diff options
Diffstat (limited to 'waste/index.qmd')
| -rw-r--r-- | waste/index.qmd | 420 |
1 files changed, 420 insertions, 0 deletions
diff --git a/waste/index.qmd b/waste/index.qmd new file mode 100644 index 0000000..12fd1a9 --- /dev/null +++ b/waste/index.qmd @@ -0,0 +1,420 @@ +--- +format: + html: default + pdf: default +metadata-files: + - ../_article.yml + +crossref: + chapters: true +number-sections: true + +breaks: false + +--- + +# Affaldssortering er komplekst + +Kære BL. + +Her er vores indlæg i jeres konkurrence - +et koncept der kan være med til at forbedre affaldssortering +i de Danske boligforeninger. + +Sortering af affald er ikke blot kompliceret, +men ligefrem komplekst: +Håndteringen af skrald involverer mange variable, +og hvis vi for overskuelighedens skyld fremhæver nogle af dem +(og dermed nedtoner andre), +risikerer vi at skabe blinde vinkler. +Indblik og overblik gennem reduktion af inddragede dimensioner +kan altså hæmme selvsamme indblik og overblik. + +## Eksempel: Fokus på genbrug kan devaluere reduceret brug {#sec-example} + +Et fokus på genbrug kan tilskynde øget forbrug. + +Støbejernspander er lette at affaldssortere, +og hvis blot de holdes relativt tørre så de ikke ruster, +kan de direkte genbruges, +og vil derfor fremstå postivt i en statistik over, +hvor stor en *andel* af potentielt genbrugeligt affald +som rent faktisk ender i genbrugsforretninger. +Problemet her er, +at fokus på procentvis *andel* genbrugt +forkert bifalder et merforbrug af stegepander, +som et anderledes fokus på *omfang* af affald ville afspejle: +Det er mere optimalt at *reducere* brug end at sortere korrekt *efter* brug. + +![Genbrug af skrald er mindre favorabelt end reduceret forbrug [@Jmarchn_2017]](Waste_hierarchy_rect-en.svg) + +## Eksempel 2: Fokus på genanvendelse kan devaluere genbrug + +Det er formodentligt nemmere at undgå brug af simple ting, +særligt for ikke-trænede borgere inddraget i kildesortering, +så et fornuftigere, reduceret *forbrug* vil derfor reducere affalds*mængden*, +men også potentielt medføre relativt mere affald +som er sværere at genanvende, +og derfor i nogle typer analyser fremstå negativt +som et fald i *graden* af genanvendelse. + +# Multidimensionalitet som rettesnor + +For at sikre indblik og overblik i affaldskomplekset +vurderer vi derfor at multidimensionaliteten skal bevares, +og der i stedet skal arbejdes med måder at stofliggøre +flere samtidige dimensioner, +eksempelvist ved mere dynamisk, dvs. tættere på den enkelte læser, +at "shoppe" i hvilke dimensioner der skal fremhæves, +så dybder og blinde vinkler mere intuitivt kan erfares. +Konkret søges affaldsproblemet løst gennem en fiktiv konkurrence, +hvor RUC-studerende *frit* skal byde ind med løsgningsforslag. +Sådan en konkurrence kan være en fi øvelse for studerende, +men kan kun med ringe sandsynlighed afhælpe affaldsproblemet +*netop* fordi det problem er komplekst - +i design-optik er det et "wicked problem" +som kræver iterativ bearbejdelse og leg og afsøgen af feltet. +Derfor vil vi i vores proces undersøge, +hvordan en løsning kan være *næste iteration af en konkurrence* +for RUC-studerende med den forskel, +at den er *bundet op på en række relevante dimensioner*. + +I det følgende vil vi afklare relevante dimensioner, +og hvordan formatet af næste iterative konkurrence i øvrigt kan udformes. + +For at illustrere de studerendes rolle i designsituationen, +kan vi tage udgangspunkt i følgende skitsering over +centrale aktører i skraldesystemet. +Visualiseringen viser kun helt grundlæggende, +at der findes en eller anden relation mellem hver aktør. + +```{dot} +//| fig-width: 100% +graph { +Familie -- {Børn Mor Far } +Apps -- {"Perfect Waste"} +Affaldskredsløb -- Producenter -- Supermarked -- Genbrugsplads +Forventninger -- {Apps "Sociale