diff options
Diffstat (limited to 'waste/index.qmd')
| -rw-r--r-- | waste/index.qmd | 236 |
1 files changed, 120 insertions, 116 deletions
diff --git a/waste/index.qmd b/waste/index.qmd index 26b640e..10f3cab 100644 --- a/waste/index.qmd +++ b/waste/index.qmd @@ -7,7 +7,7 @@ metadata-files: crossref: chapters: true -number-sections: true +#number-sections: true breaks: false @@ -73,7 +73,7 @@ at "shoppe" i hvilke dimensioner der skal fremhæves, så dybder og blinde vinkler mere intuitivt kan erfares. Konkret søges affaldsproblemet løst gennem en fiktiv konkurrence, hvor RUC-studerende *frit* skal byde ind med løsgningsforslag. -Sådan en konkurrence kan være en fi øvelse for studerende, +Sådan en konkurrence kan være en fin øvelse for studerende, men kan kun med ringe sandsynlighed afhælpe affaldsproblemet *netop* fordi det problem er komplekst - i design-optik er det et "wicked problem" @@ -87,34 +87,11 @@ I det følgende vil vi afklare relevante dimensioner, og hvordan formatet af næste iterative konkurrence i øvrigt kan udformes. For at illustrere de studerendes rolle i designsituationen, -kan vi tage udgangspunkt i følgende skitsering over +kan vi tage udgangspunkt i @fig-aktørmapping over centrale aktører i skraldesystemet. Visualiseringen viser kun helt grundlæggende, at der findes en eller anden relation mellem hver aktør. -```{dot} -//| fig-width: 100% -graph { -Familie -- {Børn Mor Far } -Apps -- {"Perfect Waste"} -Affaldskredsløb -- Producenter -- Supermarked -- Genbrugsplads -Forventninger -- {Apps "Sociale Medier"} -"Social klasse" -- {Forventninger Familie Boligtype Materialeforståelse} -"Klodens bæreevne" -- "FN-målsætninger" -{"FN-målsætninger" Massemedier } -- Forventninger -- Mistro -Boligtype -- "Transport\nbolig → container" -- Container -Boligtype -- Boligselskaber -- Affaldscontainer -Boligtype -- "Affaldssortering\ni hjemmet" -- {Genbrugsplads Affaldsposer Skraldespande} -Supermarked -- Familie -"FN-målsætninger" -- Love -- "Klodens bæreevne" -Geografi -- "Social klasse" -Os -- "Kollektiv tracking" -- Apps -- OSM -Materialeforståelse -- Forventninger -Container -- "Transport\ncontainer → genbrugsplads" -- genbrugsplads -Container -- "Transport\ncontainer → forbrænding" -- Forbrændingsanlæg -} -``` - Det problem, som vi identificerer, er den manglende dimensionalitet, som er i denne slags visualiseringer. @@ -146,9 +123,6 @@ da vi i forvejen havde skimmelæst årsrapporten fra Argos, men et andet projekt kunne fejldiagnosticere problemet og designe en suboptimal designløsning, simpelthen fordi forskellen ikke var åbenlys på forhånd. -Tilsvarende vil andre aktører i systemet - -mest oplagt beboere som pålægges en øget byrde om at at affaldssortere, -ortere, Vi ser altså, hvordan manglende transparens i affaldskredsløbet kan virke misvisende for systembyggeren - @@ -156,13 +130,10 @@ for ikke at tale om den enkelte forbruger - delvis på baggrund af, at der ikke er en fælles forståelse af, hvilke dimensioner, der kan påvirkes af en designløsning. -Da løsningsforslaget er en abstrakt, informationsbaseret model, -er det svært at kvantificere succes. - En potentiel måde at evaluere succesen af løsningen er en stigning i systembyggernes motivation til at skabe løsninger som fremmer transparens i affaldscyklussen. -I forlængelse af dette, skulle designerne gerne være motiverede