diff options
| -rw-r--r-- | worlding/_teori_og_metode.qmd | 60 |
1 files changed, 44 insertions, 16 deletions
diff --git a/worlding/_teori_og_metode.qmd b/worlding/_teori_og_metode.qmd index c914077..6ffecfd 100644 --- a/worlding/_teori_og_metode.qmd +++ b/worlding/_teori_og_metode.qmd @@ -16,7 +16,7 @@ af selve læringsprocessen for at nedbryde den og undersøge, hvilke aspekter der kan siges at være påvirket af digitaliseringen. Til dette introduceres begreberne defensiv og ekspansiv læring, -som beskriver to fundamentale, modsatrettede begrundelser for at lære. +som beskriver to fundamentale, modsatrettede motivationer for at lære. Defensiv læring er læring, som tager udgangspunkt i *eksterne* faktorer, og kommer ofte til udtryk som et forsøg på at afværge negative konsekvenser, eksempelvis en utilfredsstillende karakter til en eksamen. @@ -51,38 +51,66 @@ at den studerendes læringsrytme er forudbestemt af underviseren. Den studerende kan derfor aldrig få indflydelse på "hvad" de lærer, og "hvorfor" de lærer. Under tvedelt læring er den studerende reduceret til -et operativt og performativt set af opgaver. [@Schraube_2024] +et operativt og performativt set af opgaver [@Schraube_2024]. + +'Hvad' og 'hvorfor' er kun to af de fire elementer af læring, +som Ernst fremlægger i sin bog. +Ifølge Ernst består læring i sin helhed af et indholdselement (hvad), +et resonnementelement (hvorfor), et operativt element (hvordan) og +et evaluerende element. +Opdelingen af læring i disse fire elementer er +en naturlig konsekvens af at betragte læring som en handling +frem for en simpel procedure eller operation. +Disse fire elementer står ikke i isolation fra hinanden, +men må betragtes som gensidigt nødvendige og i konstant interaktion med hinanden. +Ifølge Ernst kan fokusset på indholdselementet i læring +virke forstyrrende for læringsprocessen, +uanset om undervisningen tager udgangspunkt i den lærende eller læreren. +Ernst fremsætter desuden påstanden om, +at digitaliseringens fordele for læring primært ligger i +det operative element i læringsprocessen [@Schraube_2024]. et kritisk trin i læringsprocessen er den affinitive bevægelse i læringen. -denne bevægelse indeholder den lærendes behov -for at udforske så bredt et udvalg af ideer og koncepter som muligt; +Denne bevægelse indeholder den lærendes bevægelse mod +at udforske så bredt et udvalg af ideer og koncepter som muligt; at få overblik over alternative strategier for at undgå at sidde fast på et prædefineret problem. -modsat den affinitive bevægelse findes den definitive. +Modsat den affinitive bevægelse findes den definitive. den definitive bevægelse involverer at finde essensen -i det hav af information som oprindeligt blev udforsket. -det er så at sige i denne proces at information bliver til visdom, -da kerneideer ekstrapoleres fra deres kontekst. [@Schraube_2024] +i det hav af information som oprindeligt blev udforsket [@Schraube_2024]. +Det er så at sige i denne proces at information bliver til visdom, +da kerneideer ekstrapoleres fra deres kontekst. -Den definitive og den er affinitive bevægelse i læring komplementere hinanden +Den definitive og den er affinitive bevægelse i læring komplementerer hinanden og hjælper den lærende med hele tiden at bevæge sig fra det universelle til det konkrete og omvendt. i denne forståelse af læring står det mere klart, hvorfor et fast bestemt pensum og 1-dimensionelle retningslinjer for læring kan hæmme den lærende i sin evne til at forstå indholdet af læringen. -afinitiv læring er direkte knyttet til +Den afinitive læringsbevægelse er direkte knyttet til den studerendes dagligdag, vaner og levevilkår, -da den forsøger at åbne op for -så bredt et udvalg af sammenhænge som muligt. -Schraube pointerer at læring kan finde sted +da den søger at åbne op for så bredt et udvalg af sammenhænge som muligt. +Schraube pointerer, at læring kan finde sted hvor som helst og når som helst i den enkelte persons dagligdag. -affinitiv læring er altså ikke en isoleret funktion af hjernen, +Affinitiv læring er altså ikke en isoleret funktion af hjernen, men en flerdimensionel og kompliceret proces, som næppe kan reguleres instrumentalt. [@Schraube_2024] -Schraube beskriver ikke bare læring som en subjekt-orienteret aktivitet, -men som en *trans-kontekstuel* +Schraube beskriver ikke bare læring som en subjekt-orienteret, +men som en *trans-kontekstuel* aktivitet; +"Often the best ideas come to mind on vacation at the +beach or while strolling through the city." [@Schraube_2024, p. 38] +eftersom ingen elementer af læring kan isoleres til den Lærernes sind, +men må tages i betragtning gennem hele den kontekst læring udfolder sig i, +kan læring altså kun siges at opstå i en dynamisk og +transkontekstuel dialog med omverdenen. +Det er dette der menes med at læring er en proces af verdensdannelse. +Spørgsmålet er så hvori potentialet ligger i digitaliseringen +til at styrke denne verdensdannelse. + +## Digitaliseringens problemer og potentiale for læring + ## Teorier om teknologi |