diff options
Diffstat (limited to 'trash')
| -rw-r--r-- | trash/dimensioner.md | 100 | ||||
| -rw-r--r-- | trash/framing.md | 300 | ||||
| -rw-r--r-- | trash/interviews.md | 15 | ||||
| -rw-r--r-- | trash/konceptualisering.md | 30 | ||||
| -rw-r--r-- | trash/kravspecifikationer.md | 28 | ||||
| -rw-r--r-- | trash/problem_tree.md | 43 | ||||
| -rw-r--r-- | trash/relational_map.dot | 19 | ||||
| -rw-r--r-- | trash/relational_map.md | 23 | ||||
| -rw-r--r-- | trash/situational_map.md | 31 |
9 files changed, 0 insertions, 589 deletions
diff --git a/trash/dimensioner.md b/trash/dimensioner.md deleted file mode 100644 index 0de2858..0000000 --- a/trash/dimensioner.md +++ /dev/null @@ -1,100 +0,0 @@ -# Skraldedimensioner - -Skraldesortering er ikke blot kompliceret, den er kompleks: -Håndteringen af skrald involverer mange variable, -og hvis for overskuelighedens skyld at fremhæve nogle -(og dermed nedtone andre), -risikerer vi at skabe blinde vinkler. -Indblik og overblik gennem reduktion af inddragede dimensioner -kan altså hæmme selvsamme indblik og overblik. - -Eksempelvis kan et fokus på genbrug tilskynde øget forbrug, -da eksempelvis hyppigere udskiftning af stegepander -kan fremstå som den tilsyneladende positiv tendens -at mere af skraldet kan genbruges, -hvis fokus på genbrug sker ved at måle genbrug som precentsats, -da det skjuler hvorvidt *mængden* af skrald ændrer sig. - -Det er mere optimalt at *undgå* brug end at sortere korrekt *efter* brug. -Det er formodentligt nemmere at undgå brug af simple ting, -særligt for ikke-trænede borgere inddraget i kildesortering, -så et fornuftigere, reduceret *forbrug* vil derfor reducere affalds*mængden*, -men også potentielt medføre relativt mere affald -som er sværere at genanvende, -og derfor i nogle typer analyser fremstå negativt -som et fald i *graden* af genanvendelse. - - - -For at sikre indblik og overblik i det affaldskomplekset, -vurderer vi derfor at multidimensionaliteten skal bevares, -og der i stedet skal arbejdes med måder at stofliggøre -flere samtidige dimensioner, -eksempelvist ved mere dynamisk, dvs. tættere på den enkelte læser, -at "shoppe" i hvilke dimensioner der skal fremhæves, -så dybder og blinde vinkler mere intuitivt kan erfares. - -## Sorteringsgrad fremfor skraldemængde - -Et [Sankey-diagram] kan visualisere, -hvor det skrald, der er, ender henne. -(se også [SankeyMATIC]) - -En styrke er at det fremhæver effekten af sortering, -og også evt. ineffektivitet hvis noget blandes igen senere -(dvs. kan adressere nogle myter om skraldesortering som omsonst). - -En svaghed er at kun eet moment med fikseret input belyses. -Denne fiksering skjuler relevansen af at reducere -hvor meget der (produceres, forbruges og) smides ud forud. - -[Sankey-diagram]: https://observablehq.com/@mbostock/flow-o-matic - "Flow-o-Matic - interaktiv Sankey-editor til D3" - -[SankeyMATIC]: https://sankeymatic.com/ - "SankeyMATIC - simpel interaktiv Sankey-ediitor bygget med D3" - -## Deltagelse fremfor koordination - -Et [boblediagram] kan belyse forholdsmæssig deltagelse, -f.eks. sammenligne hvor aktivt/effektivt beboere sorterer affald -i forhold til hinanden i et boligbyggeri. - -[boblediagram]: https://observablehq.com/@mbostock/bubble-o-matic - "Bubble-o-Matic - interaktiv boblediagram-editor til D3" - -## Kildesortering adskilt fra udsortering - -Staten kræver kildesortering, -selvom [ProCESS-Fyn undersøgelser] indikerer, -at ren udsortertering er markant mere effektivt. - -En styrke ved at anskue kildesortering isoleret er, -at det kan motivere til øget og mere nuanceret bevidsthed om eget