summaryrefslogtreecommitdiff
path: root/worlding
diff options
context:
space:
mode:
authorJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2024-04-02 21:42:47 +0200
committerJonas Smedegaard <dr@jones.dk>2024-04-02 21:42:47 +0200
commit20c818800d62e72423f4fde7ec2cc260622e98e8 (patch)
tree7c854ff2b57b514e60d6cd79b12d5d0a9101d0a2 /worlding
parentb120b8f3ddee38bf9e8b72b7dfce4bcb41d321ac (diff)
merge chapters on theory and method
Diffstat (limited to 'worlding')
-rw-r--r--worlding/_semesterbindingen.qmd37
-rw-r--r--worlding/_teori.qmd27
-rw-r--r--worlding/_teori_og_metode.qmd (renamed from worlding/_metode.qmd)67
-rw-r--r--worlding/index.qmd6
4 files changed, 68 insertions, 69 deletions
diff --git a/worlding/_semesterbindingen.qmd b/worlding/_semesterbindingen.qmd
deleted file mode 100644
index 4fc8b3c..0000000
--- a/worlding/_semesterbindingen.qmd
+++ /dev/null
@@ -1,37 +0,0 @@
-# Semesterbindingen
-<!--Her beskriver I jeres overvejelser om hvordan I kan forankre projektet i dimensionen ” Teknologiske systemer og artefakter” - og hvorfor. Det er særlig vigtigt at I tager stilling til følgende (jf. BP2 læringsudbytte/bedømmelseskriterier):
-Hvilke(n) ”selvvalgt teknologi eller et eksempel på teknologisk forandring” inddrages i projektet?-->
-Projektet tager udgangspunkt i teknologien RDF til at kategorisere og beskrive viden. Teknologien er særligt relevant, da den repræsenterer en mulighed for at holde uddannelsessystemet opdateret til den tid, vi lever i, og de teknologiske muligheder, der er tilgængelige.
-<!--Hvordan påtænker I at ”anvende teorier, metoder og begreber indenfor dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter, der indgår i analyse og konstruktion af teknologiske produkter og systemer, herunder kunne identificere og håndtere hvilke effekter disse skaber”?-->
-Vi vil anvende TRIN-modellen gennem projektet når vi arbejde med RDF og semantisk web. Projektets fokus er lidt utraditionelt, da vi ikke kigger på en teknologi, der bliver anvendt i den kontekst, vi selv forsøger at analysere og anvende den indenfor. Projektet vil derfor automatisk byde på filosofiske spørgsmål om, hvordan man eksempelvis kan modellere RDF på baggrund af trin 4, når RDF i sig selv er en måde at modellere; hvor mange meta-lag, er der brug for, for at beskrive virkeligheden præcist?
-
----
-
-## Semesterbinding
-
-I vores projekt vil vi bruge dimensionen "Teknologiske systemer og artefakter" (TSA),
-[FIXME: Uddybe hvordan - med vores nuværende mere snævre fokus]
-
-<!-- FIXME: omskriv til nuværende mere snævre fokus
-
-ved at fokusere på funktionaliteten af et eller flere teknologiske værktøjer,
-som er baseret på grafteori
-til at analysere og forstå tekstmateriale
-i uddannelsesmæssige sammenhænge.
-Den selvvalgte teknologi, vi vil tage i brug, er grafteori,
-som er en teori, der studerer og kigger på relationer
-mellem noder i et netværk.
-Vi vil bruge grafteori til at kigge på,
-om vi kan udvikle et værktøj,
-der kan analysere strukturen af tekstmateriale
-og identificere sammenhænge
-mellem forskellige koncepter og emner.
--->
-
-Derudover vil vi bruge TSA
-til at være opmærksomme på
-at identificere og håndtere eventuelle effekter,
-vores teknologiske produkt kan have på læring og uddannelse,
-og hvordan det kan påvirke både studerende og læringsfacilitatorer
-i deres daglige praksis.
-<!-- FIXME: uddybe om *hvordan* vi vil gøre det -->
diff --git a/worlding/_teori.qmd b/worlding/_teori.qmd
deleted file mode 100644
index 298ff98..0000000
--- a/worlding/_teori.qmd
+++ /dev/null
@@ -1,27 +0,0 @@
-# Teoretiske overvejelser
-Udover ovennævne kan John F. Sowas udviklinger af teorier om konceptuelle grafer indenfor computer-videnskab danne grundlag for måden vi visualiserer den viden, vi opnår gennem projektforløbet.