Medier"} +"Social klasse" -- {Forventninger Familie Boligtype Materialeforståelse} +"Klodens bæreevne" -- "FN-målsætninger" +{"FN-målsætninger" Massemedier } -- Forventninger -- Mistro +Boligtype -- "Transport\nbolig → container" -- Container +Boligtype -- Boligselskaber -- Affaldscontainer +Boligtype -- "Affaldssortering\ni hjemmet" -- {Genbrugsplads Affaldsposer Skraldespande} +Supermarked -- Familie +"FN-målsætninger" -- Love -- "Klodens bæreevne" +Geografi -- "Social klasse" +Os -- "Kollektiv tracking" -- Apps -- OSM +Materialeforståelse -- Forventninger +Container -- "Transport\ncontainer → genbrugsplads" -- genbrugsplads +Container -- "Transport\ncontainer → forbrænding" -- Forbrændingsanlæg +} +``` + +Det problem, som vi identificerer, +er den manglende dimensionalitet, +som er i denne slags visualiseringer. +Uden at vide, hvilke dimensioner, der kan justeres på, +er der blinde vinkler i, hvad den studerende kan påvirke. +Den flade ontologi giver for eksempel ikke mulighed for +at konceptualisere betydningen af beboernes syn på affald, +for deres ønsker til en mere bæredygtig genbrug. + +# Transparens om affaldskredsløbet + +I forbindelse med projektet udførte vi et kort interview +med en talsperson fra Argo, +som fremhævede at deres genbrugsprocent lå på omkring 75 procent, +på trods af, +at over halvdelen af alt affald de behandlede blev sendt til forbrænding +ifølge Argos egen rapport. +Talsmanden var ikke uærlig, +men talte udfra motivationer og målsætninger +for vedkommendes egen indlejrede position i det større system, +som ikke nødvendigvis er de samme som for hele det komplekse system, +jf. vores tidligere eksempel [@sec-example]. + +Den manglende transparens udgør altså et problem indenfor aktørnetværket: +Hver aktør er biased mod deres egen rolle i systemet, +kan det være svært for systembyggere at arbejde på et fælles grundlag. +Vores egen gruppe opdagede kun uoverenstemmigheden, +da vi i forvejen havde skimmelæst årsrapporten fra Argos, +men et andet projekt kunne fejldiagnosticere problemet +og designe en suboptimal designløsning, +simpelthen fordi forskellen ikke var åbenlys på forhånd. +Tilsvarende vil andre aktører i systemet - +mest oplagt beboere som pålægges en øget byrde om at at affaldssortere, +ortere, + +Vi ser altså, hvordan manglende transparens i affaldskredsløbet +kan virke misvisende for systembyggeren - +for ikke at tale om den enkelte forbruger - +delvis på baggrund af, at der ikke er en fælles forståelse af, +hvilke dimensioner, der kan påvirkes af en designløsning. + +Da løsningsforslaget er en abstrakt, informationsbaseret model, +er det svært at kvantificere succes. + +En potentiel måde at evaluere succesen af løsningen +er en stigning i systembyggernes motivation til +at skabe løsninger som fremmer transparens i affaldscyklussen. +I forlængelse af dette, skulle designerne gerne være motiverede til at +øge interaktion mellem aktørerne frem for at atomisere dem, +da transparens hænger direkte sammen med hver aktørs tilslutning til helheden. + +Implementeres løsningen i konteksten af en uddannelse, +er det også et kriterie at de studerende føler sig bedre tilpas +i deres læringsproces, og at læringsudbyttet øges. + +Problemet er indlejret i konkurrencens forhold til deltagerne. +Vi har altså på den ene side en gruppering af organisatorer +og på den ene side de organiserede. +Netværket kompliceres idet organisatorerne forventes at tage stilling til, +hvilke led, der er i affaldskredsløbet, +som de studerende kan fokusere på. +Organisatorerne får altså en direkte relation +til de enkelte aktører i affaldscyklussen. +Forestiller man sig, at denne type konkurrencer udbredes, +vil affaldscyklussen også blive opmærksom på forventningen til transparens, +og alle tre grupperinger i netværket vil reagere med