skrald. - -En svaghed er at opmærksomheden og engagementet -som mobiliseres gennem kravet om kildesortering -måske er bedre anvendt andre steder - -f.eks. ved øget deltagelse i den offentlige debat. - -[ProCESS-Fyn undersøgelser]: https://mst.dk/publikationer/2021/april/kvalitet-af-plast-samt-mad-og-drikkekartoner - "rapport fra Miljøstyrelsen som bl.a. dækker ProCESS-Fyn undersøgelser" - -## Mængde fremfor friskhed - -Løn til skraldearbejdere er den væsentligste økonomisk udgift -ved håndtering af husholdningsskrald, -og det tager formodentligt nogenlunde samme tid -at tømme fyldte såvel som slunkne affaldsbeholdere. -Øget kildesortering medfører derfor typisk sjældnere tømning, -som igen svækker renhed ved udsortering, -ifølge de samme rapporter som dækker [ProCESS-Fyn undersøgelser]. - -En styrke ved kildesortering er jo at affaldet bliver sorteret, -og kun sorteret affald har mulighed for genanvendelse. - -En indirekte svaghed ved kildesortering er dog, -at den almindelige borger sorterer dårligere end professionelle og robotter, -og øget fordærv af det uprofessionelt sorterede affald -også sænker effektiviteten af udsortering. -Anvendelsen af kildesortering maskerer dermed potentialet ved ren udsortering. diff --git a/trash/framing.md b/trash/framing.md deleted file mode 100644 index 2d26f33..0000000 --- a/trash/framing.md +++ /dev/null @@ -1,300 +0,0 @@ ---- - ---- - -# Skraldeproblemet - -## Bud på tiltag - -* mere transparens - -## Kriterier - -### 1) Problem - -<!-- -Start med en brainstorm, beskrivelse og overordnet analyse af problemet -gerne med en illustration af et problemtræ eller lignende visualisering. -Problemfeltet er ofte ekstremt omfattende -og du kan ikke regne med at lave en udtømmende -og relevant beskrivelse i første iteration. -Regn med at skulle vende tilbage og få flere aspekter/ detaljer med senere. -Det er væsentligt at du fra starten får beskrevet -hvad du tænker er nogen af de mest væsentlige årsager til problemet -samt nogen af de primære konsekvenser som problemet kan føre til. -Du kan vælge enten at tage udgangspunkt i det generelle problem -eller snævre dit arbejde ind -til at fokusere på udvalgte delaspekter og arbejde videre med disse -i stedet for den helt generelle problemstilling. -Du kan også arbejde på flere niveauer parallelt. - -Der kan ikke forventes at være én løsning -til et samlet problem-kompleks -og det er muligt at en samlet løsning reelt set består -af rigtig mange forskellige løsninger. -Ved at snævre det generelle problem ind allerede i din problemanalyse, -og fokusere det efterfølgende arbejde på et eller flere udvalgte aspekter -kan du komme dybere ned i problemstillingen -og sandsynligvis vil du kunne udvikle nogen mere konkrete løsningsforslag. -Hvis du snævrer dit fokus ind fra den generelle problemstilling -bør du argumentere for hvorfor du vælger det fokus/problemaspekt -som du arbejder videre med -og beskrive forventede konsekvenser af afgrænsningen. ---> - -#### Problemtræ - -### 2) Aktører - -<!-- -Næste skridt er en aktøranalyse -med gennemgang af de mest relevante aktører -i forhold til det beskrevne problem. -Du kan med fordel tage udgangspunkt i din problemanalyse -og ud fra denne lave en mapping/brainstorm øvelse -hvor du identificerer væsentlige aktører. -Efterfølgende kan du organisere og analysere disse -for at afdække deres positioner -i forhold til problemet og mulige løsninger, -igennem en vurdering -af f.eks. Interesser, agency og udslagsgivende praksisser. -Der vil typisk være mange aktørgrupper -der spiller væsentlige roller i et komplekst problem – -og muligvis i løsningen heraf. ---> - -* Borgere -* Renovationsvirksomheder -* Kommuner -* Boligselskaber -* Genbrugsvirksomheder - -### 3) Succeskriterier - -<!