-
-Vi vil anvende teori på vores empiri gennem abstraktionsprocessen der er i at oversætte fra prosa til RDF. Vores empiri vil bestå af kildetekster til D&K, som vi vil udsætte for grundig teoretisk kategorisering på baggrund af ovennævnte mulige filosofiske teorier. Gennem arbejdet vil vi sandsynligvis opdage, at nogle metoder er bedre egnet til at kategorisere fagets virkelighed end andre. Eksempelvis kunne Bertel Ollman's @Ollmann_2003 beskrivelse af "udgangspunkt" indenfor dialektikken hjælpe med at beskrive, hvordan det samme fænomen kan være forskelligt afhængigt af, hvilken aktør, der beskuer det. For togkontrolløren er det et irritationsmoment at passageren er faldet i søvn og må blive vækket for at vise billet, mens irritationsmomentet for passageren er at blive vækket.
-
----
-
-# Teoretisk Ramme
-<!--
- * Hvilke teorier siger noget relevant om jeres problemformulering?
- * Hvordan vil I anvende teori (og metode) på jeres empiri?
--->
-
-Vi vil gennemgå den digitale service Scholia og Hypothes.is som teknologier
-med hjælp fra TRIN-modellen [@Jørgensen_2018]
-(vi er opmærksomme på at det kun er en model, ikke en metode).
-
-Anvendelsen af Scholia og Hypothes.is ved RUC
-kræver at vi forklarer projektorienteret læring (PPL),
-og reflekterer over dets samspil med brug af teknologien.
-
-Vi overvejer (men er usikre om det bliver for omfattende)
-at anvende technochange prototyping [@Simonsen_2012]
-til eksperimentelt at undersøge,
-hvordan teknologiens anvendelse ved RUC som institution
-ikke kun er teknologisk-pædagogisk,
-men også griber ind i institutionens administrative rutiner.
diff --git a/worlding/_metode.qmd b/worlding/_teori_og_metode.qmd
index 7090415..a5d6a55 100644
--- a/worlding/_metode.qmd
+++ b/worlding/_teori_og_metode.qmd
@@ -1,3 +1,32 @@
+# Teoretiske overvejelser
+
+Udover ovennævne kan John F. Sowas udviklinger af teorier om konceptuelle grafer indenfor computer-videnskab danne grundlag for måden vi visualiserer den viden, vi opnår gennem projektforløbet.
+
+Vi vil anvende teori på vores empiri gennem abstraktionsprocessen der er i at oversætte fra prosa til RDF. Vores empiri vil bestå af kildetekster til D&K, som vi vil udsætte for grundig teoretisk kategorisering på baggrund af ovennævnte mulige filosofiske teorier. Gennem arbejdet vil vi sandsynligvis opdage, at nogle metoder er bedre egnet til at kategorisere fagets virkelighed end andre. Eksempelvis kunne Bertel Ollman's @Ollmann_2003 beskrivelse af "udgangspunkt" indenfor dialektikken hjælpe med at beskrive, hvordan det samme fænomen kan være forskelligt afhængigt af, hvilken aktør, der beskuer det. For togkontrolløren er det et irritationsmoment at passageren er faldet i søvn og må blive vækket for at vise billet, mens irritationsmomentet for passageren er at blive vækket.
+
+---
+
+# Teoretisk Ramme
+<!--
+ * Hvilke teorier siger noget relevant om jeres problemformulering?
+ * Hvordan vil I anvende teori (og metode) på jeres empiri?
+-->
+
+Vi vil gennemgå den digitale service Scholia og Hypothes.is som teknologier
+med hjælp fra TRIN-modellen [@Jørgensen_2018]
+(vi er opmærksomme på at det kun er en model, ikke en metode).
+
+Anvendelsen af Scholia og Hypothes.is ved RUC
+kræver at vi forklarer projektorienteret læring (PPL),
+og reflekterer over dets samspil med brug af teknologien.
+
+Vi overvejer (men er usikre om det bliver for omfattende)
+at anvende technochange prototyping [@Simonsen_2012]
+til eksperimentelt at undersøge,
+hvordan teknologiens anvendelse ved RUC som institution
+ikke kun er teknologisk-pædagogisk,
+men også griber ind i institutionens administrative rutiner.