til at +I forlængelse af dette skulle designerne gerne være motiverede til at øge interaktion mellem aktørerne frem for at atomisere dem, da transparens hænger direkte sammen med hver aktørs tilslutning til helheden. @@ -179,7 +150,7 @@ som de studerende kan fokusere på. Organisatorerne får altså en direkte relation til de enkelte aktører i affaldscyklussen. Forestiller man sig, at denne type konkurrencer udbredes, -vil affaldscyklussen også blive opmærksom på forventningen til transparens, +vil affaldscyklussens aktører også blive opmærksom på forventningen til transparens, og alle tre grupperinger i netværket vil reagere med hinanden. På denne måde er transparens både startskuddet @@ -234,8 +205,8 @@ i forhold til hinanden i et boligbyggeri. ## Modsatrettede prioriteringer af dimensioner Staten kræver kildesortering, -selvom [ProCESS-Fyn undersøgelser] indikerer, -at ren udsortertering er markant mere effektivt. +selvom undersøgelser indikerer, +at ren udsortertering er markant mere effektivt [@COWI_2021]. En styrke ved at anskue kildesortering isoleret er, at det kan motivere til øget og mere nuanceret bevidsthed om eget skrald. @@ -245,16 +216,13 @@ som mobiliseres gennem kravet om kildesortering måske er bedre anvendt andre steder - f.eks. ved øget deltagelse i den offentlige debat. -[ProCESS-Fyn undersøgelser]: https://mst.dk/publikationer/2021/april/kvalitet-af-plast-samt-mad-og-drikkekartoner - "rapport fra Miljøstyrelsen som bl.a. dækker ProCESS-Fyn undersøgelser" - -Løn til skraldearbejdere er den væsentligste økonomisk udgift +Løn til skraldearbejdere er den væsentligste økonomiske udgift ved håndtering af husholdningsskrald, og det tager formodentligt nogenlunde samme tid at tømme fyldte såvel som slunkne affaldsbeholdere. Øget kildesortering medfører derfor typisk sjældnere tømning, som igen svækker renhed ved udsortering, -ifølge de samme rapporter som dækker [ProCESS-Fyn undersøgelser]. +ifølge miljøministeriets rapport [@COWI_2021]. En styrke ved kildesortering er jo at affaldet bliver sorteret, og kun sorteret affald har mulighed for genanvendelse. @@ -268,33 +236,13 @@ Anvendelsen af kildesortering maskerer dermed potentialet ved ren udsortering. ## Formalisering af dimensionalitet Ved hjælp af de opstillede dimensioner er det muligt -at opstille et skema, som kan fungere som fundament +at opstille et skema, se @tbl-dimensioner, som kan fungere som fundament for projekter, der vil arbejde med skraldeproblemet. Dimensionerne kan hjælpe projekterne med at stille skarpt på, hvad de forsøger at løse og hvilke dimensioner, løsningen vedrører. -|**Personlig motivation**|||Beskrivelse| -| - | - | - | - | -|Socialt motiv|Egoisme|Altruisme|Forbrugerens motiv for at sortere| -|Forståelse|Uvidende|Bevidst|Forbrugerens forståelse af, hvordan man sorterer korrekt| -|Uafhængighed|Selvforsynende|Integreret|Forbrugerens grad af afhængighed af samfundet| -|Forbrugsevne|Fattig|Rig|Evnen for forbrugeren til at skabe nyt affald ved at forbruge| -|Sorteringstid|Kort|Lang|Mængden af tid, forbrugeren behøver for at sortere korrekt| -|Indsats|Indifferent|Dedikeret|Hvor meget energi forbrugeren lægger i at genbruge korrekt| -|Grundighed|Ligegyldighed|Pligtopfyldende|Effektiviteten af forbrugerens sorteringsindsats| -|Bekvemmelighed|Nem|Svær|Udfordringen for forbrugeren i at genbruge