000000..0978b16 --- /dev/null +++ b/waste/problem_tree.md @@ -0,0 +1,43 @@ +# Problemtræ + +**** [Det funker ikke alligevel] + +*** Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer + +** Spolering af ellers smuk natur + +**** [Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer] + +*** Fejlernæring af mennesker + +** Forurening af fødekæder + +** Destabilisering af økosystemer + +* Skrald ophobes i naturen + +**** Vi dør (før tid) + +*** Jorden overophedes + +** Øget drivhuseffekt + +* For meget skrald brændes af + +** Kommunen dimensionerer skraldecontainere efter adfærd (fremfor ideal) + +* Restaffaldscontaineren bliver overfyldt + +Skrald sorteres ikke nok + +* Folk gider ikke + +** Det er ikke sexy + +** Det funker ikke alligevel + +** Det burde virke, men resten af flokken gider ikke + +* Folk kan ikke + +** Der er ikke plads nok under køkkenbordet diff --git a/waste/relational_map.dot b/waste/relational_map.dot new file mode 100644 index 0000000..be5bc62 --- /dev/null +++ b/waste/relational_map.dot @@ -0,0 +1,19 @@ +graph { +Familie -- {Børn Mor Far } +Apps -- {"Perfect Waste"} +Affaldskredsløb -- Producenter -- Supermarked -- Genbrugsplads +Forventninger -- {Apps "Sociale Medier"} +"Social klasse" -- {Forventninger Familie Boligtype Materialeforståelse} +"Klodens bæreevne" -- "FN-målsætninger" +{"FN-målsætninger" Massemedier } -- Forventninger -- Mistro +Boligtype -- "Transport\nbolig → container" -- Container +Boligtype -- Boligselskaber -- Affaldscontainer +Boligtype -- "Affaldssortering\ni hjemmet" -- {Genbrugsplads Affaldsposer Skraldespande} +Supermarked -- Familie +"FN-målsætninger" -- Love -- "Klodens bæreevne" +Geografi -- "Social klasse" +Os -- "Kollektiv tracking" -- Apps -- OSM +Materialeforståelse -- Forventninger +Container -- "Transport\ncontainer → genbrugsplads" -- genbrugsplads +Container -- "Transport\ncontainer → forbrænding" -- Forbrændingsanlæg +} diff --git a/waste/relational_map.md b/waste/relational_map.md new file mode 100644 index 0000000..90a2a43 --- /dev/null +++ b/waste/relational_map.md @@ -0,0 +1,23 @@ +# Relational map + +```graphviz +graph { +Familie -- {Børn Mor Far } +Apps -- {"Perfect Waste"} +Affaldskredsløb -- Producenter -- Supermarked -- Genbrugsplads +Forventninger -- {Apps "Sociale Medier"} +"Social klasse" -- {Forventninger Familie Boligtype Materialeforståelse} +"Klodens bæreevne" -- "FN-målsætninger" +{"FN-målsætninger" Massemedier } -- Forventninger -- Mistro +Boligtype -- "Transport\nbolig → container" -- Container +Boligtype -- Boligselskaber -- Affaldscontainer +Boligtype -- "Affaldssortering\ni hjemmet" -- {Genbrugsplads Affaldsposer Skraldespande} +Supermarked -- Familie +"FN-målsætninger" -- Love -- "Klodens bæreevne" +Geografi -- "Social klasse" +Os -- "Kollektiv tracking" -- Apps -- OSM +Materialeforståelse -- Forventninger +Container -- "Transport\ncontainer → genbrugsplads" -- genbrugsplads +Container -- "Transport\ncontainer → forbrænding" -- Forbrændingsanlæg +} +``` diff --git a/waste/situational_map.md b/waste/situational_map.md new file mode 100644 index 0000000..8ce9744 --- /dev/null +++ b/waste/situational_map.md @@ -0,0 +1,31 @@ +# Situational map + +Skraldespande +Containere +Affaldsskure +Affaldssortering i hjemmet +Genbrugspladsen +Børn +Mor +Far +Familie +Forbrugerforventninger +Apps (Perfect Waste) +Producenter +Geografi +Social klasse +Affaldsposer og -sække +Sociale medier +Supermarked +Boligselskaber +Os +Vej fra bolig til skraldeopsamling +Vej fra skraldeopsamling til genbrugsplads +Vej fra skraldeopsamling til forbrænding +Klodens bæreevne +FN-målsætninger +Danske love +Materialeforståelse +Forventning om misbrug +Kollektiv tracking (vha. OSM) +Asociale medier |