-- -Kom med bud på et eller flere succeskriterier -som vil kunne bruges til at vurdere -hvornår man er i mål med en løsning/afhjælpning af problemet -og hvordan man kan sammenligne forskellige effekter -af forskellige løsningsmodeller. -Det er vigtigt at definere succeskriterier -i arbejdet med komplekse problemstillinger, -sådan at et løsningsforslag kan evalueres -for at se om problemet er løst / har potentiale til at blive løst – -og om udviklingen overhovedet går i en ønskværdig retning. -Komplekse problemer har typisk ikke en tydeligt defineret løsning -og i stedet må man have nogen succeskriterier at pejle efter -så man løbende kan spørge sig selv -"Er vi kommet tættere på en løsning/afhjælpning af problemet -end vi var før?”. -Det er ikke altid simpelt at definere -robuste ogfyldestgørende succeskriterier -til løsning af komplekse problemer -og for at komme i mål vil det ofte være relevant -at inddrage aktører, prioritere interesser -og eventuelt finde principper -for at vægte forskellige kriterier/parametre op imod hinanden. -Du kan inddrage dele af din aktøranalyse i denne del af arbejdet -og prøve at vurdere hvordan aktørernes interesser -kunne tænkes at komme bedst til udtryk -i arbejdet med at opstille succeskriterier. ---> - -Øget mængde af genbrugeligt materiale -i forhold til afbærndt materiale. - -Øget genbrug af materiale. - -### 4) Netværk - -<!-- -Du skal identificere og beskrive de relevante netværk -som problemet er indlejret i. -Relevante netværk kan være f.eks. -de naturlige/materielle/geografiske netværk, -sociale/kulturelle/politiske netværk og -økonomiske netværk. -Det kan være en nærmest uendeligt stor opgave -at afdække og analysere netværk -og derfor bør der tages udgangspunkt i analysen -af problemet og de centrale aktører -for at finde frem til de netværk -som forventes at have størst berøring/indflydelse -på problem og mulige løsninger. -Disse netværk vil ofte række ud over de direkte implicerede aktører, -og det kan være nødvendigt at gå tilbage til aktøranalysen efterfølgende -for at se om denne skal suppleres for at være dækkende. -Tænk både nært i f.eks. sociale strukturer -samt fjernt i f.eks. politiske, kulturelle eller økonomiske netværk. -Et netværk kan godt optræde som en aktør i aktøranalysen, -men kan også udgøres af aktører fra aktøranalysen. -Om det ene eller andet er mest hensigtsmæssigt -kan afgøres af en analyse af netværkets centrale karakteristika – -er det f.eks. homogent og meget tæt forbundet -vil det oftere kunne beskrives som en samlet aktør -med enslydende interesser og praksisser -mens et mere diverst og løst forbundet netværk -oftere vil skulle beskrives som enkeltindivider eller grupperinger. ---> - -* Politisk dialektik vedr. afgifter på svineri kontra virksomheders råderum -* Nysalg kontra gebrug af f.eks. køkkenelementer - -### 5) Systemer - -<!-- -Du skal lave en overordnet beskrivelse -af de systemer som problemet er indlejret i, -samt de systemiske regimer -der understøtter den nuværende problematiske situation. -Er der systemer -der er med til at afhjælpe, forværre, fastløse osv. -det problem der arbejdes med? -For at sikre dig at du kommer langt omkring i problematikken, -kan du anvende et multi-level perspektiv -hvor du kigger på både mikro-niveauet -(evt. med udgangspunkt i hvilken relevant praksis der præger disse systemer) -samt makro-niveauet -(evt. med udgangspunkt i -hvilke sociotekniske systemer, regimer, landskaber