+
# Metodiske overvejelser
Projektet starter med en oplæring i RDF-sprogets opbygning, relevans og brug gennem tiden. Herunder en analyse af sproget vha. TRIN-modellen.
@@ -90,3 +119,41 @@ For at navigere i denne proces,
har vi vendt os mod FEDS (Framework for Evalutation in Design Science), som vi blev præsenteret for i første semester under Design og Konstruktion.
FEDS giver os et solidt grundlag for at evaluere vores design og ens implementering i læringsprocessen. Ved at anvende FEDS fokuserer vi på at analysere vores evalueringskontekst og krav, som kan hjælpe os med at identificere relevante evalueringsstrategier og vælge passende evalueringsmetoder. Dette inkluderer både formativ og summativ evaluering for at sikre, at vores design ikke kun er teoretisk gennemført, men også er effektivt, når det bruges i praksis.
+
+# Semesterbindingen
+<!--Her beskriver I jeres overvejelser om hvordan I kan forankre projektet i dimensionen ” Teknologiske systemer og artefakter” - og hvorfor. Det er særlig vigtigt at I tager stilling til følgende (jf. BP2 læringsudbytte/bedømmelseskriterier):
+Hvilke(n) ”selvvalgt teknologi eller et eksempel på teknologisk forandring” inddrages i projektet?-->
+Projektet tager udgangspunkt i teknologien RDF til at kategorisere og beskrive viden. Teknologien er særligt relevant, da den repræsenterer en mulighed for at holde uddannelsessystemet opdateret til den tid, vi lever i, og de teknologiske muligheder, der er tilgængelige.
+<!--Hvordan påtænker I at ”anvende teorier, metoder og begreber indenfor dimensionen Teknologiske Systemer og Artefakter, der indgår i analyse og konstruktion af teknologiske produkter og systemer, herunder kunne identificere og håndtere hvilke effekter disse skaber”?-->
+Vi vil anvende TRIN-modellen gennem projektet når vi arbejde med RDF og semantisk web. Projektets fokus er lidt utraditionelt, da vi ikke kigger på en teknologi, der bliver anvendt i den kontekst, vi selv forsøger at analysere og anvende den indenfor. Projektet vil derfor automatisk byde på filosofiske spørgsmål om, hvordan man eksempelvis kan modellere RDF på baggrund af trin 4, når RDF i sig selv er en måde at modellere; hvor mange meta-lag, er der brug for, for at beskrive virkeligheden præcist?
+
+---
+
+## Semesterbinding
+
+I vores projekt vil vi bruge dimensionen "Teknologiske systemer og artefakter" (TSA),
+[FIXME: Uddybe hvordan - med vores nuværende mere snævre fokus]
+
+<!-- FIXME: omskriv til nuværende mere snævre fokus
+
+ved at fokusere på funktionaliteten af et eller flere teknologiske værktøjer,
+som er baseret på grafteori
+til at analysere og forstå tekstmateriale
+i uddannelsesmæssige sammenhænge.
+Den selvvalgte teknologi, vi vil tage i brug, er grafteori,
+som er en teori, der studerer og kigger på relationer
+mellem noder i et netværk.
+Vi vil bruge grafteori til at kigge på,
+om vi kan udvikle et værktøj,
+der kan analysere strukturen af tekstmateriale
+og identificere sammenhænge
+mellem forskellige koncepter og emner.
+-->
+
+Derudover vil vi bruge TSA
+til at være opmærksomme på
+at identificere og håndtere eventuelle effekter,
+vores teknologiske produkt kan have på læring og uddannelse,
+og hvordan det kan påvirke både studerende og læringsfacilitatorer
+i deres daglige praksis.
+<!-- FIXME: uddybe om *hvordan* vi vil gøre det -->
diff --git a/worlding/index.qmd b/worlding/index.qmd
index 1a8df90..da4f761 100644
--- a/worlding/index.qmd
+++ b/worlding/index.qmd
@@ -39,11 +39,7 @@ FIXMEs generelt for hele rapporten
{{< include _målgruppe.qmd >}}
-{{< include _teori.qmd >}}
-
-{{< include _metode.qmd >}}
-
-{{< include _semesterbindingen.qmd >}}
+{{< include _teori_og_metode.qmd >}}
{{< include _kilder.qmd >}}