hinanden. + +På denne måde er transparens både startskuddet +og forudsætningen for konkurrencen, +og man kunne dermed forestille sig en udvikling +mod en selvbekræftende proces af borgerinddragelse og gensidig udvikling. + +# Sammenflettede dimensioner + +Som tidligere nævnt kan en beboers syn på affald +påvirke deres attitude overfor bæredygtighed ift. affald. +Hvis beboeren ser affald som noget grundlæggende +værdiløst og ubrugeligt, +vil de på den ene side være mere ligeglad med sortering +da de ikke ser værdien, +mens de på den anden side vil være større modstandere +af stigningen i mængden af affald, som produceres. +Her berører beboerens syn på affald altså dimenionerne +sorteringsgrad og skraldemængde. +En fremtidig konkurrence med skærpede krav +til transparens indenfor problemfeltets dimensioner +kunne gør brug af forskellige typer datavisualisering +for at kommunikere vigtigheden i hver dimension. + +## Visualisering som indgang til kompliceret tænkning + +Et [Sankey-diagram] kan visualisere, +hvor det skrald, der er, ender henne. +(se også [SankeyMATIC]) + +En styrke er at det fremhæver effekten af sortering, +og også evt. ineffektivitet hvis noget blandes igen senere +(dvs. kan adressere nogle myter om skraldesortering som omsonst). + +En svaghed er at kun eet moment med fikseret input belyses. +Denne fiksering skjuler relevansen af at reducere +hvor meget der (produceres, forbruges og) smides ud forud. + +[Sankey-diagram]: https://observablehq.com/@mbostock/flow-o-matic + "Flow-o-Matic - interaktiv Sankey-editor til D3" + +[SankeyMATIC]: https://sankeymatic.com/ + "SankeyMATIC - simpel interaktiv Sankey-ediitor bygget med D3" + +Et [boblediagram] kan belyse forholdsmæssig deltagelse, +f.eks. sammenligne hvor aktivt/effektivt beboere sorterer affald +i forhold til hinanden i et boligbyggeri. + +[boblediagram]: https://observablehq.com/@mbostock/bubble-o-matic + "Bubble-o-Matic - interaktiv boblediagram-editor til D3" + +## Modsatrettede prioriteringer af dimensioner + +Staten kræver kildesortering, +selvom [ProCESS-Fyn undersøgelser] indikerer, +at ren udsortertering er markant mere effektivt. + +En styrke ved at anskue kildesortering isoleret er, +at det kan motivere til øget og mere nuanceret bevidsthed om eget skrald. + +En svaghed er at opmærksomheden og engagementet +som mobiliseres gennem kravet om kildesortering +måske er bedre anvendt andre steder - +f.eks. ved øget deltagelse i den offentlige debat. + +[ProCESS-Fyn undersøgelser]: https://mst.dk/publikationer/2021/april/kvalitet-af-plast-samt-mad-og-drikkekartoner + "rapport fra Miljøstyrelsen som bl.a. dækker ProCESS-Fyn undersøgelser" + +Løn til skraldearbejdere er den væsentligste økonomisk udgift +ved håndtering af husholdningsskrald, +og det tager formodentligt nogenlunde samme tid +at tømme fyldte såvel som slunkne affaldsbeholdere. +Øget kildesortering medfører derfor typisk sjældnere tømning, +som igen svækker renhed ved udsortering, +ifølge de samme rapporter som dækker [ProCESS-Fyn undersøgelser]. + +En styrke ved kildesortering er jo at affaldet bliver sorteret, +og kun sorteret affald har mulighed for genanvendelse. + +En indirekte svaghed ved kildesortering er dog, +at den almindelige borger sorterer dårligere end professionelle og robotter, +og øget fordærv af det uprofessionelt sorterede affald +også sænker effektiviteten af udsortering. +Anvendelsen af kildesortering maskerer dermed potentialet ved ren udsortering. + +## Formalisering af dimensionalitet + +Ved hjælp af de opstillede dimensioner er det muligt +at opstille et skema, som kan fungere som fundament +for projekter, der vil arbejde med skraldeproblemet. +Dimensionerne kan hjælpe projekterne med at stille skarpt på, +hvad de forsøger at løse og hvilke dimensioner, +løsningen vedrører. + +|**Personlig