og nicher -der kan tænkes at indvirke på problemet -samt mulige løsninger af dette). -Du kan med fordel lave en overordnet beskrivelse -af de socio-tekniske systemer og regimer -der understøtter den nuværende problematiske situation -samt de systemer der søger at modarbejde dette. -De socio-tekniske regimer bestemmer spillereglerne for et givent system, -og kan derigennem forme innovationsprocesser -og diffusion af potentielle løsninger. -Herunder ligger også både regulering og planlægningspraksis. -Regimerne sætter også ofte dybe teknologiske spor -der kan danne sporafhængighed i samfundet. -Det kan være relevant at stille spørgsmål som f.eks.: -Hvor kommer problemet fra? -Hvad kommer det af? Har det en lang historie -eller er det pludseligt opstået? -Er det forsøgt løst før? -Og af hvem? -Hvad forhindrede løsningen og holdt problemet fast? -Med disse overvejelser kan det desuden blive relevant -at inkludere betragtninger af det socio-tekniske landskab -som regimerne opstår i. -Landskabet består af de mest grundlæggende normer, regler og politiker -der er i et system, -og der vil ofte kunne trækkes tråde -fra synlig sporafhængighed til de dominerende landskaber. -I den anden ende af skalaen -kan det også være relevant at kigge på nicher i landskabet – -både historiske og aktuelle, -da disse måske vil kunne bære nøglen til løsning af det centrale problem. -Analysen af de socio—tekniske systemer kan komplimenteres -af en analyse af de socio-økologiske ditto. -Som mennesker i et samfund på en fysisk planet -er alt hvad vi gør i berøring med naturlige systemer -og denne berøring danner de socio-økologiske systemer og bånd. -Vores handlinger har altid konsekvenser -for de naturlige systemer vores samfund er indlejret i. -Og derfor har vores design det også. -Der vil være et vist niveau af relevans i alle projekter, -mens det vil være essentielt at inddrage disse aspekter i projekter -med hensigt om design til en bæredygtig omstilling. ---> - -### 6) Kravspecifikationer - -<!-- -Kravspecifikationer spiller en vigtig rolle i engineering design, -da de fungerer som en detaljeret beskrivelse -af de nødvendige krav til et produkt eller en proces. -Disse specifikationer hjælper designere -med at forstå de tekniske, funktionelle, og operationelle krav til projektet -og giver dem en ramme at arbejde indenfor. -De bidrager også til at minimere fejl -og sikre, at produktet eller processen opfylder kundens behov og forventninger. -Endelig fungerer kravspecifikationerne som en reference -for at evaluere projektets succes og effektivitet. -Kravspecifikationer er noget der kan bruges i stort set alle projekter, -om det er specifikke produkter, systemer, infrastruktur, -eller arbejdet med organisationsudvikling. ---> - -### 7) Konceptualisering og løsninger - -<!-- -På baggrund af kendskab til problemet og dets kontekst -udvikles/designes forslag til en eller flere realisérbare løsninger. -Konceptualisering i engineering design -er processen med at generere og evaluere forskellige designkoncepter -baseret på de identificerede kravspecifikationer. -Forskellige metoder kan bruges -fra forskellige grene af designteori, procesudvikling, -projektledelse, visionsarbejde osv. -Det er væsentligt at du mener disse løsningsforslag passer ind -i de rammer du har afdækket via din analyse i punkt 1-6. -Morfologi er en metode, -der kan bruges til at systematisk generere og kombinere -forskellige designelementer og -løsninger -for at skabe nye og innovative koncepter. -Ved at bruge morfologi til konceptualisering -kan designere skabe en bred vifte af mulige koncepter, -som kan vurderes ud fra kriterierne i kravspecifikationerne. -Dette øger sandsynligheden for at finde den bedste løsning -og kan reducere tiden og omkostningerne -ved at udvikle et produkt eller en proces. -Endelig kan konceptualisering også hjælpe -med at identificere eventuelle tekniske eller økonomiske udfordringer, -som skal overvejes tidligt i designprocessen. ---> - -### 8) Kvalificering - -<!