korrekt| -|**Systematisk organisering**|||| -|Sorteringssted|Kildesortering|Udsortering|Stedet hver kategori af affald bliver opdelt| -|Sorteringsgrad|Lav|Høj|Mængden af kategorier forbrugeren skal opdele sit affald i| -|Skraldemængde|Lav|Høj|Mængden af affald der tømmes hver gang| -|Friskhed|Lav|Høj|Hyppigheden af opsamlinger af affald| -|Styreform|Nedefra op|Oppefra ned|Graden af indflydelse fra forbrugeren på affaldscyklussen| -|Datatilgængelighed|Lukket|Transparent|Tilgængeligheden af data til hvert punkt i affaldets cyklus| -|Persondata|Privat|Offentlig|Graden af privatliv i affaldscyklussen| -|Transport|Kort|Lang|Forbrugerens transport til sit lokale opsamlingspunkt| - -Derudover findes konceptet om rettidighed, +Derudover findes konceptet om rettidighed, se @fig-affaldssyn, som ikke kan formuleres vha. en simpel 1-dimensionel faktor, da det vedrører helt kvalitative trin i genbrugskresløbet. @@ -305,21 +253,6 @@ kan også identificeres en flerdimensionel skala på det personlige plan, som vedrører hver enkelte individs syn på affald. -```{dot} -//| fig-width: 100% -digraph { -rankdir=LR -subgraph cluster { -Refuse -> Litter -> Waste -> Rubbish -> Trash -> Garbage; -label="Affaldssyn"; -} -subgraph cluster1 { -Undgå -> Begræns -> Genbrug -> Genanvend -> "Giv op"; -label="Rettidighed" -} -} -``` - Hvis affald eksempelvis anskues som "refuse", altså noget, som nogen har afvist, men som har en værdi, vil man være mere tilbøjelig til at genbruge affald. @@ -333,35 +266,20 @@ som med fordel kunne være synlige fra starten i en systembyggers designforløb. # Udtænkningen og vurderingen af en ny designproces -På baggrund af problemanalysen opstiller vi følgende syv krav til en konkurrence, -som skal engagere borgerne i at finde på løsninger på affaldsproblemet. -Da konkurrencen skal sætte den enkelte borger centrum, -fokusere kravene også på at engagere og motivere deltagerne i konkurrencen. +På baggrund af problemanalysen opstiller vi 7 krav til en konkurrence, +som ses opstillet på @tbl-krav. +Kravene skal engagere borgerne i at finde på løsninger på affaldsproblemet. +Da konkurrencen skal sætte den enkelte borger i centrum, +fokuserer kravene også på at engagere og motivere deltagerne i konkurrencen. Nogle af disse er positive krav som for eksempel motivation og udtryksformer, og tjener at sætte individet i centrum for idégenereringen. -Andre er negative og og stiller dermed krav til at konkurrencen ikke skal udelukke visse typer af projekter. +Andre er negative og stiller dermed krav til, +at konkurrencen ikke skal udelukke visse typer af projekter. Pointen med konkurrencen er netop at udforske affaldsproblemet fra så mange vinkler som muligt, og det indebærer at engagere så mange typer mennesker som muligt og tillader så mange typer projekter som muligt. -Motivation -Udtryksformer -Letforståelighed -Simplicitet -Anvendelighed -Inklusivitet -Nærhedsprincippet - -| Tema | Krav | Kriterier | -| -------- | -------- | -------- | -| Motivation | Systemet skal kunne engagere en bred gruppe af designere gennem sin formidling | | -| Udtryksformer | Systemet skal kunne rumme et bredt udvalg af forskellige typer projekter | | -| Inklusivitet | Systemet skal være inkluderende for alle typer af designere | Systemet bør forvente en vis grad af modenhed<br>Geografi og dækning af rejseomkostninger<br>Kompleksitet af