motivation**|||Beskrivelse| +| - | - | - | - | +|Socialt motiv|Egoisme|Altruisme|Forbrugerens motiv for at sortere| +|Forståelse|Uvidende|Bevidst|Forbrugerens forståelse af, hvordan man sorterer korrekt| +|Uafhængighed|Selvforsynende|Integreret|Forbrugerens grad af afhængighed af samfundet| +|Forbrugsevne|Fattig|Rig|Evnen for forbrugeren til at skabe nyt affald ved at forbruge| +|Sorteringstid|Kort|Lang|Mængden af tid, forbrugeren behøver for at sortere korrekt| +|Indsats|Indifferent|Dedikeret|Hvor meget energi forbrugeren lægger i at genbruge korrekt| +|Grundighed|Ligegyldighed|Pligtopfyldende|Effektiviteten af forbrugerens sorteringsindsats| +|Bekvemmelighed|Nem|Svær|Udfordringen for forbrugeren i at genbruge korrekt| +|**Systematisk organisering**|||| +|Sorteringssted|Kildesortering|Udsortering|Stedet hver kategori af affald bliver opdelt| +|Sorteringsgrad|Lav|Høj|Mængden af kategorier forbrugeren skal opdele sit affald i| +|Skraldemængde|Lav|Høj|Mængden af affald der tømmes hver gang| +|Friskhed|Lav|Høj|Hyppigheden af opsamlinger af affald| +|Styreform|Nedefra op|Oppefra ned|Graden af indflydelse fra forbrugeren på affaldscyklussen| +|Datatilgængelighed|Lukket|Transparent|Tilgængeligheden af data til hvert punkt i affaldets cyklus| +|Persondata|Privat|Offentlig|Graden af privatliv i affaldscyklussen| +|Transport|Kort|Lang|Forbrugerens transport til sit lokale opsamlingspunkt| + +Derudover findes konceptet om rettidighed, +som ikke kan formuleres vha. en simpel 1-dimensionel faktor, +da det vedrører helt kvalitative trin i genbrugskresløbet. + +Hvor denne serie af trin repræsenterer +en mere systematisk beskrivelse af kvalitative trin +i affaldets cyklus, +kan også identificeres en flerdimensionel skala +på det personlige plan, +som vedrører hver enkelte individs syn på affald. + +```{dot} +//| fig-width: 100% +digraph { +rankdir=LR +subgraph cluster { +Refuse -> Litter -> Waste -> Rubbish -> Trash -> Garbage; +label="Affaldssyn"; +} +subgraph cluster1 { +Undgå -> Begræns -> Genbrug -> Genanvend -> "Giv op"; +label="Rettidighed" +} +} +``` + +Hvis affald eksempelvis anskues som "refuse", +altså noget, som nogen har afvist, men som har en værdi, +vil man være mere tilbøjelig til at genbruge affald. +Omvendt hvis man betragter affald som "garbage", +altså noget, som er fuldstændig ubrugeligt, +vil man være tilbøjelig til at give op +eller helt undgå at producere skrald. + +Affaldssyn og rettidighed er to sammenflettede dimensioner, +som med fordel kunne være synlige fra starten i en systembyggers designforløb. + +# Udtænkningen og vurderingen af en ny designproces + +På baggrund af problemanalysen opstiller vi følgende syv krav til en konkurrence, +som skal engagere borgerne i at finde på løsninger på affaldsproblemet. +Da konkurrencen skal sætte den enkelte borger centrum, +fokusere kravene også på at engagere og motivere deltagerne i konkurrencen. +Nogle af disse er positive krav som for eksempel motivation og udtryksformer, +og tjener at sætte individet i centrum for idégenereringen. +Andre er negative og og stiller dermed krav til at konkurrencen ikke skal udelukke visse typer af projekter. +Pointen med konkurrencen er netop at udforske affaldsproblemet fra så mange vinkler som muligt, +og det indebærer at engagere så mange typer mennesker som muligt og tillader så mange typer projekter som muligt. + +Motivation +Udtryksformer +Letforståelighed +Simplicitet +Anvendelighed +Inklusivitet +Nærhedsprincippet + +| Tema | Krav | Kriterier | +| -------- | -------- | -------- | +| Motivation | Systemet skal kunne engagere en bred gruppe af designere gennem sin formidling | | +| Udtryksformer | Systemet skal kunne rumme et bredt udvalg af forskellige typer projekter | | +| Inklusivitet | Systemet skal være inkluderende for alle typer af designere | Systemet bør forvente en vis grad af modenhed<br>Geografi og dækning af rejseomkostninger<br>Kompleksitet af identificering/adressering | +| Formidling | Systemet skal kunne beskrives utvetydigt for designere | | +| Simplicitet | Systemet skal indeholde det essentielle minimum af variable | Antallet af variable | +| Anvendelighed | Systemets barriere for anvendelse skal være så lav som muligt, så det kan anvendes af flest mulige designere | | +| Nærhedsprincippet | Systemet skal opfordre til løsninger, der ligger så tæt på borgeren som muligt | | + +I forbindelse med udtænkningen af en ny iteration af konkurrencen, kan et morfologiskema +skabe overblik over forskellige typer af konkurrencer, +der kunne afholdes for at udforske ideer til løsninger af skraldeproblemet. +Her kan det bemærkes, at Roskilde Universitets tilgang ikke stiller nogen krav, +men forsøger at være så bred som muligt. +På den ene side er det en fordel, +da det tillader kreativitet. +Men på den anden side kan det være en ulempe, +da nogle af projekterne kan have en tendens +til at misse nogle kerneproblemstillinger i skraldeproblemet. +Eksempelvis stiller RUC ikke krav til, at løsninger skal sikre privatlivet, +og projekter, som bryder GDPR-lovgivningen, +vil derfor ikke kunne udelukkes. +Projektet lægger derudover ikke op til at samarbejde på tværs +og løser dermed ikke informationsproblemet i affaldssektoren. +Derudover opstiller vi det, vi kalder det interventionistiske produkt, +som kunne have et vært politisk og etisk krav, +men repræsenterer et scenarie hvor konkurrencen bliver holdt i et offentligt forum. +I det offentlige forum er der nødt til at være krav til det økonomiske aspekt, +da aktører som kommunen og andre systembyggere er begrænsede af deres budget. +Det interventionistiske produkt kan også stå i kontrast til det sociale, +hvis den sociale konkurrence tog udgangspunkt i, +at løsningen skulle være gratis og indføres gennem informationsteknologi. + +| Egenskab\\Produkt | RUC | Social | Interventionistisk | +| ---------------- | --- | ------ | ------------------ | +| Politiske krav | - | Institutionel transparens | | +| Økonomiske krav | - | - | Max. 120% af status quo | +| Etiske krav | - | Privatlivssikring | - | +| Lokation | Campus | Campus | Messehal | + +## Øget transparens ved vores konceptforslag + +En kommende konkurrence ved brug af vores konceptuelle design +vil motivere konkurrencedeltagere til et skærpet fokus på, +hvilke dimensioner *deres* designs fokuserer på, +og de vil derfor i *deres* interviews med aktørerne i affaldskredsløbet +mere præcist kunne formulere hvilke infromationer de søger af afdække, +hvilket igen vil præge aktørernes bevidsthed om multidimensionaliteten +fremfor som vi erfarede det blot tale snævert +omkring deres egen delmængde af problemfeltet +med de dertil hørende blinde vinkler. + +En svaghed ved det opstillede løsningsforslag er konteksten, +det indgår i, nemlig læringsprocessen. +Vi ser en reel fare for, at det kan påvirke læringsprocessen negativt, +at holde de studerende for meget i hånden i designprocessen +og servere de forskellige variable, der kan skrues på, fra udgangspunktet. + +En mulighed er da, at den hypotetiske fremtidige konkurrence +vælger et par af dimensionerne at tage udgangspunkt i, +for at klare noget af uvisheden op og gøre *startskuddet* +en mere fokuseret, nuanceret proces, +som tager udgangspunkt i en fælles virkelighed. + +Udvælgelsen af, hvilke dimensioner, der skal danne fælles grundlag, +kan da varieres på baggrund af formålet med konkurrencen. +Er formålet læring, og de studerende ideelt selv skal udforske feltet, +kunne det være gavnligt at fremhæve rettidighed som fundament +og derefter lade de studerende udforske, +hvordan hver aktør/netværk/system påvirker deres valgte udgangspunkt. |