-- -Du skal foretage en analyse og kvalificering -af den eller de foreslåede løsninger – -eventuelt struktureret som ”styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger”, -ud fra dit arbejde med -i) problemstillingen, -ii) aktører, -iii) succeskriterier, -iv) kontekst og -v) kravspecifikationer. -Det bør være klart -hvilke af den/de foreslåede løsninger der er ”god nok” -i forhold til de kravspecifikationer der er stillet op. -Inkludér gerne en vurdering af om løsningen kan skaleres -til en generel løsning der også kan bruges i andre sammenhænge -(evt. andre lande, befolkningsgrupper etc.) -og en beskrivelse af mulige langsigtede effekter. -Det er vigtigt at være systematisk og vurdere løsningerne -i forhold til både kerneproblemet, aktører, -succeskriterier, effektpotentiale osv. -Kvalificeringen kan inkludere både kvalitative og kvantitative analyser. -Inddragelse af eksperter og/eller repræsentanter fra centrale aktører -kan være en fordel hvis det er muligt. -Er der flere løsningsforslag eller delforslag i et løsningskompleks -kan der eventuelt laves en prioritering/ sammenligning / rangering -ud fra en struktureret multikriterieanalyse, -og det bør desuden overvejes om – og eventuelt hvordan, de spiller sammen, -f.eks. om de er gensidigt afhængige eller eventuelt ekskluderende. ---> - -### 9) Implementering - -<!-- -Du skal komme med input til -hvad man bør tage hensyn til i implementering af dit/dine løsningsforslag -og/eller hvordan man kan strukturere den fremadrettede proces -med implementering af dine løsningsforslag og løsning af dit problem. -I denne forbindelse kan du eventuelt også komme med forslag til -hvordan de forskellige aktører kan/bør inddrages i denne proces. -Komplekse projekter kan med fordel brydes ned i sekvenser -der kan behandles individuelt -med øje for dynamiske effekter og behov for eventuelle iterative processer. -Det skal overvejes -hvilke aktører der skal inddrages i den fremadrettede proces -og hvordan dette bør gøres. -Ved substantielle ændringsforløb bør det overvejes -hvordan selve implementeringen af løsningen ændrer forudsætningerne -for det videre forløb -og eventuelt kerneproblemets karakter. ---> diff --git a/trash/interviews.md b/trash/interviews.md deleted file mode 100644 index 41265c9..0000000 --- a/trash/interviews.md +++ /dev/null @@ -1,15 +0,0 @@ -# Interviews - -#### Argo - -Kig kun på tal for genbrugspladser - -tal for samlet indsamling og behandling ved Roskilde forbrænding er "de forkterte tal". - -Har statistik liggende som vi kan få udleveret, -men de ligger ikke offfentligt. - -#### BL - -Teknisk er kategorierne Korrekt, Ineffektivt, Forkert sortering, -men BL undgår at invitere til ineffektiv sortering, -og problematiserer derfor kun Forkert kontra Rigtigt. diff --git a/trash/konceptualisering.md b/trash/konceptualisering.md deleted file mode 100644 index 995a422..0000000 --- a/trash/konceptualisering.md +++ /dev/null @@ -1,30 +0,0 @@ -Morfologi skemaet viser forskellige typer af konkurrencer, -der kunne afholdes for at udforske ideer til løsninger af skraldeproblemet. -Her kan det bemærkes, at Roskilde Universitets tilgang ikke stiller nogen krav, -men forsøger at være så bred