summaryrefslogtreecommitdiff
diff options
context:
space:
mode:
-rw-r--r--worlding/_analysis_hypothesis.qmd20
1 files changed, 10 insertions, 10 deletions
diff --git a/worlding/_analysis_hypothesis.qmd b/worlding/_analysis_hypothesis.qmd
index 58e11c6..92b650a 100644
--- a/worlding/_analysis_hypothesis.qmd
+++ b/worlding/_analysis_hypothesis.qmd
@@ -32,7 +32,7 @@ gennem typiske operationer i arbejdet med den:
udvælgelse, annotering, opbevaring og læsning.
Afsættet for enhver annotation er en udvælgelse af et stykke information.
-Per definition knytter annotationer sig altid til et kildemateriale,
+Per definition knytter annotationer sig altid til et kildetekst,
og udvælgelsen sker da på baggrund af dette.
Konteksten for annotationer er derfor oftest forudbestemt
på grund af det tekstnære format.
@@ -47,7 +47,7 @@ hvad der nedfældes.
Efter nedfældning skal annotationen opbevares.
Hvis annotationen er skrevet i sidemarginen på en bog,
opbevares den her.
-Ofte anvendes post-it notes med henvisninger til kildematerialet,
+Ofte anvendes post-it notes med henvisninger til kildeteksten,
som kan opbevares seperat herfra.
Annotationer kan derudover opbevares digitalt,
både lokalt og online.
@@ -55,7 +55,7 @@ både lokalt og online.
Annotationer opbevares netop for senere at blive læst,
men før læsningen sker atter en udvælgelse.
De kan enten findes igen ved tilfælde
-i forbindelse med eksempelvis en genlæsning af kildematerialet.
+i forbindelse med eksempelvis en genlæsning af kildeteksten.
I forbindelse med videnskabeligt eller analytisk arbejde
genfindes de sandsynligvis i forbindelse med et mål,
hvor forfatteren har brug for at vende tilbage til den kontekst,
@@ -94,13 +94,13 @@ mens teksten læses.
<!-- FIXME: Overvej at slette eller omformulere nedenstående delkonklusion-->
Det operationelle princip for hypothes.is er kort sagt,
-at enhver annotation er forankret i et stykke tekst eller en side,
+at enhver annotation er forankret i en kildetekst,
som er offentligt tilgængelig og derfor kan tilgås af andre.
-Hver bruger kan kun bidrage til materialet gennem Hypothes.is,
-hvis de kan pege på et sted i teksten at tage udgangspunkt i.
+Hver bruger kan kun bidrage til annotationsmaterialet gennem Hypothes.is,
+hvis de kan pege på et sted i kildeteksten at tage udgangspunkt i.
Det betyder omvendt, at alle hypothes.is noter,
som brugeren støder på,
-er direkte relevante til de steder de forekommer.
+er direkte relevante til de steder i kildeteksten de forekommer.
Brugeren er derfor allerede afgrænset til et specifikt udsnit af verden,
modsat wikipedia, hvor sidespring kan føre hvor som helst hen.
@@ -166,7 +166,7 @@ medmindre de slettes af brugeren eller en moderator.
### Læringshandlingen i konteksten af hypothes.is
Når hypothes.is er installeret og aktiveret,
-ændres mødet mellem læser og materiale på flere parametre.
+ændres mødet mellem læser og kildetekst på flere parametre.
Mens brugeren læser, vil visse begreber og afsnit i teksten være markeret,
og brugeren udsættes dermed for en distraktion i form af et valg.
De kan enten vælge at læse annotationen til teksten,
@@ -216,7 +216,7 @@ Schraube lægger netop vægt på dette skift ift. affinitive bevægelser:
Uden en kontekst at trække sig tilbage i,
er det netop ikke muligt at tage afstand og skabe overblik overfor teksten.
Hypothes.is giver undervejs hver enkelt læser mulighed for at tilføje
-deres egen kontekstualisering af materialet,
+deres egen kontekstualisering af kildeteksten,
og andre læsere får dermed mulighed for at udforske forskellige opfattelser
af pointer som er sværere at sætte i kontekst.
Hypothes.is faciliterer denne intersubjektive dialog,
@@ -275,7 +275,7 @@ at digitaliseringens styrke for tentakulære læringsprocesser
ligger i den operationelle dimension,
da digitale værktøjer kun kan føre den lærende til startpunktet for læringen.
Den egentlige læring starter først,
-idet den lærende aktivt relaterer til og går i dialog med materialet.
+idet den lærende aktivt relaterer til og går i dialog med kildeteksten.
Det er altså ikke læsningen,
men den lærendes forhold til læsningen som udgør den tentakulære læringsproces.
Her adskiller Hypothes.is sig fra traditionelle digitale værktøjer,