identificering/adressering | -| Formidling | Systemet skal kunne beskrives utvetydigt for designere | | -| Simplicitet | Systemet skal indeholde det essentielle minimum af variable | Antallet af variable | -| Anvendelighed | Systemets barriere for anvendelse skal være så lav som muligt, så det kan anvendes af flest mulige designere | | -| Nærhedsprincippet | Systemet skal opfordre til løsninger, der ligger så tæt på borgeren som muligt | | - -I forbindelse med udtænkningen af en ny iteration af konkurrencen, kan et morfologiskema +I forbindelse med udtænkningen af en ny iteration af konkurrencen, +kan et morfologiskema som set på @tbl-morfologi, skabe overblik over forskellige typer af konkurrencer, der kunne afholdes for at udforske ideer til løsninger af skraldeproblemet. Her kan det bemærkes, at Roskilde Universitets tilgang ikke stiller nogen krav, @@ -371,26 +289,13 @@ da det tillader kreativitet. Men på den anden side kan det være en ulempe, da nogle af projekterne kan have en tendens til at misse nogle kerneproblemstillinger i skraldeproblemet. -Eksempelvis stiller RUC ikke krav til, at løsninger skal sikre privatlivet, -og projekter, som bryder GDPR-lovgivningen, -vil derfor ikke kunne udelukkes. Projektet lægger derudover ikke op til at samarbejde på tværs og løser dermed ikke informationsproblemet i affaldssektoren. Derudover opstiller vi det, vi kalder det interventionistiske produkt, -som kunne have et vært politisk og etisk krav, +som kunne have ethvert politisk og etisk krav, men repræsenterer et scenarie hvor konkurrencen bliver holdt i et offentligt forum. I det offentlige forum er der nødt til at være krav til det økonomiske aspekt, da aktører som kommunen og andre systembyggere er begrænsede af deres budget. -Det interventionistiske produkt kan også stå i kontrast til det sociale, -hvis den sociale konkurrence tog udgangspunkt i, -at løsningen skulle være gratis og indføres gennem informationsteknologi. - -| Egenskab\\Produkt | RUC | Social | Interventionistisk | -| ---------------- | --- | ------ | ------------------ | -| Politiske krav | - | Institutionel transparens | | -| Økonomiske krav | - | - | Max. 120% af status quo | -| Etiske krav | - | Privatlivssikring | - | -| Lokation | Campus | Campus | Messehal | ## Øget transparens ved vores konceptforslag @@ -430,3 +335,102 @@ hvordan hver aktør/netværk/system påvirker deres valgte udgangspunkt. ::: {#refs} ::: \endgroup + +# Bilag 1 + +::: {#fig-aktørmapping} +```{dot} +//| fig-width: 100% +graph { +Familie -- {Børn Mor Far } +Apps -- {"Perfect Waste"} +Affaldskredsløb -- Producenter -- Supermarked -- Genbrugsplads +Forventninger -- {Apps "Sociale Medier"} +"Social klasse" -- {Forventninger Familie Boligtype Materialeforståelse} +"Klodens bæreevne" -- "FN-målsætninger" +{"FN-målsætninger" Massemedier } -- Forventninger -- Mistro +Boligtype -- "Transport\nbolig → container" -- Container +Boligtype -- Boligselskaber -- Affaldscontainer +Boligtype -- "Affaldssortering\ni hjemmet" -- {Genbrugsplads Affaldsposer Skraldespande} +Supermarked -- Familie +"FN-målsætninger" -- Love -- "Klodens bæreevne" +Geografi -- "Social klasse" +Os -- "Kollektiv tracking" -- Apps -- OSM +Materialeforståelse -- Forventninger +Container -- "Transport\ncontainer → genbrugsplads" -- genbrugsplads +Container -- "Transport\ncontainer → forbrænding" -- Forbrændingsanlæg +} +``` +Aktørmapping over affaldscyklussen +::: +# Bilag 2 + +::: {#tbl-dimensioner} +|**Personlig motivation**|||Beskrivelse| +| - | - | - | - | +|Socialt motiv|Egoisme|Altruisme|Forbrugerens motiv for at sortere| +|Forståelse|Uvidende|Bevidst|Forbrugerens forståelse af, hvordan man sorterer korrekt| +|Uafhængighed|Selvforsynende|Integreret|Forbrugerens grad af afhængighed af samfundet| +|Forbrugsevne|Fattig|Rig|Evnen for forbrugeren til at skabe nyt affald ved at forbruge| +|Sorteringstid|Kort|Lang|Mængden af tid, forbrugeren behøver for at sortere korrekt| +|Indsats|Indifferent|Dedikeret|Hvor meget energi forbrugeren lægger i at genbruge korrekt| +|Grundighed|Ligegyldighed|Pligtopfyldende|Effektiviteten af forbrugerens sorteringsindsats| +|Bekvemmelighed|Nem|Svær|Udfordringen for forbrugeren i at genbruge korrekt| +|**Systematisk organisering**|||| +|Sorteringssted|Kildesortering|Udsortering|Stedet hver kategori af affald bliver opdelt| +|Sorteringsgrad|Lav|Høj|Mængden af kategorier forbrugeren skal opdele sit affald i| +|Skraldemængde|Lav|Høj|Mængden af affald der tømmes hver gang| +|Friskhed|Lav|Høj|Hyppigheden af opsamlinger af affald| +|Styreform|Nedefra op|Oppefra ned|Graden af indflydelse fra forbrugeren på affaldscyklussen| +|Datatilgængelighed|Lukket|Transparent|Tilgængeligheden af data til hvert punkt i affaldets cyklus| +|Persondata|Privat|Offentlig|Graden af privatliv i affaldscyklussen| +|Transport|Kort|Lang|Forbrugerens transport til sit lokale opsamlingspunkt| +Skitsering af dimensionalitet indenfor affaldscyklussen +::: + +# Bilag 3 + +::: {#fig-affaldssyn} +```{dot} +//| fig-width: 100% +digraph { +rankdir=LR +subgraph cluster { +Refuse -> Litter -> Waste -> Rubbish -> Trash -> Garbage; +label="Affaldssyn"; +} +subgraph cluster1 { +Undgå -> Begræns -> Genbrug -> Genanvend -> "Giv op"; +label="Rettidighed" +} +} +``` +Skitsering af dimensionalitet indenfor affaldssyn og rettigighed +::: + +# Bilag 4 + +::: {#tbl-krav} +| Tema | Krav | Kriterier | +| -------- | -------- | -------- | +| Motivation | Systemet skal kunne engagere en bred gruppe af designere gennem sin formidling | | +| Udtryksformer | Systemet skal kunne rumme et bredt udvalg af forskellige typer projekter | | +| Inklusivitet | Systemet skal være inkluderende for alle typer af designere | Systemet bør forvente en vis grad af modenhed<br>Geografi og dækning af rejseomkostninger<br>Kompleksitet af identificering/adressering | +| Formidling | Systemet skal kunne beskrives utvetydigt for designere | | +| Simplicitet | Systemet skal indeholde det essentielle minimum af variable | Antallet af variable | +| Anvendelighed | Systemets barriere for anvendelse skal være så lav som muligt, så det kan anvendes af flest mulige designere | | +| Nærhedsprincippet | Systemet skal opfordre til løsninger, der ligger så tæt på borgeren som muligt | | +7 Kravspecifikationer til løsningsforslaget +::: + +# Bilag 5 + +::: {#tbl-morfologi} +| Egenskab\\Produkt | RUC | Social | Interventionistisk | +| ---------------- | --- | ------ | ------------------ | +| Politiske krav | - | Institutionel transparens | | +| Økonomiske krav | - | - | Max. 120% af status quo | +| Etiske krav | - | Privatlivssikring | - | +| Lokation | Campus | Campus | Messehal | +Morfologiskema over former for designkonkurrencer +::: |