som muligt. -På den ene side er det en fordel, -da det tillader kreativitet. -Men på den anden side kan det være en ulempe, -da nogle af projekterne kan have en tendens -til at misse nogle kerneproblemstillinger i skraldeproblemet. -Eksempelvis stiller RUC ikke krav til, at løsninger skal sikre privatlivet, -og projekter, som bryder GDPR-lovgivningen, -vil derfor ikke kunne udelukkes. -Projektet lægger derudover ikke op til at samarbejde på tværs -og løser dermed ikke informationsproblemet i affaldssektoren. -Derudover opstiller vi det, vi kalder det interventionistiske produkt, -som kunne have et vært politisk og etisk krav, -men repræsenterer et scenarie hvor konkurrencen bliver holdt i et offentligt forum. -I det offentlige forum er der nødt til at være krav til det økonomiske aspekt, -da aktører som kommunen og andre systembyggere er begrænsede af deres budget. -Det interventionistiske produkt kan også stå i kontrast til det sociale, -hvis den sociale konkurrence tog udgangspunkt i, -at løsningen skulle være gratis og indføres gennem informationsteknologi. - -| Egenskab\Produkt | RUC | Social | Interventionistisk | -| ---------------- | --- | ------ | ------------------ | -| Politiske krav | - | Institutionel transparens | | -| Økonomiske krav | - | - | Max. 120% af status quo | -| Etiske krav | - | Privatlivssikring | - | -| Lokation | Campus | Campus | Messehal | - diff --git a/trash/kravspecifikationer.md b/trash/kravspecifikationer.md deleted file mode 100644 index 5da878c..0000000 --- a/trash/kravspecifikationer.md +++ /dev/null @@ -1,28 +0,0 @@ -På baggrund af problemanalysen opstiller vi følgende seks krav til en konkurrence, -som skal engagere borgerne i at finde på løsninger på affaldsproblemet. -Da konkurrencen skal sætte den enkelte borger centrum, -fokusere kravene også på at engagere og motivere deltagerne i konkurrencen. -Nogle af disse er positive krav som for eksempel motivation og udtryksformer, -og tjener at sætte individet i centrum for idégenereringen. -Andre er negative og og stiller dermed krav til at konkurrencen ikke skal udelukke visse typer af projekter. -Pointen med konkurrencen er netop at udforske affaldsproblemet fra så mange vinkler som muligt, -og det indebærer at engagere så mange typer mennesker som muligt og tillader så mange typer projekter som muligt. - -Motivation -Udtryksformer -Letforståelighed -Simplicitet -Anvendelighed -Inklusivitet -Gennemskuelighed(?) -Relevans(?) - -| Tema | Krav | Kriterier | -| -------- | -------- | -------- | -| Motivation | Systemet skal kunne engagere en bred gruppe af designere gennem sin formidling | | -| Udtryksformer | Systemet skal kunne rumme et bredt udvalg af forskellige typer projekter | | -| Inklusivitet | Systemet skal være inkluderende for alle typer af designere | Systemet bør forvente en vis grad af modenhed<br>Geografi og dækning af rejseomkostninger<br>Kompleksitet af identificering/adressering | -| Formidling | Systemet skal kunne beskrives utvetydigt for designere | | -| Simplicitet | Systemet skal indeholde det essentielle minimum af variable | Antallet af variable | -| Anvendelighed | Systemets barriere for anvendelse skal være så lav som muligt, så det kan anvendes af flest mulige designere | | -| Nærhedsprincippet | Systemet skal opfordre til løsninger, der ligger så tæt på borgeren som muligt | |
\ No newline at end of file diff --git a/trash/problem_tree.md b/trash/problem_tree.md deleted file mode 100644 index 0978b16..0000000 --- a/trash/problem_tree.md +++ /dev/null @@ -1,43 +0,0 @@ -# Problemtræ - -**** [Det funker ikke alligevel] - -*** Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer - -** Spolering af ellers smuk natur - -**** [Vi bliver nedtrykte og giver op overfor verdens udfordringer] - -*** Fejlernæring af mennesker - -** Forurening af fødekæder - -** Destabilisering af økosystemer - -* Skrald ophobes i naturen - -**** Vi dør (før tid) - -*** Jorden overophedes - -** Øget drivhuseffekt - -* For meget skrald brændes af - -** Kommunen dimensionerer skraldecontainere efter adfærd (fremfor ideal) - -* Restaffaldscontaineren bliver overfyldt - -Skrald sorteres ikke nok - -* Folk gider ikke - -** Det er ikke sexy - -** Det funker ikke alligevel - -** Det burde virke, men resten af flokken gider ikke - -* Folk kan ikke - -** Der er ikke plads nok under køkkenbordet diff --git a/trash/relational_map.dot b/trash/relational_map.dot deleted file mode 100644 index be5bc62..0000000 --- a/trash/relational_map.dot +++ /dev/null @@ -1,19 +0,0 @@ -graph { -Familie -- {Børn Mor Far } -Apps -- {"Perfect Waste"} -Affaldskredsløb -- Producenter -- Supermarked -- Genbrugsplads -Forventninger -- {Apps "Sociale Medier"} -"Social klasse" -- {Forventninger Familie Boligtype Materialeforståelse} -"Klodens bæreevne" -- "FN-målsætninger" -{"FN-målsætninger" Massemedier } -- Forventninger -- Mistro -Boligtype -- "Transport\nbolig → container" -- Container -Boligtype -- Boligselskaber -- Affaldscontainer -Boligtype -- "Affaldssortering\ni hjemmet" -- {Genbrugsplads Affaldsposer Skraldespande} -Supermarked -- Familie -"FN-målsætninger" -- Love -- "Klodens bæreevne" -Geografi -- "Social klasse" -Os -- "Kollektiv tracking" -- Apps -- OSM -Materialeforståelse -- Forventninger -Container -- "Transport\ncontainer → genbrugsplads" -- genbrugsplads -Container -- "Transport\ncontainer → forbrænding" -- Forbrændingsanlæg -} diff --git a/trash/relational_map.md b/trash/relational_map.md deleted file mode 100644 index 90a2a43..0000000 --- a/trash/relational_map.md +++ /dev/null @@ -1,23 +0,0 @@ -# Relational map - -```graphviz -graph { -Familie -- {Børn Mor Far } -Apps -- {"Perfect Waste"} -Affaldskredsløb -- Producenter -- Supermarked -- Genbrugsplads -Forventninger -- {Apps "Sociale Medier"} -"Social klasse" -- {Forventninger Familie Boligtype Materialeforståelse} -"Klodens bæreevne" -- "FN-målsætninger" -{"FN-målsætninger" Massemedier } -- Forventninger -- Mistro -Boligtype -- "Transport\nbolig → container" -- Container -Boligtype -- Boligselskaber -- Affaldscontainer -Boligtype -- "Affaldssortering\ni hjemmet" -- {Genbrugsplads Affaldsposer Skraldespande} -Supermarked -- Familie -"FN-målsætninger" -- Love -- "Klodens bæreevne" -Geografi -- "Social klasse" -Os -- "Kollektiv tracking" -- Apps -- OSM -Materialeforståelse -- Forventninger -Container -- "Transport\ncontainer → genbrugsplads" -- genbrugsplads -Container -- "Transport\ncontainer → forbrænding" -- Forbrændingsanlæg -} -``` diff --git a/trash/situational_map.md b/trash/situational_map.md deleted file mode 100644 index 8ce9744..0000000 --- a/trash/situational_map.md +++ /dev/null @@ -1,31 +0,0 @@ -# Situational map - -Skraldespande -Containere -Affaldsskure -Affaldssortering i hjemmet -Genbrugspladsen -Børn -Mor -Far -Familie -Forbrugerforventninger -Apps (Perfect Waste) -Producenter -Geografi -Social klasse -Affaldsposer og -sække -Sociale medier -Supermarked -Boligselskaber -Os -Vej fra bolig til skraldeopsamling -Vej fra skraldeopsamling til genbrugsplads -Vej fra skraldeopsamling til forbrænding -Klodens bæreevne -FN-målsætninger -Danske love -Materialeforståelse -Forventning om misbrug -Kollektiv tracking (vha. OSM) -Asociale medier |